T R A N S - L O G I S T I K Debat & Nyheder om Transport, Logistik & Infrastruktur i Öresund- og FemernRegionen U G E 40 Det bedste alternativ til roadpricing er letbaner......det anbefaler Trængselskommisionen bl.a. i sin netop offentliggjorte rapport Trafikgruppen Letbaner.DK har konstateret, at når en buslinje erstattes med letbane, falder antallet af biler langs strækningen med mindst 25% i det første år i mange af Europas byer og den netop offentliggjorte rapport fra Trængselskommissionen anbefaler bl.a. at indføre roadpricing for at begrænse biltrafikken. Mange bilister bor i eget hus, og oplever i disse år at blive brandbeskattet i form af nye højere ejendomsskatter. Med roadpricing skal de så også betale nye afgifter for at køre i deres egen bil. Derfor er det glædeligt, at Trængselskommissionen også foreslår et sammenhængende net i hovedstadsområdet af højklasset kollektiv trafik bl.a. med letbaner. Hvis man ser på de erfaringer, mange af Europas byer på størrelse med København har haft med at begrænse biltrafikken, er letbaner en central løsningsmodel. Forslag til et letbanenet Region Hovedstaden har i marts 2013 udarbejdet en analyse af, hvordan et net af letbaner kan bidrage til at løse trængselsproblemerne. En af konklusionerne i Region Hovedstadens rapport er, at man kan få et helt net af letbaner for samme pris som én metrolinje og med flere passagerer. Dertil kommer, at letbaner har den nødvendige kapacitet til at matche både metro og S-tog. Sideløbende har trafikgruppen Letbaner.DK udarbejdet et forslag til et samlet banenet for hovedstaden bestående af letbaner, metro og S-tog. Letbanenettet kan f.eks. erstatte de mest benyttede A- og S-buslinjer, der kører i kvarterer uden bane- eller metrolinjer. Mange af disse områder har iflg. Region Hovedstadens rapport en meget lav markedsandel for den kollektive trafik på 5-10% modsat de togbetjente rejserelationer, der har en markedsandel på 25-30% - for radiale linjer endda helt op til 65%. Metroinvesteringer på i alt 47 mia.kr. indtil 2020 Det drejer sig om det nuværende metronet i København, metrocityringen samt metroafgreningen til Nordhavnen. De nuværende anlægsudgifter til metrocityringen er beregnet til 1,4 mia.kr. pr. km. Letbanen langs Ring 3, der er planlagt taget i brug i 2020, er beregnet til 140 mio.kr. pr. km. Letbaner.DKs forslag til et letbanenet er baseret på de letbanestrækninger, der er foreslået af Region Hovedstaden og har et overbevisende eller stort passagerpotentiale, og dermed også den bedste samfundsøkonomi. Alene en letbane på strækningen mellem Herlev og Sundby, der i dag betjenes af linjerne 5A og 350S, vil få ca. 120.000 daglige passagerer med en investering på ca. 4 mia.kr. Samtidig vil det betyde et fald i biltrafikken på 30.000 og 675 færre busture. Netop denne strækning er også med i Trængselskommissionens letbaneforslag. Et letbanenet på ca. 80 km er beregnet til at koste ca. 16 mia.kr. Dvs. en gennemsnitspris på ca. 200 mio. pr. km. Du kan læse meget mere om letbaner på: letbaner.dk
