Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School
Status for universiteternes selvstyre Universitetsloven af 2003 og dens ændringer af universitetsledelsen skulle føre til en styrket ledelse kombineret med: øget frihed fra central styring især på uddannelsesområdet. Kilde: alm. bemærkninger til universitetsloven fra 2003 Denne målsætning bør genopfriskes især i lyset af de to seneste forslag til revisioner af universitetsloven. Der skal findes en balance mellem autonomy og accountability
Rektorkollegiets notat giver en status for selvstyret Noget er nået, f.eks.: Der er skabt politisk forståelse for behovet for øgede basismidler og full-costdækning af eksterne midler Der skal oprettes en akkrediteringsinstans som erstatning for den ministerielle godkendelse af uddannelserne Erasmus Mundus-studerende bliver alligevel ikke ramt af afskæringen af taxameter for de studerende. Det er alt sammen gode ting, som vi sætter stor pris på.
På andre områder er der fortsat og voksende problemer Universiteterne har aldrig fået reelt selveje, fordi startkapitalen er for lille Vilkårene for overtagelse af bygninger er endnu ikke kendt Universiteterne er fortsat underlagt dobbelt revision Det er vanskeligt at oprette lederstillinger (antallet er centralt fastsat) Der kommer (f.eks. med universitetslovsforslagene) stadig mere specifikke lovkrav til, hvorledes universiteterne skal håndtere problemer med gennemførelse og frafald Lovgivningen gør det fortsat vanskeligt at oprette joint degrees. Universitetsledelsernes ansvar for universiteternes adfærd mindskes når antallet af centralt fastsatte regler øges.
To gode råd: Lovgivning er ikke den eneste vej til politisk styring af universiteterne Når der laves nye regler (love eller bekendtgørelser) bør man gå de gamle efter. F.eks. godkendelsesreglerne efter indførelsen af akkreditering.
Rektor Jens Oddershede Formand for Rektorkollegiet Rektor for Syddansk Universitet
Finanslov 2008 Godt forlig om Globaliseringspuljen: Forliget sikrer flere basismidler. Rektorkollegiet støtter, at der fremover afsættes 50 procent af alle nye forskningsmidler til basismidler. Det svarer til forliget for 2008. Godt at der arbejdes for fuld omkostningsdækning vedrørende konkurrenceudsatte midler. En administrerbar model skal findes. Godt at der afsættes midler til at styrke indsatsen for at øge gennemførelse mv. Godt at midlerne er udmeldt helt frem til 2010
Finanslov 2008 er stort set allerede kendt, da det meste indgår i forliget om globaliseringspuljen. Men der er: Fortsat udeståender for såvel 2007 som 2008 Puljen til matchmidler (godt 60 mio. kr. i 2007) er endnu ikke fordelt mellem universiteterne Puljen til ændrede studieformer er ikke fordelt mellem universiteterne endnu
Frie midler Forliget inkluderer en pulje til frie midler konkurrence mellem universitetsledelserne. Det vil føre til en overbestyrelse, der skal vurdere om den ene universitetsledelses strategiske satsning vil være bedre end den anden. Rektorkollegiets model: Åbenhed om universitetsledelsernes strategiske satsninger kombineret med udbygning af universitetsledelsernes handlefrihed Universitetledelserne beskriver strategiske mål og metode til evaluering af målopfyldelsen Fordelingen af ledelsesmiddelpuljen sker ud fra universitetsledelsernes evne til at implementere målsætninger, de har formuleret.
Forliget omtaler, at der skal gøres en indsats for at mindske frafald og øge gennemførelse. Rektorkollegiet støtter, at der gøres en indsats for at øge gennemførelse og mindske frafald men Rektorkollegiet fraråder, at man går videre med ideen om at afskære taxameteret efter normeret tid plus et år: Hvem skal finansiere resten af uddannelsen for studerende, der kommer bagefter? Vil det føre til pres på uddannelsernes kvalitet? Reduceret fleksibilitet og mobilitet. Hvilke universiteter vil optage en studerende, der er kommet bagefter på en kandidatuddannelse? Ja til forpligtende mål og incitamenter nej til mere lovregulering.
Rektor Ralf Hemmingsen Medlem af Rektorkollegiets forretningsudvalg Rektor for Københavns Universitet
Kvalitetsfordelte basismidler Basismidlerne har hidtil været fordelt efter historiske kriterier. Drøftelserne ved møderne i Globaliseringsrådet fik regeringen til at spille ud med følgende forslag: Forslaget er ikke del af et politisk forlig
Videnskabsministeriets model: Der er endnu ikke fremlagt en endelig model fra ministeriet men ministeriet har præsenteret nogle tanker: Modellen skal inkludere et større antal indikatorer grupperet i fire kategorier (effektivitet, uddannelse, forskning og videnspredning). Indikatorerne summeres sammen gennem flere led, der fører til en rangdeling af universiteterne Delvis implementering i FFL08 forskningskvalitetsindikator fra FFL09. Der ventes en revideret model fra ministeriet i den nærmeste tid.
