DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET

ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND DANSK IDRÆT SKAL EKSPORTERES TIL UDLANDET DIF-idrætten bidrager til Danmarks BNP med 4,8 milliarder kroner. Det tal kan blive endnu større, og i et nyt vækst- og beskæftigelsesspil bliver der peget på elementer i den danske idrætsmodel som en attraktiv eksportvare. Idéen møder stor opbakning på Christiansborg. AF LARS HESTBECH Danmark har noget, som mange andre lande misunder os - en af verdens mest idrætsaktive befolkninger. En aktiv livsstil er et meget vigtigt værn mod livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabets, og derfor kigger man interesseret på den danske idrætsmodel i store og fremadstormende lande som Kina, Rusland, Indien, Indonesien og Brasilien. Disse lande er kendetegnet ved en kraftigt voksende middelklasse, som ikke er nær så idrætsaktiv som den danske. Et nyt vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil fra DIF peger blandt andet på muligheden for at anvende dansk idræt som en eksportvare. Altså at eksportere nogle af de idéer og initiativer, som har gjort Danmark til en nation af idrætsaktive mennesker. Jeg var for nylig med til et møde med den indonesiske ambassadør i Danmark, som spurgte meget interesseret ind til, hvordan vi aktiverede den danske befolkning. Indonesien har 250 millioner indbyggere, og det vil spare indoneserne for enorme sundhedsudgifter, hvis befolkningen kunne blive mere idrætsaktiv, siger Rasmus Lyhne Ibsen, der er rådgiver hos DIF og har været meget involveret i arbejdet med det nye vækst- og beskæftigelsespolitiske udspil. EKSPORT FOR MILLIARDER England har netop indgået en kontrakt med Indien om af en opbygning af en infrastruktur, så den voksende middelklasse kan få adgang til idræt og fysisk aktivitet. Eksperter fra England skal også hjælpe inderne på områder som idræt i skolen, udvikling af forskellige idrætsgrene samt udvikling af eliteidrætten. Indien betaler tre milliarder kroner for konsulent- og rådgivningsbistanden. DIF-idrætten er baseret på vores 340.000 frivillige kræfter i foreningerne. Den model er måske svær at eksportere en til en, for den er unik for Danmark og opbygget af generationer gennem 150 år. Men vi har stor erfaring eksempelvis med idræt for børn, og her har vi mange tiltag og projekter, som kunne være interessante for andre lande, siger Rasmus Lyhne Ibsen og peger blandt andet på konceptet Kidsvolley, som har været meget populært i de danske skoler. DIF vil nu komme med bud på eksportydelser inden for idrætten med sigte på vækstlande i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. Herefter skal der indledes en dialog med regeringen og eksportrådet om, hvordan salgsprocessen bedst gribes an. I Handels- og Udviklingsministeriet tripper minister Mogens Jensen (S) for at komme i gang. Det er meget interessant at se på idrætten som en selvstændig eksportvare, og jeg er klar på at udforske de videre muligheder. Vi har i Danmark noget unikt at tilbyde. Ikke bare til lande som Kina og Indien, men også til lande i Afrika og Latinamerika i takt med at de oplever økonomisk fremgang og får en middelklasse, hvor behovet for sundhed spiller en stadig større rolle, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til DIF Opinion. DET ER MEGET INTERESSANT AT SE PÅ IDRÆTTEN SOM EN SELVSTÆNDIG EKSPORTVARE, OG JEG ER KLAR PÅ AT UDFORSKE DE VIDERE MULIGHEDER Mogens Jensen, handels- og udviklingsminister. Han vil nu sørge for, at DIF s vækst og beskæftigelsesudspil bliver omtalt i udenrigsministeriets nyhedsbrev, Denmark Digest, så udenlandske ambassader bliver opmærksomme på initiativet, og jorden dermed bliver gødet forud for fremtidige forhandlinger.

2 DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER Regeringen lancerede tidligere på året en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati, og Mogens Jensen mener, at udspillet fra DIF passer ind i den strategi. Han forstiller sig, at den foreningsstruktur, som idrætten er bundet op på i Danmark, kan være interessant for udlandet. Også selvom mange vækstøkonomier ikke har den samme tradition for frivilligt arbejde. Man skal jo begynde et sted, og vi har før været i stand til at eksportere noget af det, som har været med til at danne vores velfærdsstat. I Danmark har vi et bredmasket idrætstilbud, som hjælper med at forebygge livsstilssygdomme, men den måde, vi organiserer os på med idrætsforeninger, betyder også meget for vores demokrati, vurderer Mogens Jensen og fortsætter. Hvis vi kan eksportere vores måde at bygge idrætten op på, så kan det være med til at skabe bedre forudsætninger for demokrati og menneskerettigheder i andre lande. 4,8 MILLIARDER KRONER TIL BNP En ny analyse fra DAMVAD viser, at DIF-idrætten i 2012 bidrog med 4,8 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Tallet dækker over aktiviteter i idrætsbranchen og DIF-idrættens køb af varer og services i andre brancher. Analysen viser også, at DIF-idrætten bidrager til beskæftigelsen med 16.000 arbejdspladser. