Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Transkript

1 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette vil medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP.

2 Indhold 1 Introduktion 2 2 Produktivitet i OECD 3 3 Købekraft i OECD 6 4 Skattetryk i OECD 7 5 Arbejdstimer OECD 12 6 Rangering af OECD-landene 13 7 Konklusion 16 1 ik@kraghinvest.dk

3 1 Introduktion Vi hører til dagligt at Danmark har et produktivitetsproblem. Den generelle opfattelse er, at Danmark sakker bagud på adskillige konkurrenceparameter: løn, arbejdstid, uddannelsesniveau og produktivitet. Figur 1.1: Arbejdsproduktivitet i udvalgte OECD-lande 2005 = Denmark United States OECD- Total Note: Produktiviteten er mål som BNP pr. arbejdstime, indeks 2005 = 100 Kilde: OECD.Stats Danskerne arbejder ikke hurtigere eller mere effektivt. Det viser de seneste tal fra den internationale samarbejdsorganisation OECD, der har målt produktiviteten i OECDs 33 medlemslande. Målingerne viser, at produktiviteten i Danmark i 2011 steg 0.2% og at den i 2012 kun steg med 0.1%. Sammenlignet med USA og det øvrige OECD er det hhv. 0.9% og 0.5% mindre. Får vi ikke gjort noget ved produktivitetsvæksten, bliver konsekvensen i sidste ende, at de danske virksomheder forsvinder. Der er masser af udenlandske konkurrenter, der hver eneste dag bliver dygtigere og mere effektive Vi skal i dette notat ser nærmere på tre-parameter: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer i OECD, og hvilke lande der er mest produktive og som er bedst til at udnytte disse tre paramter. I Danmark er vi generelt stolte over at have en høj levestandard, og velfærdsstaten får de fleste politiker til enten at lyse op, eller stivne. Men er det velfærdsstatens fortjeneste at Danmarks produktivitet trods alt er steget gennem de sidste 12 år, eller er det snare virksomhedernes for- 2 ik@kraghinvest.dk

4 bedring af produktionsfaktorerne, og i så fald, hvad kan man gøre for at sikre at virksomhederne kan udnytte produktionsfaktorerne. 2 Produktivitet i OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på begrebet produktivitet, og den danske udvikling i produktivitet. Vækst i BNP pr. capita kan enten skabes ved at skabe mere værdi pr. arbejdstime, dvs. øge produktivitetsvæksten. Frem til og med 2008 blev arbejdsindsatsen i Danmark øget ganske kraftigt. Den svage vækst i det seneste årti skyldes således primært en svag vækst i produktiviteten. Den danske produktivitet har udviklet sig svagt siden midten af 1990 erne. I de seneste 10 år har Danmark haft den 5. laveste realvækst i produktivitet i OECD. Det er kun Norge og Italien, der har haft en lavere vækst i produktiviteten. Den kraftige højkonjunktur i Danmark Figur 2.1: Realvækst i produktiviteten, ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 TUR KOR SVK EST POL CZE CHL IRL SVN HUN ISL USA SWE OECD UK AUT FIN GRC PRT JPN ISR ESP NLD DEU FRA CHE CAN AUS DNK NZL BEL MEX NOR ITA Note: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Rangordningen er gennemsnit for OECD baseret på de 33 lande, hvor der er data for hele perioden. Valget af periode kan have betydning for rangordningen. Kilde: OECD.Stats i årene op mod 2008 han have medført en svagere produktivitetsvækst. Blandt andet investeringerne havde svært ved at holde trit med den kraftige vækst i beskæftigelsen. Det betyder, at der i denne periode kun var et beskedent bidrag fra kapital til realvæksten i produktiviteten. 3 ik@kraghinvest.dk