Godt at Videnskabsministeriet har inviteret Rektorkollegiet til at deltage i udarbejdelsen af indikatorer men udspillet er problematisk, da Det er uigennemskueligt Det er ikke egnet som ledelsesværktøj Modellen implementeres i første omgang uden den mest centrale indikator: forskningskvalitet. Man bør vente på en sådan indikator er klar til brug. Positivt hvis Videnskabsministeriet nu ændrer signaler
Rektorkollegiets forslag til principper for modellen: Gennemskuelighed Effektivt ledelsesværktøj - ikke kun et godt administrativt redskab. Budgetstabilitet: Modellen skal give sikkerhed for, at basismidlerne ikke svinger for meget fra år til år. Stabile indikatorer. En enkel algoritme med få indikatorer f.eks. inspireret af 50-40-10- modellen suppleret med et mål for forskningskvalitet Forskningskvalitet (publicering) skal måles ud fra de kvalitetskriterier, der gælder for hvert enkelt forskningsområde. Modellen kan ikke erstatte politisk prioritering.
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Næstformand for Rektorkollegiet Rektor for Aarhus Universitet
Internationalisering Hovedudfordringer Danske studerende og forskere er allerede gode til at tage ud. Kan vi blive for gode? Ja til en sammenhængende markedsføringsstrategi men problemer med at afsætte de danske uddannelser (få andre lande opkræver fuld betaling og de fleste har bedre stipendiesystemer og visaforhold) Hvordan tiltrækker og fastholder vi dygtige forskere og studerende? Afgørende at: Universiteterne må medtænkes i markedsføringen Markedsføringen skal rettes mod veldefinerede markeder og kundegrupper
Uddannelse Mål: brain gain kun sekundært med overskud på salg af uddannelser Forslag til et smidigere system Behov for flere og mere fleksible stipendier til dygtige studerende fra lande uden for EU/EØS Universiteterne bør selv kunne bestemme optagelsesfrister og vilkår for udenlandske studerende. Udlændingeservice bør reducere sagsbehandlingstiden betragteligt. Det skal være lettere at håndtere joint degrees. Dansk bistandsindsats bør omfatte universitetsuddannelser og ikke kun MBA-uddannelser. Arbejdstilladelse godt at der er en Green Card ordning på vej. Den bør dække alle, der har taget en hel dansk uddannelse.
OECD-landes andel af de udenlandske studerende i OECD området (1999 & 2004) Kilde: OECD 35 2004 30 1999 25 20 15 10 5 United States United Kingdom Germany France Australia Canada Japan New Zealand Belgium Italy Spain Sweden Switzerland Austria Netherlands Denmark Czech Republic Portugal Turkey Greece Hungary Ireland Korea, Republic of Norway Finland Poland Mexico Slovak Republic Iceland Luxembourg 0
Forskning Forskningen er international af natur landegrænser har ringe betydning med mindre man sætter nationale hegn op for forskningen, f.eks.: Lang sagsbehandlingstid hos Udlændingeservice Problemer med opholdstilladelse for børn og ægtefæller Problemer med betaling af studieafgift for børn også for forældre der betaler fuld skat Danske universiteter vil aldrig kunne konkurrere på løn eller lav skat. Hvad er fordelene ved at vælge at studere eller forske i Danmark?
Mange faktorer afgør valg af værtsland: akademiske, økonomiske, sociale og kulturelle Immigrationspolitik ift. studerende og tidligere stuerende Beskæftigelsesmuligheder Anerkendelse af uddannelse og kvalifikationer fra hjemland Sprog Omkostninger ved at studere i udlandet (i forhold til at blive hjemme) Uddanelsessystemets ry og rygte Livskvalitet Videregående uddannelsesprogrammer Geografisk, historisk og kulturel nærhed Studenternetværk og diaspora i værtslandet Sociale services
Uddannelser og institutioners internationale mobilitet Uddannelser og institutioners mobilitet er stadig af begrænset omfang, men vokser hastigt. Især i Asien/Oceanien Ca. 500 satellit-campuser i verden Ca. 300.000 studerende indskrevet på engelske og australske satellitprogrammer 33 % af alle internationale studerende indskrevet på australske institutioner studerede fra deres hjemland i 2004 (24 % i 1996 og 37 % i 2001) Kina: 9 gange flere satellit-programmer mellem 1995 og 2003
Akademikeres internationale mobilitet USA 84.281 internationale forskere i 2003: stigning på 40 % siden 1994 Udenlandske forskere udgør mellem 30 og 40 % af alle universitetsforskere Europa Ingen systematisk indsamling af data, men akademikeres mobilitet gennem Socrates-programmet er steget med 71 % mellem 1997 og 2000 (til 12.000 forskere) Asien Korea: 1.390 udenlandske akademikere i 2003. 3 gange flere sammenlignet med 1990. Japan: 66 % stigning mellem 1993 og 2003 (til ca. 5.000 udenlandske akademikere) Kilde: KEDI, OECD & Institute of International Education (IIE)