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BNP I 2012 Hotel og restaurants forbrug 240 Nye Idrætsanlæg 235 Idrætsudstyr 1.000 Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm. 1.224 Produktion af tv, radio og trykte medier150 4.755 mio. kr. Sportsklubber og drift af idrætsanlæg 1.905 Kilde: DAMVAD Også i den modsatte side af folketingssalen er der opbakning til udspillet. Det er meget interessant og relevant, og når idrætten på den her måde løfter et samfundsansvar, så tager vi imod det med kyshånd, siger Brian Mikkelsen, der er erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti og tidligere økonomi- og erhvervsminister. IDRÆTTEN SOM DØRÅBNER Han hæfter sig især ved idrættens potentiale som døråbner i forbindelse med handelsfremstød. Min erfaring fra min tid som økonomi- og erhvervsminister er, at sport altid er et tema. Når jeg var i udlandet, så talte jeg med vores handelspartnere om Laudrup-brødrene, Peter Gade og Caroline Wozniacki, selv om temaet eksempelvis var olie og havne. Ud over de kongelige er vores sportsstjerner de bedste døråbnere, vi har, siger Brian Mikkelsen, der også ser eksportmuligheder i foreningsidrætten. UDSPILLET ER REALISABELT OG TIL AT ARBEJDE VIDERE MED POLITISK Brian Mikkelsen, erhvervsordfører (K) Jeg har været fem gange i Brasilien, hvor der bor 200 millioner mennesker, som er vilde med sport. Men gang er jeg blevet spurgt om, hvordan vi lykkes med at få så mange børn til at dyrke idræt. Det viser, at idrætten er en meget interessant eksportvare, siger Brian Mikkelsen. Udspillet er realisabelt og til at arbejde videre med politisk. Hvis der kommer en borgerlig regering ved næste valg, så vil det her være en af vores mærkesager, siger den konservative politiker. DIF-IDRÆTTENS BIDRAG TIL BESKÆFTIGELSEN I 2012 Hotel og restaurants forbrug810 Nye Idrætsanlæg 792 Idrætsudstyr 3.564 Produktion af tv, radio og trykte 15.885 personer Sportsklubber og drift af idrætsanlæg 7.855 Vækst- og beskæftigelsesudspillet giver en række bud på, hvordan DIF-idrætten i fremtiden kan bidrage endnu mere. Udspillet indeholder også emner som atleters hjælp til handelsfremstød, aktiveringsforløb og store eliteklubbers muligheder for at skabe regional udvikling via midler fra EU s strukturfonde. Transport, dyrlæger, reklamebureau er, udlejning mm. 2.507 Kilde: DAMVAD

3 REFORM KAN BRINGE SKOLER OG FORENINGER SAMMEN Folkeskolereformen skaber bekymringer flere steder, men DIF og undervisningsministeren mener, at reformen kan være til gavn for både elever og idrætsforeninger. AF GITTE THORDAHL JESPERSEN Den nye folkeskolereform har nu været en realitet på landets skoler i snart et par måneder. Reformen har både skabt nye muligheder for idræt i og uden for skolen, men også bekymringer hos lærere, elever, forældre og idrætsforeninger. For den forlængede skoledag gør indhug i elevernes fritid og konkurrerer med nogle af de fritidsaktiviteter, som eleverne går til. Det viser blandt andet en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her svarer hver femte forælder, at deres børn har droppet fodbold, fitness, ridning eller andre aktiviteter efter skoletid på grund af de ikke kan nå det længere. UNDERSØGER ALLE PROBLEMER I Køge Tennisklub har de mærket konsekvenserne af de længere skoledage. Klubben har været nødt til at rykke træningerne fra klokken 15 til klokken 16. Det betyder en træningstime mindre om dagen i klubben, og det har ramt nogle af spillerne. Vi har ikke været i gang med en fintælling af vores medlemmer, men jeg frygter og er sikker på, at det her kommer til at påvirke vores ungdomsafdeling. Vi har flere, der klager over, at vi ikke kan tilbyde spillerne nok træningstider, siger Peter Mortensen, der er formand for klubbens juniorudvalg. VI HAR FLERE, DER KLAGER OVER, AT VI IKKE KAN TILBYDE SPILLERNE NOK TRÆNINGSTIDER Peter Mortensen, formand for Køge Tennisklubs juniorudvalg. Undersøgelsen fra DR overrasker DIF, der dog understreger, at det er meget tidligt i forløbet, og at man i første omgang skal slå koldt vand i blodet. DIF s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, opfordrer idrætsforeninger, der oplever udfordringer, til at tage fat i DIF eller deres specialforbund. Det er alt for tidligt at konkludere på reformen. Den skal være bedre oppe at køre ude i skolerne og idrætsforeningerne, inden vi kan begynde at evaluere. Vi vil gerne høre om de problemer, foreningerne har, og så vil vi undersøge alle tilfælde og følge op på dem, siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF. Undervisningsminister Christine Antorini (S) var hovedkraften bag den nye folkeskolereform. Hun understreger, at skolerne stadig er i opstartsfasen og har fokus på reformens mange nye elementer. Jeg oplever en enorm interesse for både den åbne skole og samarbejdet med foreningsdanmark. Selvom nogle skoler ikke er nået så langt endnu, så betyder det ikke, at løbet er kørt. Jeg er ikke i tvivl om, at alle skoler stille og roligt vil bygge ud på nogle af de samarbejdsforløb, man kan lave, siger Christine Antorini til DIF Opinion. JEG OPLEVER EN ENORM INTERESSE FOR BÅDE DEN ÅBNE SKOLE OG SAMARBEJDET MED FORENINGSDANMARK. SELVOM NOGLE SKOLER IKKE ER NÅET SÅ LANGT ENDNU, SÅ BETYDER DET IKKE, AT LØBET ER KØRT Christine Antorini, undervisningsminister (S) En undersøgelse fra DIF fra 2013 altså før folkeskolereformen - viser, at 82 procent af de adspurgte idrætsforeninger udbyder foreningsidræt for børn, der går i folkeskolen og er mellem 5 og 16 år. Heraf udbyder 8 procent af dem idræt i tidsrummet mellem klokken 12 og 13, 8,8 procent mellem klokken 13 og 14 og 16,8 procent mellem klokken 14 og 15 Det er ærgerligt, at de længere dage udfordrer nogle foreninger, men heldigvis er det et mindretal af foreninger, der bliver berørt af det, siger Poul Broberg. DIF-UNDERSØGELSE OM TRÆNINGSTIDER Tidsrum Andel i pct. Kl. 12-13 8,0 Kl. 13-14 8,8 Kl. 14-15 16,8 AKTIVE BØRN Ifølge undervisningsministeren, så er et vigtigt element i den nye folkeskolereform en kombination af mere bevægelse i skolen og et samarbejde med foreningerne.