5 Tilsvarende vil der i begyndelsen af en konjunkturopgang være en betydelig produktivitetsvækst, idet virksomhederne typisk vil tøve med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. En sådan udvikling er også sket i Danmark i de senere år i forbindelse med den økonomiske krise. Produktiviteten faldt med 2.1% i 2008 og 1.6% i 2009 i forbindelse med det økonomiske tilbageslag. Efterfølgende steg produktiviteten med 3.2% i 2010, efter der er sket en tilpasning af beskæftigelsen. Den svage realvækst i den danske produktivitet betyder, at de bedste lande har øget deres forspring til Danmark. De fem lande der har den højeste produktivitet, skaber i dag næsten 30% mere værdi pr. arbejdstime end Danmark. Kigger vi på produktiviteten i OECD, ser vi at Danmark indtager en 7. plads, hvor Norge og Sverige indtager hhv. 1. og 11. pladsen. Figur 2.2: Timeproduktiviteten i OECD, US-$, faste 2012 priser Ireland United States Belgium Netherlands Denmark France Germany G7 countries SwiJerland Sweden Norway Luxembourg Austria Australia Euro area Canada Spain Finland United Kingdom Italy OECD Total Iceland Japan Slovenia New Zealand Slovak Republic Greece Portugal Israel Czech Republic Korea Turkey Hungary Poland Estonia Chile Russian Mexico Note: Figuren viser hvor meget der i de forskellige lande bidrager til BNI pr. arbejdstime. Som det ses af figuren er Norge det land i OECD, som producere mest pr. arbejdstime, dette kan i et stort omgang tilskyndes produktiviteten i den norske oliefond. (Bruttonationalindkomst = BNP korrigeret for løn til udenlandske ansatte, formueindkomst fra udlandet, importskat o.lign. Danmarks BNI har i mange år været lidt mindre end BNP. F.eks.2006*: BNP = 1.358,3 mia. kr., BNI = 1.343,8 mia.kr) Kilde: OECD.Stats Det danske produktivitetsniveau er et stykke efter de fleste af vore samhandelspartnere. USA, Norge og Luxembourg har et produktivitetsniveau, der er mere end 10 pct. højere end Danmarks, mens produktivitetsniveauet i Frankrig og Tyskland er omtrent det samme som i Danmark. 4 ik@kraghinvest.dk

6 I 2010 er produktivitetsniveauet øget i Danmark. Det samme er tilfældet blandt de fem mest produktive OECD-lande. Forøgelsen af det danske produktivitetsniveau skyldes blandt andet en væsentlig forbedring af bytteforholdet fra 2009 til Man skal være varsom med fortolkninger heraf, da udviklingen kan være præget af midlertidige forhold og den økonomiske krise. Fra 2010 til 2011 er der en forværring af bytteforholdet, hvilket har betydning for produktivitetsniveauet. På længere sigt er produktivitetsniveauet bestemt af en række strukturelle faktorer. Eksempelvis bidrager et højt uddannelsesniveau til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed til at øge produktiviteten. Et fleksibelt arbejdsmarked og velfungerende produktmarkeder med høj konkurrence mellem virksomhederne bidrager til, at beskæftigelsen og investeringerne ledes derhen, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt. I Danmark trækker den offentlige sektor på Figur 2.3: Den offentlige sektors andel af økonomien, ,0 25, ,0 15,0 10,0 5,0 0,0 DNK SWE FRA BEL NLD FIN PRT NOR UK GRC OECD ESP SVN DEU AUT ITA KOR HUN CZE EST POL SVK CHL Note: Andelen er målt som bruttoværditilvækst i offentlig administration, undervisning og sundhed i pct. af bruttoværditilvækst i hele økonomien. Bruttoværdtilvæksten er i årets priser. OECDgennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 22 lande, hvor der er data. Kilde: OECD.Stats en betydelig del af de tilgængelige ressourcer i økonomien. I Danmark udgør den offentlige sektor knap 25% af økonomien, hvilket er væsentligt mere end i en række andre OECD-lande Den offentlige sektor i Danmark varetager og finansierer opgaver, der i højere grad finansieres i privat regi i andre lande. Det gælder fx børnepasning og uddannelser. Det understøtter blandt andet en 5 ik@kraghinvest.dk

