Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Idræt. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Idræt Skoleafdelingen

Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

Formål for faget Idræt Formålet med i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. 2

På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger, der vil være præget af biologisk udvikling, omfang af den motoriske stimulering fra hjemmet, evt. arbejde med bevægelsesmæssige færdigheder i institution og/ eller børnehaveklasse samt evt. deltagelse i foreningsidræt. Undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve og opdage kroppens muligheder gennem en bred vifte af lege og spil. Der skabes situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter og afprøver, udfordrer, udvikler og opøver deres motoriske færdigheder. Præsentation og træning af forskellige rytmiske elementer prioriteres højt for at styrke den bevægelsesmæssige udvikling. Fortsættes side 4! udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege På baggrund af lærerens iagttagelse af tidligere status foretages registrering og måling af resultater, evt. på overskuelige registreringsskemaer. Materialet Min krop mit liv, Geografforlaget 2002 anbefales, idet dette materiale indeholder aktivitetsark, som er egnede til fortløbende registrering af barnets motoriske udvikling. Iagttagelse: Børn foreviser, læreren iagttager. Iagttagelse, registrering og resultatmåling. Se bilag 1. Registrering af elevens forhold til aktiviteter i boldbasis. Iagttagelse af elevens medvirken og bidrag til mundtligt at udvikle reglerne. Iagttagelse af elevens kropslige og mundtlige refleksioner og forståelse af betingelserne. deltage i lege og leglignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer Iagttagelse af elevens aktivitetsniveau i forhold til opvarmning samt at opvarmning er et aktivt ord. Registrering af om eleven kan mærke egen puls. 3

følge enkle regler for adfærd i na- Samtale/drøftelse. Iagttagelse i praksis. Idræt På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 3! deltage i lege og leglignende opvarmningsformer Iagttagelse af elevens aktivitetsniveau i forhold til opvarmning samt at opvarmning er et aktivt ord. udføre enkle grundtræningselementer Registrering af om eleven kan mærke egen puls. vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber Iagttagelse af elevens fortrolighed i forhold til leg med / brug af alsidige redskaber. Alle er m ed på et eller andet niveau. udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene Børn foreviser små øvelsesforløb på lette redskabsbaner, læreren registrerer. deltage aktivt i sanglege Iagttagelse af om alle medvirker aktivt. anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer Iagttagelse af om eleverne kan bevæge sig i forhold til en takt. Fortsættes side 5! udtrykke forskellige figurer kropsligt Eleverne foreviser, kammerater gætter. dramatisere enkle historier Eleverne foreviser, kammeraterne gætter. 4

På 1. og 2. klassetrin Efter 2. klassetrin Fortsat fra side 4! dramatisere enkle historier Eleverne foreviser, kammeraterne gætter. følge enkle regler for adfærd i naturen Samtale/drøftelse. Iagttagelse i praksis. 5

På 1. og 2. klassetrin Idrættens værdier Efter 2. klassetrin Idrættens værdier Der skabes situationer, der fremmer elevernes tillid og samarbejde. Det er vigtigt at skabe forståelse for tolerance, således at alle elever uanset deres forudsætninger og formåen oplever accept. Gennem lege og spil præsenteres eleverne for forskellige regler, således at de opnår forståelse for reglernes hensigtsmæssighed i forhold til den enkelte aktivitet. samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse overholde enkle spilleregler Korte refleksive samtaler udfra samarbejdsopgaver. Teambuildingsopgaver / opgaveløsning. Refleksiv samtale i relation til mål med opgave. Forevise bevægelseshistorier. Iagttagelse ved bundne opgaver. 6

På 1. og 2. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 2. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Det giver anledning til at drage sammenligninger mellem forskellige lege og måder at lege på. kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet Aktivt sprog om legene. Afprøvning og iagttagelse. Afprøvning og iagttagelse. Korte samtaler evt. via klasselærer. Gennem forløbet kan i en vis udstrækning inddrage lokalområdets faciliteter, fx legepladser og åbne arealer. kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege Afprøvning. Iagttagelse af om alle medvirker aktivt. 7