Mindre trængsel vil styrke erhvervslivet Det skal være lettere at pendle og transportere varer og gods rundt i og ud af Danmark. Det er en afgørende brik i at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed mulighederne for at øge vækst og beskæftigelse, fastslår branchedirektør i DI Transport Michael Svane i DI Transport s Nyhedsbrev Han har siddet med i Trængselskommissionen, der i sidste uge offentliggjorde sin betænkning efter næsten et års arbejde. - Vores budskab til regeringen og Folketinget, der nu skal til at udmønte anbefalingerne fra Trængselskommissionen, er: I skal sikre, at infrastrukturen får et erhvervsvenligt løft, hvor fremkommeligheden for både pendlere og erhvervstrafikken forbedres, siger Michael Svane. God infrastruktur er et helt centralt vilkår for at drive virksomhed i Danmark. I DI s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima er transport og infrastruktur også i 2013 det område, som flest virksomheder mener, skal have et løft. - Bedre transportmuligheder gør virksomheder i Danmark mere konkurrencedygtige og skaber dermed grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Vores virksomheder peger igen og igen på en velfungerende og effektiv infrastruktur som et af de vigtigste erhvervsvilkår, siger Michael Svane. Han noterer, at Trængselskommissionens betænkning rummer mange gode forslag, der vil skabe bedre fremkommelighed for erhvervstrafikken og pendlerne. - Der er brug for en bedre afvikling af vejtrafikken. Derfor skal politikerne realisere forslagene om blandt andet at udbygge Ring 4, Hillerød- og Helsingør-motorvejen samt etablere en ny forbindelse til Nordhavn. Der er også mange gode forslag, der vil gøre det mere attraktivt for pendlerne at tage toget, bussen eller cyklen, siger Michael Svane. Du kan læse mere på: di.dk eller kontakte pressekoordinator Kathrine Læsøe Engberg, mobil: 2989 1381. HUSK STORT INTERVIEW MED MICHAEL SVANE I NÆSTE UGEBREV! ****************************************************************************************************************** Mere effektiv udvikling af nye danske produkter Udvikling af stadigt mere komplekse produkter er en markant udfordring for danske virksomheder. Af journalist Klavs Andersen Tværgående og målrettet udviklingsarbejde kan forebygge kostbare fejl og kuldsejlede udviklingsprojekter. Derfor stiftes nu et netværk for Systems Engineering. Nye produkter bliver stadigt mere komplekse og rummer ofte både mekanik, elektronik og software. Det betyder, at der stilles nye og strengere krav til virksomhederne om disciplin og tværgående samarbejde i deres udviklingsprojekter, og det kræver et fælles sprog. Det er baggrunden for stiftelsen af en dansk afdeling af det internationale netværk INCOSE. Netværket skal fremme brugen af Systems Engineering (SE) i Danmark. Ved at anvende SE får danske virksomheder en effektiv metode og et fælles sprog til målrettet, tværgående og systematisk udvikling af komplekse produkter.
Avancerede systemer En række danske virksomheder anvender allerede SE. Det gælder eksempelvis Terma, der udvikler avancerede systemer til forsvar, fly, rumfart og sikkerhed. Virksomheden har blandt andet anvendt SE i udviklingen af systemer til de nye danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen og til det britiske luftvåben, Royal Air Force. - Med SE får vi afdækket de reelle behov, før vi går i gang med et udviklingsforløb og sikrer samtidig, at vi er ajour med målene gennem hele forløbet, understreger systemingeniør Claus Broch, som arbejder i Termas afdeling i Herlev. Også på ingeniøruddannelserne er der et øget fokus på uddannelse og forskning i SE. Både på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og ved Aarhus Universitet undervises der i SE og egentlige SE-uddannelsesforløb