7 høj deltagelse på arbejdsmarkedet og en relativt velkvalificeret arbejdsstyrke. Den relativt store offentlige sektor betyder, at det er meget vigtigt at understøtte produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, således at borgere og virksomheder kan få en så effektiv og omkostsminimerende service som muligt. 3 Købekraft i OECD Formålet med købekraftpariteter (også kaldet Purchasing Power Parities - PPP) er at belyse de relative priser i forskellige lande. De anvendes til internationale realøkonomiske sammenligninger og til opgørelse af prisniveauindeks. Ved at omregne fx BNP og andre nationalregnskabsposter med købekraftpariteter tages der højde for forskelle i landenes prisniveauer, således at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. Hvis der omregnes ved hjælp af valutakursen, tages derimod ikke højde for forskelle i prisniveauer. Alt andet lige giver PPP-priserne det mest retvisende udtryk for landenes økonomi. Vi ser da at Danmark er det land i OECD med den 5. Figur 3.1: Purchasing power parity, OECD-lande Swi6erland Australia Denmark Sweden Canada United States Austria Japan Finland Netherlands Ireland Luxembourg Norway Belgium Iceland Germany France United New Zealand OECD - Total Italy Spain Korea, Rep. Greece Slovenia Portugal Czech Slovak Estonia Chile Croatia Poland Hungary Note: Købekraft er målt som PPP i US-$ faste 2012-priser med indeks USA = 100 Kilde: IMF - International Monetary Fund Turkey højeste købekraft, dette betyder, at danskerne vil opleve at det er billigere at handle i lande som USA, Sverige og Tyskland, men dyrere at handle i lande som Norge, Schweiz og Luxembourg. 6 ik@kraghinvest.dk

8 Dette giver danske virksomheder en konkurrencefordel i.fht. mange andre OECD-lande, idet at danskerne vil opleve at de fysisk kan købe flere vare for den samme sum, end i Danmark. 4 Skattetryk i OECD Ser vi dernæst på skattetrykket i OECD, ser vi at Danmark er det land i OECD, med det højeste skattetryk. Danskerne er altså det folk i OECD, som bliver beskattet hårdest i gennemsnit. Selv Figur 4.1: Skattetryk OECD, 2011 Denmark Sweden France Belgium Finland Norway Italy Austria Luxembourg Germany Slovenia OECD - Total Iceland Hungary United Kingdom Czech Republic Estonia Israel New Zealand Spain Greece Canada Slovak Republic SwiTerland Korea United States Turkey Chile Note: Skattetrykket beregnes som samlede skatter og afgifter/bnp i fastepriser. Kilde: OECD.Stats ved sammenligninger over tid og mellem lande er der alvorlige faldgruber at være opmærksom på. Opgørelsen af skattetrykket har udgangspunkt i nationalregnskabet. Men nationalregnskabet bygger på internationalt aftalte konventioner, fordi der ikke altid findes naturlige måder at afgrænse på: Hvornår er en skat en skat? Hvilke indkomster kan man i sidste ende beskatte? Hvilke år skal skatterne henføres til? Samtidig er nationalregnskabet hæftet med måleusikkerhed. Skattetrykket kan ændre sig, selv om skattesystemet forbliver konstant over tid. Det er følsomt overfor konjunkturudsving, ændret adfærd hos skatteyderne, ændret befolkningssammensætning og forskydninger i relative priser og lønninger. 7 ik@kraghinvest.dk