På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin I begyndelsen af forløbet skal der fortsat være stor opmærksomhed på at opnå sikkerhed i de motoriske færdigheder, fx træning af balance på hhv. højre og venstre ben, kast og modtagning med forskellige boldtyper samt gang og løb i takt til musik. Undervejs i forløbet skal disse automatiserede færdigheder indgå som naturlige elementer i fysisk bevægelse. beherske flere former for løb, spring og kast sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løbkast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner På baggrund af lærerens iagttagelse af tidligere status foretages registrering og måling af resultater på overskuelige registreringsskemaer. Se bilag 2. Registrering i forbindelse med tekniktestning. Iagttagelse, registrering og resultatmåling. Undervisningen fokuserer på at udvikle elevernes lyst til idræt samt stimulere deres nysgerrighed og skabertrang. udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder Iagttagelse. Der skal bruges tid på systematisk at opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter, fx længdespring og holdspil. deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil I forhold til opstillede regler tælles fejl. Fortsættes side 9! beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil Teknik-tests under spil. indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Overholde selvopstillede regler. Eleverne udvikler, afprøver, demonstrerer foreviser = evalueringsopgaver. Sproglige udtryk vurderes. Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, turde deltage i legens udfordringer kende opvarmningens formål og udførelse Eleverne demonstrerer foreviser. Særlig opmærksomhed på udvalgte børn. Korte interview undervejs. Iagttagelse af udførelse. 8

På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin Fortsat fra side 8! Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, fx leg, dans og opvarmning, bør have et særligt fokus. turde deltage i legens udfordringer kende opvarmningens formål og udførelse Eleverne demonstrerer foreviser. Særlig opmærksomhed på udvalgte børn. Korte interview undervejs. Iagttagelse af udførelse. Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger, fx små gymnastiske serier med ruller, spring og balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination gennem idrætslige handleformer. Fortsættes side 10! kende til grundtræningselementerne Udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse Puls-registrering. Forevisning. Dialog lærer gruppe og gruppe-gruppe. Forevisning. - Læreren registrerer. Evalueringsopgave at udvikle korte forløb på baggrund af planer, rum, retning etc. Gentagelse efter perfektionering. mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet Evalueringsopgave at udtrykke kropshistorier. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. udtrykke stemninger med kroppen deltage i friluftsaktiviteter Evalueringsopgave at udtrykke stemninger med kroppen. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. Iagttagelser i lejrskolesammenhæng 9

På 3., 4. og 5. klassetrin Efter 5. klassetrin Fortsat fra side 9! udtrykke stemninger med kroppen Evalueringsopgave at udtrykke stemninger med kroppen. Gentagelse efter perfektionering. Kammerater vurderer. deltage i friluftsaktiviteter Iagttagelser i lejrskolesammenhæng færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn Konkret evalueringsopgave i forhold til at gennemføre et let orienteringsløb. kende til bjærgning og livredning Elever foreviser. kende metoder til at sikre sig selv i vand Elever foreviser. 10

forstå betydningen af fairplay Iagttagelse af reaktion i forbindelse med fysisk aktiviteter. Dialog. Idræt På 3., 4. og 5. klassetrin Idrættens værdier Efter 5. klassetrin Idrættens værdier Fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne i stigende grad udvikler indsigt i og ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet. Gennem udfordres eleverne til refleksioner over, hvad der sker, når de bruger og udfordrer sig selv fysisk. For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der hyppigt mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser og sammenhænge. Fortsættes side 12! udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Dialog - coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Lejlighedsvis refleksion / dialog. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. Dialog, refleksion. Samarbejde med klasselærer- elevsamtale. Løbende dialog / refleksion.- Elevsamtale. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 11

På 3., 4. og 5. klassetrin Idrættens værdier Efter 5. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 11! kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. forstå betydningen af fairplay Iagttagelse af reaktion i forbindelse med fysisk aktiviteter. Dialog. 12

forstå betydningen af fairplay Iagttagelse, dialog- elevsamtalen. Idræt På 3., 4. og 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få indsigt i idrætskulturens positive sider. Undervisningen skal tilrettelægges således, at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes. Fortsættes side 14! kende til og afprøve gamle pige- og drengeleg kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Forevisning. Dialog lærer - elever og elever elever. Korte samtaler / interview, kollektivt og individuelt. Gæstelærerinddragelse forevisning. Iagttagelse, dialog. erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse Iagttagelse, dialog. Elevsamtalen. reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Forevise med begrundelse i kort samtale. kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 13

