Hvorfor tage bilen!...

Relaterede dokumenter
Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø

En letbane på tværs af København?

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Dobbelt op i BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

Betalingsring En ekspertvurdering

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

2 Definition og afgrænsning

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

Faktaark om trængselsudfordringen

Køreplaner og passagerer

Timemodellen og Togfonden

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

50 procent flere skal med busserne i 2019

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Regionaltog i Nordjylland

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Refundering af billetpris på kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

Denne dagbog tilhører Max

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Det er sundt at cykle

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen

Projekt Sluk efter brug. Proces

DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen oktober Korsør

JØRGEN CHRISTENSEN, MEDLEM AF SPORJYLLAND.DK, TISETVEJ 24, SOLBJERG

Opfølgning på bilafvænningskursus

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Letbaner i København

Udbygning af den kollektive trafik i København

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Elbiler i Byen. Byens Netværk Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Vision for banetrafikken i

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner

CYKELPOLITIK for første gang

Passagerpulsen. Mette Boye TØF

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Investeringer i fremtiden

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon: ,

SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB. Nr. 20. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar!

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Overraskende hurtig 1

Transkript:

Hvorfor tage bilen!...

Når du kan tage toget?

Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning: Vores emne lød alternativ transport det var vi nød til at indskrænke en hel del. Vi ville finde ud af hvad som der kunne være et godt alternativ til bilen.og afprøvede en masse teorier om hvad der ville være allerbedst,og hvad man skulle satse mest på. Vi var igennem mange teorier som; bil-fri-by og Fx,hvad nu hvis man gjorde priserne billigere og lavede Infrastrukturen bedre? Men vi valgte i sidste emne noget så simpelt som at finde uf af hvorfor folk ikke vælger togene i stedet for bilerne,og hvordan kommer fremtiden til at se ud for togene?. Problemformulering: Hvorfor vælger folk bilerne frem for togene,og hvordan ser fremtiden ud for togenes udvikling

Uddybning af problemstilling! Vores problem var i det store hele: Hvad er et bæredygtigt alternativ til de ikke så bæredygtige biler, der er jo ret mange forskellige alternative transport former. Men det er heller ikke alle af dem som er vildt bæredygtige.men altså en af de gode alternative,synes vi, er toge. Så det har vi valgt at skrive om. Først arbejdede vi med hvad vi kunne gøre bedre ved togene,altså som fx,hvordan vi kunne udvikle dem og finde på gode ideer til hvordan folk de ville bruge dem mere. Men vi endte med at fokusere bare på hvorfor at folk ikke tog togene lige så meget som de brugte bilerne.og med det fulgte så at finde ud af hvordan togenes fremtidsplan ser ud. Men bilerne er ikke bæredygtige,så vi skal finde et alternativ, og det er så her hvor togene kommer ind i billedet. Og jo flere mennesker der kommer ind i togene,jo mere bæredygtige bliver de! Så vores problem stilling er at der ikke er nok folk som der bruger toget i stedet for bilen.

Lidt statistikker Hver dag kører DSB over 108.000 rejser med sammenlagt 92 millioner passagerer om året og næsten uden at bruge noget plads på deres spor

Bil statistikker Som man kan se her på statistikken kan man se at biler faktisk forurener over dobbelt så meget som toge og egentlig mere end hvis man skulle tage flyet til hej århus.

Her kan man se hvor meget en bil udleder af CO2 Så langt kører din bil pr. liter Når du sidder alene I myldretiden (1,1 person i bilen) I gennemsnit 1,54 person i bilen) 8 294 267 191 10 235 214 153 12 196 178 127 14 168 153 109 16 147 134 95 18 131 119 85 20 118 107 76 22 107 97 69

For mange biler Biler fourener meget mere end et tog. Men alligevel er ca. 25% af en by er veje og parkeringspladser. det siger noget om hvor meget bilerne bliver favoriseret af ministeriet. Faktisk ville det hjælpe rigtigt meget at give mere plads til toget og begrænse bil traffiken

MEN HVORFOR TAGER FOLK SÅ IKKE TOGET????

