Interview med Trine Kristoffersen, Teamleder Planlægning, Lolland kommune

Interview med Trine Kristoffersen, Teamleder Planlægning, Lolland kommune Mandag d. 23/4-2007, kl. 13:30-15, Rødby. Tilstede: Rina Sandberg, Pernille Arborg, Trine Kristoffersen PA: Du er teamleder i planafdelingen. Hvad går det ud på? Hvad arbejder du med? TK: Vores ansvar er at lave kommuneplan og strategi for kommuneplanen. Strategi for agenda 21 Nu ved jeg ikke, hvor meget I er inde i planloven, men strategi for kommuneplanlægning kører sideløbende med strategi for kommuneplanen og der arbejder vi meget sammen med den sektor, der hedder Udvikling og Erhverv. De er dem, der ser fremad og bærer alle politikernes ideer ud i livet, hvor vi er myndigheden hernede. PA: Hvor sidder de, Udvikling og erhverv? TK: Fysisk i Maribo. Måske er det relevant for jer at snakke med dem også. PA: I har så politisk afdeling og en mere administrativ afdeling i Lolland kommune TK: Hvor meget ved I kommuner og kommunal drift? Der er jo et byråd, hvor der sidder 31 politikere, der bestemmer politikken i Lolland kommune, med borgmesteren i spidsen. Sideløbende med den politiske organisation er den administrative organisation, hvor man har direktørerne øverst og så kommer der et led af sektorchefer. Vi har ikke forvaltninger her i afdelingen, vi har sektorer. Denne her sektor hedder så teknik og miljømyndighed, og heri sidder planlægnings-, byggesags-, miljø-, vej- og naturmyndigheden. Men alt det med fysisk planlægning og det konkrete man kan se, det tager vi os af her. I planteamet, som jeg så er leder for, der laver vi så kommuneplanen, der beskriver de helt overordnede rammer for hvordan kommunen skal udvikle sig. Hvor er det fysisk man skal have vejnettet og hvor skal vi have udbygget boligområderne osv. Så laver vi lokalplaner. Når man så skal udmønte det, der står i kommuneplanen i forbindelse med stort byggeri eksempelvis. PA: Det er også sådan noget med materialevalg og den slags? TK: Jo, den beskriver så retningslinierne for, hvordan skal fx trafikken fra og til området være, og hvordan skal det indrettes med byggematerialer. Forhold der er specielle lige for det område. Det vi tager hensyn til er dels politikernes holdning, som vi selvfølgelig skal prøve at få indarbejdet i alle vores planer, og dels lovgivningen på området, omkring bæredygtighed, natur-, landskabs- og kulturhensyn osv.. Der er vi nødt til at have de store briller på og se, hvordan får vi udviklet netop dette område mest hensigtsmæssigt, så man varetager de her interesser og får en helhedsorienteret planlægning. Det er meget de briller vi har på hos os. Udvikling og erhvervssektor ligger på linie med teknik og miljø, de er bare ikke myndighed. Det vil sige, hver gang de får en idé der, eller der kommer en virksomhed til dem og gerne vil lokalisere sig i Lolland kommune, så er indgangen, det er dem. Når det så begynder at blive konkret, hvor kan denne virksomhed ligge osv., så bliver vi involveret. Der er så alle de planhensyn man skal forholde sig til. PA: Udvikling og erhverv, de fungerer så som bindeled mellem jer og de politiske beslutninger, der fungerer som paraply for jer, eller jeg forstår ikke helt hvordan det er organiseret. 1

TK: Det er heller ikke så enkelt, jeg burde jo have et organisationsdiagram med, det ville gøre det lidt lettere. Jeg henter lige et. TK: Det er så den administrative organisation, den lodrette. Og den tværgående bjælke, som så er udvikling og erhverv. Det er jo bare som enhver anden virksomhed. Desværre er det ikke tegnet ind her, den politiske organisation med borgmesteren og viceborgmesteren i toppen og der er nedsat forskellige udvalg, fx økonomiudvalget. Der er så forskellige fagudvalg, fx Teknik- og miljøudvalget. Teknik og miljøudvalget er især vores sektor og vi refererer til dem. De behandler alle tekniske sager. Økonomiudvalget og planudvalget, så alle planer ryger først igennem Teknik og miljøudvalget og derefter igennem økonomiudvalget og derefter igennem byrådet. Det er den politiske organisation. Vi kan reelt ikke foretage os noget uden, at det er besluttet i den politiske organisation først. Selvfølgelig foregår der noget administrativ sagsbehandling, men i øjeblikket foregår der Det er lidt sjovt, for vi starter fuldstændig forfra, vi aner ikke, hvad politikerne mener eller i hvilken retning de vil have vi skal arbejde, så vi sender en masse principsager frem og får dem til at tage stilling til, hvad de synes bør gøre. Vi forsøger at få deres holdning ud af dem, så vi bare kan arbejde her, ellers tager det lang tid at sagsbehandle. PA: Hvordan er i blevet lagt sammen? Hvordan har processen foregået? TK: I denne sektor er vi 50. I den anden sektor i huset her, er der 30. Altså det er syv kommuner og amtet, der er lagt sammen. I forbindelse med den sammenlægningsproces, startede vi i 2006 med at nedsætte nogle arbejdsgrupper, for at finde ud af, hvad vi egentlig laver i dag, hvor mange ressourcer vi bruger i vores arbejde. Vi forsøgte at lave en kortlægning over, hvad det lige er Lolland Kommune skal arbejde med fremover. Også for at finde ud af, hvordan får vi sammensat denne her nye kommune og hvor mange medarbejdere er der reelt brug for. Der var nogle kommuner, der kun havde haft ca. 4000 indbyggere og har ikke haft særlig mange sagsbehandlere. Et par stykker der har siddet og været blæksprutter, måske arbejdet med miljø og så måske også været sagsbehandlere på et helt andet område, som vi her i sektoren slet ikke har noget at gøre med. Så det er med at dechifrere, hvordan er vores ressourcer og hvordan kan vi fordele dem. Det har virkelig kostet blod, sved og tårer at få kortlagt det her. Hele apparatet, også at finde ud af, hvilke opgaver vi skal overtage fra amtet. Vi har fået mange medarbejdere fra amtet og har overtaget temmelig mange opgaver fra amtet. PA: Det ville egentlig også gerne snakke med dig om, de her nye opgaver, og med administrationen af land TK: Det, der er nyt her i vores sektor, det er jo de nye opgaver på miljøområdet, og hvor de fleste medarbejdere fra amtet er blevet placeret. Så er der naturområdet, hvor amtet før var sagsbehandler på det. Så er der planområdet, det er især VVM-sager, der er tunge i det, som kommunerne slet ikke har haft ansvaret for før. PA: Så dem, der sad i amtet før, det er også dem, der overvejende sidder med de opgaver i dag? TK: Ikke nødvendigvis. Det er et puslespil, der skal gå op. Folk har også haft andre ønsker til deres arbejde, der også er blevet taget hensyn til, og nogle har måske har villet arbejde med noget helt andet. Selvfølgelig har folk erfaringer som vi har trukket på. Der er også folk, der tidligere har arbejdet med myndighedssager, der nu sidder i udviklingssektoren. PA: Du sidder med det samme du havde før eller? 2