På 3., 4. og 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 5. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Fortsat fra side 13! kende til elementære forhold om kroppens funktioner Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. forstå betydningen af fairplay Iagttagelse, dialog- elevsamtalen. 14

På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Undervisningen tager i særlig grad hensyn til elevernes fysiske udvikling. Elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder skal videreudvikles gennem den varierede undervisning. anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre Der foretages registrering og måling af resultater på skemaer. Sammenholdes med tidligere målinger. Registrering. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem forløbet opnår viden om, indsigt i samt forståelse for egne og andres kropslige muligheder. Gennem refleksion over egen indsats skal eleverne i stigende grad blive bevidste om idrættens betydning for den personlige udvikling. Friluftsaktiviteter bygger på elevernes kendskab til og erfaring med naturen og åbner muligheder for samarbejde med andre fag. Fortsættes side 16! anvende tekniske færdigheder i forskellige spil forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil anvende regler i forskellige idrætslige spil organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling Registrering, iagttagelse. Iagttagelse ved elever, som kommenterer. Iagttagelse ved lærer. Iagttagelse. Evalueringsopgave: Et hold udvikler spil- et andet afprøver. Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. udarbejde enkle opvarmningsforløb Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende til elementær skadesforebyggelse Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. 15

På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 15! udarbejde enkle opvarmningsforløb Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende til elementær skadesforebyggelse Elever står for øvelser. Læreren / andre elever kommenterer. kende grundlæggende principper for træningslære Test i relation til praksis. anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier Registrering/ pointvurdering ud fra elementer i gymnastikmærket. tage medansvar ved modtagning Elever foreviser. anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse Forevisning. anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner Forevisning. Fortsættes side 17! sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. 16

På 6. og 7. klassetrin Efter 7. klassetrin Fortsat fra side 16! sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. udføre forskellige danse og koreografier Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. skabe og udføre egne danse og koreografier Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. fortælle abstrakte historier med kroppen Elevgrupper. - Elevkommentarer og kritik. afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen Iagttagelse. planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn Evalueringsopgaver. 17

På 6. og 7. klassetrin Idrættens værdier Efter 7. klassetrin Idrættens værdier Der bygges videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter. Herigennem skabes situationer, hvor eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning tager medansvar for s gennemførelse. udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Dialog coaching - refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer- elev og lærer-lærer. Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Undervisningen må give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre med henblik på at skabe acceptable relationer. Der fokuseres på elevernes forståelse og ansvar for egen sundhed, sikkerhed og trivsel samt sammenhængen mellem kost og fysisk aktivitet. Fortsættes side 19! forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Iagttagelse af adfærd. Coaching / refleksion og dialog via klasselærer. Iagttagelse i forhold til beskrivelse af vinder-/taberadfærd. Refleksion med klasselærer/forældre. Coaching i forhold til psykiske reaktionsmønstre. Evt. med klasselærer. Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet Evalueringsopgaver i forhold til forkert og rigtig kostindtagelse ved idræt. kende til træningens betydning for sundhed og trivsel Planlagte træningsforløb f.eks. løb og resultatmåling. Teoretisk tværfaglig undervisningsforløb og evaluering i forhold hertil 18

På 6. og 7. klassetrin Idrættens værdier Efter 7. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 18! kende til træningens betydning for sundhed og trivsel Planlagte træningsforløb f.eks. løb og resultatmåling. Teoretisk tværfaglig undervisningsforløb og evaluering i forhold hertil kende forskellige motionsformer Afprøvning af forskellige motionsformer. Iagttagelse. handle i overensstemmelsmed fairplaybegrebet Iagttagelse i forbindelse med fysisk aktivitet. Dialog. vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. 19

På 6. og 7. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 7. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Legen fastholdes og videreudvikles som en skabende, social og kulturel kvalitet. Undervisningssituationerne åbner sig i større grad end tidligere i forløbet mod det omgivende samfund med oplysning om og kendskab til det lokale foreningsliv. Samarbejdet skal foregå således, at undervisningsansvaret stadig påhviler skolen og lærerne. kende til idrættens rolle i samfundet redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege kende til lokalområdets foreningstilbud kende til handicapidrætter Tværfaglig sammenhæng og evaluering i henhold hertil. Emneundervisning - dialog Igangsættelse= evalueringsopgave Afprøving = evalueringsopgave Ekskursion til handicapcentre/specialforbund evt. gæstelærer. Dialog herom. kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene Ekskursioner, gæsteinstruktion, afprøvning og dialog herom. 20

