MEDLEMSBLAD FOR DET RADIKALE VENSTRE I REGION HOVEDSTADEN OG HOVEDSTADENS RADIKALE VÆLGERFORENING TEMA: LIGESTILLING RADIKAL DIALOG

MEDLEMSBLAD FOR DET RADIKALE VENSTRE I REGION HOVEDSTADEN OG HOVEDSTADENS RADIKALE VÆLGERFORENING TEMA: LIGESTILLING RADIKAL DIALOG 3/2010

TEMA: LIGESTILLING LIGESTILLING ELLER SÆRBEHANDLING? AF JOHAN STUBBE ØSTERGAARD I april måned blev det meddelt at Radikale Venstres folketingsgruppe sammen med S og SF ville fremsætte forslag om at indføre den norske model i Danmark, altså at pålægge virksomheder det krav at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40% i alle virksomheders bestyrelser. En beslutning som går imod det klare flertal på vores landsmøde i 2008 der forkastede en resolution med et tilsvarende forslag. Modsat mange af de ting vi bruger tid på at diskutere i partiet, er der her tale om et forslag der meget hurtigt kan blive virkelighed allerede efter næste valg vil der efter alt at dømme være flertal i folketinget for forslaget, med vores stemmer som de udslagsgivende. Der er derfor god grund til at stoppe op og overveje meget grundigt hvad vi er i gang med. At sikre alle lige muligheder, uanset køn, race, seksualitet eller andet, er en radikal kerneværdi. Men forslaget og beslutningsprocessen harmonerer dårligt med flere helt fundamentale radikale principper: At undersøge konsekvenserne grundigt før man laver store indgreb Lovforslaget vil betyde gennemgribende ændringer i virksomheders ret til selv at vælge hvordan de vil drive deres forretning. Det er et skridt man kun bør tage hvis det er grundigt dokumenteret, at det er gavnligt og nødvendigt. Der er faktisk netop lavet en grundig undersøgelse af erfaringerne i Norge foretaget af to forskere fra det højt anerkendte Ross School of Business ved University of Michigan (altså ikke, som det er blevet hævdet, af onde højrefløjsekstremister med en politisk dagsorden). Undersøgelsen viser at indførelsen af loven i Norge medførte et markant og permanent fald i aktiekurserne for de virksomheder der på grund af lovændringen blev tvunget til at ændre sammensætningen af deres bestyrelser. Det skyldes naturligvis ikke i sig selv det at der kom kvinder med i bestyrelserne, men at virksomhederne blev tvunget til at udskifte de personer de selv havde valgt, og at det viste sig meget vanskeligt at finde tilstrækkeligt mange kvinder der både var kvalificerede og interesserede. At tage udgangspunkt i individets muligheder frem for dogmer, signalpolitik og statistik Tilhængere af kvoter tager udgangspunkt i at fordelingen af mænd og kvinder i virksomheders bestyrelser er skæv, og konkluderer på den baggrund at der må finde en diskrimination sted der kun kan afhjælpes ved hjælp af tvang. En diagnose af problemet bør i stedet tage udgangspunkt i konkrete situationer hvor konkrete personer bliver forbigået til en position som de er velkvalificerede til. Der er utvivlsomt meget at gøre, men ved på forhånd at konkludere at alt andet end en 50-50 fordeling lige nu er forkert, rammer man forbi målet. Lige muligheder ikke særbehandling Kvotetilhængere kræver særbehandling for en bestemt gruppe, i stedet for lige muligheder for alle. Der er mange i vores samfund der ikke får chancen for at indfri deres potentiale, det gælder både kvinder og mænd, og hver gang det finder sted er det en urimelighed over for den enkelte og et tab for samfundet. Kvoter er pr. definition en forbigåelse af en mere kvalificeret person på baggrund af faktorer som vedkommende ikke selv er skyld i, derfor bør det aldrig være radikal politik. Rodbehandling, ikke symptombehandling Vi skal arbejde benhårdt på at skabe et samfund uden diskrimination, hvor alle har mulighed for at udfolde sig og nå så langt som evnerne rækker. I den hårde globale konkurrence har vi brug for al det talent vi kan finde, og en stor del af det handler om at få flere kvinder frem i forreste række. Men det er helt afgørende for samfundet at stillinger besættes ud fra kvalifikationer, ikke kromosomer. Ved at bruge kvoter opnår vi det stik modsatte af hvad vi ønsker vi ændrer tallene, men ikke baggrunden for dem. RADIKAL DIALOG - REDAKTION Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden. Redaktører: Johan Stubbe Østergaard (Ansvarshavende), tlf. 26 34 70 01, Ellen Marie Vestager, Maj Lindberg Danø I redaktionen: Line Eriksen, Thomas Ebdrup, Diana Bang-Udesen, Lars Heide, Charlotte Jensen og Birgitte Lind Petersen. Layout og billedbehandling: Line Eriksen og Birgitte Lind Petersen. Foto: istock (forside), Bo Nissen-Knudsen, Bo Pedersen, div. skribenter (hvor andet ikke er angivet). Kommende nummer: 4/2010, udkommer uge 41/2010. Deadline: den 20. september 2010. Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com Debatindlæg må være på max. 1.500 anslag inkl. mellemrum. Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. 2

RADIKAL DIALOG 3/2010 INDHOLD ERIK HANSEN-HANSEN Radikal Dialog har stillet Erik Hansen-Hansen i stævne om køn og ligestilling. Erik Hansen-Hansen er Ph.d. i Design (luksusmode), Cand. IT, BA i Film, Video og Fotografisk Kunst. S. 4-5 CECILIE NØRGAARD Radikal Dialog har mødt kønsforskeren Cecilie Nørgaard for at få et ekstra perspektiv på snakken om køn. S. 6-7 NY I DET RADIKALE VENSTRE Malene Voigt om hvordan man oplever det at være nyt medlem i Radikale Venstre København. S. 13 LÆS OGSÅ: DE STAKKELS DRENGE Inger Marie Bruun-Vierø om de drenge vi risikerer at tabe på gulvet. S. 8 IDÉERNE ER TANKEN Manu Sareens tænketank sætter den gode idé i centrum. S. 14 BERETNING OM FOLKESKOLEN Diana Bang-Udesen har været til sleep-in møde om folkeskolens udfordringer. S. 15 JEG HAR GJORT EN FORSKEL Radikal Dialog har mødt den nu forhenværende formand, Peder Mandrup Knudsen til en snak om formandstiden, hvad han har lært og hvad han skal fremover. S. 16 NY BESTYRELSE - NYE IDÉER Østerbros nye formand, Charlotte Burgess, beretter om en ny arbejdsform. S. 17 3

TEMA: LIGESTILLING KØN OG LIGESTILLING Radikal Dialog har stillet Erik Hansen-Hansen i stævne om køn og ligestilling. Erik Hansen-Hansen er Ph.d. i Design (luksusmode), Cand. IT, BA i Film, Video og Fotografisk Kunst. Ejer af visuel produktionsvirksomhed hansen-hansen.com og har siden 2008 været ansat som Forskningsadjunkt på Danmarks Designskole. Han har også været tilknyttet Master i Design uddannelsen på Centre for Danish Design Research, hvor han har fungeret som ekstern lektor og medtilrettelægger. I din phd-afhandling gør du op med det socialkonstruktivistiske kønssyn, hvor kønsforskelle primært ses som kulturelt betingede. Hvorfor mener du ikke, det er korrekt at anskue kønsforskelle som en social konstruktion? Mener du, at forskellene er rent biologiske, eller hvorfor eksisterer de? I forhold til biologisme/kulturalisme dikotomien, så er jeg tilhænger af det videnskabsteoretiske perspektiv, der kaldes interaktionisme. Her anerkender man både biologi og kultur, forbundet såvel som individuelt, som forudsætninger for menneskelig adfærd. Jeg finder det mest sandsynligt, at mennesket ikke fødes med en tom bevidsthed, men kommer med en række nedarvede dispositioner. Der findes meget biologisk og psykologisk teori der peger på, at kønsmæssige adfærdsforskelle som voldsom leg og tumlelege blandt børn, aggression, interesse i moderskab, dominant adfærd, seksuel imødekommenhed med videre, ikke blot kan reduceres til noget arbitrært og kulturelt betinget. Og i forlængelse er disse teorier ganske eksperimentielt og empirisk verificeret. Jeg anser det for meget sandsynligt, at hjernemæssige og hormonelle kønsforskelle er væsentlige medproducenter af menneskers selvopfattelse, handlingsmønstre og socialitet. I lyset af den genetiske og neurovidenskabelige udvikling og fremskridt, finder jeg det usandsynligt, at de mange biologiske forklaringer skulle være ren fiktion.det er min opfattelse, at de biologiske teorier er blevet udblændet fra mainstream-feminismens domæne, fordi feminismen i anden halvdel af det 20.århundrede har værende stærkt farvet af socialistisk ideologi. En række feministiske teorier anskuer moden som kvindeundertrykkende. Hvorfor mener du ikke, at dette er tilfældet? Og kan du pege på nogen kvindeundertrykkende elementer i det danske samfund? Det korte svar vil være, at jeg ikke forsager markering af kønsforskel, seksualitet eller forførelse. Mit polemiske svar på næste spørgsmål er, at jeg anser mainstream-feminismen for at være kvindeundertrykkende. Ved at overføre marxismens klassebegreb til køn, hvor dikotomien proletariat versus kapitalister nu bliver til mænd versus kvinder, er feminismen medvirkende til at fremmedgøre de to køn overfor hinanden. Jeg mener, at marxismen i sig selv er ganske absurd, og når den så yderligere fordrejes med denne kønstolkning, så bliver resultatet endnu værre. Jeg syntes ikke, at man meningsfuldt kan sige, at gruppen kvinder har det dårligere end gruppen mænd. På de helt store linjer ville det måske ligefrem være modsat: gennemsnitslevealder, risiko for tidlig død, dødsarbejde, kontrol over reproduktion, faktisk reproduktion, hvem der betaler mest af deres arbejdsaktivitet til staten, hvem der modtager flest tilkud fra staten, hvem der har størst sandsynlighed for at være hjemløs/sidde i fængsel, med mere. Jeg er ikke socialist, og derfor heller ikke kønssocialist. Hvis det overhovedet er relevant at tale om en generel kvindeundertrykkelse, så tror jeg, at man vil opdage, at der findes lige så meget mandeundertrykkelse. I dag forekommer staten og EU-systemet ensidigt at se på verden gennem en konstruktivistisk offer-feminisme idealet om det enskønnede menneske i kvindeligt forbillede - og det anser jeg i alt fald for at være potentielt farligt, måske endog menneskeundertrykkende. Du siger i Leny Malacinskys bog Den dag jeg opdagede, jeg var undertrykt, at det er elitens behov, der bliver måleenheden i ligestillingsdebatten. Kan du uddybe det? Det kan jeg f.eks. uddybe gennem min definition af begrebet Direktør-feminisme: Fortrinsvist udbredt hos kvinder der tilhører den øvre del af middelklassen, typisk med en universitetsuddannelse. Direktør-feminister forsøger at få staten til at lave indgreb i private og offentlige virksomheder med henblik på at opnå en ensartet adfærd, distribution af økonomi og arbejdstyper i forhold til køn, men kun inden for de økonomiske og kulturelle segmenter som disse kvinder selv tilhører. Deraf tilnavnene Elite/Direktør. Direktør-feminister interesserer sig kun for at udligne forskelle i kønsadfærd i den øvre del af samfundet, og kun hvis denne udligning ser ud til at være til kvindernes fordel. Jeg kunne i det mindste forstå en rigtig socialistisk argumentation, at kvinder i bunden 4