4 Mange børn er allerede en del af foreningsdanmark, men der er også mange børn, der slet ikke er. Foreningerne får en langt tydeligere rolle både i skolen, men også uden for skolen for børn, der ikke ville opdage foreningslivet af sig selv. Og så ved vi, at hvis børn har forskellige former for bevægelse i løbet af dagen, så kan de bedre koncentrere sig og finde motivation til de andre fag, siger Christine Antorini. Den beskrivelse er DIF enig med undervisningsministeren i. DIF har en vision om, at flere danskere skal have mere sved på panden. Vi har et samfundsansvar over for idrætsdanmark. Vi har derfor i mange år kæmpet for at få mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi mener, at mere idræt og bevægelse i skolen samt et foreningsliv i udvikling med unge mennesker er muligt, selvom reformen lige nu giver lidt udfordringer, siger DIF s formand, Niels Nygaard. VI MENER, AT MERE IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN SAMT ET FORENINGSLIV I UDVIKLING MED UNGE MENNESKER ER MULIGT, SELVOM REFORMEN LIGE NU GIVER LIDT UDFORDRINGER Formand for DIF, Niels Nygaard Han forklarer, at udviklingen kan lade sig gøre, hvis alle parter - kommuner, skoler og foreninger - arbejder sammen. Et godt samarbejde mellem skoler og foreninger skal præsentere eleverne for et bredere idrætsbillede, så vi kan nå børn, vi ellers ikke har kunnet nå. Mere aktive børn, giver bedre børn, som lærer mere og får mere ud af skoletiden, forklarer formanden. Det er kommunernes forpligtelse at hjælpe parterne i gang med at arbejde sammen. Vi kan mærke, at dialogen er i gang mellem parterne, og at idrætsforeningerne gerne vil i dialog med skolerne. Men det er vigtigt, at kommunerne bakker op og hjælper, siger idrætspolitisk chef, Poul Broberg. Derfor indgår DIF partnerskabsaftaler med kommuner. Det er indtil nu blevet til to aftaler med Slagelse og Aalborg. DIF har også igangsat de første forløb om kompetenceløft i Slagelse, hvor lærere og pædagoger efteruddannes, så de kan opfylde målene i den nye skolereform om idræt, motion og bevægelse i skolerne. TIL GAVN FOR BØRNENE DIF er glad for, at flere foreninger og skoler allerede har fundet hinanden. Alle skal samarbejde om at få skemaer, haltider og træningstider til at gå op. Vi ved skolerne har travlt, men vi håber, at når der falder ro på, så vil skolerne og kommunerne stadig fokusere på at få bygget samarbejder op med de omkringliggende foreninger, siger Niels Nygaard. Formanden forventer dog ikke, at alle foreninger kan tilbyde skolerne noget, for det er langt fra alle foreningerne, der har ressourcerne elle lysten til det. Et forsigtigt bud lyder, at måske 10-15 procent af foreningerne kan indgå i et samarbejde. Niels Nygaard understreger, at det vigtigste i forløbet lige nu er at få gang i dialogen mellem foreningerne og skolerne, og opfordrer foreningerne til at række hånden frem. Det er undervisningsministeren enig i. Skolerne skal lige finde deres ben i reformens mange elementer, men der er kun en vej frem Man skal finde frem til et samarbejde, hvor man får det til at gå op i en højere enhed til gavn for børnene. Vi skal huske, at det her er for deres skyld, siger Christine Antorini. SKOLER OG FORENINGER I SAMARBEJDE I Hillerød Kommune er foreningsidrætten flyttet ind i kommunens skoler. FIF Hillerød Orientering er blandt de tre foreninger i kommunen, der nu samarbejder med skolerne. Klubben kommer ud til to klasser ad gangen med et undervisningsforløb. Her underviser repræsentanter fra klubben i orientering sammen med en lærer fra skolen. Vi får en højere grad af kontakt til lærerne og dermed bedre samarbejde om faciliteterne. Vi håber, at forløbet kan inspirere lærerne til mere orienteringsløb på elevernes skemaer, og at vi måske kan vække nogle elevers interesse for vores idræt, siger Anders Bachausen, der er ungdomstræner og klubbens ansvarlige for skolesamarbejdet. Han fortæller, at klubbens frivillige trænere har fået lov til at få fri fra deres arbejde, så de kan undervise eleverne. Netop sådan et samarbejde er vejen frem, mener DIF, der arbejder på at få samarbejder op at stå mellem skoler og foreninger. Her er der brug for kommunerne.