TK: Ja, delvist. De sidste otte måneder i Nakskov sad jeg også med planlægning. Af uddannelse er jeg civilingeniør, men har efterfølgende haft kurser. Egentlig har jeg startet med at arbejde med miljøsager og er nærmest specialist inden for affaldssager og sådan noget, og så havde jeg bare lyst til at prøve noget andet. PA: Er det sjovt? TK: Det er rigtig sjovt. RS: Hvordan ser din dagligdag ud? TK: Hvordan min dagligdag ser ud? Kaotisk. Som regel følger jeg aldrig den plan jeg havde lagt. Der kommer altid et eller andet ind, eller folk ringer og spørger om et eller andet og så er det pludselig vigtigt. Men min dag går meget med at sparre med dem, der er ansat i planteamet og drøfte sagerne. PA: Noget med at folk henvender sig til jer og anmoder om forskellige ting? TK: Ja, altså vi får anmodninger om forskellige ting, som de forskellige sagsbehandlere så får. Indtil videre har jeg slet ikke haft tid til overhovedet at sidde foran computeren. Så de sidder i øjeblikket og sagsbehandler. Så snakker jeg med dem, om hvordan det skal løses. PA: Fordi du er leder for afdelingen, så suser du rundt som en blæksprutte? TK: Ja, faktisk. PA: Også sørge for, at der er sammenhæng i det de forskellige sagsbehandlere afgør? TK: Ja. PA: Vi har også snakket lidt om, om det, at kommunerne bliver større og mere decentraliserede, om det vil betyde større sammenhæng, men det er måske også mere på landsplan, men i planlægningen eller i arealanvendelsespraksis. Eller om det betyder større fragmentering, men flere mindre enheder, der selv kan bestemme og måske har mere selvstændighed. Oplever du, at I har mere ansvar eller mere selvstændighed? Føler du, at I kan beslutte flere ting end du mener I kunne før, hvis det er noget man kan svare på? TK: Det kan jeg godt. Det er bare ikke så enkelt, fordi som sagt er det otte organisationer og den måde man har gjort tingene på de forskellige steder, og det ansvar og kompetencer, der har været uddelegeret i organisationerne tidligere har været vidt forskelligt. Der, hvor jeg kommer fra var alt uddelegeret. Alt ansvar, alt kompetence. Vi har faktisk været decentrale i Nakskov, helt i yderste konsekvens faktisk. Det har fuldstændig kørt selvstændigt, som en virksomhed i kommunen kan man sige, hvor vi selvfølgelig har haft en budgetramme vi skulle overholde og så har vi gjort som vi mener man skulle gøre. Og det er hensigten, at Lolland kommune også skal være en decentral organisation. Men det er den bare ikke endnu, det er noget, der kommer gradvist. Et eksempel er, at vi har ikke engang et budget endnu, som vi kan arbejde efter. Det er lidt svært at foretage sig noget. Jeg tror der vil gå to-tre år før det hele er kørt på plads og før vi er decentrale i praksis. Men det er sådan en proces vi går igennem. Alle de her forskellige mennesker, der er kørt sammen, vi skal finde samme ståsted. Det er jo forskellige måder vi tænker på. Generelt kan man sige, at dem, der kommer fra amtet og Nakskov kommune har været vant til at handle og tage stilling til tingene selv. Dem, der ikke har været vant til det, har haft en borgmester, som måske har bestemt det meste, er ikke vant til det. Så det er virkelig en omstilling, så inden man når en fællesnævner, går der et stykke tid. Jeg vil så også sige, at det meget svært at komme fra en decentral struktur til en struktur, der ikke er så decentral. PA: Det har du også oplevet så? 3

TK: Ja, det har jeg. Jeg har jo nærmest været vant til at gøre hvad der passede mig. Jeg vidste jo så også, hvad direktøren og politikerne mente og vidste godt, hvordan jeg skulle arbejde for at få det til at glide. Det er så det, der er usikkerheden nu med denne her nye struktur og nye politikere, som kommer fra forskellige lokalområder og gamle kommuner og de har jo oftest forskellige og også modstridende interesser. Så Rødby har ikke samme holdninger, som dem, der sidder i Nakskov, så det skaber en helt anden situation. De første måneder her tænkte man, hold da op, hvad er det lige for en retning vi arbejder efter. Når der kommer så mange divergerende holdninger er det altså ikke så let. Det er meget svært at sagsbehandle faktisk. PA: Ja, når man ikke har nogle retningslinjer. Er der nogen deadline for hvornår de skal være klar, fra politikernes side? Eller bliver I ved at sende principsager til I får så god kommunikation, at det fungerer? TK: Nej vi bliver ikke ved at sende principsager frem. Der opstår bare nogle ting, der har været et hot politisk emne rundt omkring, og så bliver vi ligesom nødt til at tage den op. Fordi vi kan ikke bare fortsætte med at gøre, som man gjorde i Rødby eller et andet sted. Der er helt sikkert nogle politikere i den anden ende, som mener det er forkert. Det er også det, der er det sjove ved at være i en politisk organisation, at man skal finde ud af, hvad politikernes holdning er og hvad er stemningen, og så få løst sagerne alligevel, for vi har også noget lovgivning vi skal rette os efter. Det kan godt være en konflikt, fordi politikerne kan godt have en anden interesse end det, der står i lovgivningen. RS: Er der et eller andet bestemt naturhensyn man skal tage hensyn til? TK: Ikke sådan, men jeg fornemmer at holdningen er positiv. Her torsdag i sidste uge havde vi miljøministeren i Nakskov og indvie en ny statsskov. Der holdt borgmesteren en tale over for ministeren, hvor han tilkendegav at Lolland kommune var meget interesseret i at arbejde med natur. Partnerskabsaftaler og sådan noget, så jeg vil tro, det går den retning. Der har vi så også andre projekter i gang. Fx sådan noget landsbyudvikling, som er delvist finansieret i Realdania og der indgår også naturaspektet i projektet. RS: Vores vejleder er også med i det projekt om Realdania. Der ville vi også høre din holdning til, hvordan med de projekter. PA: Nu siger du det går i retning af, at i samarbejder med private også, at det går i den retning? TK: Jo, altså ikke private virksomheder, eller man kan vel godt kalde Realdania en virksomhed. Det kan jo også være fonde eller EU-midler. Altså Lolland er jo en forholdsvis fattig kommune, så vi bliver nødt til at gå ud og søge nogle midler, hvis vi vil noget. Og det vil vi meget gerne. Vi skulle også meget gerne løfte. Altså i øjeblikket ser det rimelig sort ud. Vi har behov for at få skabt en kommune, så vi også kan få virksomheder til at flytte hertil. RS: Så er miljøet vel også en stor del af det, I spiller på? TK: Det er det. Det er naturen, det er miljøet. Den ro der er, som kontrast til en stor by. Det har også en værdi, man er bare ikke så god til at sælge den værdi. Heldigvis kan man sige for Lolland, nu ved jeg ikke lige om udviklingen også når til os, men der sker i hvert fald en udflytning fra København nu, fordi det er for dyrt. Vores fordel er, at vi har billige boliger og grunde, så folk reelt har muligheder for at flytte hertil. Det næste problem er så, at der ikke er noget arbejde. Jo måske i Lolland kommune. Og selvfølgelig er der også nogle arbejdspladser, men vi vil jo meget gerne også have akademikere til at flytte til Lolland, fordi det er meget en arbejderkultur, der er her. Det er også en god ting, bare ikke kun når hovedparten er arbejdere. Man skal have en passende blanding i befolkningssammensætningen, både i forhold til uddannelse og alder. 4