AF MAI LINDBERG DANØ OG ELLEN MARIE VESTAGER af samfundet skal have samme lønninger som mænd/kvinder i toppen. Fordi at socialister søger at opnå et klasseløst samfund, hvor ingen har/tjener mere end andre. At denne præmis så næppe kan eksistere i praksis, det er en anden snak. Men når man i stedet begynder at favorisere særlige individer i den øvre del af samfundet (det bedre borgerskabs universitetsuddannede døtre) ud fra en socialismelogik, så mener jeg at kæden er hoppet helt af. Det er nærmest misbrug af socialismeargumentation. 'Der er for mange Lensgrever i toppen, det bør udlignes af Kongen, så der bliver lige så mange Baroner'. Mener du det er relevant og overhovedet muligt at gøre noget rent politisk for at fremme ligestillingen i Danmark? I så fald på hvilke områder, er der behov for at man gør noget? F.eks. skal der indføres kvoter for at få flere kvinder i bestyrelser? Skal vi have øremærket barsel til mænd? Det kan jeg ikke svare på med mindre begrebet Ligestilling er klart defineret. Hvis Ligestilling forstås som idealet om at mænd og kvinder indenfor de respektive klasser/erhvervsgrupper/uddannelsestyper/ segmenter burde have ensartet (gennemsnitlig) distribution af ressourcer, adfærd og interesser, så vil jeg se mig selv som en modstander af Ligestilling. Fordi det vil være en slags klassebaseret socialisme, der er en absurditet i sig selv; og fordi det ville kræve lighed i resultat indenfor særlige segmenter frem for at alle behandles lige af loven. Jeg mener, at det let vil være en glidebane mod det totalitære. Jeg er klart modstander af kønskvoter, jeg mener ikke, at det er statens opgave at tvinge individer til at passe ind i statistiske kategorier, hvad end disse kategorier er baseret på uddannelseslængde, klassetilhørsforhold, arbejdstype osv. Jeg mener, at mænd skal have lov til vælge barsel på lige vilkår med kvinder, altså lighed for loven. Men det betyder ikke, at det er statens opgave at tvinge en gennemsnitlig enshed frem, at lige mange kvinder og mænd tager barselsorlov. Jeg er overbevist om, at mange kvinder, der ikke primært har lønarbejde som det centrale omdrejningspunkt i livet og det kunne let tænkes at være flertallet af kvinderne i Danmark er meget glade for at tilbringe 6 eller 9 eller endog 12 måneder med deres nyfødte børn. Jeg kan ikke se, at staten skal tvinge disse kvinders mænd til at tage halvdelen af barselsorloven blot fordi, det ellers kunne medføre strukturelle ulemper for kvinder i den øvre del af samfundet. Jeg ser ikke kvinder og mænd i de enkelte familier som individer, der bekæmper hinanden eller bør være ensartede. Jeg forsager ikke kønsforskellen eller de mange mærkværdige asymmetrier, som den forekommer at skabe i menneskearten. Har du et bud på, hvad der skal til for at opnå ligestilling mellem kønnene? Et bureaukratisk helvede eller et facistoidt samfund med meget stærk statsmagt, nøje kontrol af familierne, en høj grad af planøkonomi og stærk tvang. F.eks. ville det kræve, at kvinder ikke må vælge en mandlig partner, der er ældre end dem selv og har flere ressourcer end dem selv, thi så vil de jo automatisk komme bagud økonomisk og ressourcemæssigt. 5

TEMA: LIGESTILLING PRINSESSER OG KRIGERSOLDATER AF LINE ERIKSEN Radikal Dialog har mødt kønsforskeren Cecilie Nørgaard for at få et ekstra perspektiv på snakken om køn, som i politisk sammenhæng ofte reduceres til, om vi skal have øremærket barsel eller kvoter på bestyrelsesposter. Hendes pointe er enkel: man kan ikke socialisere børn stereotypt og samtidig forvente, at man får ligestilling i samfundet. Vi lever vist op til en stereotyp som vi sidder der: to kvinder, på fortovscafe i København over to kopper kaffe (med mælk) i en civiliseret samtale om kønsidentitet og ligestilling. Det ville være mere overraskende hvis to mandlige fiskere sad over en pilsner på havnen i Hirtshals og diskuterede det samme. Med gademylderet som bagtæppe giver Cecilie Nørgaard en status på kønsdebatten herhjemme og det er svært ikke at blive smittet af hendes engagement: Der er kommet en common sense omkring køn, som er meget biologisk funderet og ligger tæt op ad de traditionelle kønsroller. Det man let glemmer, er, at hvis man sammenstiller situationen i dag med, hvordan det så ud for 50 år siden så har tingene ændret sig. Det viser, at selvom biologien på nogle måder spiller ind, så har kulturen en enorm betydning for, hvordan kønsidentiteten folder sig ud. Hvis man ser på tværs af kulturer er der forskel på, hvordan mænd og kvinder performer. Fx er fysik et kvinde-fag i Italien mens det i vores optik tilhører den maskuline sfære. Det viser, at køn er forskelligt og foranderligt. Man er ikke i udgangspunktet på en bestemt måde blot fordi man er en dreng eller en pige. Alligevel er det den samme grundfortælling vi citerer gang på gang. Selvom der er nogle piger eller drenge, der opfører sig anderledes, så ser vi det ikke. Diskussionen falder oftest tilbage til noget med biologien. Og ja, selvfølgelig er der biologiske forskelle, som vi kan se. Det, som er interessant er bare, at der inden for hver kønskategori er større forskel end der er imellem kønnene. Hjerneforskere har fundet ud af, at hjernen er plastisk. Hvis man fx ikke stimulerer det matematiske, så udvikler det sig ikke. Og når vi møder drenge og piger forskelligt, så udvikler de sig også forskelligt. Jeg ønsker på ingen måde en ensliggørelse jeg tror først og fremmest på, at køn har alt for stor vægt. Vi glemmer, at vi er stykket sammen af mange ting vores alder, vores erfaring, hvor vi kommer fra har lige så stor betydning for identitetsskabelsen. Hvad kan man gøre for at forandre synet på køn og er det ønskeligt at forandre det? Det er ikke bare ønskeligt men nødvendigt og afgørende. De forventninger vi har til mænd og kvinder, til piger og drenge, har alvorlige konsekvenser. På det samfundsmæssige plan har det konsekvenser for fx kvinder og karriere og for mænd og sundhed. Det er alvorligt fordi der er potentialer, der ikke bliver udnyttet, og fordi man måske ikke får lov til at være den, man er. Der er så snævre forventninger til, hvad det vil sige at være en rigtig dreng eller en rigtig pige. Neanderthal-retorik Det er rystende at se, hvor meget piger og drenge rent faktisk bliver køns-disciplineret der skal så lidt til, at man falder ved siden af den forventede rolle og det gør ondt, når man gør det. Jeg tror der bliver talt så lidt om det fordi, der ikke er nogen, der har lyst til at se sig selv som offer, specielt når det handler om køn og ligestilling. Så det med at se ligestilling som et strukturelt problem er totalt outdated. Hele den politiske agenda har fået en undertone af at alle muligheder er der, og du skal bare tage dig sammen. Der bliver talt meget om de stakkels drenge, men Cecilie Nørgaard mener, at vi skal passe på med at behandle halvdelen af børnene helt anderledes, fordi de har et bestemt køn. Dét, der skaber problemerne for drengene, er de stadigt traditionelle forventninger til drengene: En markant ny udvikling er, at færre og færre drenge går i gymnasiet eller får en videregående uddannelse. Mine studier viser, at forventningerne til det, at være dreng og til det at være elev er modsatrettede. Hvis drengene skal leve op til den forventede drengerolle, passer de ikke ind i skolen. Der er en neanderthal-retorik, der er fremherskende lige nu med, at man skal møde drenge og piger forskelligt. Men det er problematisk, hvis drengene hele tiden skal ud og slås i skoven, for de skal jo også lære at læse, skrive og analysere ligesom pigerne. Usynlig forskelsbehandling Er der nogen særlige udfordringer mht. køn og ligestilling i vores integrationsindsats? Der er stort fokus på drenge med anden etnisk baggrund fordi det er den gruppe, der er svagest i forhold til uddannelsessystemet. Jeg tror, at det fokus er forkert det handler ikke om deres etnicitet, det handler om køn og ligestilling og om en demokratisk dannelse, som drenge med dansk såvel som drenge med anden etnisk baggrund skal igennem. Det er så nemt at slå ned på drenge med anden etnisk baggrund og deres syn på kvinder men grundlæggende er det det samme syn på køn og ligestilling som ligger bag vores. Vores er bare meget mere subtilt. For at illustrere sin pointe viser Cecilie et videoklip fra programmet Menneskedyret. Klippet viser, hvordan voksne møder den samme baby afhængigt af, om de tror, at det er en lille Emilie eller en lille Emil. Samtlige voksne starter med at introducere Emilie for den lyserøde dukke mens de præsenterer Emil for værktøj, biler mv.. Det interessante er, at de voksne agerer fuldstændig stereotypt piger skal lege med 6