er på trapperne - Der er et udtalt behov fra industrien for kandidater, der har SE-kompetencer. Det er interessant for os, at det er en disciplin, der favner flere forskellige domæner. Vi har i dag nogle få kurser relateret til SE, men planlægger snart at barsle med et egentligt uddannelsesforløb, siger professor Jan Madsen fra Institut for Matematik og Computer Science ved Danmarks Tekniske Universitet. Incose Denmark etableres på den stiftende generalforsamling, der afholdes 30/10 hos GN ReSound på adressen Lautrupbjerg 7, 2750 Ballerup For yderligere information: Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen A/S.: hb@balslev-jacobsen.dk Henrik Balslev Mere gods i større danske havne i 2. kvartal 2013 Godsomsætningen på større danske havne er stigende. Netop offentliggjorde 2. kvartals tal fra Danmarks statistik bekræfter, at der igen er tegn på vækst i Danmark og en stigning i eksporten. For mere information: danskehavne.dk Danske Havne noterer sig med tilfredshed, at der er fremgang i godsomsætningen på de større danske havne. Størst fremgang er der for færgegodset, hvor der er en stigning på 8 pct. i omsætning af færgegods fra 1. til 2. kvartal 2013. Det betyder uafbrudt stigning siden 2. kvartal 2011. Også fragtskibsgodset stiger. Siden 1. kvartal 2013 er omsætningen steget med 3 pct. Det betyder, at fragtskibsgodsomsætningen nu er steget i fire kvartaler. Det er også værd at bemærke, at de netop offentliggjorde tal fra Danmarks Statistik indikerer, at der igen er kommet gang i byggeriet. Omsætningen af kalk, cement og gips er bl.a. en af de godsarter, der er steget 57 procent siden første kvartal 2013. Det er ikke bare, fordi vinteren er omme. Godsomsætningen af disse varearter er på sit højeste i fem år, og har ikke siden 4. kvartal 2008 været højere. Havnene er Danmarks porte til udlandet. 80 procent af dansk udenrigshandel går via danske havne. De mængder, der udskibes fra de større danske havne til udlandet, fortsætter med at stige. Fragtskibsgods er steget siden tredje kvartal 2011. Færgegods til udlandet har ikke været større siden 2. kvartal 2008 og Danske Havne glæder sig over de svage tegn på vækst og havnenes centrale rolle i fremgangen i den danske eksport. *************** ****************************************************************************** Fælles udtalelse DI Transport og ATL tager positivt imod transportministerens plan om at indkalde til et møde om en fornyet indsats mod højresvingsulykker. Der er gjort meget gennem de seneste år for at undgå disse meget alvorlige ulykker, men vi må desværre konstatere, at ulykkerne fortsat sker. I DI er vi parate til at gå ind i dialogen med transportministeren og de øvrige aktører. Vi vil bidrage med at sætte fokus på højresvingsulykkerne i transportvirksomhederne og vi mener, at det er en fælles opgave mellem ledelse og ansatte i virksomhederne, siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik. Vi kan gøre meget i virksomhederne, men vi er også afhængige af, at de øvrige trafikanter, herunder cyklisterne, men også vejmyndighederne også giver deres bidrag. Vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at undgå disse tragiske ulykker siger Michael Svane DI Transport. Som medlem af Trængselskommissionen har jeg været med til at anbefale en fortsat udbygning af supercykelstierne og dermed at sikre bedre forhold for de mange cyklister, siger Michael Svane.