Der har vi har alt imod os kan man sige. Vi har en aldrende befolkning, der fødes ikke særlig mange børn og de unge, der er her, flytter til København eller Odense for at uddanne sig og kommer ikke tilbage fordi, der er ikke er noget job. Det er sådan set det, der er vores strategi kan man sige, vores Lolland-strategi. RS: I landdistriktsprogrammet bliver Lolland også karakteriseret som en yderkommune, er der nogle fordele ved det? TK: Ja, der er mange flere penge at søge. Det er den eneste fordel ellers kan jeg ikke se hvad der er. Det er ikke særligt sjovt, at blive stemplet som udkantskommune. RS: Nej, det får ikke lige folk til at have lyst til at flytte herned. TK: Nej, det gør det faktisk ikke. Og så har Lolland også et utroligt dårligt image, som vi også arbejder på at få vendt. Nu kommer jeg selv fra København, og når jeg mødes med nogle, jeg kender der, så alle den holdning til Lolland, at de tænker, hvad laver du dog der. Fordi man har kun hørt alle de der historier og det passer reelt ikke. Det passede nok på et tidspunkt, men egentlig er der sket utrolig meget i den periode jeg har været her. PA: Hvornår kom du til? TK: I 1997. PA: På grund af en kæreste eller? TK: Nej, på grund af et arbejde. PA: Så det er modsat. At du fik arbejde før boligen. TK: Jo, jeg har været pendler i fem år. Der er stadig mange ansatte i Lolland kommune, der bor i København og pendler. RS: Får de så støtte til turen? TK: Ikke udover normalt. RS: Det læste vi også i den der, at man kunne få støtte udover det normale. TK: Det er noget nyt så? RS: ja. TK: Det er så også nødvendigt, for det kunne reelt ikke svare sig for mig at tage på arbejde. Jeg brugte så mange penge i transport, plus at jeg havde en ekstra bolig hernede, for at få det til at hænge sammen. Men vi har rigtig mange udfordringer, som gør arbejdet rigtig spændende. I de kommuner, hvor folk bare flytter til, der er mange virksomheder og det er et attraktivt sted at bo, der er ingen problemer jo, altså der er sådan set ikke nogle udfordringer. Så der er mange flere udfordringer her. Det er et sjovere sted at arbejde, meget lærerigt. Det er ikke altid man gider at have det svært, men hvis man godt kan lide udfordringer, så er det stedet at være. PA: Det med midlerne der, hvordan bruger I dem? Hvis politikerne har nogle ambitioner om, hvilken kommune de gerne vil have. Vi forestiller os lidt, at man vil lave de projekter, hvor man kan få støtte? Virker støtten på den måde styrende? TK: Det kan det godt. Altså nu kan jeg ikke udtale mig særlig meget om Lolland kommune, men nogle gange vil man nok gå meget målrettet efter hvor der er penge at hente. Og på den anden side, så opstår de projekter ofte ved, at der er en eller anden, der får en idé. Om det er en politiker eller en sagsbehandler er sådan set ligegyldigt. Men en eller anden tænker, at det her må vi bruge til noget og så undersøger man om 5

muligheder for at søge støtte. Men man gør altså også ting uden at kunne få støtte til det. Men det er helt klart, at de der midler er fremtiden. Som regel er det, at Lolland kommune selv skal lægge nogle penge i det, man får ikke bare alt betalt. Det kan enten være i kroner og ører eller i arbejdstid. PA: Ja, hvad er der ellers af projekter? Nu det landsbyudvikling og nu nævnte du en statsskov, I lige har fået åbnet. Altså projekter, der skal prøve at gøre Lolland mere attraktiv, er der flere af den type? TK: Jeg kender ikke til dem alle sammen, men der er masser af projekter. Det er så udviklingssektoren, der sidder og søger midler. Og også leder de projekter. PA: Så det også bliver tværsektoralt, eller? TK: Ja, de inddrager så dem, der skal inddrages. Det er meget tanken i selve organisationen, at vi skal arbejde meget tværfagligt, så jeg går ud fra, det er derfor man også har tegnet det på den måde der. PA: Hvordan synes du det fungerer egentlig? TK: Indtil videre synes jeg det fungerer rigtig godt. Dem vi her i vores sektor har mest samarbejde med er Udviklingssektoren. Det kan også være nogle af de andre, men vi er mest i berøring med udviklingsprojekter. Nu i det der landsbyprojekt, har det været vores sektor, udviklingssektoren og kultur- og fritidssektoren. Dt er os, der har søgt penge og sidder også i styregruppen for projektet. PA: Det er lyder jo spændende. Vi har også lidt omkring EU-lovgivning og deres miljølovgivning drysser ned i jeres praksis. Hvordan de miljø-direktiver og tiltag. Men de går så igennem staten og på den måde kommer til at fungere som national lov? TK: Ja, så vi kommer helt automatisk til at rette os efter den. Den danske stat oversætter det egentlig bare. PA: Så når du siger det med, at I har en lovgivning I skal forholde jer til og tilpasse i forhold til politikerne, så er det den danske lovgivning og EU-lovgivning? TK: Ja. Der kan være nogle områder, hvor der kun er noget EU-lovgivning, men så er det mere nogle forordninger, hvor man har valgt fra ministeriets side ikke at lave noget konkret for Danmark, eller have nogle andre regler end man har i de andre EU-lande. Det er sådan set det, der er forskellen, at i Danmark, der strammer vi lidt op på lovgivningen i forhold til EU. Der kan være sådan noget som transportforordningen og transport af gods og affald over landegrænser og den slags. Det var bare et eksempel, der er sikkert en hel masse forordninger man også skal følge. Men på planområdet er der ikke mig bekendt noget. Der er det den danske lovgivning. PA: Jeg læste et sted omkring nogle sommerhuse I har fået lov til at etablere. Om det er 300 eller 500, jeg har fundet forskellige informationer. TK: Ja, jeg kan ikke lige huske de eksakte tal, men det er i hvert fald 300. Der er et landsplandirektiv for det. Har I det? Det er på øerne Fejø og Femø og så på sydkysten. PA: Men det er så noget I sidder med. Når I så har fået lov til at lave det, kan I beslutte om I vil bygge det, eller lade være? TK: Nej, man kan sige, når landsplandirektivet er vedtaget, så er der en ramme for, at her vil man udstykke til sommerhuse og så går vi ikke ind og blander os i den diskussion. Kommunen har været med til at udarbejde det. Der har siddet nogle fra amtet og kommunen som repræsentanter i de arbejdsgrupper og det er så også nogle kommuner på Lolland, der har søgt landsplanafdelingen om at få lov til at bygge de her nye sommerhuse, så alle har en interesse i det. Men om det bliver realiseret, afhænger lidt af, altså jorden, der er 6