På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Undervisningen skal gennem træning, afprøvning, konkurrence og samarbejde fokusere på videreudvikling af elevernes bevægelsesmæssige færdigheder. Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske og taktiske færdigheder. Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne anvender deres viden og indsigt, så de kan udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsforløb. Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse med selvstændige opgaveløsninger. Fortsættes side 22! mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer Individuelle idrætter: Måling / registrering Holdidrætter: Iagttagelse+ registrering ved udvalgte øvelser. Evalueringsopgaver- iagttagelse dialog. Refleksion over spillet. Iagttagelse. Elever instruerer. Evalueringsopgaver. Afprøvning. Elever vurderer selv. Evalueringsopgave: Elever udtænker program og instruerer. Læreren iagttager. Evalueringsopgave: Elever udtænker program og instruerer. Læreren iagttager. anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse Evalueringsopgave: Elever udtænker program indeholdende relevant udstrækning og forebyggelse. inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper Evalueringsopgave. Brug af computer +fremlæggelse af data. Forevise inden for givne rammer. 21

På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 21! inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest Evalueringsopgave. Brug af computer +fremlæggelse af data. sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper Forevise inden for givne rammer. udøve sikker modtagning Instruks og forevisning. udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder Forevisning af valgt program. udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme Forevisning. Mdl. Refleksion. være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb Inspiration Grupper Arbejdsproces.- Refleksion og løbende dialog. Fortsættes side 23! erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse Iagttagelse af forløb. anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller Forevisning Iagttagelse. 22

På 8. og 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 22! anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis Forevisning Iagttagelse. udarbejde og udføre fællesdanse/ koreografier, eksempelvis i grupper Musikoplæg. - Elever i dialog med hinanden / giver hinanden respons. - Iagttagelse. - Refleksion. kende til tidens dansemæssige udtryksformer Gæstelærer. Udvalgte elever inspirerer. Elever afprøver/læreren iagttager. kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen Iagttagelse under afprøvning. planlægge og gennemføre friluftsture Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas Orienteringsløb som evalueringsopgave. kende til og være fortrolig med sikkerhed på vand Ekskursion instruktion evalueringsopgave. 23

På 8. og 9. klassetrin Idrættens værdier Efter 9. klassetrin Idrættens værdier Eleverne undersøger og bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat. Elevernes indsigt og forståelse for egne præstationer prioriteres højere end deres resultatmæssige fremgange. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at forholde sig til tabe-/vindesituationer og reflektere over etiske og moralske problemstillinger. forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser Dialog coaching refleksion i forhold til lærerens iagttagelse. Lærer-elev og lærer-lærer. Iagttagelse af adfærd. Coaching / refleksion og dialog via klasselærer. Iagttagelse i forhold til beskrivelse af vinder-/taberadfærd. Refleksion med klasselærer/forældre. Iagttagelse af reaktioner. Dialog med udvalgte. Det teoretiske arbejde med fysiologiske og biologiske emner inddrages i en praksissammenhæng samt i tværfaglige forløb. Dette sker bl.a. på baggrund af viden fra andre fag, fx biologi og hjemkundskab. redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Fortsættes side 25! vurdere forskellige motionsformer og idrætter Valg af motionsformer Korte interview Begrundelse - Argumenter Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. 24

På 8. og 9. klassetrin Idrættens værdier Efter 9. klassetrin Idrættens værdier Fortsat fra side 24! Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere elevernes opfattelser af lyst og glæde ved bevægelse. Undervisningen skal sætte fokus på sammenhæng mellem livsstil og levevilkår, for at eleverne kan erkende betydningen af egne valg og handlinger. reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m.h.p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. I slutningen af forløbet diskuterer eleverne deres forskellige opfattelser af begreberne kropskultur og kropsidealer i forhold til og i gensidig respekt for deres selvforståelse. 25

