Organisatorisk placering M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling P, som er afdeling for psykoser. Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 4 afdelinger: som er afdeling for psykoser, organiske lidelser og akutmodtagelse. Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst. Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. Afdeling P består af 4 sengeafsnit; P1, P2, P3, P4 samt psykiatrisk modtagelse, som ligeledes har sengepladser, Ambulant psykoseenhed, OPUS - klinik for skizofreni, Ambulant organisk-psykiatrisk enhed M samt et forskningsafsnit. M-ambulatoriet er et nyere fællesambulatorium bestående af; Gerontopsykiatri, ADHD, rusmiddelpsykiatri og autisme-spektrum forstyrrelser. Oligofrenipsykiatri. Afdeling P ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. M ambulatoriet har selvstændig funktionsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De primære samarbejdspartnere i M-ambulatoriet er patienten og dennes pårørende. Internt samarbejde Personalegruppen i M-ambulatoriet består af sygeplejersker, læger, psykologer, lægesekretærer, sundhedssekretær samt elever, studerende og praktikanter til ovennævnte faggrupper. M-ambulatoriet samarbejder desuden med sengeafsnittene og psykiatrisk modtagelse samt specialistgangen. Eksternt samarbejde Ambulatoriet samarbejder med andre sygehusafdelinger, socialpsykiatrien, praktiserende læger, hjemmeplejen, demenskoordinatorer, visitatorer, privatpraktiserende psykiatere samt kommunale sagsbehandlere, bostøtter, mentorer, kriminalforsorgen samt pædagogisk personale på bostederne/bofællesskaberne, Center for misbrug. Side 1 af 8
Samarbejdet foregår ud fra de aftaler som er beskrevet i den generelle sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og Kommunerne og den lokale samarbejdsaftale mellem afdeling P og de (9) samarbejdende kommuner. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter, der henvises til er: Patienter på 68+ med demens, delir, skizofreni. Patienter under 68 år med demens eller mistanke om demens modtages også. Patienter på 18+ med autismespektrum forstyrrelser, ADHD og rusmiddelpsykiatri Udviklingshæmmede patienter på 17+ med alle former for psykisk sygdom. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patienter med demens og psykose og ADHD og udviklingshæmning. Også i ambulant regi er relationen til patienten helt central og afgørende for patientforløbet, men samtidig er relationsdannelsen svært udfordret af tidsperspektivet og af et delvist fastlagt indhold i en samtale på ca. 1 time. I nogle patientforløb er der 1-3 ambulante samtaler, hvorefter patientens forløb kan afsluttes. I andre forløb forekommer flere samtaler. Dataindsamlingen i samtalen med henblik på anamnese kan være udfordrende både på grund af tidsperspektivet, men også som følge af patientens forudsætninger f.eks. reduceret hukommelse, reduceret kognitive funktion og/eller kommunikative vanskeligheder og forstyrret virkelighedsopfattelse. De centrale sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig til samtalen med patienten, dokumentation af samtalen, fremadrettet behandlingsplan og kontakt til relevante samarbejdspartnere, som oftest sker med henblik på orientering om og understøttelse af: Patientens psykiske og fysiske symptomer Patientens ADL-funktioner Patientens medicin og compliance + evt. misbrugsproblematik Patientens sociale støttebehov og social adfærd, overstimulering eller isolationstendens Patientens boligmæssige forhold og eventuelt behov for plejebolig Patienterne har det ofte svært i det sociale rum og har det bedst i trygge vante omgivelser med ingen eller kun begrænset kontaktflade. Patienterne kan være afvisende overfor hjælp, skønt de har behov for kontakt og hjælp. Det kan derfor være en udfordring for dem at møde op i ambulatoriet. Side 2 af 8
