Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL
Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne i omstillingen... 3 1. Nye og flere forebyggende familieindsatser... 3 2. En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud... 4 3. Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole... 4 KLK s analyse... 4 Effekter af omstillingen... 5 Indsatser i 2016... 5 A. Projekt fleksible hold på Sofielundskolen.... 6 B. Projekt Engskov i distrikt Engskov... 6 C. Familiekurser... 6 D. Trivsels- og udviklingsteam om småbørnsfamilier... 6 E. En indgang til familien... 6 Økonomien... 7 Opfølgning på handleplanen... 7 Baggrund og formål Flere børn og unge skal sikres den fornødne, rettidige hjælp til at trives og udvikle sig i det almindelige fællesskab. Der er brug for nye måder at samarbejde med sårbare familier, så vi kan få en bedre effekt af indsatserne, og så flere børn og unge kan udvikles og trives. Dette er udgangspunktet for omstillingen på familieindsats og forebyggelse. Målet med omstillingen er, at Vi skal sammen med familien blive bedre til at få afklaret, hvilken indsats den enkelte familie har brug for. Vi skal udvikle flere indsatser, hvor hjælpen (indsatsen) sker i et samspil mellem familie, kommune, netværk, frivillige, fritidsliv mm. Omstillingsgruppen arbejdede med tre emner og inddrog løbende familier, hvis fortællinger og forløb indgik for få blik for nye indsatser. 2
Omstillingen arbejdede med følgende tre hovedtemaer: Nye og flere forebyggende familieindsatser En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole Involvering af familierne Det var en forudsætning og forventning, at omstillingsarbejdet direkte involverede borgere, virksomheder og foreninger. I forhold til målgruppen for omstillingen, de udsatte familier, må der tages særlige hensyn, så de ikke bringes i en situation, hvor deres problemer bliver udstillet. Deres stemme ind i omstillingsarbejdet skete derfor gennem interviews. Omstillingsmøderne På møde i udvalget for børn den 22. september 2015 godkendte udvalget kommissoriet for omstillingen og rammerne for denne. Rammen for omstillingsmøderne var, at der blev holdt 3 omstillingsmøder og et opfølgningsmøde, hvor udvalget beslutter handleplan, som udløb af omstillingsmøderne. Hvert omstillingsmøde havde sit hovedtema, som blev gennemgået i følgende ramme: 1. Overordnet/teoretisk gennemgang af hovedtemaet ved en ekstern oplægsholder. 2. Eksempler på, hvordan der i Holbæk kommune arbejdes med hovedtemaet ved interne oplægsholdere. 3. Præsentation af interview med familierne, hvor deres oplevelser præsenteres. 4. Drøftelser i plenum omkring hovedtemaet. Mødernes tidsramme var to timer. Drøftelserne i omstillingen blev fulgt op i det efterfølgende møde i Udvalget for Børn. Udfordringerne i omstillingen Selvom det kan virke indlysende, ligger de store udfordringer såvel politisk, som administrativt i at få arbejdet i almenområdet og specialområdet koordineret, så begge områder forfølger de samme mål og arbejder med de samme værdier. Grundstenen til dette er lagt i den nye organisering En Stærk Medspiller; men den skal videreudvikles og omsættes til konkret praksis, og det er både en politisk og administrativ udfordring. Der følger en kort gennemgang af behandlingen af de 3 hovedtemaer. 1. Nye og flere forebyggende familieindsatser Temaet tager afsæt i, at vi skal arbejde mere med grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation, borgere og ledelse. Vi satte samskabelse på dagsordenen og forsøgte at give bud på, hvad samskabelse er et svar på. Hvordan kan samskabelse skabe værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Hvad betyder det for de roller vi indtager i samarbejdet med borgerne? Og hvordan finder vi en balance- 3
gang mellem at være en myndighed og samskabende organisation på samme tid? Temaet blev introduceret af Morten Fogsgaard, og vi forsøgte efterfølgende, at udfolde temaet og giver konkrete perspektiver på, hvad samskabelse betyder i praksis, ligesom vi forsøgte at identificere konkrete bud i forhold til at integrere en myndighedsrolle med et samskabelsesperspektiv. 