På 8. og 9. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer Efter 9. klassetrin Idrætstraditioner og -kulturer For at belyse idrættens funktion i et historisk perspektiv inddrages forskellige idrætters udvikling gennem tid. Eleverne skal gennem kunne opnå kendskab til den danske foreningstradition. Gennem forskellige aktiviteter og undersøgelser opbygges et bredt kendskab til såvel etablerede som spontane idræts- og motionsformer. Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at kunne være fysisk aktiv. kende til idrættens funktion igennem tiderne undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet kende til andre kulturers idrætstraditioner kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Tværfagligt samarbejde m. h. p. udvikling af forløb og evaluering i henhold hertil. Ekskursioner, gæsteinstruktion, afprøvning og dialog herom. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder, herunder også en præsentation af den danske foreningstradition. 26

Bilag 1 side 1 Stikord til iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen NB! Vær opmærksom på, at barnet forstår en kollektiv besked. Testen gøres optimalt på bare tæer. Deltest Bemærkninger Observation 1. Løbe/gå Krydsbevægelser, rytme, armsving, medbevægelser, orientering i rummet 2. Hoppe Samlet afsæt Afsæt, balance, medbevægelse 3. Stå på ét ben Varighed 10 sek. Balance, medbevægelser/kropsuro 4. Hinke Balance, afsæt, medbevægelser 5. Gå på streg Gå forlæns, baglæns, sidelæns. Balance, medbevægelser, opmærksomhed, Fødderne sættes tæt på stregen korrektion hæl til fod. Hvis hvordan, hvis barnet ikke forstår retningsbegreberne. 6. Spring over grøft Læg måtte på gulvet som børnene Afsæt, timing, landing/balance springer over. 7. Kaffen koger Voksen svinger tovet rundt om sig Timing, medbevægelser, balance selv lige over gulvet, og barnet hopper over tovet. 8. Gadedrengeløb Krydsbevægelser, koordination, rytme 27

Bilag 1 side 2 Deltest Bemærkninger Observation 9. Krybe Krydsbevægelser, hovedløft, rotation i ryg/hofter, sideforskelm rytme 10. Rumopfattelse Anbring ærteposen: på bordet, under Kropsopfattelse i forhold til rummet, opmærkstolen, over rippen. Anbing dig: foran, somhed, balance bagved, ved siden af mig/stolen etc. Gå en tur: omkring stolen, ud af rummet og ind igen, forbi døren etc. 11. Eftergøre stillinger Stillinger indtages ret- eller spejlvendt. Kropsopfattelse i forhold til rummet, opmærk- (se tegninger) somhed, balance Skift stilling hurtigt så barnet kopierer stillingen og ikke eftergør bevægelsen 12. Eftergøre bevægelser Arme bevæges langsomt ud til siden og Glidende præcise bevægelser, kontrol med synet op mod hovedet eller skuldrene og langsomt ned igen 2 gange, anden gang lidt forskellig fra første 13. Kaste/gribe Stor bold Øje hånd koordination. Greb (i strakt arm eller ind ved kroppen. Aktive arme-/håndbevægelser) Medbevægelse 14. Drible Stor bold Kraft, greb, medbevægelser 15. Længdekast Lille bold Kraft, vægtoverføring, rotation i kroppen, retning, hånddominans. 28

Bilag 1 side 3 Hula-hop testen : En iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen Registrering: + = automatiseret/sikker / = ikke automatiseret/usikker 0 = kan ikke Checkliste Navn 1. Løbe/gå 2. Hoppe 3. Stå på ét ben i 10 sek. 4. Hinke 5. Gå på streg 6. Spring over grøft 7. Kaffen koger 8. Gadedrengeløb 29

Bilag 1 side 4 Hula-hop testen : En iagttagelse af basale færdigheder inden for motorik i børnehaveklassen Registrering: + = automatiseret/sikker / = ikke automatiseret/usikker 0 = kan ikke Checkliste Navn 9. Krybe 10. Rumopfattelse 11. Eftergøre stillinger 12. Eftergøre bevægelser 13. Kaste/gribe 14. Drible 15. Længdekast 30

Bilag 2 Resultatskema Skoleatletikmærket Navn klasse Diciplin Ant. øvelser Resultat Point Overfør 60 m 80 m 100 m 400 m 800 m 1500 m 3000 m Længdespring Højdespring Trespring Boldkast 145/250 g Kuglestød 2,0 kg Kuglestød 3,0 kg Kuglestød 4,0 kg Spydkast 400 m Spydkast 600 m Diskoskast 1,0 kg Diskoskast 1,5 kg Mærke Sum 31