dukker drenge skal ikke. Forsøgspersonerne afviser bagefter, at det har noget med køn at gøre men der ER en meget tydelig forskel på, hvordan de møder barnet når de tror, at det er en pige og når de tror, det er en dreng. Det er altså en usynlig problematik. Er det gået frem eller tilbage i de sidste 10-20 år? I børnekulturen er der tilbageskridt. Hvis man går ind i en BR-butik føler man sig med garanti forkert, hvis man ikke passer ind i de ekstreme pige eller drenge universer, der er til rådighed der. Der er sket mange fremskridt i voksenkulturen i de sidste 50 år, fx med arbejdsmarkedet. Man kan også se på fx Paradise Hotel, at det er blevet mere legalt for kvinderne at være eksplicitte og krævende omkring deres behov og lyster. Paradise Hotel er ikke særligt charmerende, men det er interessant fordi, det er mainstream. Men der er også tendenser, der går i modsat retning jeg kender kvinder, der vælger at give den hele armen med de traditionelle husmoder-dyder og bliver stressede fordi de gerne vil have en karriere samtidig. Skaffedyret lever Piger arbejder også stadig væk langt mere i hjemmet end drengene samtidig med at drengene får meget mere i lommepenge. Så det er måske ikke så mærkeligt at mændene er meget bedre til at forhandle løn, når de bliver voksne. Det er jo der, hvor der er individuel forhandling, at forskellen bliver rigtig stor, når vi snakker ligeløn. Piger har slet ikke lært at vurdere det, de leverer, lige så højt som drenge. Ligeløn handler altså rigtig meget om, hvordan vi socialiseres. Hvorfor lægger mænd (og kvinder) stadig vægt på, at mændene skal have en forsørgerrolle i et samfund, hvor kvinder ikke behøver at være afhængige af mænd rent økonomisk? Vi er opdraget til, at det er sådan, det hænger sammen så selvom det er helt vanvittigt, så er skaffedyret en mental konstruktion, der lever i bedste velgående. Der er samfundsforskere, der er bekymrede over, hvad der sker, når der kommer så mange fl ere højt uddannede kvinder end mænd fordi det jo altid har været sådan, at kvinder giftede sig opad. Hvad sker der så, hvis der ikke er nok mænd, der er over dem bliver de så alle sammen lesbiske eller hvad? griner Cecilie Nørgaard. Generelt set er der kommet et meget bredere spektrum for, hvordan kvinder kan være, end der er for mænd. For at leve op til at være en rigtig dreng eller en rigtig mand er noget af det vigtigste, at man ikke konnoterer noget piget eller feminint. Det omvendte er ikke tilfældet for piger og kvinder længere. Mange af de aktuelle kønsproblematikker handler altså for mig at se om drenge og mænd mens ligestillingsdiskussionerne mest handler om kvinders problemer. Kvoter eller ej? Er der ikke en risiko for, at ligestillingsdebatten bidrager til at cementere kønsopfattelsen, når den handler om, at mænd er så undertrykkende i deres kultur eller biologi at vi bliver nødt til at lave statsindgreb for at modvirke det? Det kommer meget an på retorikken. Generelt er det svært med tiltag, der er rettet mod en hel kategori men samtidig er der nogle strukturelle forhold, som man bliver nødt til at gøre noget ved. Jeg haft det svært med tanken om at indføre kvoter, men jeg er kommet frem til, at man bør gøre det. Vi kan simpelthen ikke vente i 400 år indtil, det har ændret sig af sig selv. Det er ikke rart for nogen, men så må vi gøre det som et eksperiment i fx 10 år og håbe på, at der er opstået en kultur omkring det at tage kvinder ind i bestyrelser osv. Kan man lave fx kvoter for mænd i omsorgsfag?, - det ville vel være konsekvent hvis man laver kvoter for kvinder i fx ledelsesjob? Ja det kunne man i princippet godt i hvert fald kan man blive bedre til at kommunikere, at det er legitimt for en mand at arbejde med omsorg, hvis det er det, han drømmer om. Jeg mener, at ligeløn er et strukturelt problem, ikke kun den enkeltes ansvar. Vi har haft formel ligeløn siden 1976 og vi halter stadig bagud! Uden at skulle nedgøre skraldemændenes arbejde så er det da påfaldende, at de får langt mere i løn end pædagoger, som har taget en uddannelse og passer på vores børn. Også barsel har en enorm betydning, når det kommer til ligestilling den politiske diskurs og lovningen legitimerer jo, hvordan den enkelte agerer. Tænk på, hvor meget anderledes vores samfund ville se ud, hvis mænd tog barsel. Forebyggelse Er der andet vi kan gøre for at udligne forskellene i det kønsopdelte arbejdsmarked? Man skal i langt højere grad prøve at forebygge. Man kan ikke socialisere børn stereotypt og samtidig forvente, at man får ligestilling i samfundet. Derfor skal vi bl.a. uddanne pædagogisk personale og lærere til at arbejde med et analytisk kønsperspektiv. Det er ikke noget, der er et facit på, men man kan diskutere det og på den måde flytte verden. I Sverige er der en helt anden kultur for det i uddannelsessystemet det har været skrevet ind i deres skolelov siden 1969. Og det ændrer hele skolens form og indhold fortæller Cecilie Nørgaard og pointerer: Man kan ikke regne med at pigerne tager lederstillinger og mændene bliver hjemme og passer børn, hvis man bliver ved med at møde dem som prinsesser og krigersoldater. Det hænger bare ikke sammen. FAKTA Cecilie Nørgaard arbejder som konsulent og skribent med opgaver omkring køn, kultur og pædagogik. Hun er kandidat i pædagogisk sociologi fra DPU i 2008 og læreruddannet fra N. Zahles Seminarium i 2000. Sammen med Bonnie Vittrup er hun forfatter og redaktør af en række bøger og undervisningsmaterialer om køn og ligestilling, bl.a. Åbne og lukkede døre En antologi om køn i pædagogik, Skolens bog om køn og ligestilling, Brug din stemme samt andre bøger med kønsperspektiver på bl.a. menneskehandel, vold, etnicitet, demokrati, ligestilling og seksualitet. 7

TEMA: LIGESTILLING DE STAKKELS DRENGE AF INGER MARIE BRUUN-VIERØ Uanset køn skal individet have lige muligheder for uddannelse, job, løn, lederstillinger etc., og det har i den sammenhæng været almindeligt accepteret at sætte fokus på kvindernes efterslæb. Hen ad vejen er mændenes efterslæb også kommet i fokus, fx hvad angår adgang til barselsorlov og forældremyndighed. Igennem de senere år er der imidlertid kommet flere og flere tal bl.a. fra Danmarks Statistik, der viser, at piger klarer sig markant bedre end drenge i uddannelsessystemet, uanset hvilket socialt lag de kommer fra og uanset hvilken uddannelse det gælder: fra folkeskolen over erhvervsuddannelserne til de lange videregående uddannelser. I dag får fx 83 % af pigerne en ungdomsuddannelse mod 76 % af drengene, og drejer det sig om de videregående uddannelser er 32 % af drengene på 25 år i gang, mens det gælder 46 % af pigerne. Når billedet ser sådan ud, er det jo ikke fordi drengene er dummere end pigerne, men daginstitutioner og skoler lukker for ofte øjnene for kønsforskellene måske i ligestillingens hellige navn. Men ved ikke at respektere forskellene i kønnene opnås det modsatte: at favorisere det ene køn. Den seneste rapport om ulighed og variationer i folkeskolen bygger på repræsentativt datamateriale fra 24.663 elever indsamlet i november og december 2009. Resultaterne viser, at drengene som samlet gruppe scorer langt dårligere end pigerne i alle hovedfag. Drengene opnår klart lavere social kompetence i lærernes vurderinger, og de udviser lavere motivation og arbejdsindsats. Konklusionen er, at der er en del drenge, der klarer sig godt i skolen, men der er alt for mange, der får et dårligt udbytte af skolegangen, og pigerne klarer sig generelt bedre end drengene. Børnepsykiater Gideon Zlotnik og andre børneforskere har i gennem en årrække peget på, at viden om biologiens samspil med socialiseringsprocessen må inddrages i tilrettelæggelsen af de pædagogiske tilbud i daginstitutioner og i skolernes tilrettelæggelse af undervisningen. Gideon Zlotnik siger, at daginstitutionsmiljøet, som er udpræget feminint og kvindeligt domineret, er på kollisionskurs med mange drenge. Børnehavekulturen møder ikke drengene, hvor de er, men hvor pigerne er. Set med drengenes øjne går alt for meget tid i børnehaven med indendørs, siddende, finmotorisk, verbalt styret pigevenlig og feminin pædagogisk produktion (klippe/ klistre, tegning og maling, perler på snor etc.). Drengenes kønstypiske adfærd løbe, springe, klatre, skyde betragtes ofte som et nødvendigt onde og i værste fald som en spirende vold. Om skolelivet siger han, at historien gentager sig. Drengene er atter omgivet af kvinder. De bliver igen presset i et feminint miljø, hvor undervisningsformen kræver en god koncentrationsevne, fornemme verbale færdigheder, fortrinlig finmotorik, en rolig adfærd og det rette anlæg med hensyn til at arbejde i grupper. For en del drenge bliver skolefasen derfor ofte et led i en lang kæde af kedelige oplevelser. Her, ligesom i børnehaven, trækker de igen det korteste strå. Det faktum, at pigerne klarer sig væsentligt bedre end drengene i uddannelsessystemet, vil efter min bedste overbevisning bl.a. betyde, at vi vil se kvinderne indtage ledende stillinger, bestyrelsesposter og professorater i et stærkt stigende tempo, uden at vi behøver at lovgive herom. Ligestillingsbrillerne bør derfor i de kommende år rettes mod indsatser, der eliminerer de kønsmæssige skævheder i uddannelsessystemet, hvor klare tal viser, at drengene sakker agterud. Det vil betyde, at såvel daginstitutioner som folkeskolen skal have tilført kompetencer til at tilrettelægge pædagogiske tilbud og undervisning, således at drengenes behov tilgodeses i lige så høj grad som pigernes. Ellers vil vi være vidne til, at vores institutioner og skoler udvikler et proletariat af stakkels drenge, som ikke har haft andre problemer end en udpræget kønstypisk adfærd. 8

