SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

Relaterede dokumenter
Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Beviset som yachtskipper af 1. grad giver ret til at føre fritidsfartøjer op til 24 meter i fart på alle have.

Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad.

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

δ = Kassekoefficienten. 5.5 Ladeskala. (side 84) 5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85) D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt.

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

5. UNDERVISNING OG PRØVER

Yachtskipper 1 Projektopgave

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Yachtskipper 3 kursus

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

S T U D I E H Å N D B O G F O R Y A C H T S K I P P E R U D D A N N E L S E R N E. Pr. 1. januar 2003 (version 3, dateret 1.

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

UKLASSIFICERET FAGPLAN

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Prøvekrav for navigatører

Elektronisk søkortsystem

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Opgaver til kort 152

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde

EPIRB COSPAS/SARSAT-systemet

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

LÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401

Nr. 12. Fokus på tursejlads

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Yachtskippereksamen af 3. grad

Mellem stjerner og planeter

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

Aftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?

Hvordan bestemmes højder? Hvordan bestemmes en sigteretning? Hvordan beregnes en hældning?... 11

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Arbejdsulykke i fiskefartøjet HELLE Fiskeskipperen faldt over bord den 20. oktober 1997

Venus relative størrelse og fase

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør,

Kompasset. Kapitel 1 side 2

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Navigation Aftenens program.

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Studiehåndbog for Uddannelse til yachtskipper

Geodæsi og Geostatistik

Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

Talepapir til brug for samråd i Folketingets Trafikudvalg 26. april 2005 om Karen Danielsens påsejling af Storebæltsforbindelsen 3.

Mikkel Gundersen Esben Milling

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Figur 1 Figur 2 Figur 3

UKLASSIFICERET UDIR 1400 DeMars DIR D JAN/2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Dæmpet harmonisk oscillator

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Projekt Tunnelen på Samos udgravet for 2500 år siden

SØULYKKESRAPPORT. Fiskeskibet J. C. HEINRICH s forlis den 24. maj august Sag

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Vinterunderholdning 2

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

Transkript:

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/99 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1. En iagttager på 32 18' V har LMT 11.18.00 den 27.3 1999. Hvad er LMT for en iagttager på 14 42' Ø? 2. Efter beregning og udsætning af en astronomisk stedlinie, viser det sig, at sekstanten er fejlagtigt aflæst til 21 14'. Den korrekt aflæste højde er 21 17'. Denne fejl kan rettes ved at flytte stedlinien i kortet. Angiv, i hvilken retning og hvor meget stedlinien skal flyttes. 3. Forklar kort, hvad der forstås ved en ligehøjdecirkels polpunkt, og hvorledes dette bestemmes. Side 1 af 6

4. I forbindelse med! øvre kulmination i syd bestemmes! centrale højde til 42 34'5. Deklinationen i kulminationsøjeblikket var 04 28'3 N. Beregn observeret bredde. 5. Hvad er tidsækvationen et udtryk for? 6. På ca. 50 nordlig bredde pejles solen LMT 1530 i dv. 234. Solens azimut til samme tidspunkt udtages af H.O. 249 til 052. St. k. dv. er 112, mv. V 4. Bestem på baggrund af observationen solens pejl. rv. samt dv.mv. og dv. på den styrede kurs. 7. Hvad er flod og ebbe i forbindelse med tidevand? 8. Angiv flest mulige fejlkilder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. 9. På et tidspunkt er ZT 1630 (+12) den 27. april. Angiv dato og ZT i tidszone (-12) til samme tidspunkt. 10. Bestem afstanden i sm fra en iagttager til et himmellegemes polpunkt, når himmellegemets centrale højde måles til 32 18'. Side 2 af 6

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins-1/99 Hjælpemidler: Ingen INSTRUMENTER 1. Hvad forstås ved "ekkotiden", som et ekkolod måler? 2. Hvad består et ekkolods hoveddele af? 3. Hvad forstår man ved impulshyppigheden i et ekkolod? 4. Hvilket materiale er oscillatoren i de fleste ekkolod lavet af, og hvilken egenskab har dette materiale, som gør det anvendeligt som oscillator? 5. Hvor stor en hastighed bevæger et radarsignal sig med? 6. Hvad er senderens opgave i en radar? Side 3 af 6

7. Forklar kort, hvorfor en radar bør have en stor vertikal strålevidde og en meget lille horisontal strålevidde. 8. Hvilken funktion har "ANTI CLUTTER SEA" knappen på en radar, og hvorledes bør den indstilles? 9. Hvor mange satelitter er der i kredsløb omring jorden i GPS systemet? 10. Angiv, hvilke hoveddele et GPS modtagesystem består af. 11. Hvor nøjagtig er positionsbestemmelse ved GPS? 12. Hvad måles ved et skibs positionsbestemmelse i GPS-systemet? Side 4 af 6

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Søm-1/99 Foråret 1999. SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. 1. En motoryacht ligger klargjort til en længere sørejse. Dybgangen aflæses til 1,88 m for og 2,06 m agter. Fartøjets tværskibs metacenterhøjde er 0,66 m. Ved afgangen er deplacementet 176 tons. På hele rejsen er det tværskibs metacentrums højde over kølen 2,34 m, nedtrykningsvægten 1,3 t/cm og styrlastighedsmomentet 1,5 mt/cm. Der forbruges dagligt 0,4 t dieselolie fra en tank, hvis tyngdepunkt ligger 3,10 m agten for middelspantet og 2,20 m over kølen, og 200 l ferskvand fra en tank, hvis tyngdepunkt ligger 3,20 m foran for middelspantet og 1,40 m over kølen. Efter 26 dages sejlads konstateres revner i skibets ferskvandstank. De resterende 1200 l ferskvand flyttes til en tank, der har sit tyngdepunkt 4,40 m foran for middelspantet og 1,20 m over kølen. Det antages, at væskernes tyngdepunkter er sammenfaldende med tankens. Beregn efter flytningen af ferskvandet a) dybgang for og agter Side 5 af 6

b) den tværskibs metacenterhøjde 2. Et skib ligger i saltvand af massefylde 1,025 med dybgang 2,74 m for og 3,02 m agter. Ved uændret deplacement får skibet en krængning på 25. Stabilitetsmomentet ved denne krængning er 125 mt. Skibets ladeskala er som vist i lærebogen side 32. a) Beregn stabilitetsarmen ved 25 krængning. b) Angiv, hvilken indflydelse det i almindelighed får på stabilitetsarmen ved en given krængning, at der findes frie væskeoverflader om bord. 3. Ved hjælp af en 4-skåren talje skal løftes en byrde på 310 kg. Taljen vendes med løberblokken som den faste blok, og der regnes med 5% gnidningsmodstand for hver roterende blokskive. a) Beregn trækket i taljens halende part. b) Beregn trækket i taljens halende part, såfremt der i stedet for den i 3a) anvendte talje havde været anvendt en 3-skåren talje med løberblokken, som den løse blok. Der regnes fortsat med 5% gnidningsmodstand for hver roterende blokskive. Side 6 af 6