5 KOMMUNAL VANDSKRÆK Den tragiske dragebådsulykke på Præstø Fjord i 2011 har bevirket, at skoler og kommuner i dag tøver med at give elever adgang til vandsportsaktiviteter som roning og sejlsport. Men nervøsiteten er ubegrundet, mener blandt andre roforbundet og sejlunionen, som ønsker mere samararbejde med skolerne. AF JACOB BECH ANDERSEN Da 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole den 11. februar 2011 kæntrede med en såkaldt dragebåd på Præstø Fjord, var der ikke alene tale om en enkeltstående ulykke. Tragedien, hvor en lærer omkom, og flere af eleverne blev alvorligt skadet for livet, har i de efterfølgende år fået stor betydning for gældende sikkerhedsregler ved vandaktiviteter i skolerne. I dag, mere end tre år efter den skæbnesvangre sejltur på Præstø Fjord og næsten et år efter den afsluttende retssag i Landsretten, er Præstø-sagen på ingen måde glemt. Sagen har blandt andet påvirket de overvejelser, skoler og kommuner gør sig i forhold til at tilbyde eleverne muligheder for at prøve vandaktiviteter som roning og sejlsport. i skoletiden Det er blevet meget vanskeligere at få unge mennesker ud at prøve sejlsport i skoleregi, selvom sikkerheden og forsikringsdelen er i top. Det er vi selvfølgelig kede af som specialforbund, fordi Danmark nu engang er et kystland omgivet af vand, og fordi en stor del af vores rekrutteringspotentiale netop ligger i skolerne, siger sejlladschef i Dansk Sejlunion, Steen Wintlev. Han uddyber: Præstø-sagen var en forfærdelig tragedie, som skete via en blanding af mange ekstremt uheldige omstændigheder. Sagen betød, at en række regler på området blev strammet, hvilket var godt. Desværre resulterede hele sagen omkring ulykken også i, at nogle folk i dag tror, at det er livsfarligt at sejle. Sådan forholder virkeligheden sig heldigvis ikke. Faktum er, at danske kano og kajakklubber, sejlklubber og roklubber stort set aldrig oplever ulykker, da vi alle har en ekstrem høj sikkerhedskultur. Derudover har vi også vores forsikringsaftaler på plads, så kommunerne kan roligt indgå samarbejder med os, siger Steen Wintlev. DESVÆRRE RESULTEREDE HELE SAGEN OMKRING ULYKKEN OGSÅ I, AT NOGLE FOLK I DAG TROR, AT DET ER LIVSFARLIGT AT SEJLE. SÅDAN FORHOLDER VIRKELIGHEDEN SIG HELDIGVIS IKKE Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion FRYGTER ANSVARET Især forsikringsaspektet har bekymret flere kommuner i forhold til at lade deres skoler indgå samarbejdsaftaler med idrætsforeninger, der tilbyder vandsportsgrene. Mange kommuner og skoler er nemlig stærkt bekymrede for, at de som følge af de strammede regler fra Søfartsstyrelsen kan drages til ansvar, hvis uheldet skulle være ude. I Sorø Kommune valgte man sidste år at indføre et midlertidigt forbud mod sejlads med passagerer, indtil kommunens forsikringsforhold blev afklaret. Forbuddet gjaldt for alle kommunens skoler og alle typer sejllads lige fra ekskursionsture på en fiskerkutter til rosport i den lokale idrætsforening. Centerchef i Sorø Kommune Thomas Harfot siger: Ulykken i Præstø har givet anledning til refleksion flere steder. Fordi der har været så stor fokus på området, og fordi der kom en ny lov fra Søfartsstyrelsen, skulle vi lige finde ud af, hvilket ben vi skulle stå på. Derfor meldte vi i en periode ud, at man som skole i Sorø Kommune måtte være så rar at lade være med at lave sejlende ekskursioner eller lignende. Det var et hensyn til vores brugere (skoleelverne, red.) og vores ansatte, og selvfølgelig så vi også på det ansvar, kommunen kunne blive pålagt, hvis der skulle ske noget. Sorø Kommune lider dog ikke længere af vandskræk og har igen åbnet op for, at kommunens institutioner må være på vandet i undervisningsregi. Der er også indgået et samarbejde med den lokale idrætsforening Sorø Roklub. IDRÆTTENS FORSIKRING GÆLDER Men de tragiske spor fra Præstø skræmmer i flere andre kommuner. En gennemgående problemstilling er, at kommunerne og skolerne ofte overser en vigtig detalje, når vandsportsgrene skal på skoleskemaet. Detaljen består i, at idrættens kollektive forsikringsaftale, som DIF og DGI har indgået med Tryg, nu omfatter sportsaktiviteter på vandet, når en af DIF eller DGI s foreninger står for aktiviteten. Det lyder således i det nye tillæg til idrættens kollektive ansvarsforsikring, at forsikringen også omfatter sikredes (foreningernes) erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer i mindre fartøjer.