REGIONSFORENINGEN TAK FOR VALGET AF LARS HEIDE / REGIONSFORMAND Kære radikale i Region Hovedstaden. Tak for valget som formand for regionsbestyrelsen og for valget af et godt bestyrelseshold. Det var et godt årsmøde, hvor Kirsten Lee og Abbas Razvi fortalte om den nye sygehusplan og løsningen af problemerne med ambulancekørslen i regionen. Kirsten gør meget fint rede for den nye sygehusplan på side 10. Det er dejligt, at vi endelig har en holdbar aftale, som bakkes op af et bredt flertal hen over den politiske midte. Nu kan vi dreje blikket hen mod, at vi om en halv snes år får et nyt sygehus med topkvalificerede læger og sygeplejersker i regionens nordlige del, omtrent midt mellem Øresund og Isefjord, og at vores regionsrådsgruppe vil arbejde for bedre adgang til akutlæge og sygeplejerske. Bedre rammer for kontakt på telefon og en forbedret vagtlægeordning med stationer i bl.a. Frederikssund, Helsinge og Helsingør. Sygehusplanen betyder også, at der bliver plads til at diskutere andre regionspolitiske emner, ligesom vi allerede ser det i andre regioner, bl.a. regional udvikling, kollektiv trafik, handikapplan og miljø. Den radikale regionsbestyrelse og regionsrådsgruppen holdt et politisk seminar en hel dag i begyndelsen af april, hvor vi diskuterede de længere linjer i regionalpolitikken. Vi planlægger en række sådanne temamøder. Denne gang diskuterede vi de lange linjer for sundhedsområdet, der er regionernes største ansvarsområde, og som drejer sig om meget andet end placering af sygehuse. Vi diskuterede sygehusenes økonomiske problemer, hvad vi gør, når vi kommer ud for en ulykke eller pludseligt bliver syge, og hvordan vi får skabt en sammenhængende sundhedspolitik på tværs af regioner og kommuner. Sygehusenes enorme problemer skyldes både egne mangler og problemerne med at fungere i et økonomisk system, som VKO-regeringen har strikket sammen for at favorisere de private hospitaler. Vi kom et stykke med sundhedspolitikken, og vi glæder os til at diskutere andre emner ved vores møde næste år. Regionsrådsgruppen og bestyrelsen vil i løbet af de næste tre år diskutere regionalpolitik med medlemmerne. Vi planlægger et møde i hver af regionens fire storkredse (Bornholm, København, Københavns omegn og Nordsjælland), og det første møde vil blive i efteråret. Bestyrelsen vil også arbejde med at udvikle bladet Radikal Dialog, der når alle medlemmer i regionen 5 gange om året. I dag trækker radikale fra København hovedlæsset, og vi efterlyser radikale i regionens andre storkredse, som vil bidrage til vores fælles medlemsblad. Endelig håber jeg at se mange af jer til DHL- Stafetten fredag den 3. september, hvor vi hver skal løbe 5 km på hold af fem, (se side 11). Mange sommerhilsner Lars Heide DEN NYE REGIONSBESTYRELSE Formand: Lars Heide, Heide@cbs.dk, 23 83 48 40 Næstformand og kasserer: Mads Friis Thomsen, mft@nordlunde.dk, 29 61 32 65 Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Anne D. Manniche (sekretær) Henning Makholm (webmaster) Doug Johnson Jesper Luthman Asger Jensen Suppleanter: Anna Skau Annette Rolsting www.radikalregion.dk 9

REGIONSFORENINGEN NY HOSPITALSPLAN I REGION H. AF KIRSTEN LEE / LEDER AF DEN RADIKALE GRUPPE I REGION H. Vi radikale har fået opfyldt en stor del af vore ønsker med denne plan. Det væsentlige er, at vi nu får færre hospitaler, dermed får vi samlet den faglige ekspertise til gavn for patienterne. Med de rationaliseringsgevinster vi henter, får vi forhåbentlig mindre personalemangel, og en bedre økonomi. Nyt superhospital ved Hillerød. Regeringen har besluttet, at der skal bygges et stort nyt hospital ved Hillerød. Derfor bliver der ikke behov for Frederikssund og Helsingør hospitaler. Vi vil naturligvis sikre trygheden for borgerne i det nordlige område ved akut opstået sygdom. Bispebjerg udbygges og moderniseres, dermed er kapaciteten på Frederiksberg overflødig. Psykiatrien tilpasses økonomien. Regeringen benægter at vi er underfinansieret på det psykiatriske område med 4-500 mio. kr. Det skyldes, at vi I regionen har en overrepræsentation af mennesker med svære psykiske lidelser. De er meget ressourcekrævende. Derfor er det nødvendigt at lukke 110 psykiatriske senge. Samtidig har vi behov for flere retspsykiatriske senge. Dem bygger vi flere af på Sct. Hans. Også indenfor det psykiatriske område bliver der behandling på færre adresser, men med større faglige miljøer. Hvorfor var der pludselig flertal for hospitalslukninger? Vi radikale har fået ros af vore politiske modstandere for at stå fast på den politik, vi har talt for de sidste 5 år. Lægeforeningen og dansk Sygeplejeråd har utvetydigt støttet planen. Den økonomiske virkelighed tvang de øvrige partier til at skifte standpunkt. Vi radikale er dødtrætte af grønthøsterbesparelser. Siden nytår har vi udstedt 1000 fyresedler, og aktuelt leder vi efter 80 mio. kr. i besparelser. Derfor går vi efter rationaliseringer og strukturændringer. Skadestuer og akuthjælp De mange skadestuer, der nu ligger i regionen, er dyre, og på flere skadestuer kommer der kun 1-2 patienter i nattetimerne. Det er økonomisk uholdbart og en uhensigtsmæssig måde at bruge de sparsomme personaleresurser på. Vi har brug for vort personale i dagtimerne, hvor der er mange patienter. Det vil være en god ide at lukke nogle af de lidet besøgte skadestuer om natten, men samtidig må vi sørge for at befolkningen også om natten får mulighed for hurtigt at komme til at snakke med en sygeplejerske eller læge for at få råd om, hvordan de skal klare en ulykke eller pludseligt opstået sygdom. Måske skal de have tilkaldt en ambulance, måske besøg af vagtlægen, og i nogle tilfælde kan vante indtil et besøg hos deres egen læge næste morgen, når de har snakket med sygeplejerske eller læge i telefonen. 10

REGIONSFORENINGEN DHL-STAFET 2010 KÆRE RADIKALE MEDLEM AF REGIONSFORENINGEN DET FOREGÅR FREDAG DEN 3. SEPTEMBER 2010, FRA KLOKKEN 17.30 TILMELDING SKER TIL MADS FRIIS THOMSEN (ØSTERBRO) MFT@NORDLUNDE.DK ELLER 2961 3265 I forbindelse med den årlige DHL stafet for hold á fem personer, som hver løber fem kilometer, inviterer regionsbestyrelsen igen i år til en hyggelig og underholdende aften i Fælledparken på Østerbro. Traditionen tro er et radikalt telt stillet op og interessante personer vil stå for underholdning og forplejning før og efter de fem kilometers løb. Nærmere angivelse af teltnummer, hvor vi mødes og hvor løbenumre m.v. udleveres, vil følge medio august. Kom og vær med, mød andre radikale, få lidt motion, en T-shirt og meget meget mere. Der er reservere 5 holdnumre, så vil man løbe med (løbet starter 18.00), er det de 25 først tilmeldte. Ellers er alle velkomne til at møde op, heppe på løberne og ellers være en del af den fælles oplevelse. I stil med sidste år indkøbes lækre sandwich til en pris på 50 kr. Alle er velkomne til at medbringe en flaske vin, kaffe eller the. Venlig hilsen Regionsforeningen og Det Radikale Venstre på Østerbro Kontaktpersoner: Mads Friis Thomsen (Østerbro) mft@nordlunde.dk 2961 3265 Charlotte Behrens (Østerbro) charlotte.behrens@gmail.com 2255 5422 Lars Heide (regionsbestyrelsen) heide@cbs.dk 2383 4840 11