9 To lande, der i realiteten er helt ens, vil kunne få uens skattetryk alene på grund af skattetekniske forskelle. Afvigelserne kan opstå, f.eks. hvis overførselsindkomster ikke er lige skattepligtige, hvis der i ét land i højere grad bliver givet indirekte tilskud gennem fradragsmuligheder i stedet for gennem direkte tilskud, hvis offentlig regulering i ét land varetager opgaver, som i et andet land løses gennem skattesystemet, og hvis der er forskellig vægt på direkte og indirekte skatter. Det endog sværere at sige, hvad det absolutte skattetryk egentlig måler. Mens det er muligt at angive en teknisk statistisk definition af skattetrykket, er en økonomisk definition betydeligt vanskeligere at opstille. Marginale skattesatser - som f.eks. den effektive marginale beskatning af arbejdsindkomst - har en relativt klar økonomisk betydning, fordi de påvirker husholdningernes og virksomhedernes incitamenter og adfærd. Påvirkning af adfærd indebærer en økonomisk forvridning, - et tab af nytte. I boks 1 er illustreret sammenhængen mellem skatters forvridning i forhold til det provenu, de indbringer. Det marginale tab af nytte kan sammenholdes med de nyttemæssige fordele, som også kan være forbundet med beskatning - f.eks. de ydelser, som beskatningen finansierer. Skattetrykket angiver derimod hverken en incitamentspåvirkning eller måler tab af nytte. Høj marginalbeskatning af smalle skattebaser kan indebære store forvridninger, men et relativt lavt skattetryk, mens lav marginalbeskatning af brede baser omvendt kan resultere i mindre forvridninger, men højere skattetryk. Boks 1 - Forvridningstabet ved beskatning I velfærdsøkonomisk forstand er det centrale problem ved beskatning, at der er økonomiske ressourcer, som kan gå fuldstændig tabt - det vil sige, at skatteydernes tab kan overstige det offentliges provenugevinst. Forvridningstabet opstår, når marginalbeskatningen skyder en kile ind mellem prisen før og efter skat. Det kan påvirke den økonomiske aktivitet. F.eks. kan beskatning af arbejdskraft medføre et arbejdsudbud, der er lavere, end hvis arbejdskraften blev beskattet med en ikke-forvridende skat. Forvridningstabet afhænger af, hvor meget adfærden påvirkes af skattekilen. Adfærdseffekten måles ved den såkaldte (kompenserede) substitutionselasticitet. Forvridningstabet kan illustreres med et simpelt eksempel. Tabel 1 viser det samlede forvridningstab ved beskatning af arbejdskraft ved alternative udbudselasticiteter og (proportionale) 8 ik@kraghinvest.dk

10 skattesatser. Forvridningstabet er målt i procent af det samlede provenu. Ved f.eks. en elasticitet på 0.1 og en skattesats på 40% vil forvridningstabet udgøre 2.8% af provenuet. Ved samme elasticitet og en skattesats på 60 pct. er tabet 5.5% og ved en skattesats på 80% andrager det 10.8%. Forvridningstabet vokser således forholdsmæssigt kraftigere end skattesatsen. Forvridningstabet vokser også med elasticiteten. Som det fremgår af tabel 1, ville en skattesats på 60%. og en elasticitet på 0.5 medføre et tab svarende til 31.2% af provenuet. Ved vurdering af Tabel 4.1: Forvridningstab i procent af provenu Skattesats % Elasticitet Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 skatternes forvridning har det ikke mindst interesse, hvor stort det marginale forvridningstab er i procent af det marginale provenu. Det marginale forvridningstab kan fortolkes som tabet forbundet med at opkræve en ekstra krone i provenu. Det marginale forvridningstab fremgår af tabel 2. Selv om forvridningstabet er illustreret ved beskatning af arbejdsindkomst, gælder der principielt samme problem ved alle typer af skatter med marginal adfærdseffekt (se f.eks. Skatteministeriet (2000a) for konkrete skøn over forvridningstabet ved grænsehandelsfølsomme afgifter). Skatternes forvridningstab bør sammenholdes med, at det kan være umuligt at opnå en tilstræbt fordelingsmålsætning uden brug af forvridende skatter. Vi ser da nu på marginalskattesatserne i OECD, og sammenholder disse med hvad vi ved fra det forudgående afsnit. Vi ser her til vores store overraskelse at Belgien har den højeste marginalskat i OECD, skarpt efterfulgt af Sverige, hvilket også er det land i OECD med det 2. højeste skattetryk. Dernæst ser vi at Danmark ligger nr. 10 på listen, og altså ikke er et af de lande som kæmpe om den højeste marginalskat. Dette er positivt, idet den danske marginal skat lå på ca. 67% for år side, men er så løbende blevet reguleret, således at den på nuværende tidspunkt ligger omkring de 9 ik@kraghinvest.dk