6 Det betyder reelt, at skulle uheldet være ude, hvilket der jo på ingen måde er nogen, der forventer, så er det eksempelvis idrættens kollektive forsikring, der dækker, siger juridisk konsulent i DIF Willy Rasmussen. Han har været med til at forhandle den nye forsikringsklausul, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Der er styr på forsikringsdelen nu. Og set i forhold til det sikkerhedsniveau, der hersker blandt vores ro- og sejlsportsklubber, burde der ikke være grund til yderligere bekymring, og derfor håber jeg da også for vores specialforbunds og deres klubber, at kommunerne med tiden vil blive mindre urolige i forhold til at lade skoleelever prøve kræfter med idrætsgrene på vandet, lyder det fra Willy Rasmussen. TUNG DYNE I Dansk Forening for Rosport er man glad for, at forsikringsdelen i forhold til at indgå samarbejdsaftaler med kommuner og skoler er på plads. Omvendt oplever man stadig, at ulykken fra Præstø hænger som en tung dyne over forvaltningerne. Eksempelvis møder roforbundet flere udfordringer med at afholde konceptet Danmarks stærkeste klasse. Her tilbydes skoleelever at komme på vandet i såkaldte EDON-både, som er utrolig sikre og har pontoner (en slags støttehjul) under hver rig. Bådene er derfor næsten umulige at kæntre i. Derudover har roforbundet søsat en lang række sikkerhedsinitiativer i forbindelse med Danmarks stærkeste klasse. Blandt andet er der i båd-trailerne fuldautomatiske, selvoppustelige redningsveste, som eleverne får på, når de skal på vandet. Vi har brugt utrolig meget krudt på at forstå de stramninger, der er kommet fra Søfartsstyrelsen i kølvandet på efterskole-ulykken. Når en klub tager imod en skoleklasse garanterer vi som forbund at rammerne er på plads, og at et skolesamarbejde opfylder Søfartsstyrelsens nye krav, siger Ronja Egsmose, som er projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport. Vi har også udarbejdet en beskrivelse af de gældende forsikringsregler, hvor det klart fremgår, at skoleeleverne er dækket af idrættens kollektive ansvarsforsikring, når de deltager i denne aktivitet. VI TALER TIT FORBI HINANDEN OG LAVER DOBBELTARBEJDE, OG DET ER SELVFØLGELIG ALT SAMMEN UDFORDRINGER, SOM KAN KOBLES TILBAGE TIL EFTERSKOLE-ULYKKEN Ronja Egsmose, projektmedarbejder i Dansk Forening for Rosport Hun har dog en klar forhåbning om, at vedvarende information vil føre til flere positive kommunale samarbejdsaftaler. Vi har allerede haft mere end 2300 elever til at deltage i Danmarks stærkeste klasse, og det er særdeles positivt. Men i godt halvdelen af skolesamarbejderne har der været tvivlsspørgsmål og usikkerhed omkring sikkerheds- og forsikringsforholdene. Til næste år vil vi gerne have endnu flere skoleelever med på vandet, og det får vi forhåbentligt også, når vi for alvor får overbevist kommunerne og skolerne om, at det ikke er farligt at dyrke roning, lyder det fra Ronja Egsmose. FAKTA: PRÆSTØ-SAGEN Den 11. februar 2011 kæntrede en otte meter lang dragebåd på Præstø Fjord med 13 efterskoleelever og to lærere fra Lundby Efterskole. Ulykken fik en ualmindelig tragisk udgang, da den ene lærer omkom, og flere af eleverne fik meget alvorlige skader. Det kom efter ulykken frem, at en række sikkerhedsprocedurer i forbindelse med sejladsen var blevet overtrådt. Dragebåden var ikke godkendt af Søfartsstyrelsen, og eleverne var kun udstyret med svømmeveste i stedet for de påkrævede redningsveste. På baggrunden af ulykken strammede Søfartsstyrelsen sine regler. Præstø-sagen endte i første omgang i Landsretten, hvor skolederen fra Lundby Efterskole blev kendt skyldig i uagtsom legemsbeskadigelse og idømt 60 dages betinget fængsel. Dommen blev anket, men senere stadfæstet i landsretten. Ronja Egsmose understreger, at det har været mere end vanskeligt at få nyheden om idrættens dækkende ansvarsforsikring kanaliseret helt ud til kommunerne. Hver gang jeg fortæller skoler og kommuner, at alt er i orden på forsikringsdelen, så siger folk alligevel ofte, at de lige skal tænke over det og tjekke deres egne forsikringsforhold for en god ordens skyld. Vi taler tit forbi hinanden og laver dobbeltarbejde, og det er selvfølgelig alt sammen udfordringer, som kan kobles tilbage til efterskole-ulykken, siger Ronja Egsmose.

7 KOMMUNERNE HOPPER PÅ SENIORIDRÆTSVOGNEN Der er sket en kraftig stigning i antallet af kommuner, der samarbejder med foreningsidrætten om idræt for seniorer. Sundheds- og forebyggelsesministeren hilser udviklingen velkommen og har afsat 120 millioner kroner til, at endnu flere organisationer i fremtiden samarbejder til gavn for danskernes sundhed. AF MIKKEL BOCK BONNESEN Seniorerne myldrer fortsat ind i de danske idrætsforeninger. Men det er ikke længere kun seniorerne selv, der har fået øjnene op for foreningsidrættens styrker. Der er de senere år sket en eksplosiv stigning i antallet af danske kommuner, der har indledt et formelt samarbejde med det etablerede idrætsliv om senioridrætten. I 2008 var der to kommuner, der samarbejdede med specialforbundet Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) om senioridræt. I 2013 var det antal steget til hele 22. Den udvikling glæder sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S). Et aktivt seniorliv med masser af bevægelse er ikke bare godt for helbredet det giver også større livskvalitet. Derfor er det positivt, at der bliver skabt flere muligheder for, at seniorerne kan få mere bevægelse ind i tilværelsen, eksempelvis gennem partnerskaber mellem kommuner og idrætsforbund, siger Nick Hækkerup til DIF Opinion. Samarbejdsaftalerne betyder eksempelvis, at der dannes idrætsforeninger på de kommunale