2. En udvidet brug af netværksanbringelser og kortere anbringelser i døgntilbud Temaet blev slået an af Roskilde kommunes, hvis tilgang er, at samarbejdet og ansvaret for de udsattes børns vilkår er et fælles ansvar, hvor både almen- og specialområdet er ligeværdige aktører. I direkte forlængelse heraf satte vi fokus på Engskovsprojektet, som handler om fremskudt sagsbehandling i lokalområdet på skole og dagtilbud. Engskovprojektet er inspireret af den såkaldte Herning/Sveriges model, hvor sagsbehandlerne qua et færre antal sager arbejder mere præventivt og med tættere opfølgning på indsatserne. Projektet er endnu ikke kommet i fuld drift. I interviewene med familierne så vi på, hvordan vi samskaber med familierne. Hvordan kan og skal det professionelle netværk agere omkring for at initiere involvering og inddragelse i og omkring familiens nærmiljø. Det gennemgående træk i interviewene er, at det er familierne selv, der skal koordinere indsatserne, så vi drøftede, hvordan vi kunne flytte denne koordination væk fra familien, og arbejder på, at der i og omkring det professionelle netværk var formuleret klare mål omkring indsatsen i familien. 3. Alternativer til dagbehandling, så elever forbliver i deres grundskole Temadrøftelsen handlede om folkeskolen som ramme for en koordineret indsats mellem familie, skole og socialfaglige indsatser. På mødet blev et konkret projekt på Sofielundskolen præsenteret - Fleksible hold - som skal understøtte inklusion på skolen. Et fleksibelt hold er et internt tilbud med særligt tilrettelagt undervisning for elever, som i en periode har brug for en mere struktureret hverdag i en mindre gruppe af elever. Målet er, at eleven udvikler sig fagligt og socialt, og at eleven efterfølgende kan fortsætte som en del af fælleskabet i elevens egen stamklasse. KLK s analyse Samtidigt med igangsætningen af omstillingen gik KLK i gang med en større analyse af hele det specialiserede socialområde. KLK har præsenteret deres arbejde for Udvalget for Børn. Det var en præmis for omstillingens arbejde, at resultaterne af KLK s analyse skal indgå som inspiration. KLK s analyse lå færdig medio december 2015, og det var for sent til at tage emner herfra med i omstillingen. Hovedfokus i KLK s analyse var den organisatoriske og faglige praksis både på de enkelte større opgaveområder og i forhold til det tværgående samarbejde. 4
KLK kunne konkludere, at flere medarbejdere gav udtryk for, at deres placering i organisationen er blevet tydeliggjort, og at deres rolle i den tværfaglige koordinering dermed er blevet klarere. Flere gav dog udtryk for at der mangler noget for og med borgerne fx i forhold til at få tilbagemeldinger og evalueringer af de enkelte tilbud fra borgernes side. Det er KLK s vurdering, at den aktuelle og formelle organisering i form af kerneopgaverne både er forankret og nyder bred tilslutning. KLK fandt, at der knytter sig store udfordringer i fraværet af et tydeligt og fælles fagligt sprog for det, man kunne betegne som de ønskede tilstande i den tværfaglige koordinering og ved de væsentligste overgange mellem de enkelte kerneopgaver. Herunder opleves der især et manglende fagligt kendskab mellem de forskellige opgaveområder og kerneopgaver. KLK s anbefaler derfor, at der gennemføres evaluerings-sessioner i forhold til de væsentligste og mest risikofyldte overgange og parallelindsatser, hvor udgangspunktet er faktiske forløb. Det er videre KLK s anbefaling, at der i forbindelse med evalueringen overvejes en involvering af borgere. Det vil sige, at man fx i udvalgte forløb gennemfører semistrukturerede samtaler med de berørte børn, unge og voksne med henblik på at afdække deres oplevelse af og vurdering af forløbene. Effekter af omstillingen Ved igangsætningen af omstillingen formulerer Udvalget for Børn såvel mål, som den ønskede effekt af omstillingen. Effektmålene er: Flere familier oplever, at de bliver mødt som medspillere og medskabere af den forebyggende indsats. Flere familier oplever, at forebyggende indsatser fx familiebehandling er en effektiv hjælp for familien. Udvikling af alternativer til dagbehandling så flere elever kan undervises i grundskolen. Færre børn har behov for at blive anbragt. Anbringelsernes varighed falder. Flere anbringelser sker i netværk. Indsatser i 2016 Den røde tråd mellem temadrøftelserne i omstillingen har været samarbejdet med familierne. Hvordan bliver vi bedre til at inddrage de berørte familier rettidigt, når børn ikke lære nok eller ikke trives tilstrækkeligt. Og ikke mindst hvordan bliver vi bedre til at koordinere indsatser særligt når børn og familier i en periode har brug for flere forskellige typer af indsatser fx i skole og hjem samtidigt. Herudover har omstillingen vist, at der er brug for nye typer af indsatser, som kan sættes i spil sammen med familien på et langt tidligere tidspunkt end i dag og før egentlige foranstaltninger efter serviceloven er relevante at bringe i brug. Der er også blevet vist eksempel på, hvordan skolen i højere grad kan være ramme for en sammenhængende indsats og sammen med familien tænke indsats i hjem og skole/dagtilbud mere sammen. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder at socialrådgiveren får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt. 5