REGIONSFORENINGEN GRØN, SUND OG HELT SIG SELV AF ANNA SKAU 45-årige Christina Thorholm fra Nødebo gav pokker i alle meningsmålinger, da hun i 2009 blev nyvalgt til Hillerød Byråd, der havde været uden radikal repræsentation i 12 år. Christina gik i 2009 til kommunalvalg under devisen grøn, sund og ansvarlig. Og den 45-årige socialpædagog og økonom fik hurtigt brug for kernekompetencerne. Knap var hun nemlig valgt ind i byrådet som den første radikale i 12 år, før hun fik tilbudt borgmesterposten af de borgerlige i Hillerød. Da hun sad på det afgørende mandat ud af 27, bejlede begge sider til hendes gunst. Det var virkelig mærkeligt. Det ene øjeblik var min største ambition at blive valgt ind. Det næste skulle jeg tage stilling til, om jeg ville være borgmester, fortæller hun. Det var både overvældende og skræmmende på den gode måde at 50 procent af byrådet pegede på mig. Men da jeg var helt grøn i byrådsarbejdet, indtog jeg en ydmyg holdning til situationen og rådførte mig med både siddende borgmestre, partitop og lokalforening, inden jeg takkede nej til de borgerliges tilbud og bakkede op om den socialdemokratiske Kirsten Jensen. Christina Thorholm var nok politisk grøn, men ikke blind for, at hun som den eneste radikale i byrådet som borgmester ville komme til at være dybt afhængig af partier, der pegede på hende alene for at undgå en socialdemokrat. Vi havde ikke noget fælles politisk afsæt eller grundlag at arbejde ud fra. I virkeligheden var det jo dybt useriøst at tilbyde mig posten, bare fordi Kirsten Jensen ikke skulle have den, siger Christina. Det var heller ikke spor svært at vælge politisk side. Men det var indrømmet sin sag at takke nej til muligheden for at stå i spidsen for kommunen, indrømmer hun. I stedet for borgmesterposten, som hun takkede nej til efter at have sovet på det, fik Christina en formandspost i Sundhedsudvalget og en stol i det vigtige økonomiudvalg. Og det er hun godt tilfreds med og glad for i dag. Hårdt arbejde Jeg blev for alvor optaget af lokalpolitik, da jeg i København hørte Bill Clinton sige, at man kan handle lokalt på globale problemer som eksempelvis miljø og klima. Indtil da havde jeg mest været til national politik, forklarer Christina Thorholm. Men manden har jo ret. Noget af det, jeg allerede nu har været med til at beslutte, er, at Hillerød Kommune er blevet klimakommune og at alt nyt byggeri i kommunen skal være energiklasse A. Det er dejligt, når man i den grad kan se resultaterne af sit arbejde. Det er hårdere arbejde at sidde i en kommunalbestyrelse, end man måske lige skulle tro, og Christina har da også været nødt til at prioritere de politiske områder, hvis hun samtidig skal have privatliv, fritidsinteresser og jobbet som vicecenterleder af socialpædagogik, psykiatri og hjerneskade i Hillerød Kommune til at gå op i en højere enhed. Det er et kæmpe arbejde at sidde i byrådet. Det er hårdt og opbakningen fra det politiske bagland er alfa og omega, fastslår hun. Hvis du skal arbejde seriøst, er du nødt til at være selektiv. Du kan ikke vide alt om alt i kommunen, men du kan vide lidt om det hele og meget om udvalgte emner, hvor du sætter ind. Koordineringen med lokalforeningen er ekstremt vigtig i den sammenhæng. Alternativ valgkamp Den kommunale valgkamp blev for Christinas vedkommende ikke traditionel. Hun valgte en lidt anderledes grafik til sin valgplakat. Og til uddelingen i valgkampen fremstillede hun sit eget materiale, der bestod af visitkort med en lille sløjfe på, der var hæftet på den halve sides valgprogram. Det var oprindeligt lidt af nød, jeg førte en alternativ valgkampagne, men vi fik efterfølgende at vide fra flere sider, at det var den bedste i Hillerød, fortæller hun. Der var ikke meget færdigt materiale at hente inde på hjemmesiden, så vi lod os i stedet inspirere af Lyngby, hvor de radikale havde ført en kampagne på busserne. Sammenholdt med en lidt anderledes plakat, der spillede sammen med busreklamerne og de udvidede visitkort, fik vi heldigvis gjort opmærksom på mit kandidatur. Det er ikke uden betydning, hvilket politisk udgangspunkt, man har, når man går ind i politik, mener Christina: Det at være radikal og have en naturlig FOTO: ANNA SKAU reformvillighed og konstruktiv løsningsorientering har hjulpet mig langt i det politiske arbejde. Jeg har også en fordel i, at jeg både er ansat i kommunen og sidder politisk med ved bordet, når beslutningerne skal træffes. Det er alt sammen med til at give mig et godt indblik i, hvad jeg arbejder med. Vær dig selv Da Christina planlagde sin valgkamp, var hun i bekneb for færdigt materiale, så i stedet tog hun udgangspunkt i sig selv som person. Det har nok været med til at gøre min valgkamp meget personlig og autentisk, efterrationaliserer hun. Men det gør nu heller ikke noget. Jeg er sikker på, at jeg når længst ved at være mig selv. Hvis mine vælgere mener, at jeg skal være anderledes, er det jo alligevel ikke mig, de skulle have stemt på. Det kan godt være, at jeg på visse punkter gør mig selv mere sårbar og har en naiv tilgang til det ofte utroligt gode og kollegiale samarbejde, vi har på tværs af partier i byrådet; men jeg foretrækker til enhver tid, at jeg har været ærlig over for mig selv og loyal over for mine værdier. Så længe, jeg er det, kan jeg se mig selv glad i spejlet om morgenen. Christina Thorholm bor i Nødebo og er byrådsmedlem for Det Radikale Venstre i Hillerød. Hun er 45 år og uddannet socialpædagog samt HD i organisation og ledelse. Hendes politiske mærkesager er: Trivsel og udvikling for borgere og medarbejdere Klima og miljø Stram styring af økonomien og effektiv fordeling af ressourcerne. 12

RADIKAL NY I DET RADIKALE VENSTRE AF MALENE VOIGT Det var med spændthed, at jeg i november 2009 meldte mig ind i det Radikale Venstre. Indtil da havde jeg ikke haft meget at gøre med dansk politik, men det ville jeg gøre noget ved nu. Det var nemt, hurtigt og smertefrit, da beslutningen endelig blev taget. Et par uger efter modtog jeg min velkomstpakke indeholdende: velkomstbrev princip-program vedtægter Radikalt blad postkort girokort Senere begyndte Radikal Dialog at komme og i april kom så "Radikal Politik". Oprettede brugerprofil og tilmeldte mig nyhedsmail, så var jeg i gang. Eller var jeg? Jeg hørte nemlig ikke mere. Ved nytårsstævnet, godt arrangement, hørte jeg tilfældig om bydels-udvalg fra af en bordherre, og fik fastslået, at jeg nok hørte til i Sundby. I februar/marts fik jeg et telefonopkald, hvor jeg blev spurgt om jeg følte mig vel modtaget. Ved samme opkald reklamerede personen for intro-kursus i september/oktober. Her kunne så fortælle, at jeg allerede havde tilmeldt mig kurset i marts, men at jeg følte mig lost, da jeg ikke rigtigt havde hørt noget, eller vidste hvordan politik for "fodfolket" fungerer. Ved Intro-kurset 24. marts på Christiansborg fik vi mødt stjernerne Margrethe Vestager, Marianne Jelved og Morten Østergaard, hvilket er flot, deres stramme kalender taget i betragtning. Da vi kom til selve kurset, remsede et par aktive politikere præmisserne op. De brugte tid nok på emnet, men det var for løst struktureret, og jeg fik ikke meget ud af det. Jeg gik derfra med følelsen af, at planlægningen af dagen blev taget lidt på rutinen. Fik også udleveret en organisationsoversigt, som nok giver mening for indviede, men ikke for mig. På Årsmøde for Hovedstadens Radikale Vælgerforening dukker der flere spørgsmål op end indsigt: Hvad er forskellen på Hovedstadens Radikale Vælgerforening og Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden? Kandidat-udvalget? Folketingsgruppen? Landsforbundet? Landsforeningen (er det Landsforbundet?) BR-gruppen, (Borger-Repræsentantsgruppen?) Vælgerforeningen? Hvordan bliver diskussion til reel politik, og hvem beslutter radikal politik? Det dejlige er, at jeg har følt mig super velkommen i partiet af medlemmerne. På opfordring, tegnede et medlem en organisationsplan til mig på en serviet. Medlemmet fortalte også, at HB afholder møde i slutningen af hver måned, og jeg som menig medlem var velkommen til disse arrangementer. Se, det er vigtig information. Jeg søger: Velkomstbrev, med info om næste introkursus og HB's månedlige arrangementer Organisationsplan Almen ordbog over almindelige benyttede begreber, (Ved at én sådan eksisterer i et af bydelsudvalgene), -uha... jeg er blevet dygtig Indsigt i radikal historie Introkurset kan suppleres med et powerpointoplæg, som kan holdes/udbygges efter behov, kursus efter kursus. Selvfølgelig skal vi nye ikke "tages i hånden", og det må forventes, at vi som voksne mennesker selv tager initiativ, men da politik er for alle, er det vigtig ikke at skræmme nogen væk. Politik er nemlig for dig og mig. www.voigtcph.dk DET RADIKALE VENSTRES LANDSORGANISATION Politikudvikling Kandidatvalg Få radikale valgt Andet EU F.eks. underudvalg under Udenrigspolitisk Udvalg Storkreds og landsmøde DE i EU-parlamentet ELDR (ALDR i EU-parlamentet) Landspolitik Landsmøde Hovedbestyrelse Forretningsudvalg (og Politisk Udvalg) Landsmøderesolution Sektorpolitiske udvalg (virker også som dialogudvalg ) Opstillingskreds og/eller storkreds Landsforbundet Storkreds Dagsorden og referat for HB: se radikale.dk Region Regionsforsamling Udvalg Regionsforsamling Storkreds Storkredsforsamling Kommune Generalforsamling Kommuneforening Kommuneforening Kommuneforening Generelt: Hovedbestyrelsen: Medlemmer har møde- og taleret til landsmøde, regionsforsamling, storkredsforsamling, delegerede har stemmeret. Der vælges én delegeret pr. kommuneforeningens påbegyndte 15 medlemmer. Ca. 90 medlemmer, heraf ca. 65 valgt i storkredsene. 13