udlagt, er ikke kommunalt ejet, så det afhænger af om personen der ejer arealet er interesseret i at få det udstykket. Det er ikke sikkert, men de har muligheden, men hvis de er, så henvender de sig til os og så laver vi en lokalplan for området. Det er så næste skridt. PA: Hvor ofte går folk med til det, at få bygget sommerhuse på deres grund? TK: Det forstår jeg ikke det spørgsmål. PA: Om det er sandsynligt, at grundejerne gerne vil have sommerhuse i deres baghave? TK: Altså en del af dem har jo været involveret i forbindelse med landsplandirektivets udarbejdelse. Man har været ude først og udpeget områder, der kunne være egnet og der har ejerne også været involveret. Nogle af dem har nok en større interesse end andre, vil jeg tro. Generelt tror jeg alle er interesserede. Spørgsmålet er hvornår de er interesseret i at udstykke. Et af områderne er Femø, hvor der i øjeblikket er Femø jazzfestival og det er spørgsmålet om ejeren af det jord vil have sommerhuse eller blive ved med at have Femø festival. Jeg tror, at noget af det er en form for pensionsopsparing, for når de er færdige med at bruge deres areal, kan de udstykke det. PA: Sådan miljømæssigt TK: Konkret når man går ind og laver fx en lokalplan, så skal man jo lave en miljøvurdering af planen. Der ser man bl.a. på, om det har nogle konsekvenser for miljøet, naturen, menneskets sundhed osv. Det står helt tydeligt i loven, hvad vi skal vurdere i forhold til. Det er ikke noget kommuner generelt har været særligt gode til, det er en relativ ny lov. Der er ikke rigtig nogle, der har fundet ud af præcist, hvordan man gør det her godt. Men det er noget af det vi skal lære. Fordi det er utroligt vigtigt. Netop også at få en sammenhæng i tingene, det er det en miljøvurdering kan være med til at skabe. PA: Var det noget amterne lavede før? TK: Nej, det er en ny lov. Det har været kommunerne. PA: Men sådan med miljøovervågning? TK: Nej, jeg vil ikke kalde det overvågning. Det er noget andet i hvert fald, hvis du skal definere, hvad overvågning er. Overvågning i amterne har været overvågning af havene, recipienter i det hele taget og fx olieforurening. Her går du ind konkret og vurderer. Kommuneplanen skal også miljøvurderes, strategien skal miljøvurderes. Spildevandsplan og lokalplan skal miljøvurderes. Så går du ind og vurderer, hvilke konsekvenser får det her for miljøet. Det er egentlig bare en brist, at man ikke har gjort det før. PA: Hvor lyder det bare umuligt at lave sådan noget, hvordan kan man nogensinde TK: Det er også meget svært. PA: Kommer du til at komme ind over det, som civilingeniør? TK: Ja, det gør jeg nok, i og med jeg også har noget miljøviden. Det er sådan set det samme som en VVMredegørelse, det er samme aspekter man vurderer, bortset fra at VVM går konkret på en virksomhed eller et større anlæg, så den kan være lidt lettere at vurdere, fordi det er mere afgrænset. Hvor en spildevandsplan kan jo være et enormt område, så konsekvenserne af den kan være meget svært at vurdere. RS: Er det noget samarbejde med Guldborgsund kommune? Fx i forbindelse med VVM-redegørelser? TK: Ikke endnu nej. RS: I snakker ikke så meget sammen kommunerne imellem. 7