Hvordan knytter vi Norge til Europa? Finansieringsløsninger for bygging av en moderne jernbane til Europa, 17. oktober 2013 kl.13-16, Bankettsalen, Oslo Rådhus Den skandinaviske 8-millionersbyen inviterer til idéverksted for å diskutere organiserings- og finansieringsløsninger for byggingen av en moderne jernbane mellom Oslo og København. Morgendagens mobilitetsløsninger gjør mer enn å frakte mennesker fra A til B. De forbedrer produktiviteten, stimulerer til innovasjon og er selve motoren for overgangen til lavkarbonsamfunnet og grønn byutvikling. Togene mellom Norge og Sverige kjører i dag på over 100 år gamle enkeltspor. Det er ikke konkurransedyktig verken for passasjerene eller godstransporten, og resulterer i store miljø- og trengselsutfordringer for samfunnet. Eksempelvis kjører 2764 trailere over Svinesund hver dag, og utgjør en av Norges største miljøutfordringer. Danmark har besluttet å bygge en fast vei- og jernbaneforbindelse til Tyskland etter samme modell som Øresundsbroen. Denne forbindelsen åpner i 2021 og vil koble Danmark på det europeiske jernbanenettet. Reisetiden mellom København og Hamburg vil da bli 2,5t med tog. Nå er det opp til Norge og Sverige å koble seg på denne utviklingen. Idéverkstedet arrangeres i samarbeid med Oslo Metropolitan Area (OMA) som en del av Oslo Innovation Week (www.oiw.no). Arrangementet er gratis og finner sted i bankettsalen i Oslo rådhus. Velkommen! Stian Berger Røsland Byrådsleder Oslo kommune ogleder av styringsgruppen for Den skandinaviske 8-millionersbyen Påmelding via: www.8millioncity.com/oiw
Vindmøllestrøm udfordrer elektrificering af jernbanen Nye teknologier skal tages i brug Der er fare for en skævvridning af elsystemet, når man udbygger det tofasede kørestrømssystem, og det skal spille sammen med en trefaset elforsyning. Det kan give behov for kompenseringsanlæg, der forebygger støj i systemet. Det skriver INGENIØREN i dag. Det stigende antal vindmøller i elforsyningsnettet gør det mere ustabilt, og derfor må Banedanmark tage nye teknologier i anvendelse, når flere jernbanestrækninger skal elektrificeres. Når flere jernbanestrækninger i de kommende år skal elektrificeres, bliver det en udfordring at tilpasse sig det svagere og mindre stabile elnet, som er en konsekvens af Danmarks satsning på vindmøllestrøm. Det fortæller Søren Thorpstrup Laursen, chef for elektrificeringsafdelingen i Banedanmark, som har det overordnede ansvar for fire planlagte strækninger, der skal elektrificeres frem mod 2021. Politisk beslutning De første fire strækninger, der er besluttet politisk, er Lunderskov-Esbjerg, Køge Nord-Næstved, København- Ringsted og Ringsted-Femern. Derudover vil flere strækninger komme i spil, når det politiske forlig om Togfonden DK s 28,5 mia. kroner til bl.a. elektrificering er endeligt vedtaget i Folketinget. Det vil betyde nye tog og køreledninger på strækningerne Aarhus-Frederikshavn, Fredericia-Aarhus, Vejle-Struer og Holbæk-Kalundborg, som bl.a. skal sikre rejser mellem København og Aalborg på tre timer. Der skal noget strøm til, og ifølge Søren Thorpstrup Laursen er netop elforsyningen en af de udfordringer, der kan give ekstra udgifter til kompenseringsanlæg. Elnettet er mindre stabilt I gamle dage var elforsyningen mere jævn, da hovedparten af strømmen kom fra store kraftværker, men i dag, hvor vindmøllestrømmen fylder meget mere i systemet, har det gjort elnettet svagere og mindre stabilt. Eftersom elforsyningen er trefaset, og forsyningen til køreledningerne er tofaset, risikerer systemet at blive skævvredet. Det har ikke tidligere været et problem at få lov at køre tofaset, da Banedanmark kunne sandsynliggøre, at de nuværende strækninger ikke ville støje og genere de andre kunder på transmissionsnetværket. Men nu kan det vise sig nødvendigt med anlæg, der kan kompensere for denne skævvridning.»det er ikke en teknologiudvikling, vi er glade for, da det koster penge, men det kan blive nødvendigt, og vi håber, at vi så finder nogle gode løsninger. Og ud fra den dialog, vi har haft med Energinet.dk, tyder det på, at vi kommer til at kompensere en række steder,«siger Søren Thorpstrup Laursen til INGENIØREN Flere eltog forstærker problemer Hvor mange kompenseringsanlæg, der vil blive brug for, diskuterer Banedanmark i øjeblikket med Energinet.dk, og en beslutning er endnu ikke truffet. - Vi ved ikke, hvor hurtigt elnettet bliver svagere, men vi ved, at udfordringen bliver større, jo mere vindenergi vi får, siger Erik Koldby, senioringeniør, ABB Foreløbig baserer den mulige støj sig på de simuleringer, som Banedanmark har foretaget af de forskellige cases, mens egentlige målinger af de nuværende strækninger endnu ikke er foretaget.