Vores undersøgelser Vi startede vores undersøgelse med hvad vi troede ville gøre at folk tog togene. Og vores ideer var at gøre togene billigere og lave en bedre infrastruktur. Så vi lavede et spørgeskema og gik ud og spurgte 100 folk inde i byen. Og vi fandt ud af at kun 40% af dem vi spurgte foretræk bilen frem for toget. Og det var nu da vi skulle spørge dem der brugte bil at det blev lidt mystiks, fordi 5% brugte ikke toget fordi det var for dyrt, men 60% ville bruge togene hvis det blev billigere :S. Men da vi spurgte Malene Freudendal-Pedersen som er ekspert i mobilitet, sagde hun at man havde lavet undersøgelser om det, og det ville kun have en lille effekt hvis det var billigere. Og det sidste spørgsmål vi spurgte til folk der brugte biler, var om de ville vælge togene hvis de havde bedre infrastruktur, og 67,5% svarede ja. Og da vi spurgte dem der brugte toget, fik vi også nogle interessante svar. Det første er at 90 af dem der bruger toget syntes det er et godt alternativ til bilen, men desværre 31,7% mindre tage togene hvis det bliver dyrere. Men nu kommer det mest interessante spørgsmål: Hvorfor tager du toget? 21,6% gjorde det for miljøet, 31,6% fordi det var mere komfort end bilen, 10,2% fordi det er billigere og 36,6% tager toget fordi de ikke har råd til bil. Så vores ide med at hvis det var billigere flere folk ville tage toget holdt ikke helt, men infrastrukturen som var vores anden ide blev bedre, ville over halvdelen af bilisterne vælge toget

MASSEUNDERSØGELSE

DEN ONDE CIRKEL Folk betaler mange penge for at tage toget Hvis der ikke er nok der tager toget, mangler DSB penge så bliver de nødt til at hæve prisen det gør at folk ikke gider at tage toget DSB mangler Penge og billetpriserne stiger Mindre tager toget Og så mangler DSB penge igen, og bliver nødt til at hæve prisen yderligere Det er en ond cirkel der gør det svært for DSB at få kunder

Interview med dame

Trafikministeriets Udviklings plan! Regeringen vil i de kommende år komme til at fokusere rigtig meget på den kollektive transport. Der er tale om en af de største investeringer i kollektiv trafik inden for de næste 10-20 år!. Investeringerne vil understøtte et mere effektivt transport mønster og forsøge at skabe et bedre alternativ til bilen. Man vil forbedre jernbanen ved at gøre rejsetiderne kortere i landsdelstrafikken og i den regionale trafik. Gøre signal anlæggene bedre,udvikle banetrafikken og hvor stort område banen dækker over,ikke mindst i storby områderne, ved at udbygge metroen. Man vil også prøve at udbrede Parkér og Rejs princippet,altså at folk skal køre til stationerne, parkere der og så tage toget. Og etablering af bedre of nye stationer der hvor der er størst behov. Der er også tale om at forbedre periode kortene og klippekortene,og lave det om til et plastickort med en chip som man bare kan indlæse. Man vil også prøve at kombinere den individuelle og offenlige transport mere. Regeringen var allerede siden 2006 i gang med at renovere skinner og broer og det er stadig en målsætning,som der gerne skulle være færdige i 2020. Det ville også hjælpe på at der blev færre forsinkelser. Der er også planer om at lave et nyt moderne signalsystem.det system som vi stadig bruger i dag er ret forældet. Noget af det er helt tilbage fra 1912. Så det system som vi bruger i dag kan ikke håndtere toge som der kører med over 200 km/t. Så hvis man moderniserede signalsystemet ville vi ikke kun kunne få hurtigere toge til at køre rundt i Danmark,togene ville også have færre forsinkelser,have en højere sikkerhed,og bare i det hele taget mere effektiv drift!

HVAD GØR DSB?

Hvad DSB gør Faktisk har DSB lavet en hel liste over hvad deres planer er for fremtiden, for miljøet DSB har også lavet en liste over hvad deres planer for forbrugerne er

Miljø 2007 Forbrugergoder 2007 Indsamling af aviser på stationer DSB aftaler et fald i energiforbruget pr. personkilometer på 10% i år 1010 Et nyt højtaler-system gør at folk omkring bliver mindre irreterede

Miljø 2008 Forbrugergoder 2008 En el-sparekampagne til togførerne lavede en besparelse på 8% af el-forbruget i standby tilstand og 4% i køretiden DSB's S-toge vinder miljøprisen i den internationale jernbaneforenings miljøforum Der bliver sat LED-belysning i alle S-tog

Miljø 2009 Forbrugergoder 2009 DSB laver visioner for fremtidens toge og miljøbesparelser Det bliver muligt at sammenligne CO2 besparingen på offenligt tansport i forhold til bil

Miljø 2010 Forbrugergoder 2010 En ny software i togene gør at der bliver brugt mindre strøm til ventilation og varme i togene Cykler bliver gratis og tage med i S-togene

Miljø 2011 Forbrugergoder 2011 DSB bruger 10% mindre strøm på grund af et nyt GPS system Den første CO2 neutrale station

Miljø 2012 Forbrugergoder 2012 DSB leverer alle sine IC4 og IC2 toge

Miljø 2015 Forbrugergoder 2015 DSB laver nye P-pladser til biler og cykler

Miljø 2020 Forbrugergoder 2020 DSB gør energiforbruget 20% lavere pr. person kilometer end 2006