TK: Jo, det har vi gjort meget tidligere. Guldborgsund er jo også ved at finde deres ben at stå på for tiden. Før kommunesammenlægningen var der 13 kommuner på Lolland-Falster og der havde vi tætte samarbejder både på planområdet og miljøområdet, faktisk alle områder. Der var nogle netværk, hvor vi mødtes en gang om måneden eller en gang i kvartalet og talte om tingen. Det er noget af det, vi skal have opbygget igen. Nu går snakken på, hvor langt nordpå vi skal gå. Om det fx er realistisk at have Roskilde med. Ville folk komme fra Roskilde for at mødes. Det skal jo heller ikke være en pestilens, hver gang man skal mødes. Det skulle gerne være noget man kan bruge til noget. PA: Og der kan I ikke bruge regionen som base? TK: Jo, men det snakken går på er, at den fysiske afstand i regionen er meget stor, og når du har et tæt netværk kan det godt være svært. Afhængigt at hvor tit man mødes, og hvad du vil bruge det netværk til. Noget af det kunne være på sagsbehandlerniveau, andet er måske bare udveksling af erfaringer, så kan det jo være underordnet med den personlige, i og for sig. PA: Så er der de her miljøcentre. Hvor meget påvirker miljøcentrenes jeres arbejde med det de laver der? Vi har haft lidt svært ved at finde ud af, hvad deres rolle er i alt det her? Det har I også måske? TK: Nej ikke længere. Vi har mødtes med dem og fået diskuteret, hvad der egentlig er deres rolle og, hvad der er vores rolle. - (Båndet løb ud) TK: Men for Lolland kommunes vedkommende er det miljøcentret i Roskilde, der er den overordnede planmyndighed. Så er det miljøcentret i Nykøbing-Falster. De tager sig af VVM og natur- og miljøsager. Vi er planteamet og har så mest samarbejde med miljøcentret i Roskilde og det fungerer rigtig godt. Meget bedre end det nogensinde har været. Tidligere var det jo Skov- og Naturstyrelse og Miljøstyrelsen vi samarbejdede med. De var mere myndighed kan man sige. Miljøcentret er det mere samarbejde kan man sige. Der er lagt op til i denne her strukturreform, at man skal have dialog omkring sager før de bliver konkrete. Det har man ikke praktiseret tidligere. Der har man kørt sagerne, hvor det så er havnet i Skov- og Naturstyrelsen, hvor kommunen så har været rigtig godt i gang længe og så finder man ud af, at Skov- og Naturstyrelsen har været dybt uenige. Nu er forskellen så, at vi tager snakken inden vi går i gang, finder ud af deres holdning omkring det her og om det er i overensstemmelse med det, de sidder og administrerer, det er så landsplandirektiver. Nu er regionplanen jo ophævet til landsplandirektiv, og så er de jo miljøministerens forlængede arm kan man sige. Det er bare super, det er simpelthen så let at arbejde nu i forhold til tidligere. RS: Hvem er det, der sidder der? Er det så mange fra amtet? TK: Der sidder mange mennesker, men de har hver deres område, som de har ansvaret for. Der er så én person i Roskilde, der har ansvaret for Lolland kommune, så det er kun ham vi ringer til. Det er så rigtig let, for alt hvad der ellers skal ordnes rundt omkring, det sørger han for. PA: Så det er ham, der har ansvaret for, eller holder øje med jer, om I overholder lovgivningen? Lidt ligesom amterne havde før? TK: Ja. altså lovgivningen og landsplandirektiverne sørger han for, at vi arbejder inden for. RS: Så han ved alt om, hvilke sager I har hernede? Sender I alt til ham så? TK: Nej, ikke alt. Men hvis vi mener det er godt at få hans holdning til sagen, så kontakter vi ham. PA: Så lige nu bruger I måske mere miljøcentret i Roskilde mere end jeres lokale politikere? 8

TK: Nej, politik er noget helt andet end sagsbehandling. PA: Lovgivning tænker jeg bare, i forhold til udefra rammer man skal holde sig indenfor. TK: Det er ikke alt, der bliver fremsendt til politikerne. Vi får en masse henvendelser om alt muligt. Folk, der vil et eller andet og så vurderer vi, om der skal laves en lokalplan. Og det er i den type sager, at vi har kontakt til miljøcentret. Det kan også være sager, der har været hos politikerne i høring, så er miljøcentret i Roskilde også dem, der kigger forslaget til lokalplanen igennem, om det er i orden. Og så sender de en indsigelse når der er høring, som vi så håndterer ligesom en her anden indsigelse vi får fra borgerne. PA: Hvor spændende, det er så noget nyt eller? TK: Det er noget nyt. Ja, så de følger os tæt, i forhold til hvad kommunerne har været vant til. PA: Hvordan med det her med miljøovervågning, hvor I så har fået ansvaret for landzoneadministrationen. Når I planlægger ting derude og også har ansvaret for at overvåge jer selv. Det er vi bare stødt på nogle steder som et problem, at nu har kommunerne fået amtets opgaver og det kunne være lidt svært som kommune, når man har nogle virksomheder og nogle forbindelser og så samtidig også være kritisk og restriktiv over for dem. Hvordan fungerer det synes du? Ville man så ikke have en tendens til at slække lidt på kravene til nogle virksomheder? RS: Fordelen er, at borgerne får mere indflydelse, men spørgsmålet er så, om der er nogle lokalpolitiske interesser, der kunne få større vægt? TK: Altså situationen kunne sikkert godt opstå, hvor en virksomhed fik lov til et eller andet, som politikerne mente, at de skulle have lov til. Men rent administrativt er det jo ikke sådan vi arbejder. Der sidder vi netop og forholder os til hvordan lovgivningen er, og det er den anbefaling vi sender frem til politikerne. Der argumenterer vi også for den indstilling, så de kan forstå det. Det er så vores vigtigste rolle, at formidle tingene, så politikerne kan forstå, hvad den dybere mening er. Jeg vil sige, det er meget sjældent, at en politiker eller byrådet ikke har fulgt vores indstilling. Så jeg tror det er et fåtal af gange, vi ville opleve det. Jeg tror ikke der er nogen embedsmand, der vil det have siddende på sig. Det er ikke vores opgave at være politikere, vi skal håndtere lovgivningen og komme med indstillinger efter det, hvad der er bæredygtigt, og dermed hvad der er godt for hele Lolland kommune. Politikerne har nødvendigvis ikke det overblik, det er så det vi skal sørge for, at de har. Så hvis embedsværket ikke er dygtigt nok, kan det godt være der sker noget. PA: Der er vel også en del fortolkning i det? I laver nogle undersøgelser og vurderer, hvad I ser er bedst for Lolland? TK: Jo, der er helt sikkert en masse politiske holdninger til det. Vores holdning kan jo også godt være politisk i den retning, hvis vi synes det er bedst, at man planlægger for nye byområder, hvor der også er noget infrastruktur, så tingene også hænger sammen økonomisk. Det ville være vores indstilling, så kan der være en politiker, der synes det ville være godt at have den ude på en bar mark et sted. Det kan vi så ikke gøre noget ved, hvis de beslutter det. Men det bliver dyrt for kommunen, og måske heller ikke særligt hensigtsmæssigt, hverken for miljøet eller noget andet. Men en helt anden ting er så, om det kan lade sig gøre, fordi embedsværket følger hvad der er udstukket af rammer oppefra, så vi ved også, at det sandsynligvis ikke kan lade sig gøre, at placere en virksomhed et givent sted hvor der er den bedste udsigt eller noget, fx tæt på natura 2000-områder. Derfor ville vi aldrig indstille det og komme med en masse argumenter imod det. Men hvis politikerne synes, at vi skal arbejde for det, så er vi nødt til at gøre det. Men 9