»Nu skaffer vi klarhed over, hvordan det ser ud i nærheden af vores transformere. Og jeg er sikker på, at vi finder en god løsning i samarbejde med Energinet.dk,«siger Søren Thorpstrup Laursen.»Med de besluttede strækninger kommer der væsentligt flere eltog i fremtiden. Dette i sig selv kan bidrage til en forværret situation. Og jo flere vindmøller, des svagere bliver nettet,«siger han. Det er primært i områder uden for København, hvor nettet er knap så kraftigt, at problemerne kan opstå. ABB: Brug for ny teknologi Søren Thorpstrup Laursen er midt i at gennemføre møder med 15 mulige leverandører af kørestrømsløsninger for at få en bedre idé om, hvordan funktionsudbuddet kan skrues mest fordelagtigt sammen. En af de leverandører, som gerne vil sælge sine løsninger, er automationsvirksomheden ABB. Her fortæller senioringeniør Erik Koldby, at det især er forsyningsstationer og effektelektronik, virksomheden har ekspertise inden for, og som den allerede har leveret til de nuværende elektrificerede danske strækninger.»det svagere net er også en udfordring for os, men en af de mere spændende, da det kræver ny teknik,«siger han.»det er selvfølgelig en fordel, at vi kan få flyttet forbruget over på hjemlige vedvarende energikilder, og det er spændende, fordi vi ikke tidligere i Danmark har prøvet at skulle gøre belastningen symmetrisk. Vi ved heller ikke, hvor hurtigt elnettet bliver svagere, men vi ved, at udfordringen bliver større, jo mere vindenergi vi får,«siger Erik Koldby. Modulopbyggede løsninger Hvad den nye teknologi konkret indebærer, afhænger ifølge Erik Koldby af, hvordan udbuddet kommet til at se ud, men han forestiller sig, at der bliver tale om modulopbyggede løsninger, som kan modificeres undervejs, afhængigt af nettets styrke og togtrafikkens omfang.»hvis togtrafikken vokser hurtigt, skal systemet være holdbart og nemt at vedligeholde. Kommer stigningen ikke så hurtigt, må systemet ikke blive en økonomisk klods om benet. At finde det rette niveau bliver udfordrende, og vi har små og store udviklinger på vej, men foreløbig holder vi kortene tæt til kroppen,«siger Erik Koldby. Hele ovenstående artikel, der er skrevet af Mie Stage, er sakset hos INGENIØREN Dreamliner tilbage til Boeing Det norske flyselskab Norwegian har store problemer med sine nye langdistancemaskiner Norwegian, der har købt moderne Dreamlinerfly af Boeing for at flyve langdistanceflyvninger fra Skandinavien til Asien og USA, må bide i det sure æble og tage et af sine to Dreamlinere ud af drift. Der har været en stribe af problemer med flyet, der er helt nyudviklet og er lavet af lettere materiale end traditionelle fly og også mere økonomisk i drift end ældre fly. - På grund af store forsinkelser i den sidste tid og af hensyn til passagererne, der skal rejse med os fremover, har vi valgt at tage en Dreamliner ud af drift, siger Norwegians informationschef, Lasse Sandaker-Nielsen. Læs mere på: norwegian.dk TRANSPORT & LOGISTIK MAGASINET`s NYHEDSBREV UDGIVES af CAMELOT MEDIA S.M.B.A. CVR-nr. 32 29 46 18 Taarnborgvej 3 * 4220 Korsoer * Tlf. + 45 5460 0060 * Mobil 2251 8833 * kem@meldgaard.mail.dk Ansvarshavende chefredaktør & Udgiver: Knud Meldgaard