RADIKAL IDÉERNE ER TANKEN AF BO NISSEN KNUDSEN Mens Folketinget sander til af mangel på handlekraft og nye ideer, er der for alvor ved at komme gang i udviklingen af ny politik i Hovedstadens Radikale Venstre. Et af de steder hvor tingene sker, er i Manu Sareens idépolitiske tænketank. Jeg har mødt ham til en snak om visionerne for tænketanken. Når vi kalder det en idépolitisk tænketank, så mener vi det meget konkret. Det er den gode idé, der er i centrum, og det er dén vi prøver at få frem. Og så kigger vi bagefter på, hvordan den passer ind i partiprogrammet, og den linje vi lægger men til en start er det vigtigt, at folk får lov at tænke frit. Og lidt vildt". Når man siger ordet "tænketank", så tænker de fleste måske på en samling af midaldrende mænd omkring et tungt bord fyldt med en masse tunge rapporter. Men Manu Sareens tænketank fungerer lidt anderledes. Her handler det om at slippe de kreative tanker løs og fokusere på nye vinkler på det kendte stof, og det præger arbejdsformen hvor ideerne skal på tavlen med det samme selvom de måske ikke er 100 procent gennemtyggede. De kan gennemtygges bagefter, hvis det er nødvendigt, men forbløffende ofte er ideerne så indlysende gode, at de er lige til at bruge. Som politiker er man ikke meget værd uden den hjælp, man får af medlemmer. Det er guld værd at have folk til at sidde og finde fakta og vende og dreje alle sider af et problem, men det er faktisk endnu bedre at have direkte adgang til alle de gode ideer, som folk selv har gået og tænkt over, men ikke rigtigt kan komme af med. Det har vi virkelig kunnet mærke". Tænketanken startede op tilbage i november, hvor alting bogstaveligt talt tog sig lidt gråt ud. Og at tænketanken i sig selv var en god idé blev hurtigt bevist af den overvældende interesse, der viste sig at være for at være med. "Jeg tror, der dukkede 70 mennesker op til vores første møde. Vi havde måske forestillet os, at det her var noget, vi lige skulle løbe i gang og skabe noget interesse omkring, men pludselig stod vi der og havde en masse mennesker, der ville bidrage. Det tog sgu rent ud sagt røven på os, og vi vidste dårligt nok, hvad vi skulle gøre med alle de input, der pludselig kom væltende". Med ét stod Manu med det som de fleste politikere drømmer om: En masse mennesker som bare ventede på at give deres bedste ideer videre ideer som gled lige ind i den københavnske valgkamp. Vel at mærke en valgkamp som endte med at give et noget bedre radikalt resultat end de fleste havde, turde håbe på. "Vi kunne bruge ideerne i valgkampen fra Dag Et. Og vi var dårligt kommet i gang med at planlægge næste møde i tænketanken før Margrethe Vestager henvendte sig og ville gøre brug af tanken. Så næste møde kom til at handle om selve den radikale identitet og blev et af startskuddene til det projekt, som partiet kører lige nu om Den Radikale Fortælling". Siden har møderne haft fokus på skiftende emner, og et enkelt handlede eksempelvis om Manu som politiker. "Det var virkelig grænseoverskridende. Her sad der 40-50 mennesker og sagde deres mening råt for usødet om mig selv og mine styrker og svagheder. Man skal virkelig lære at holde sig tilbage og lytte i sådan en situation. Men så giver det også!" I takt med at folketingsvalget nærmer sig, har fokus for møderne skiftet fra de nære og lokale emner til de lidt større og landsdækkende og internationale. Men i centrum står stadig én ting: den gode idé. FOTO: BO NISSEN KNUDSEN 14

RADIKAL BERETNING OM FOLKESKOLEN AF DIANA BANG-UDESEN Beretning fra et engageret øjenvidne. Der er intet andet emne, der som folkeskolen formår at sætte sindene i kog. Folkeskolen er ikke længere et mangfoldigt fællesskab, hvor børn med al slags baggrund mødes for sammen at lære og forberede sig på at blive samfundsborgere. I stedet har vi et polariseret system, med sat på spidsen privatskoler og udvalgte folkeskoler til børn fra de såkaldte overskudsfamilier på den ene side, og de resterende folkeskoler til børn med svagere baggrund på den anden. Der synes at være en bred konsensus om, at en løsning skal findes, men her hører enigheden ofte op hvilket ret hurtigt stod klart under den workshop, der blev afholdt den 21. maj på Rådhuset. Initiativtagerne var Manu Sareen fra de Radikale, Mette Kirk fra foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro og Klaus Mygind fra Blågårdsskolen. Oprindeligt var workshoppen tænkt som en sleep in, hvor ingen måtte forlade Rådhuset før en løsning blev fundet men så vandt fornuften over ambitionerne, og folk fik lov at tage hjem inden midnat. Til at begynde med blev deltagerne bedt om at skrive deres bud på de væsentligste problemstillinger ned. De mange bud fyldte hurtigt det meste af gulvpladsen et godt billede på emnets kompleksitet. Forslagene blev struktureret tematisk, og deltagerne samlede sig i grupper alt efter hvilket tema, de helst vil give sig i kast med. Efter middagen, som bestod af lækker indisk mad (nej, ikke Manus hjemmelavede), satte grupperne sig sammen igen, denne gang for at forsøge at finde frem til løsninger på de udfordringer, de havde indkredset i første halvleg. En del elementer såsom behovet for efter- og videreuddannelse af lærerne og nødvendigheden af at forankre alle politiske beslutninger i relevant forskning gik igen i alle løsningsmodeller. Løsningsmodeller: Det første oplæg satte fokus på skoleledelsens rolle. Der blev lagt vægt på skolens rolle som vært, hvor hvert barn skal undervises under egne forudsætninger, og på samarbejdet med forældrene, som skal inddrages og dermed ansvarliggøres for eksempel ved at danne forældrenetværk. En anden gruppe argumenterede for indførelsen af kvalificeret modersmålsundervisning, som ifølge talrige undersøgelser fører til høj sproglig kompetence i både majoritets- og minoritetssprog. Sproglige kompetencer kan styrkes ved at gøre de store indvandresprog til eksamensfag, ved at etablere en tillægsuddannelse i sprogtilegnelse på lærerseminariet og ved et generelt boost af sprogundervisningen. Det forslag, der genererede aftenens højeste debatbølger, tog udgangspunkt i den nuværende sammensætning på en del af byens folkeskoler, som er umulig at håndtere. En mere bæredygtig sammensætning i de enkelte klasser kan sikres gennem spredning af børn med svag baggrund på flere skoler. Især baggrunden for procentsatserne for elevfordelingen og frivillighed versus tvang blev ivrigt debatteret. Den sidste løsningsmodel handlede om en ny struktur, hvor daginstitutionerne organiseres i klynger samhørende med distriktsskolen. Modellen, hvor flere institutioner deles om en central ledelse, medfører desuden en administrativ slankekur, som imødekommer kravet om besparelser. Netop derfor er der en del skepsis over for denne model på byens institutioner og i forældrebestyrelserne. De frygter, at den centrale ledelse vil betyde, at beslutningskompetencen bliver flyttet for langt væk fra nærmiljøet. Aftenens diskussioner gjorde klart, at emnets kompleksitet gør det umuligt at producere den ultimative forkromede løsning to end all wars. Den engagerede debat viste dog også, at der er rigtig mange gode kræfter, der arbejder for at løfte folkeskolen og som til trods for deres til tider forskellige syn på vejen dertil er enige i det overordnede mål: en rigtig god skole for alle. FOTO: BO NISSEN KNUDSEN 15

AFGÅENDE FORMAND PEDER MANDRUP AF JOHAN STUBBE ØSTERGAARD Efter fem år på posten, stoppede Peder Mandrup Knudsen som formand på årsmødet i april. Peder blev valgt som formand i 2005, efter kampvalg, og har i de forløbne år slidt tre næstformænd og et utal af politiske sekretærer op. Han har stået i spidsen for foreningen gennem folketingsvalg, BR-valg, EU-valg og et utal af politiske møder gennem årene. Radikal Dialog har mødt ham til en snak om tiden som formand, hvad han har lært, og hvad der nu skal ske. Skete der en udvikling i hvad du brugte tid på og lagde vægt på i løbet af din formandstid? Ja, helt klart. I starten brugte jeg en del tid på at diskutere organisationen. Vi lavede en stor proces med at se på hvad vi kunne lave om, om vi skulle have bydele osv. I den sidste del af min formandstid var det nogle andre ting jeg lagde vægt på blandt andet at udvikle kampagnedelen at få sat det mere i system, lave gode evalueringer osv. Var det sværere end ventet at lave om på tingene? Ja, og man overvurderer også hvor meget man kan nå. Når jeg kigger tilbage har vi forsøgt mange ting, f.eks. med HB-møderne, men i virkeligheden er vi tilbage ved mere eller mindre samme form som for fem år siden. Det er sundt en gang imellem at se på det organisatoriske, men jeg tror ikke vi skal bruge kræfterne på at diskutere det lige nu. Jeg tror mere vi skal begynde at se på hvad det er for nogen personer der melder sig ind, hvad de interesserer sig for altså vide mere om det enkelte medlem. Vi skal blive bedre til at individualisere, og ikke skære alle over en kam. Det er også hvad jeg hører Mikkel og Bo sige. Det kræver bl.a. at vi sekretariatsmæssigt får nogle værktøjer der kan hjælpe med det, og det lyder som om at det er godt på vej. Hvad har været dine største sejre som formand, og hvad er ikke lykkes for dig? Jeg synes de valgkampe der er blevet lavet omkring kommunalvalget har været meget vellykkede. Især det forrige kommunalvalg var en stor oplevelse for mig, som ny formand at skulle få valgmaskinen klar, få folk på gaderne osv., med mange folk hvis arbejdskraft skulle koordineres. Det er nok det der har rykket mig mest, og hvor jeg synes vi har gjort det bedst, ikke mindst fordi man i den situation er i kamp med nogle særdeles velsmurte valgmaskiner fra S og SF. Det jeg er mest ked af at er vi stadig ikke har nogle fungerende politiske arbejdsgrupper. Vi har haft forskellige grupper, som ikke længere eksisterer, men jeg ville gerne have efterladt et politisk miljø i hovedstaden med 2-3 forskellige meget aktive grupper der kunne være med til at udvikle nye politikområder. Det håber jeg vil lykkes for mine efterfølgere. Har det været hårdere at være formand end du regnede med? Nej, jeg vil ikke sige at det har været hårdere, men der har været meget arbejde, og måske også mere end jeg havde forventet men man gør det jo også til mere selv. Det handler nok også om at jeg har haft svært ved ikke at stikke næsen i rigtig mange ting, og blande mig. Men jeg synes også at når man sidder som formand så skal man give den en skalle mens man har energien det er vigtigt at gå forrest i rigtig mange situationer. Jeg har også forsøgt at følge BR-gruppen tættere end mine forgængere gjorde, deltaget i deres møder osv. Jeg tror det har været meget gavnligt for foreningen at jeg og mine næstformænd på den måde har været i tæt dialog med BRpolitikerne. Konstitueringen efter BR-valget sidste år skabte stor fokus bl.a. om din person. Nu hvor det hele er lidt på afstand, er der så noget du fortryder i forløbet? Nej, der er faktisk ikke noget af det jeg fortryder. Der er nogle ting jeg er ked af at vi ikke fik styrket, som opfølgning på konstitueringen. Jeg mener at det var det rigtige vi gjorde, og at vi på den måde har fået sikret foreningen en god platform i de kommende år, men jeg er ked af at der ikke var enighed i det forhandlingsteam der var med, og at vi ikke fik stærkere kommunikeret ud hvad der var årsagen til at vi gjorde det vi gjorde. Vi tog sådan set bare det som de konservative skulle have haft. Hvad er din fremtid i partiet? Jeg vil meget gerne fortsætte med at være organisatorisk aktiv. Næste gang er det mit håb at kunne mase mig ind i Landsorganisationens forretningsudvalg jeg tror at jeg med mine erfaringer og viden om hvordan de radikale medlemmer er, vil kunne bidrage til positivt til udviklingen af partiet. Hvad har du lært af at være formand? Jeg synes jeg har lært meget om mennesker hvordan folk opfører sig når der er noget de brænder for, hvordan folk reagerer når de bliver presset. Jeg synes også jeg har lært noget om hvordan man kan lede, hvilke forventninger man kan tillade sig at stille til folk der arbejder frivilligt for et projekt. Synes du at dit liv er blevet lettere nu, eller er det et stort savn? Det er både-og. Jeg savner at være med i loopet omkring en masse ting, og vide hvad der rører sig. Men det er en lettelse at have overdraget ansvaret til kompetente folk, og at man ikke selv behøver at være involveret i helt så meget. Men jeg nød det igennem alle årene, og jeg er bestemt ikke brændt ud, det vare bare tid til at lade nogle nye komme til. Der har været mange udfordringer og forandringer vi har gennemført, og jeg synes vi har rustet foreningen godt til fremtiden. 16