plejecentre, hvor de ældre kan dyrke en fast ugentlig aktivitet, og at de gennem DAI kan blive uddannet til frivillige trænere for andre seniorer. ANTAL KOMMUNER, DER HAR SAMARBEJDS- AFTALER MED DAI OM SENIORIDRÆT 2008: 2 2009: 5 2010: 5 2011: 13 2012: 15 2013: 22 Idrætten giver de ældre livskvalitet, men der er også sund økonomisk fornuft i at prioritere fysisk aktivitet blandt ældre, fordi fysisk velvære er en forudsætning for såkaldt sund aldring. Sund aldring betyder, at befolkningen godt nok bliver ældre, men at den enkelte ældre ikke får flere plejekrævende år. Oplever fremtidens ældre sund aldring, vil samfundet ifølge en rapport fra Det Økonomisk Råd spare hele 12,5 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter i 2050. ET AKTIVT SENIORLIV MED MASSER AF BEVÆGELSE ER IKKE BARE GODT FOR HELBREDET DET GIVER OGSÅ STØRRE LIVSKVALITET Sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) En kommune som Københavns Kommune har fem forskellige typer samarbejdsaftaler med DAI, og deres primære formål er at koble kommunens tilbud om fysisk aktivitet med de frivillige foreninger i det etablerede idrætsliv. Når området for senioridræt skal dyrkes op, er det en stor fordel, at der er idrætskonsulenter med, som kan smøre maskinen og få skabt det her samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Og så kan vi også trække på en stor viden om, hvilke sportsgrene, der er relevante på området, siger Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF). IDRÆTSFORENINGERNE ER OMDREJNINGSPUNKTET De senere år er antallet af medlemmer over 60 år i DIF-idrætten steget kraftigt, og det er netop de frivillige idrætsforeninger, som er nøglen i samarbejdsaftalerne. Det centrale punkt er, at den kommunale senioridræt bliver bygget op om en eksisterende idrætsforening, eller at der etableres nye idrætsforeninger på eksempelvis de enkelte plejecentre eller lokalcentre. DAI er godt tilfreds med, at kommunerne har fået øjnene op for samarbejdsgevinsterne og er begyndt at prioritere idrætsforeningerne i deres sundhedsarbejde. Det har været helt overvældende. Vi har mærket, at kommunerne de senere år er blevet meget fokuserede på, hvad frivilligheden kan tilføre området. Det etable-

8 rede idrætsliv kan løfte opgaver, som kommunerne selv har svært ved. Frivilligheden, som foreningerne er baseret på, kan give både ejerskab, langtidsholdbarhed og en økonomisk uafhængighed, som kan være svær at matche, siger idrætskonsulent Poul Sølvstein fra DAI. Netop de frivillige kræfter i foreningsverdenen er noget af det vigtigste i Aarhus Kommune, som har samarbejdstaler om blandt andet etablering af krolfbaner (populær senioridrætsdisciplin, som er en blanding af kroket og golf red.) og forskellige uddannelser af frivillige. op for fordelene ved at indgå partnerskaber for at styrke danskernes sundhed. Partnerskaber er en vigtig brik i forhold til at mindske ulighed i sundhed. Derfor har regeringen også afsat 120 millioner kroner de næste fire år til partnerskaber mellem eksempelvis kommuner, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaberne skal være med til at opfylde de ambitiøse mål, vi har sat for danskernes sundhed om 10 år, siger Nick Hækkerup. Vi har fantastiske erfaringer med det her. Vi har fået uddannet en lang række frivillige ildsjæle, som træner seniorer i krolf, petanque, selvtræning og en masse andet. Og når det så bliver koblet til frivillige foreninger, så er det lig med holdbarhed, fordi de ikke er underlagt kommunale budgetter eller puljer, der kun kører i en begrænset periode, siger rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). NÅR DET SÅ BLIVER KOBLET TIL FRIVILLIGE FORENINGER, SÅ ER DET LIG MED HOLDBARHED, FORDI DE IKKE ER UNDERLAGT KOMMUNALE BUDGETTER ELLER PULJER, DER KUN KØRER I EN BEGRÆNSET PERIODE Rådmand for Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF). I første omgang var senioridrætten fra kommunal side tænkt som et tilbud til de mennesker, der havde været i rehabilitering, så de havde et tilbud om fysisk aktivitet, når genoptræningen var slut. Men efterhånden er man gået skridtet videre. Vi forsøger at få fat i nye målgrupper, så nu er tilbuddene rettet til alle seniorer. Både dem, der sidder derhjemme og er knap så friske, men også dem, der gerne vil ud og udfordres. De skal motiveres på hver deres måde, men der har vi så forskellige målrettede tilbud, siger Jette Skive. FLERE PARTNERSKABER EFTERSPØRGES Ifølge Danmarks Statistik er der i 2050 cirka en halv million flere danskere over 65 år, så der venter en stor opgave, hvis de skal have en sund aldring. Hos Københavns Kommune efterspørger man, at endnu flere byder ind med samarbejdsmuligheder. Jeg savner, at flere specialforbund byder ind med aktiviteter for denne målgruppe, for det vil jeg meget gerne være med til at facilitere. Og så kunne man forestille sig et endnu bredere samarbejde med både specialforbund, kommuner og patientforeninger, siger Ninna Thomsen. I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse håber Nick Hækkerup, at endnu flere i de kommende år får øjnene