det er ikke sikkert at kommunen får medhold. Det er så en overordnet myndighed der bestemmer over os, miljøcenter Roskilde, som så er dem, der administrerer det. Og i sidste ende ville sådan en sag nok også ende i Naturklagenævnet eller sådan noget. Altså man kunne godt forestille sig i sådan en situation, at så er der nogle politikere, der har bøffet i det og så er de ikke politikere i særlig lang tid. Men opgaven ligger meget her i at få dem forklaret, hvad det reelt går ud på. PA: Så det med tilsyn af virksomheder, forurening rundt omkring. Hvordan arbejder I med det? TK: Vi har nogle miljølove, der regulerer det. Der står helt præcist hvordan man skal føre tilsyn, hvor ofte man skal komme og sådan noget. PA: Men det er nogle fra jeres afdeling, der kører ud og gør det? TK: Det er miljøteamet, der gør det. Altså du tænker også om politikere kan ændre på det, for det kan de som regel ikke. Der kan være nogle områder, der måske ikke er omfattet af lovgivningen, nogle naturområder. I Naturbeskyttelsesloven er der noget, der bare er retningslinier og det kan man diskutere, hvorvidt det er noget kommunen er i stand til at håndhæve det. Men vi skal have gode argumenter over for politikerne. PA: Hvis I skal holde fast i sådan en fortolkning. TK: Ja, men der ville så være miljøloven og planloven, der er rimelig konkrete, hvor man så kunne tage højde for det. PA: Det med landzone- og byzoneadministrationen. Mærker I en opdeling i kommunen, med hvem der sidder med hvilke opgaver? TK: Altså det er forskellig lovgivning der gælder. Der er ikke nogen forskel på, hvordan amtet gjorde det og på hvordan vi arbejder med det. Det er samme sagsbehandlingsmetoder. PA: Er det samme personer, der sidder her og arbejder med det eller er det blandet? TK: Der kan være nogle landzonetilladelser, der meget går på byggeri. Hvor det er en byggesag. Altså rent politisk kan man have en holdning til, hvor man må bygge på landet. Det er det vi prøver lidt af for tiden. Hvor vi helt klart her har en holdning til at koncentrere byggeriet i byerne og ikke bare plastre landet til med bygninger og virksomheder. Det er noget af det, vi lige må prøve os lidt frem. Der indstiller vi det igen og kommer med nogle argumenter for, hvorfor der ikke skal bygges lige der. Der fremsender vi kun til politikerne, hvis det er noget, der er noget politik i. PA: Det kunne også være en virksomhed, der kunne indbringe en masse penge til kommunen? TK: Det kunne det også være, så bliver det helt sikkert en politisk sag. PA: Så bliver det måske svært at sige, nej, det må ikke være der. TK: Nej, for så er der regionplanerne, kommuneplanerne, der beskriver hvor der må etableres erhverv, så uden for de områder kan det ikke lade sig gøre. PA: Så det er igen lovgivning fra oven, der? TK: Ja, til dels. Eller også noget kommunerne selv har besluttet på et tidspunkt, men det er aldrig noget de lærer, det skal de hele tiden have at vide, hvordan reglerne er. PA: Politikerne? 10

TK: Ja, for når der er en virksomhed som gerne vil etablere sig ude på en eller anden mark, så kan politikerne jo ikke forstå det. De skal jo have nogle arbejdspladser. Men det er ikke alt, der bare lige kan lade sig gøre. PA: Også selvom, nu hvor regional udviklingsplanen er løsere defineret og mere vækstudviklingsrettet og mere sigter mod? Gør det nogen forskel, eller behandler I regional udviklingsplanen ligesom regionplanen? TK: Nej. Den regional udviklingsplanen er sådan set ikke noget kommunerne skal rette sig efter, det er en hensigtserklæring eller en vision. Ligesom kommunens egen strategi. Men kommunerne bliver nødt til at forholde sig til den regionale udviklingsplan. Det gør de så i forbindelse med at udarbejde kommuneplan strategi. Så det ville virke underligt, hvis Lolland kommuneplan ikke nogenlunde fulgte den regionale udviklingsplan. Der skulle gerne være en sammenhæng. Men i praksis er det jo vores team, ( )teamet og udviklingssektoren, der sidder og udarbejder strategien og sørger for, at regionens udviklingsstrategier er indarbejdet. Jeg har svært ved at forestille mig, at politikerne ikke skulle følge det, fordi det er nogle helt overordnede ting, der er beskrevet, som de formentlig ikke kunne have noget imod. Altså uden jeg har set den, de er jo stadig i gang med at lave den. PA: Kommunalplanstrategien? TK: Ja, men også den regionale udviklingsplan. PA: Når den er formuleret så bredt, at den satser på vækst og at I gerne skulle have nogle virksomheder herned. Men det er lidt interessant, at du siger det ikke er sandsynligt det vil ske. TK: At man arbejder i en anden retning? PA: Nej, men hvis man ser det som et spændefelt for, hvad der står på papiret, at man kan tolke det i den ene eller anden retning, om man vil tage mere hensyn til økonomisk vækst eller til miljøet, som biodiversitet. TK: Altså jeg har svært ved at se, at man kan skille det ad. PA: Skille hvad ad? TK: Økonomisk vækst og at tage hensyn til miljø og omgivelser. PA: Okay, ej, hvor spændende. TK: Det er det, der er bæredygtighed og det er sådan vi skal arbejde. Det kan godt være, det er helt overordnede termer omkring at vi skal skabe vækst, og Lolland kommune vil jo så arbejde for den udvikling og sikre at der er balance i tingene, så man ikke forurener miljøet og at det ikke går ud over biodiversiteten på den måde. RS: Det var også det startede med at sige, at alle jeres sager røg over i økonomiudvalget. Oplever du tit, at måske der tages mere hensyn til væksten end til miljøet i de sager her? TK: Nej. Altså det er svært at udtale sig på så tidligt et tidspunkt, men jeg har ikke været udsat for det før. De har jo også en almindelig sund fornuft. Der er jo ikke nogen der er interesseret i at ødelægge miljøet. Men der kan godt komme en eller anden kæmpe stor virksomhed, der har meget stor prioritet, men sandsynligheden for at den virksomhed skulle ødelægge et eller andet er også svær at se, for hvis det ikke kan lade sig gøre, at den etablerer sig i det område, måske fordi at plangrundlaget ikke er på plads eller måske fordi der skal laves en VVM-screening. Den viser måske også, at det er uhensigtsmæssigt. Jeg vil 11