RADIKAL I HOVEDSTADEN NY BESTYRELSE - NYE IDÉER AF CHARLOTTE BURGESS / FORMAND FOR ØSTERBRO BYDELSFORENING Et nyt bestyrelsesår skudt i gang på Østerbro På generalforsamlingen i Østerbro-bydelsforening den 16. februar i år blev jeg valgt som ny formand. Som kandidat til formandsposten havde jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om, hvad jeg som potentiel ny formand ville sætte fokus på og arbejde med i det kommende år. Men en ting var, hvad jeg ville med bestyrelsesarbejdet, men hvad med de andre medlemmer, hvad var deres bevægegrund for at stille op? Da den nye bestyrelse ud over mig selv består af 10 såvel nye som erfarne medlemmer, der har været medlem af Radikale Venstre i kortere eller længere tid, kommer vi med vidt forskellige forudsætninger og skulle det vise sig vidt forskellige holdning og forventninger til, hvad engagementet i bestyrelsen skulle bruges til. Om sigtelinjer og lange briller Jeg foreslog derfor bestyrelsen, at vi afsatte en hel dag til i fællesskab at fastlægge sigtelinjerne for det kommende års arbejde. Grunden til, at jeg gerne ville bruge mere end blot de par timer som et bestyrelsesmøde normal varer, var, at disse møder hurtigt kommer til at handle om organisatoriske forhold, der skal tages stilling til her og nu frem for at udvikle politik hvilket vel for de fleste af os er grunden til, at vi har valgt at være aktive i partiet. Jeg syntes derfor, at det var nærliggende, at vi fra starten tog de lange briller på og hævede os op over den daglige trummerum. De andre var heldigvis med på idéen, så søndag den 11. april satte vi hinanden stævne på Københavns Rådhus i BR-gruppens lokaler, som Margrethe Wivel havde skaffet os adgang til. Forud for arbejdsdagen havde jeg sat mig sammen med et af vores nye bestyrelsesmedlemmer, Bo Pedersen, der har en baggrund i Radikale Venstre i Middelfart og til daglig arbejder med mødeledelse. Bo har også været med til at starte det kreative kontormiljø Republikken på Vesterbro. Sammen fik vi lagt et rigtig godt program for dagen. En radikal Tour de table Arbejdsdagen startede med morgenmad og en bordrunde, hvor vi hver i sær fik mulighed for at fortælle, hvorfor vi havde valgt at træde ind i bestyrelsen. Nogen har gjort det, fordi de gerne vil udvikle lokal- og landspolitik, nogen fordi de gerne vil skabe flere aktiviteter for bydelens medlemmer, og endnu andre fordi de gerne vil lave nogle ting om i partiet. Hvordan får vi nedlagt Østerbro bydelsforening? For at sætte gang i den kreative tænkning blandt bestyrelsesmedlemmerne lagde vi ud med at vende tingene på hovedet og lavede en omvendt brainstorming session, hvor hvert medlem skulle skrive forslag ned til aktiviteter, der kunne fører til lukning af Østerbro bydelsforening. Ved at vende tingene på hovedet blev det klart for os, hvad der skulle til for at skabe en dynamisk bydelsforening. Medlemmerne blev derfor efterfølgende bedt om at skrive alle de forslag til aktiviteter ned, der kunne sætte gang i dynamikken. 6 overordnede temaer. Det viste sig ret hurtigt, at de mange gode forslag og idéer kunne koges ned til 6 overordnede temaer. De seks temaer var: 1. Det Radikale Venstres struktur 2. Intern kommunikation mellem Østerbro og den øvrige del af partiet 3. Valgkamp 4. Politikudvikling 5. Medlemsaktivering 6. Bestyrelsesmøder Med de 6 temaer lagt fast delte vi os op i tre grupper på 2-3 medlemmer, der på skift skulle diskutere konkrete initiativer inden for hvert af de 6 hovedområder. For hvert nyt emne skiftede grupperne sammensætning. Dermed kom medlemmerne til at arbejde sammen på kryds og tværs hvilket gav en rigtig god dynamik. Medlemmerne tog virkelig udfordringen til sig, og diskussionerne og skrivningen rundt omkring i de forskellige grupper var livlig. Der kom rigtig mange gode forslag til, hvordan vi kan få sat Østerbro-bydelsforening på landkortet. Da vi brød op efter 8 timers intensivt og udbytterigt arbejde, stod jeg begejstret tilbage med en fornemmelse af, at vi havde fået lagt et rigtig godt fundament for det kommende års bestyrelsesarbejde. Fra brainstorming til handlingsplan Efter arbejdsdagen brugte jeg en del tid på at samle de mange input fra gruppearbejdet til et udkast til en handlingsplan for det kommende års bestyrelsesarbejde. Handlingsplanen blev godkendt på bestyrelsesmødet i maj, og samtidig blev der for hver aktivitet udpeget et par tovholdere, der får ansvaret for at drive arbejdet fremad. Efter sommerferien er det så meningen, at tovholderne skal fremlægge en mere detaljeret plan for, hvordan deres aktiviteter kan føres ud i livet. Jeg kan varmt anbefale andre bydelsforeninger at sætte tid af til sådan en arbejdsdag. Jeg ved, det er svært at finde et ledigt hul i kalenderen, men jeg er sikker på, at man efterfølgende vil opdage, at tiden er givet godt ud. FOTO: BO PEDERSEN Fortsat godt bestyrelsesår til alle kredsens bydelsforeninger! 17

NYT FRA BR-GRUPPEN AMBITIONER PÅ KØBENHAVNS VEGNE AF MARGRETHE WIVEL Jeg er virkelig glad for, at vi på mødet i BR den 3. juni langt om længe fik vedtaget den strategi for socialøkonomien, som jeg tog initiativ til sidste år. Ambitionen er, at København skal skabe de bedste rammebetingelser for, at vi kan udvikle de alternative beskæftigelsesmuligheder og søge kreative løsninger for velfærdsudfordringerne. Jeg kunne skrive spalte op og ned om flere socialøkonomiske virksomheder, som er mine hjertebørn, men jeg vil i stedet bruge pladsen her på at fortælle om BR-gruppens seminar den 6.-7. juni på Gilleleje Badehotel. En lokalitet, som emmer af atmosfære fra før verden gik af lave, og som var den perfekte ramme for den radikale gruppe til at samles om de næste 3½ års BR-arbejde og give hinanden håndslag på, at vi står sammen om at styrke de Radikale i København. At vi den ene dag nærmest fik mere regn, end man normalt får for en helt juni måned er selvfølgelig ikke passende for et badehotel, som bør ligge badet i solskin, jordbærkage og mænd med schnurrbart og rød-hvide badedragter. Men det gør mindre, for vi fik tegnet konturerne til et rådhus-radikalt DNA en radikal fortælling, som skal være skelettet for de kommende års radikale kommunalpolitik. Kort fortalt skal vi tillade os at have ambitioner på Københavns vegne: København skal for det første være Danmarks bedste børneby for det andet være Europas bedste studieby og skal for det tredje være verdens bedste innovations- og vækstby. Vi vil kort præsentere strategien på HB-mødet den 18. august, og så vil vi følge op med en workshop i september, hvor der skal fyldes indhold i de p.t. lidt luftige hovedtemaer, og hvor vi håber på medlemmernes gode idéer og kreativitet. Jeg ved det det sker ikke overnight, og vi Radikale har ikke altid magt, som vi har agt men det er pejlemærkerne, vi skal turde sigte efter, og turde sige højt. Kvalitative løsninger, forebyggelse og sammenhængskraft skal være mantraet i stedet for nedskæringer og så efterfølgende lapperier. Vi håber, I vil hjælpe til. RADIKAL FRIHEDSMINISTERIET.DK AF CHRISTIAN HOLM DONATZKY / FOLKETINGSKANDIDAT For nogle måneder siden lancerede jeg www.frihedsministeriet.dk. Idéen med sitet er at skabe et åbent debatforum for alle, der interesserer sig for frihedsrettigheder. Jeg tog initiativet til Frihedsministeriet.dk på grund af den begrænsning af danskernes frihedsrettigheder, der har fundet sted det seneste årti. Bare nogle få eksempler: Danskerne er blevet mere og mere overvåget de senere år. Der er nu mere end ét kamera per 20 personer, og vi bliver ikke kun overvåget på gaden, men også vores telefoni, mails og færdsel på nettet bliver overvåget. Nogle gange også ulovligt som det var tilfældet med Greenpeace-aktivisterne i forbindelse med Klimatopmødet. Og netop Cop15 viste med al ønskelig tydelighed, at politiloven og den efterfølgende lømmelpakke sætter begrænsninger på danskernes demonstrationsog ytringsfrihed.den 12. december 2009 blev 913 mennesker anholdt under en demonstration. Det var tilsyneladende vilkårligt, hvem der blev anholdt begrundelsen var, at de gik bagest i demonstrationen. Efterfølgende blev bare 4 personer sigtet. Senest har VKO besluttet at sænke den kriminelle lavalder til 14 år. Der er sket et skred i myndighedsbegrebet de senere år, hvor man skal være ældre og ældre for at have rettigheder, men yngre og yngre for at blive straffet. Frihedsministeriet.dk gik i luften, inden Søren Pind erklærede sig som frihedsminister. Det er derfor det originale frihedsministerium. Pind taler om frihed i udviklingslande, men vi har altså brug for en rigtig frihedsminister i Danmark. Det handler helt grundlæggende om, hvilket samfund, vi vil leve i. Vælger vi straf, kontrol og overvågning, får vi et stillestående, ensrettet samfund, vælger vi frihed og tillid, får vi et samfund med muligheder, kreativitet og dynamik. Gå ind på www.frihedsministeriet.dk og deltag i debatten! 18