11 Tabel 4.2: Det marginale forvridningstab i procent af marginalt provenu Skattesats % Elasticitet Note: Det ses, at det marginale forvridningstab er (omtrent to gange) større end det samlede forvridningstab. Det er et udtryk for, at den sidste provenukrone er velfærdsmæssigt dyrere end den første. For høje satser og/eller elasticiteter er det beregnede tab i procent af provenuet negativt. Det skyldes, at provenuet falder, når skattesatsen øges over et vist niveau. Kilde: Skatteministeriet, Skat juni 2011 Figur 4.2: Marginalskatteprocent for enlige personer med høje indkomster, Belgium Sweden Italy Slovenia France Greece Finland Portugal Ireland Denmark Luxembourg Norway Hungary Netherlands Iceland Turkey OECD - Average Israel Germany Slovak Republic Australia Estonia Austria United States Spain Canada Poland United Czech Republic Note: Høje indkomster er defineret: 167% af gns. indkomstniveau ( kr. for Danmark) Kilde: OECD.Stats SwiUerland Japan New Zealand Mexico Korea Chile 10 ik@kraghinvest.dk

12 55%. Ser vi derimod på udviklingen i skattetrykket i Danmark og OECD, er tendensen klar, danskerne betale langt mere i skat end det øvrige OECD. Vi ser desuden at trods Lars Lykke- og Helle Figur 4.3: Udviklingen i skattetrykket i hhv. Danmark og OECD, % Denmark OECD Note: Bemærk at skattetrykket i Danmark i 2013 forventes at nå op på 49.6%, mens det i 2014 forventes at falde til 48.9%. OECD: Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet redegørelse 2013 Thornings gode intensioner om at sænke skattetrykket er det ikke lykkedes endnu. Vi har derimod set en stigning i skattetrykket. Danmark har således bevæget sig længere og længere væk fra det gennemsnitlige OECD. Det er der for såvidt ikke noget galt i. Problemet er at de lande vi normalt sammenligner os selv med, har sat skatten ned, og dermed øget deres konkurrence forspring. Det der bl.a er med til at sikre at Danmark tros alt jf. figur 2.2 har en relativ høj produktivitet, er PPP og en effektiv udnyttelse af produktionsfaktorerne. Her er specielt teknologi og viden essentielle for en høj produktivitet. 11 ik@kraghinvest.dk

13 5 Arbejdstimer OECD Vi skal i dette afsnit se nærmere på den gennemsnitlige arbejdstid i OECD. Beregningerne er lavet på baggrund af den andel af befolkningerne der er i beskæftigelse, dvs. fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Man kan diskutere om hvorvidt det giver et retvisende billede at et lands arbejdstid, at medtage deltidsbeskæftigede, idet Danmark vil komme til at fremstå som et land der arbejder mindre en, hvad man reelt set gør. Vi ser her af figur 5.1 at Danmark er det land Figur 5.1: Gennemsnitlig arbejdstimer OECD pr. person Norway Denmark France Luxembourg Ireland Slovenia Euro area Belgium Netherlands Germany Austria SwiGerland Sweden United Kingdom Spain Finland Australia Portugal G7 countries Iceland Canada New Zealand Japan Italy OECD Total Czech Republic Slovak Republic United States Turkey Hungary Estonia Israel Poland Russian Federation Chile Greece Korea Mexico Note: Figuren viser altså det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftigede person pr. år. Dette betyder at lande, med mange i fleksjob og deltidsarbejde vil fremstå med lavere gennemsnits arbejdstimer end lande uden. Det vil altså primært være lande som føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der vil fremstå med lavere timeantal. Kilde: OECD.Stats, 2013 i OECD som arbejder 4. mindst, kun overgået af Norge, Tyskland og Nederlandene. Det som tilgengæld kendetegner disse lande er at de alle har en høj produktivitet. Sammenlignet med lande som Mexico, Korea og Chile, ses det at disse tre lande i gennemsnit arbejder ca. 42 timer om ugen (her er der regnet med 52 arbejdsuger, og dermed ingen ferie, antager vi derimod at de i gns. har 2 ugers ferie stiger arbejdstiden til ca timer om ugen.), mens landene i den lave ende i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen, altså en forskel på timer. Tendens er at det typisk er lande med en lav produktivitet, som har de fleste arbejdstimer, mens 12 ik@kraghinvest.dk