sige, at inden da har man altså fundet stedet, men man ved jo aldrig hvad der sker inden for de systemer der. PA: Inden da har man fundet stedet? TK: Ja, man finder først stedet og så laver man en VVM-screening bagefter. Og det ville jo være plangrundlaget og den bliver så miljøvurderet. RS: Er det så også miljøteamet eller er det jer, der står for det? TK: Miljøvurderingen af planen og også VVM er noget vi står for, men i samarbejde med de andre teams, trækker vi på deres kvalifikationer og kompetencer. PA: Den er der stadig lidt synes jeg, det er jo også en politisk beslutning, hvornår noget er skadeligt for miljøet. Fordi alting påvirker jo miljøet, det kan godt være der er spildevand her, men ikke sådan TK: Jo, for der er jo noget lovgivning, der regulerer det. PA: Med grænseværdier og sådan noget? TK: Det ville være i ekstremt få tilfælde, hvor politikerne ville komme med en anden indstilling. De er nødt til at forholde sig til loven. RS: Vi ville gerne have to sager på Lolland, hvor vi kan koncentrere os om. Nogle områder eller sager, fx sommerhusene. PA: Ja, vi tænkte på, at I vil gerne forbedre Lolland kommune, og hvad er der sådan konkret af projekter, som vi også snakkede om tidligere. TK: Der er borgermøde i aften om Dannemar Marinapark PA: Marinapark okay? TK: Det ligger ikke inden for sommerhusområdet, men det er noget feriehotel-byggeri. Som der er lavet et forslag til lokalplan for. RS: Er det noget du sidder med nu også? TK: Nu er det ikke lige mig, men Så det er i høring i øjeblikket. Og det er i aften. Dannemar ligger mellem Rødby og spidsen, albuen. På den sydlige kyst. Det er et meget flot projekt faktisk. Eksklusive ferieboliger og det kommer til at koste det hvide ud af øjnene, med hotel og forskellige aktiviteter. PA: Hvad mener du om miljøhensynet i den forbindelse? TK: Det er vurderet og der ikke noget i projektet som sådan, der ødelægger omgivelser. Tværtimod tager de hensyn, og man har indlagt nogle naturområder i projektet. Men der kan være nogle naboer, som og så ringer de eller skriver. RS: Ja, det skal nok komme frem i aften. PA: Det er så en miljøvurdering af planen. TK: Ja, det er der også lavet. PA: Du sagde det var blevet vurderet, er det så en VVM? For Marinaparken? TK: Der er ikke blevet lavet nogen VVM dernede. Men hvis selve Marinaparken skal etableres, det er ikke nået det forslag endnu. Det er så Marina ude i vandet ikke, hvor man bygger nogle moler ud og laver en eller anden eksklusiv havn dernede. Det er så Kystdirektoratet, der er myndighed primært. Skal det realiseres, så skal der laves en VVM, men det bliver så næste fase. 12

PA: Det var bare fordi du sagde, lige da vi snakkede om det, at det var blevet miljøvurderet. Og det var så noget nyt I var begyndt på? Den nye lov, der var kommet? TK: Jo, den er nogle år gammel. Relativ ny. Jeg var på et kursus i november sidste år i den lovgivning og det viser sig, at der endnu ikke var nogle kommuner, der havde fundet ud af, hvordan man skulle lave det rigtigt. Og jeg mener den blev godkendt i 2004. PA: Det er også bare et kæmpe område. TK: Også fordi det er planfolk, der pludselig skal til at lave miljøvurderinger, det er et fagområde de slet ikke kender til. Det er ikke så afskrækkende for mig, men jeg kan godt forestille mig for dem, der ikke har haft med miljø at gøre tidligere, at det ikke må være en særlig sjov opgave. PA: Hvad synes du om vurderingen derned? Det må også være en rigtig personsag, altså, når man går helt subjektivt og skal vurdere de her ting? TK: Altså i denne her situation med Dannamar Marinapark har der været konsulenter på, som både har lavet lokalplanen. Altså det startede i Rudbjerg Kommune, en opgave Lolland har overtaget. Jeg tror også de har lavet miljøvurderingen af planen, jeg har ikke været særlig meget inde i det. PA: Det er så nogle private konsulenter udefra? TK: Ja, men når de laver lokalplanen og miljøvurderingen kommer det så ind til os og så gennemgår vi det hele. For det er ikke sikkert, at der er helt overensstemmelse mellem det de skriver, det de mener og så vores vurderinger. Så man kan sige de laver benarbejdet. Men det er ikke altid en fordel, nogle gang skal de lave det hele om, men det har man så valgt. PA: Man går ikke sådan i samarbejde med konsulenterne? TK: Jo, det gør vi. Det er en sjov tid jo, fordi vi har overtaget 50-70 plansager fra de gamle organisationer, som vi ikke har nogen indflydelse på. Nogle af dem, var måske kun en tredjedel påbegyndt og andre er næsten færdige. Der er allerede truffet beslutninger tidligere, som vi er nødt til at rette os efter og det er ikke sikkert at vi ville have begyndt sagen på den måde, som de gjorde det. PA: Så må I have fat i alle de gamle? TK: Ja, og høre hvad deres tanker har været. Det er aldrig sjovt at overtage en andens sag, fordi vi arbejder jo meget forskelligt. PA: Kan du ellers næve nogle stykker, hvad snakker I mest om? Marinapark lyder som en rigtig stor ting. Det lyder som om, der måske er fem store projekter i gang, eller er der bare for mange til du lige kan nævne nogle? TK: Det kommer an på, hvad I skal bruge det til. PA: Det lyder som om vi kan bruge det til nu at fremhæve Lolland som det gode eksempel. Fordi det lyder til, at der ikke rigtig er de problemer som vi rent faktisk troede der var. Det er sådan typisk RUC, fordi det er så 'problemorienteret', så man leder jo efter problemer, og så sidder vi bare der ved et skrivebord. TK: Vi I gerne have problemer? Det kræver I løser dem også. PA: Ja, fint, hvad har I for nogle problemer. Faktisk helt ærligt, det er jo det I sidder og laver og så kunne man lave nogle undersøgelser omkring det, hvad der er problematisk. Det er næsten ærgerligt vi ikke er mere ude på arbejdsmarkedet, fordi vi har så meget tid til lige præcis at lave det her, og vi aner jo ikke hvad der foregår helt konkret. 13