I handleplanen for omstillingen foreslås det, at følgende indsatser som følges og evalueres i 2016: A. Projekt fleksible hold på Sofielundskolen. Sofielundskolen har etableret et pilotprojekt Fleksible hold, som skal understøtte inklusion på skolen. Projektet skal ses som et lokalt alternativ til et eksternt dagbehandlingstilbud, hvor elever visiteres væk fra distriktsskolen. Udgangspunktet er at skolen her Sofielundskolen - er ramme for en koordineret indsats mellem familie, skole og socialfaglige indsatser. Det nye i projektet er den særlige vægt på at indsats i skole og understøttelse af familien er tænkt sammen og løbende udvikles sammen med familien. B. Projekt Engskov i distrikt Engskov I projektet ligger en ambition om at gøre myndighedssagsbehandlerens indsats til en integreret del af den tidlige og forebyggende indsats i dagtilbud og skoler hvilket giver mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab sammen med familien, barnet/den unge samt de øvrige aktører i barnets liv: de professionelle - men også familiens netværk, så der sikres en sammenhæng i indsatsen. C. Familiekurser Formålet er at understøtte forældrene gennem et intensivt undervisnings- og samtaleforløb, som skal medvirke til at forbedre deres kompetencer og handlemuligheder, så børnenes udvikling og trivsel sikres og styrkes. Projektet er under opstart, og der er pt. tilbud om fire forskellige gruppeforløb for forældre til børn f.eks. med ADHD. og lige efter fødsel er brug for en koordineret indsats. Indsatsen skal ske i et samarbejde med familien og fx Familiecenter, Børnekonsulentcenter, En god start og Uddannelse til Alle. Målet er, at styrke familiens kompetencer på et meget tidligt tidpunkt, så indsatsen er med til at forebygge mere indgribende indsatser som fx ophold på familieinstitutioner. E. En indgang til familien De interview, som blev gennemført i omstillingen, viste eksempler på, at familierne oplever selv at stå for at koordinere de forskellige typer af indsatser og ydelser, som familien har brug for. Vi skal blive en stærkere medspiller for familierne og her skal behovet for koordination løses bedre. Skal der udpeges en koordinator for familier, hvor mange indsatser skal understøtte familien? Det var et af spørgsmålene, som er blevet drøftet i omstillingen. Forskellige løsninger skal kortlægges og afprøves så vi sikrer, at familier ikke falder mellem to stole. Det foreslås, at der ved status på omstillingen ultimo 2016 er opsamlet flere erfaringer med den måde skole/dagtilbud, rådgiver og andre parter sammen med familien løser behovet for koordination og derved sikrer en tydelig sammenhæng i indsatsen mellem skole/dagtilbud og i familien. Konkret udvælges der en række familiesager, hvor der gennemføres samtaler med de berørte børn og familier for at afdække deres oplevelser af og vurdering af forløb. D. Trivsels- og udviklingsteam om småbørnsfamilier Formålet er her at styrke indsatsen for de gravide eller småbørnsfamilier, hvor der før 6
Økonomien Byrådet har besluttet at omstillingsarbejdet skal genere en gevinst i 2016 på i alt 9 mio.kr. På det indledende møde i Udvalget for Børn i september 2015 blev følgende forslag til budgetreduktioner fremlagt: B. Involvering af familien i alle beslutninger omkring den, så den får indflydelse på disse. C. Omdefinering af fokus fra myndighedsvaretagelse til varetagelse af og løsning af familiens udfordringer, før myndighedsudøvelse er nødvendigt. D. Barnets udfordringer løses i dets nærmiljø med koordineret støtte af den professionelle indsats, såvel i almen- som i specialområdet. Handlingsplanen skal udmønte dette. På byrådets temamøde den 10. februar 2016 blev byrådet præsenteret for de økonomiske udfordringer i lyset af regnskab for 2015, herunder at der er et samlet forventet merforbrug i 2016 i forhold til det lagte budget, også på det specialiserede børneområde. For at sikre at det sker, følges omstillingen tæt, og der rapporteres løbende til udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge om omstillingens forløb (august 2016 og december 2016). Det skal herigennem sikres, at målet med omstillingen nås. De økonomiske gevinster i forhold til omstillingsarbejdet indgår i budgetrevision 1, som forelægges politisk i marts/april 2016. Opfølgning på handleplanen Det har igennem hele omstillingsarbejdet været fokus på gældende praksis og at få denne ændret. Vi har indkredset flere handlinger, som samlet ville kunne sikre en mere effektiv opgavevaretagelse i området. Opsummeret er det følgende: A. Professionalisering af koordinationen i forhold til indsatserne, så den fjernes fra familien. 7