14 lande med en høj produktivitet, hurtigere opnår samme resultat som med lange arbejdstider. Eks. i Mexico ligger produktiviteten på ca. 20$ i timen, mens den i Danmark ligger på ca. 60$ i timen. Danmark har altså en produktivitet, som er 3 gange højere end i Mexico, men vi arbejder kun halvt så meget af hvad de gør i Mexico, dermed kan vi klare os konkurrencemæssigt med et lavt antal arbejdstimer. 6 Rangering af OECD-landene Til dette afsnit har jeg lavet et pointsystem, som sikre at de lande, som opnår højeste karakter også er det land med højeste antal point. Landene er rangeret efter hvor høj produktivitet de har, lav skattetryk og lavt antal arbejdstimer. Landene får da karakteren 1-28, hvor landet der klare sig bedst får 1 point, for landet der klare sig dårligt 28 point. Tilsidst lægges alle pointene sammen og fratrækkes fra 100, og det land med højest point antal har samlede placering 1, 2, 3 osv ik@kraghinvest.dk

15 Tabel 6.1: Rangering af OECD-landene P-Pro P-skat P-arbejd Score Samlede placering Switzerland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Kilde: OECD, Skatteministeriet samt egne beregninger 14 ik@kraghinvest.dk

16 Vi ser da at Danmark indtager en 9. plads, og denne relativt lave placering skyldes OECDs højeste skattetryk. Desuden er det værd at bemærke at Nederlandene ikke er med i denne opgørelse, fordi at der ikke forligger nogle tal for skattetryk i Som det ses tabel 6.1 så opnår USA en 5. placering, dette skyldes deres lange arbejdstider, dette medfører også til at USA stadig er blandt verdens rigeste lande. Denne strategi, med både at have en høj produktivitet og lange arbejdstid, er noget man i Danmark og resten af Skandinavien burde satse mere på, idet at disse lande i forvejen allerede er meget produktive, og at de ved en forøgelse af arbejdstiden, har større mulighed for at bidrage yderligere til BNP, og dermed forøge deres egen produktivitet, gennem investeringer og øget produktion. Figur 6.1: Rangering af OECD-landene, Swi/erland Norway Germany Luxembourg United States Canada Spain Belgium Denmark France Austria United Kingdom Slovenia New Zealand Slovak Republic Sweden Iceland Turkey Finland OECD - Total Italy Chile Czech Republic Greece Korea Israel Estonia Hungary Note: Landene har fået point mellem 1 og 28, landet med bedste score får 1 point, mens land med dårligst score får 28 point, tilsidst summeres pointene og fratrækkes fra 100, det land med højeste antal point, får højeste placering osv... Kilde: OECD.Stats, Skatteministeriet samt egne beregninger 15 ik@kraghinvest.dk

17 7 Konklusion Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD, og fandt i den forbindelse ud af, at Danmark har en relativ høj produktivitet, men at produktivitetsvæksten er en af de laveste i OECD, dette vil skade Danmarks konkurrenceevne på længere sigt, og er noget man politisk bør tage meget alvorligt. Et sådan tiltag kunne være at sikre at uddannelses- og teknologiniveauet stiger. Dernæst kigge vi på skattetrykket og marginalskatten i OECD, her viste det sig at Danmark har OECDs højeste skattetryk, men er nr. 10 på marginalskatten, hvor både Sverige og Belgien ligger i top. Herefter kiggede vi på arbejdstiden i OECD, og her er Danmark det 4. land som arbejder mindst i gennemsnit. Analysen viste da, at det typisk er lande, som fører en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ender med det laveste antal gns. arbejdstimer. Tilsidst rangerede vi de forskellige OECD-lande efter de tre parametre: produktivitet, skattetryk og arbejdstimer. Her viste det sig at Schweiz er det land i OECD, som har den højeste produktivitet, laveste skattetryk og laveste antal arbejdstimer. Danmark indtager her en 9. plads, hvilket skyldes det høje skattetryk. Danmark vil således kunne drage fordel af at øge arbejdsproduktiviteten og antallet af arbejdstimer, dette ved medvirke til en højere produktion, som igen vil lede til højere produktivitet, sålænge produktivitet og arbejdstimer ikke er lineært afhængige. Helt essentielt er det at vi i Danmark får sænket skattetrykket, til et mere OECD-venligt niveau, gerne ned omkring de 40% af BNP. 16 ik@kraghinvest.dk