Miljø 2030 Forbrugergoder 2030 DSB vil være CO2 neutrale i år 2030

DSB Som alle ved er DSB jo dem der ejer jernbanerne i Danmark, hvilket gjorde at vi selvfølgelig skulle skrive noget om dem. Og da vi gik i gang med at finde information, fandt vi hurtigt ud af at vi skulle finde ud hvorfor folk ikke tager togene, og hvordan de kan blive attraktive, i stedet for at gøre dem mere bæredygtige. DSB har som mål at blive bæredygtig, ved hjælp af bæredygtige løsninger for miljøet, klimaet og samfundet. Og som man jo ved er el den mest bæredygtige energi, hvis den bliver lavet at vedvarende energi kilde. Og den er den ene af de to energi former som DSB bruger, den anden er diesel. Og det store problem ved diesel ikke er bæredygtig, og forurener mere end el. DSB ville godt have eltoge på alle strækninger, men det er i øjeblikket ikke muligt, og derfor køre de både med diesel og el. Men selvom togene køre på diesel har de stadigt en god fordel, i forhold til biler.toget har et mere jævnt køremønster end bilen. Toget har også mindre rullemodstand og luftmodstand end bilen. Alt sammen faktorer der betyder, at togkørsel bruger mindre energi end bilkørsel per person. Jo flere passagerer der er i det enkelte tog - desto mere miljøvenlig er turen. En af de andre ting som DSB gør miljøet, er at når de vasker togene, genbruger de mindst 90% af vandet, og flere af deres vaskerier bruger regnvand til at vaske med. Eltog Eltoge som i alt udgør 56% af alle DSB s toge, kører på i alt 8 af DSB s strækninger, 7 af dem er s-togs ruter: A, B, Bx, C, E, F, H, og den sidste strækning er kystbanen. På S-tog strækning kører der S-toge og på kystbanen kører der Øresundstog. De ligner ikke hinanden af udseende, men de bruger stort set samme energi. S-tog bruger 0,079 MJ per pladskilometer*, mens Øresundstog bruger 0,092 MJ per pladskilometer. *Pladskilometer er en måle enhed som man bruger når man snakker om f tog eller bus som indenholder flere pladser. Et lille eksempel: 100 passagerer i et tog med 144 siddepladser som har kørt en kilometer svarer det til at der er kørt 100 personkilometer og 144 pladskilometer. Pladskilometer vil oftest være et højere tal end personkilometer, men i myldretiden kan man opleve at der ikke er en siddeplads til alle og der vil kørte personkilometer blive et højere tal end kørte pladskilomete r. Alle DSB s eltoge køre på grøn strøm som bliver lavet af vedvarende energi kilder fx vindmøller, hvilket gør at alle eltogene er CO2 neutrale. Og det har de været siden 2008. Men de har flere måder til at blive endnu mere bæredygtige. Når et s-tog bremser op skaber det energi som sendes op i køre ledningerne og videre til andre toge, og hvis de ikke gjorde dette brugte de 40% mere strøm. Et af DSB mål er at bruge det der svare til 10% af det energi som de brugte i 2006. Dieseltog Det her er så den del af DSB som ikke er bæredygtig, da de bruger diesel, som er lavet af olie. Men den diesel de bruger er forholdsvis miljø venlig. Fordi den er svovlfattig, hvilket betyder at den udleder mindre SO2 og sundhedsskadelige partikler. Og efter at deres IC3 tog har fået ny diesel motor, er partikelforureningen faldet med 70%. Biobrændstof DSB bruger ikke biobrændstof da de mener at, selvom den er vedvarende er den begrænset pga. det en hel del areal at dyrke det, og at den bliver lavet ud af fødevarer. Men DSB vil holde øje med udviklingen, og overveje begynde at bruge biobrændstof når den er nået til 2 eller 3 generation.

Hvor godt det er at tage toget Man kan tydeligt se hvor meget bedre for miljøet det er at tage toget end bilen, det mørkeblå er hvor meget privat transport bruger af CO2 hvert år per person. Det lyseblå er hvor meget CO2 der bliver udledt hvert år per person når de bruger offentlig transport

KONKLUSION!! Vores konklusion er at der er fere grunde til at folk ikke tager toget. Det mest normale fænomen er at folk har et system de følger i hverdagen, det gør de fordi der er så mange ting vi skal nå og gøre og så er det let at have noget man bare gør som en slags "vane". og det er svært at omlægge uden at gøre det bevidst. En anden meget normal grund er at man skal hen til en station først og ikke bare kan gå ud i sin carport og tænde for bilen.