TK: Altså jeg ved ikke, jeg synes egentlig ikke der er decideret problemer, nu sidder jeg lige og tænker lidt. Altså problemerne opstår jo egentlig først, når en plan kommer i høring, fordi der er jo problemer omkring Dannemar og alle de holdninger, der er. Og der er problemer omkring en anden lokalplan, et sommerhusområde, Æblehaven, hvor vi har fået rigtig mange indsigelser. Nogle af indsigelserne er vi fuldstændig enige i, og det betyder at vi kommer til at lave nogle ting om. Det er også en af de sager vi har overtaget. Der sidder nogen i en anden kommune med nogle holdninger til det. Måske især politikerne, der har en holdning til det. Det er især noget, der er foregået i nogle kommuner, der har været meget politisk styret, hvor der måske er taget nogle beslutninger, som ikke har været så hensigtsmæssige, som vi skal rette lidt op på. Det bliver vores store opgave her i huset, at vi skal have politikerne til at holde op med at sagsbehandle. Det er er nok det største problem vi har. Men nu med Æblehaven er problematikken, at der ligger en svinefarm ved siden af. Og det er så spørgsmålet, om Lolland kommunes politikere, hvis nu de startede, synes det var en god idé at lave et sommerhusområde ved siden af en svinefarm. Det var i hvert fald ikke den anbefaling vi ville have sendt ud. Som om det er lidt uforeneligt. Svinefarmen var der først og hvis man etablerer et sommerhusområde meget tæt op ad, kan det få nogle konsekvenser for den svinefarm. Det er noget man også politisk må forholde sig til. Så det er sådan den type problemer vi har vil jeg sige. Det er jo dagligdag, sådan er det hele tiden, hele tiden konflikter og andre interesser rundt omkring. PA: Det med den offentlige høring, der ville miljøcentret også komme ind? TK: Ja, der kommer de med indsigelser. PA: Har I mange problemer med borgere, der sådan er navlebeskuende, hvis du forstår hvad jeg mener? TK: Generelt nej. Men der er altid nogle, der klager over alt. Men det er ikke hovedparten. Jeg synes de klager der kommer, er berettigede klager, som kommunen også er nødt til at forholde sig til. PA: Det er måske også nogle ting I ikke har set før, eller er det noget I har vidst? TK: Ja, de fleste situationer har vi godt været klar over, at der var en konflikt, men hvilke interesser vægter man højest. Er det, at virksomheden skal etablere sig der, eller er det udstykningen af sommerhuse i et område og så den vækst det vil give til området. Eller er det, at dem, der bor ved siden af aldrig, måske aldrig før har haft en nabo og bosatte sig der, fordi der ikke var nogen. Det er spørgsmålet, hvad der vægter højest. hvad der er vigtigst. PA: Og det varierer lidt, hvordan I håndterer det? TK: Det afhænger af sagen, er det en lokalplan reelt kan få medhold i, er noget der reelt omhandler lokalplanen. Hvis det er en miljøgodkendelse, kan folk finde på at klage over mange ting, at det støjer eller ser grimt ud denne her virksomhed eller sådan noget. Det skal vi selvfølgelig forholde os til og i nogle sager kan de jo godt have ret, og så må man jo ændre i det man havde tænkt sig som kommune eller virksomhed. Så mange klager vil jeg heller ikke sige vi har, men som regel kommer der altid nogle. Det er de færreste sager, det er så grelt, at det går hen og ændrer på noget. I Æblehaven, der kommer det til at ændre noget. Jeg har ikke været udsat for det i den udstrækning før. Det er næsten som om man har lyst til at lave hele lokalplanen om, men det kan vi jo så nok ikke gøre. PA: Så hvem er det, der gerne vil have sommerhuse der? TK: Politikerne i den tidligere kommune. PA: Men de politikere? 14

TK: De sidder stadigvæk i byrådet. Men det har været praktiseret meget og jeg har slet ikke været vant til det fra Nakskov kommune, at politikerne blander sig på det der niveau, hvor de har været inde og bestemme og sagsbehandle. PA: Det er egentlig spændende det med høringen. Men svinefarmen er så dem, der er kommet med indsigelser? TK: Ja, der er kommet mange indsigelser, fra naboer og fra Danmarks Naturfredningsforening. De har klaget over højden i sommerhusbebyggelserne. I lokalplanen står der 8,5 meter og det er ret højt for sommerhuse. Vi har en lignende sag hernede i Rødby, også et sommerhusområde, hvor lokalplanen også siger 8,5 meter. Der har Danmarks Naturfredningsforening også klaget over. Og det er ikke afgjort i Naturklagenævnet endnu. Så det kommer jo til at danne præcedens. PA: Sommerhusene ude på øerne, de går helt gnidningsfrit? TK: Det kommer an på, hvad du mener. Altså vi har ikke nogle sager derude i øjeblikket. PA: Jeg så på et kort, at de både er en del af natura 2000-området og det virker meget sårbart miljø derude. TK: Du tænker på landsplandirektivet? PA: Ja. TK: Da man lavede landsplandirektivet har landsplanafdelingen været ude og vurdere områderne i forhold til, om det er noget, der vil være til gene for omgivelserne, om det har en konsekvens at etablere et sommerhusområde der. Og det har man så vurderet, at det ikke har. Men når der skal laves en lokalplan for de her sommerhusområder, skal vi ind og lave en miljøvurdering af planen. Det er så lidt spændende hvad den så siger, for det kunne godt være, at der var noget konflikt. Det tænker jeg også lidt, netop med natura 2000-områder og Femø. PA: Der står også i direktivet, at hvis man vurderer, at det ud fra lokaløkonomiske interesser kunne svare sig, så var det okay at bygge i et beskyttelsesområde. TK: Ja, det er sådan set meget specielt. PA: At man laver en undtagelse på den måde? TK: Det tror jeg ikke man har set før, det har jeg ikke hørt om så mange gange i hvert fald. Men det er så åbenbart de lokale udviklingsmuligheder, der tæller meget højt, men jeg vil da tro, at når man skal til at indrette de sommerhusområder er man nødt til at forholde sig til de der ting. For selvfølgelig vil det påvirke området. Spørgsmålet er, hvordan det påvirker mindst muligt. De her miljøvurderinger af planer er bygget op på samme måde som en VVM, hvor man først laver en screening af området. Hvis screeningen viser, at der ikke er noget særligt her, så går man ikke videre og laver selve vurderingen. Lige i de her situationer vil den sikkert vise, at vi skal lave en vurdering. Hvis det viser sig i vurderingen, at det er meget dårligt for det her naturområde, så skal vi så komme med nogle forslag til, hvordan vi kan forebygge, tage hensyn, undgå at natura 2000-områder bliver påvirket. Det er ikke sikkert, at der kan ligge så mange sommerhuse. PA: Tror du der kommer flere af den slags undtagelser omkring det, i forhold at man prioriterer væksten højere og i forhold til at I er et udkantsområde og har de udfordringer foran jer. Også fordi EU og regeringen er helt vilde for at få landdistrikterne velfungerende? TK: Men det går alligevel meget på naturen, der hvor de ligger pengene. PA: Også landdistriktsmidler? 15

TK: Ja, er det ikke det? Jeg har ikke været særlig meget involveret i det Men det kan da godt være, at der bliver set lempeligere på Lolland. Vi har ikke oplevet det endnu altså. Det ved jeg ikke, det synes jeg er meget svært at vurdere. Men der er ingen tvivl om, at lige øerne har man meget fokus på, generelt i Danmark. Spørgsmålet er om man overhovedet kan udvikle dem. Femø, der bor ikke nogen stort set og kan man få børnefamilier til at etablere sig på Femø. Det tager en time med færgen hver vej. Ej, vel. Jeg tror ikke det er særlig realistisk. RS: Hvad med broen til Femern. Tror du det vil skabe noget vækst hernede? Arbejder kommunen for at få gennemført broen? TK: Lolland kommune arbejder meget positivt for at få gennemført broen. RS: Man er ikke bange for, at det bliver et gennemkørselsområde? - (Båndet løb ud) 16