Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?



Relaterede dokumenter
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Kvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Samarbejdsdrevet Innovation

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Har folkeskolen brug for evidens?

Kompetenceudviklingsstrategi

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

KODEKS TIL EFTERTANKE...

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

APPROACHING INCLUSION

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Hvordan måler vi vores indsats?

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:

Den faciliterende forvaltning

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Organisationsstruktur

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Specialklasserne på Beder Skole

Transkript:

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse

Disposition Tendenser i udviklingen om traditionen og politiske tendenser om skolens formål og accountability om krydspres og koblinger Ledelse om indflydelse om netværksledelse 2

Udviklingen På vej ind: Central styring: Dokumentation, effektmålinger, internationale sammenligninger, evalueringer, evidensbaseret praksis, nationale mål, standarder, kvalitetssikring På vej ud: Professionel autonomi: De professionelles skøn baseret på forskningsbaserede uddannelser, erfaringer, etik, kvalitetsudvikling 3

Mellem to paradigmer Traditionen Demokratisk dannelse Udvikling Fortolkningsrum Tillid Ikke-systematisk formativ evaluering 13 skala: selvstændighed Didaktik Politiske tendenser Back to Basics, målrettet Kvalitetskontrol Programmer, standarder Mistillid Systematiske tests (multiple choice) 12 skala: målopfyldelse Curriculum 4

Skolens formål Socialisering Demokratisk dannelse/bildung Oplysning: kritisk refleksion Deliberativt demokrati Deltagelse: medlemskab, autonomi, selvstændighed Participativt demokrati 5

Accountability Styrings-logik Fokus på planlægning, kontrol, standarder, tests Markedsorienteret logik Service leveres til konsumer, pris og konkurrence Offentlig/politisk logik Forhandlinger i den politiske offentlighed Organisatorisk logik Hvad tjener organisationens produktion og sammenhæng Professionel logik Professionelle standarder og etik Etisk logik Ansvar for Demokratisk Dannelse 6

Ledelsens krydspres Indholdskrav Mere detaljerede centrale læseplaner og dokumentation Økonomiske og styringsmæssige krav Generel decentralisering, nye strukturer, New Public Management, accountability, kontrakter, retsliggørelse af kravet om social lighed, politisk legitimitet Kulturelle krav Relationer, kultur, forventninger: nye børn og forældre, organisationen/medarbejderne, differentiering og kompleksitet 7

Koblinger Tættere koblinger Indhold (ex: læseplaner, kvalitetskontrol) Løsere Administration (ex: økonomi, personaleansvar) Mellem stat/fylke/kommune og skole Mellem skoleledelse, team og lærere 8

Ledelse Udvikling Sætte og forhandle retning Loyalitet Støtte medarbejdernes myndiggørelse & integritet Fra organisation til fællesskab Danne og vedligeholde fællesskaber Politisk legitimitet 9

Ledelse er magt/indflydelse Direkte magt Indirekte magt (ex dagsordensættelse) Bevidsthedskontrollerende (påvirkning af andres forestillinger) Meningsdannelse ( fællesskabet er et netværk af fælles meninger, der vedligeholdes gennem udvikling og brug af fælles sprog og daglige interaktioner ) Institutionel (ex procedurer, rutiner, redskaber) 10

ISSPP Accountability Kina USA (New York) Canada Magtformer Direkte magt & institutionaliseret magt Australien England Sverige Norge Danmark Indirekte og bevidshedskontrollerende magt 11

Ledelse er kommunikation om Demokratisk Dannelse og vilkårene herfor Netværksledelse Ledelse på afstand Mere/mindre rum for Participation? Deliberation? Tillid til professionen 12

Grænser og beslutninger Grænser indad - magt og tillid Normer: Tillidsskabende magtanvendelse legitimitet Tillid: Karisma eller begrundelser Udad Integritet: filter, usikkerheds-absorbering Hensigtsmæssige og gyldige beslutninger: hviler på (legitime) præmisser og har (legitime) konsekvenser: gennemskuelighed, handlemuligheder 13

Tre danske skoler Knap nok moderne På vej med team, traditionel undervisning, stor lærerautonomi Ganske moderne Team indført og fungerer nogenlunde, undervisningen i udvikling, ledelses indsigt Helt moderne Selvstyrende team velfungerende, nye undervisningsmetoder bruges, ledelse på afstand 14

Lederes grundlæggende situation Medarbejdere farer vild, især når lederen ikke ved, hvor hun selv skal hen Lederes vigtigste opgave er at Indgyde folk selvtillid Få dem til at bevæge sig i en generel (fælles) retning Sikre sig at de lærer af det, de har med at gøre Mening skabes ved Aktion og kommunikation 15

Strategisk ledelse Ingen planer holder, men alle planer virker Fordi den stimulerer fokuseret, koncentreret handling Som både skaber mening og stabile omgivelser Som dermed gør traditionel analyse relevant Fordi den samme situation kan give mening på forskellige måder, er dens gyldighed afhængig af den måde, den er præsenteret på, og af hvordan den kommer til at give mening 16

Symfoniorkester -Komponist og -komposition Kendte & detaljerede regler Vished & forudsigelighed Planlægning & kontrol Jazzband - Stil, ramme, kontrakt Kreativitet & fantasi Aktualitet & eksperiment Dialog & forskellighed 17