9 CYKELRYTTERE VIL HAVE SUNDHED En undersøgelse af de selvorganiserede cykelryttere viser, at de i høj grad er begyndt at cykle af hensyn til deres sundhed. DCU vil bruge undersøgelse til at få flere ind i cykelklubberne. AF LARS HESTBECH Vi kender dem alle, for vi møder dem dagligt på landeveje og cykelstier. Lycraindpakkede mænd, typisk over 30 år, med reflekterende solbriller og trampende afsted på dyre racercykler af kulfiber. De optræder både på egen hånd og sammen med andre, og de bliver flere og flere. Nu ved man også noget om, hvad der driver dem. DIF s Team Analyse har for Danmarks Cykle Union (DCU) udarbejdet en analyse af selvorganiserede motionscykelryttere baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen, der havde deltagelse af 738 ryttere, viser, at sundhedselementet spiller en stor rolle for dem. Når de skal angive, hvad der primært motiverer dem, så svarer over 20 procent, at de gør det for sundhedens skyld eller for at tabe sig. Til sammenligning så er det kun 0,7 procent af de adspurgt, som primært cykler for at styrke et forretningsmæssigt netværk, mens 5,9 procent peger på konkurrenceelementet. Topscoreren er for motionens skyld med 23 procent. Den svarkategori dækker også et sundhedsmæssigt aspekt. Det er ekstremt interessant, at sundhedsaspektet er så dominerende, og det overrasker mig lidt. Cykling bliver ofte omtalt som det nye golf, og derfor havde jeg troet, at social status og netværksmulighederne ville fylde mere i undersøgelsen, siger Michael Fester, der er analytiker i Team Analyse og har udarbejdet rapporten. CYKLING BLIVER OFTE OMTALT SOM DET NYE GOLF, OG DERFOR HAVDE JEG TROET, AT SOCIAL STATUS OG NETVÆRKSMULIGHEDERNE VILLE FYLDE MERE I UNDERSØGELSEN Michael Fester, analytiker hos Team Analyse PRIMÆR MOTIVATION FOR CYKELSPORTEN For motionens skyld... 23,8 % For at udfordre mig selv...13,3 % For sundhedens skyld... 10,7 % For at tabe mig / holde vægten...10,1 % Skade umuliggjorde min tidligere idræt...8,7 % Blev opfordret af ven/familie/kollega...7,1 % For at dyrke konkurrence... 5,9 % Andet...4,4 % For at blive en bedre cykelrytter... 4,1 % Det sociale samvær... 4,0 % For at koble af...3,3 % For at opleve naturen... 2,5 % Har fået ekstra tid til mig selv... 0,8 % For at styrke mit forretningsmæssige netværk...0,7 % For at få nye venner...0,6 % Total...100,0 % Kilde: Team Analyse/DIF SUNDHED FÅR DEM PÅ CYKLEN Mange begynder at cykle, når de har passeret de 30 år, og som undersøgelsen viser, er det ofte ønsket om sundhed, som får dem op på cyklen. Det gælder også Jens Lunde, der er 35 år og kaptajn i forsvaret. Han begyndte med at cykle for to år siden. Jeg havde problemer med at klare de fysiske test, der er nødvendige at bestå, hvis man skal udsendes. Og når jeg kiggede i spejlet, kunne jeg ikke længere lyve over for mig selv. Løb var ikke længere et alternativ på grund af den hårde belastning for anklerne, og på grund af besparelser i forsvaret kunne jeg ikke længere træne i arbejdstiden. Så besluttede jeg mig for at prøve cykelsporten, og nu er jeg helt bidt af det, siger Jens Lunde. JEG HAVDE PROBLEMER MED AT KLARE DE FYSISKE TEST, DER ER NØDVENDIG AT BESTÅ, HVIS MAN SKAL UDSENDES Jens Lunde, motionscykelrytter og kaptajn i forsvaret Det er stort set den samme forklaring man får, når man spørger andre selvorganiserede motionscykelryttere. Eksempelvis den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg begyndte at cykle for to år siden, fordi jeg ikke længere kunne løbe, da mine trædepuder efterhånden var gået i stykker. Jeg fik først en hybridcykel, og efter et

10 stykke tid måtte jeg have en racercykel. Det er så skønt, og hvis jeg ikke har mulighed for at komme ud at cykle i nogle dage, så får jeg det skidt, siger han. Efter at have cyklet i relativ kort tid, fik Steen Høj Rasmussen konstateret en hjertefejl, og da han ventede på lægernes dom, var der især en ting, der fyldte hans tanker. Jeg var så bange for, at lægerne skulle sige, at jeg ikke længere måtte cykle. Det var det, jeg frygtede mest. Men heldigvis sagde de, at jeg bare skulle fortsætte med at cykle, da det var gavnligt for mit hjerte. Det var en kæmpe lettelse, siger Steen Høj Rasmussen, der har rundet 1.500 kilometer på jernhesten i år. PROJEKT SKAL GIVE FLERE MEDLEMMER Organiseringsgraden blandt motionscyklister er meget lav. Idans idrætsvaneundersøgelse peger på, at op mod 500.000 danskere anvender cykling som motionsform. Til sammenligning havde Danmarks Cykle Union (DCU) ved den seneste medlemsopgørelse i 2013 29.350 medlemmer. Medlemstallet har været støt stigende, men der ligger et enormt potentiale gemt i alle de selvorganiserede cykelryttere. Klubberne skal fokusere mere på sundhedsdelen frem for klassisk konkurrence. Klubberne har nogle uddannede trænere, der ved, hvordan man træner effektivt. Så klubberne skal slå på, at de kan tilbyde dobbelt så meget sundhed på den samme tid, lyder opfordringen fra Michael Fester. DIF og DCU har netop indledt et fælles udviklingsprojekt med et budget på 8,3 millioner kroner. Projektet har blandt andet den målsætning, at 15.000 flere danskere skal være at finde i en cykelklub i 2017. Projektleder i DCU Brian Samuelsson vil bruge flere af undersøgelsens konklusioner i projektarbejdet. Frem for alt skal klubberne blive bedre til at appellere til den type ryttere, der kan kaldes sundhedsryttere og motionsryttere. FLEKSIBILITET ER AFGØRENDE Mange af de selvorganiserede motionscykelryttere har det fint med at stå uden for en klub. Men der ligger måske et medlem og venter i skikkelse af den 70-årige Steen Høj Rasmussen. Jeg gad godt på et tidspunkt. Jeg kan se, at den lokale cykelklub kører forbi mine vinduer hver tirsdag og søndag, og jeg har da overvejet, om det er noget for mig. Men på den anden side sætter jeg stor pris på, at jeg kan hoppe på cyklen, præcis når jeg har lyst til det. Der er dejlig fleksibelt på den måde, understreger han. Kravet om fleksibilitet går igen, når motionscykelrytterne forklarer, hvorfor de ikke er i en klub. Også det aspekt skal udviklingsprojektet kigge nærmere på. Mange ryttere vil være bedre, men de vil ikke undvære fleksibiliteten. Jeg forestiller mig, at vi kan gøre en forskel, hvis klubberne tager initiativ til træningssamarbejder klubber imellem. Dermed vil de kunne udbyde langt flere træningstider og være sikker på, at der er nok ryttere til alle træningerne. De kommer vi til at se nærmere på, siger Brian Samuelsson. HVORFOR HAR DU ALDRIG VÆRET MEDLEM AF EN CYKELFORENING? Træningstiderne passer mig dårligt...27,9 % Jeg vil hellere cykle for mig selv...23,5 % Jeg ved ikke hvor cykelklubberne er i mit lokalområde...13,6 % Ambitionerne/forventningerne blandt de andre cykelryttere i foreningen er for høje...10,5 % Der er ingen / for få på mit niveau...5,9 % Det er for dyrt...5,5 % Der er for langt til klubberne... 