VÆLGERFORENINGENS NYE FORMANDSSKAB NU GÅR DET FREMAD AF MIKKEL SARBO OG BO NISSEN KNUDSEN Der lå en god besked til det nye formandskab i Hovedstaden, da medlemstallet blev gjort op for nyligt: Vi er i fremgang igen! Det kan vi i formandskabet naturligvis ikke tage æren for, men til gengæld kan vi gøre alt for at skubbe på udviklingen og sørge for at få mest muligt ud af den udvidede medlemsskare. Det handler ikke mindst om, at vi skal inddrage medlemmerne mere og bedre og understøtte deres politiske employability. Sagt med andre ord skal vi forbedre forudsætningerne for, at man som medlem får lyst til at være aktiv, at man kan se en tydelig mening med sit politiske engagement, at man kan se gode muligheder for løbende at udvikle sine kompetencer på det politiske felt og indgå i relationer med inspirerende folk. Vore bestræbelser skal både gælde for de nye og de ældre (i begge ordets betydninger) medlemmer. Valgkampen er skudt i gang Det skal siges med det samme, at vi ikke taler organisationsudvikling for teoriens skyld, men at vi er i valgkamp nu. I formandskabet er vi af den klare overbevisning, at vi bedst forbereder os frem mod valget ved at engagere medlemmerne i såvel udviklingen af skarpe politiske forslag som markedsføring af vore politiske budskaber. Derudover at vi skaber fælles ansvarstagen for en styrkelse af partiet, så et øget antal borgere finder det vigtigt at melde sig under den radikale fane og gøre en demokratisk og samfundsmæssig forskel. For et parti starter al fremgang med et stærkt indhold. Derfor starter vi også med at sætte politikudviklingen i centrum. Som noget af det første er vi ved at søsætte en lille initiativgruppe, som kan bistå os med at sætte de temaer på dagsordenen, som på én gang er visionære, og vigtige for samfundet. Og som samtidig indeholder en mulighed for, at bestemte vælgergrupper eller øvrige samfundsmæssige aktører vil bidrage til at give dem luft under vingerne, så det ikke bare bliver et nyt klogt forslag på hylden bagerst på det radikale kontor. På den organisatoriske front har vi opdaget, hvor svært det er at kommunikere målrettet med medlemmerne uden en velfungerende medlemsdatabase. Derfor sætter vi ubeskriveligt stor pris på de kompetente kræfter, som har kastet deres iver ind i et IT-projekt, som skal ruste os til moderne aktivistisk valgkamp. Jacob Avlund, som netop er blevet valgt til forretningsudvalget, har taget ledelsesansvaret på sig, og projektet er allerede så godt på vej, at landsforbundet har ytret ønske om også at lade andre vælgerforeninger gøre brug af det. Opgaven er dog kæmpe stor, så ved du noget om behov i moderne valgkamp, programmering, brugervenlighed af IT-systemer eller andet, som måske kan bruges, så skriv endelig til jacob@avlund.dk. Ring eller skriv til os for nu kører bussen og alle er velkomne ombord! Kærligste hilsner Mikkel & Bo 4055 6666 / 3035 0172 mikkel@sarbo.dk / bo@nissenknudsen.dk På det konstituerende HB-møde 26. maj valgtes følgende: Det nye Forretningsudvalg (FU): Amalie Sofie Jensen, Cathie Jean Crosby, Ole Nilsson, Jacob Avlund og Krister Astor. Valgt til Landshovedbestyrelsen: Peder Mandrup Knudsen, Mette Annelie Rasmussen, Lars Østergaard, Inger Marie Bruun-Vierø, Anders Thomsen, Johan Stubbe Østergaard, Arne Vierø, Kasper Tingkær, Bo Nissen Knudsen og Jens Christian Navarro Poulsen. RUKALENDEREN RADIKAL UNGDOM KØBENHAVN Vi mødes fast hver torsdag og diskuterer aktuel politik. Desuden er der fællesspisning fra kl. 19-20. Troels Lund Poulsen - den 9. september fra kl. 20.00 til 22.00 Han aflyste det planlagte møde i maj, men nu har han lovet at komme til et nyt. Skatteminister Troels Lund Poulsen kigger forbi RUK torsdag den 9. september. Der burde være lagt op til en god debat om regeringens skattepolitik. Adresse: Radikal Ungdom København Bergthorasgade 15 2300 København S Formand: Sidsel Korsgaard, sidsel_korsgaard@hotmail.com Poul Nyrup - den 23. september fra kl. 20.00 til 22.00 Torsdag den 23. september får RUK besøg af Poul Nyrup. Kom og hør en tidligere statsminister og tidligere formand for de europæiske socialdemokrater dele ud af sine erfaringer og forudsigelser om en fremtidigt SR-samarbejde. Mere info følger senere... www.ruk.dk 19

Afsender: Radikale Venstre Region Hovedstaden Vartov Farvergade 27, opgang D, 2.sal 1463 København K RADIKALENDEREN 16.08 GRILL-FEST OG POLITISKE SPARK Det Radikale Venstre Indre By holder sin årlige grillaften i gården hos Christian Bastlund på Turesensgade 25. Arrangementet begynder kl. 18.30 og traditionen tro byder aftenen på et skarpt indspark fra en endnu hemmelig politisk med- eller modspiller. Du/I medbringer eget kød til grillen og drikkevarer. Der vil være salater og brød. Alle er velkomne! Tilmelding til Marie Kruchov på mkruchov@hotmail.com. 25.08 HB-MØDE 19.30 i Vartov. 03.09 11.09 20.09 22.09 DHL-STAFET Fra klokken 17.30 i Fælledparken. Nærmere angivelse af teltnummer, hvor vi mødes og hvor løbenumre m.v. udleveres, vil følge medio august.tilmelding sker til Mads Friis Thomsen (Østerbro) mft@nordlunde.dk eller 2961 3265. LANDSMØDE PÅ HOTEL NYBORG STRAND Radikale Venstre holder landsmøde den 11.-12. september 2010. Program, praktiske oplysninger, mulighed for tilmelding m.m. vil løbende blive gjort tilgængelig på radikale.dk/lm10. DEADLINE RADIKAL DIALOG DANMARKS ØKONOMISKE SITUATION - BYGGERIETS HUS, GODTHÅBSVEJ 33,2000 FREDERIKSBERG kl. 19:30-21:00 Der bliver afholdt et diskussionsmøde med Morten Østergaard og en endnu ikke navngiven nationaløkonom om DKs økonomiske situation. Arrangementet er lavet af alle hovedstadens formænd i samarbejde. REGIONSFORENINGEN Formand: Kasserer: Sekretariat: Bornholm: København: Nordsjælland: Københavns Omegn: Lars Heide, Roret 45, 3070 Snekkersten, 2383 4840, heide@cbs.dk Mads Friis Thomsen, 2961 3265, mft@nordlunde.dk regionh@radikale.dk Birger Nissen, 2173 1286, birger@nissen.mail.dk Mikkel Sarbo, 4055 6666, mikkel@sarbo.dk Peer Tidemand, 4576 5635, peer@tipe.dk Claus Wachmann, 4444 3006, cwachmann@gmail.com HOVEDSTADENS RADIKALE VÆLGERFORENING Sekretariat: Farvergade 27, opgang D, 2.sal 1463 København K Tlf. 33 13 03 31 www.drv.dk/hovedstaden hovedstaden@radikale.dk Giro 600 4695 Åbningstider: Tirsdag 14.00 18.00 Fredag 09.30 14.30 Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Politisk sekretær: Østerbro: Sundby: Indre by/christianshavn: Nørrebro/Utterslev: Brønshøj/Vanløse: Vesterbro/Valby: Frederiksberg: Tårnby/Dragør: www. radikalregion.dk Mikkel Sarbo, 4055 6666, mikkel@sarbo.dk Bo Nissen Knudsen, 3035 0172, bo@nissenknudsen.dk Johan Gjødvad, 2613 8717, finsteen@gmail.com Signe Bo, 5155 7173, hovedstaden@radikale.dk Charlotte Burgess, 2255 5422, charlotte.behrens@gmail.com Esben Birk Mortensen, 4042 8651, esbenmo@m4.stud.ku.dk Marie Kruchov, 2946 5751, mkruchov@hotmail.com Jes Hansen, fingeren@gmail.com Jacob Nielsen Henrik Nord, hn@aruphvidt.dk Jens Christian Navarro-Poulsen, 6133 4458, amjc@navarro-poulsen.dk Else Lykke Madsen www. radikale.dk/hovedstaden