4,8 % Der går for meget tid med ikke-cykelrelaterede ting... 3,1 % Jeg har behov for bedre træning/rådgivning, end foreningen kan give...1,5 % Der er ikke nok socialt liv i foreningen...1,3 % Jeg flytter / regner med at flytte væk fra lokalområdet...1,3 % Jeg er ikke tryg ved sikkerheden...1,1 % Total... 100 % Kilde: Team Analyse/DIF Vi skal tænke i at lave blødere og knap så konkurrenceprægede events til denne gruppe. Og så skal vi synliggøre, at der i klubberne er en masse ekspertise i, hvordan man træner godt, og hvordan man eksempelvis indstiller og sidder rigtigt på cyklerne. Hvis man sidder forkert, så er der også i cykling risici for skader, siger Brian Samuelsson, der også peger på klubbernes opdragende funktion med hensyn til trafiksikkerhed som et salgsargument over for de selvorganiserede ryttere. VI SKAL TÆNKE I AT LAVE BLØDERE OG KNAP SÅ KONKURRENCEPRÆGEDE EVENTS TIL DENNE GRUPPE Brian Samuelsson, projektleder i DCU

11 LEDER IDRÆT SKABER VÆKST OG BESKÆFTIGELSE AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Vækst og beskæftigelse er næppe ord, de fleste forbinder med idræt. I dette nummer af Opinion indgår en analyse, der viser, at DIF-idrætten bidrager med 4,8 mia. kr. til BNP og beskæftiger knap 16.000 personer. Idrættens primære formål er selvsagt ikke at skabe vækst og beskæftigelse. Men udover vores kernevirksomhed, hvor foreningsidrætten stiller gode og sunde idrætsaktiviteter til rådighed for danskerne, dokumenterer analysen, at DIF-idrætten også bidrager positivt til samfundsøkonomien. Det vil vi gerne gøre i endnu højere grad. Derfor offentliggør DIF nu et vækst- og beskæftigelsespolitisk udspil med 11 indsatsområder. Et af indsatsområderne omhandler, hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene. I en af nyhedsbrevets artikler ser vi nærmere på de muligheder, der ligger i at inddrage idræt som døråbner i eksportfremstød, og hvordan den danske idrætsmodel i sig selv kan være en eksportvare. Et andet indsatsområde i udspillet er, hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan eksempelvis være oprettelse af nye stillinger eller aktiveringsforløb, der klæder ledige borgere på til arbejdsmarkedet. Partierne bag beskæftigelsesreformen er enige om, at ledige dagpengemodtagere skal have en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, mens de står udenfor arbejdsmarkedet. Her kan idrætten byde ind. Vores foreninger og klubber kan hjælpe med at skabe meningsfulde aktiveringsforløb for ledige. Samtidig kan de ledige give et løft til vores foreninger og klubber. Og det kan lade sig gøre. DBU har i samarbejde med Københavns Kommune, Akademikernes A-kasse, Djøf og Würtz Extemp lavet et 13-ugers beskæftigelsesforløb, hvor unge, ledige akademikere arbejder i en lokal idrætsforening. Målet er, at den enkelte ledige får suppleret sin teoretiske viden med redskaber og netværk, der kan lede til et arbejde. Samtidig kan de ekstra kræfter hjælpe idrætsforeningen på vej med initiativer, der ellers ikke er mulighed for at forfølge i en travl hverdag båret af frivillige. Der er mange gode takter i den type forløb, der både er til gavn for den enkelte ledige og for idrætsforeningen. Forventningerne til, hvad en idrætsforening kan og skal bidrage med, er under forandring. Vi er i idrætten begyndt at tale om den professionelle forening. Heri ligger ikke et farvel til frivillighed som et centralt omdrejningspunkt for foreningsidrætten. Men der ligger en erkendelse af, at især konkurrencen fra kommercielle aktører på idrætsområdet skærper kravene til foreningernes organisatoriske set up eksempelvis når det gælder udvikling og markedsføring af de forskellige tilbud i foreningerne. Flere foreninger har taget konsekvensen heraf og har ansat administrative medarbejdere for at styrke den daglige ledelse af foreningen. DIF vil nu afdække modeller for, hvordan den type ansættelser kan understøtte foreningernes arbejde på især at tiltrække flere voksne udøvere. Tilsvarende vurderer vi, at der kan være nye beskæftigelsesmuligheder i skolereformen. Det kan være kombinationsstillinger, hvor medarbejdere deles mellem skolen og idrætten for at trække mere viden om idræt ind i folkeskolen og for at styrke samarbejdet mellem skoler og foreninger, sådan som skolereformen lægger op til. Øget vækst og beskæftigelse er vigtigt for Danmark. Det vil vi gerne bidrage til i DIF-idrætten. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er vores udspil også en invitation til ministerier, kommuner, virksomheder og organisationer om at indgå i partnerskaber, hvor idrætten kan bidrage positivt til positiv vækst- og beskæftigelse. DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby 4. årgang. Nr. 4 2014 Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, sdp@dif.dk Redaktør: Lars Hestbech, lhe@dif.dk Journalist: Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk Analyse: Martin Borch, mbo@dif.dk Layout: Formegon ApS Redaktion afsluttet: 1/10-2014