Typiske kliniske sygeplejeopgaver De typiske kliniske sygeplejeopgaver knytter sig til den ambulante samtale med patienten. Samtaletyperne er: Indledende samtaler, opfølgende samtaler, afsluttende samtaler. I det følgende afsnit er opgaverne inddelt efter, hvornår du kan forvente at varetage/delvist varetage disse opgaver. Ved de indledende og afsluttende samtaler er du altid sammen med en sygeplejerske og du deltager i samtalerne med gradvis øget selvstændighed. Uge 1-3 Forberedelse i EPJ til deltagelse i ambulante samtaler (uge 1) Udføre målinger; blodtryk, højde og vægt (uge 1) Indhente KRAM-data, Målinger, CAVE, Søvn (uge 2) Deltage i lægekonference og teamkonference, og sygeplejemøder (uge 2) Indlede samtalen, indhente sociale data, data om dispositioner, KRAM-data, søvn, somatiske data, målinger, cave (uge 3) Identifikation af plejebehov f.eks. skærmning (uge 3) Dokumentere de indhentede data i EPJ (uge 3) Uge 4-6 Indlede samtalen, indhente sociale data og data som dispositioner, KRAM-data, søvn, somatiske data, målinger, cave, aktuelt psykisk og herunder symptom-afsøgning, medicin, indhente samtykke til behandling og videregivelse af oplysninger Skrive medicin ind i medicinmodulet Udføre tests Profylaktisk vejledning om KRAM-faktorer Psykisk støtte f.eks. containe, give håb, lindre og aflede, kognitive mestringsstrategier; struktur i hverdagen. Dokumentere i EPJ Deltage i lægekonference Deltage i udarbejdelse af behandlingsplan Orientere samarbejdspartnere og pårørende om plan for behandling Uge 6-8 Varetager ovennævnte opgaver med en stor grad af selvstændighed, opsummerer samtalen, kommer med en fremadrettet plan og afslutter samtalen Observere og vejledning om psykofarmaka's virkning/bivirkning Psykoedukation i forhold til mestring af, demens, ADHD, psykose (Psykoedukation foregår sjældent direkte til oligofrene patienter, men har det pædagogiske personale behov for det, henvises ofte til VISO) Tilbagefaldsforebyggelse Side 3 af 8
Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne henvises oftest fra egen læge og visiteres fra Psykiatriens Centrale Visitation (PCV). Der sendes senest 8 dage efter modtagelse af henvisningen brev til patienten med dato for tid til ambulant samtale enten i ambulatoriet eller i begrænset omfang i patientens eget hjem. Antallet af kontakter, hvilken form for kontakt og hvilke faggrupper, der involveres, afhænger af det enkelte patientforløb. Behandlingsforløbene varierer meget afhængig af diagnose og sværhedsgraden af sygdommen. Der er dog typiske forløb og retningslinjer for flere af diagnosegrupperne. Nedenfor skitseres udvalgte typiske patientforløb. Demens/delir: 1.kontakt med indledende samtale ved sygeplejerske. Herefter 2. besøg ved læge eller evt. iværksættelse af yderligere undersøgelser via psykiatri konference, hvor der også tages stilling til diagnose og behandlingsplan. Opfølgning ved sygeplejerske. Oligofreni med alle former for psykisk sygdom 1. kontakt ved sygeplejerske. Evt. iværksættelse af yderligere somatiske undersøgelser. Herefter diagnostik og behandlingsplan. Opfølgning ved sygeplejerske. Forløbene er ofte langvarige og der er stor forskellighed i patientforløbene. Dobbeltdiagnose psykiatri 1. kontakt ved sygeplejerske, hvor der optages fuld anamnese og stillingtagen til behov for yderligere udredning. Ved behov for yderligere udredning fortsætter patienten forløbet hos psykolog med både udredning og motiverende samtaler. Hvis patienten er udredt fortsættes forløbet hos sygeplejerske med eventuel iværksættelse af medicinsk behandling. I begge forløbstyper indgår løbende lægekonference og eventuelt lægetilsyn. Retspsykiatri 1. kontakt indledes med en samtale med en sygeplejerske og en repræsentant fra kriminalforsorgen. Herefter samtaler med sygeplejerske hver 14. dag med lægedeltagelse én gang månedligt de første 3 måneder. Herefter fortsat samtaler med sygeplejerske hver 14.dag, men med lægedeltagelse hver 2. måned i dommens løbetid. Kriminalforsorgen deltager ved lægesamtalerne. ADHD 2 udredningssamtaler hos sygeplejerske eller psykolog. Udarbejdelse af behandlingsplan. Tværfaglig behandlingskonference, diagnose, tilbagemeldingssamtale med læge og sygeplejerske med henblik på eventuel yderligere udredning og iværksættelse af behandling. Opfølgende samtaler med sygeplejerske. Side 4 af 8
Sygeplejemetoder I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen som en integreret del af sygeplejerskens arbejdsmetode. Derudover arbejdes ud fra de regionale og lokale retningslinjer og procedurer som findes i E-dok. I det enkelte patientforløb arbejdes ud fra patientens behandlingsplan. Vurderinger af psykisk tilstand foretages ud fra eksisterende data i EPJ, observationer, kommunikation og ratingscales og tests. Vurdering af somatisk tilstand ud fra eksisterende data i EPJ, observationer, kommunikation, KRAMfaktorer og laboratorieprøver. Psykoedukation både enkeltvis og i grupper. Tværfaglige konferencer og møder. Klarlæggelse af tidlige advarselssignaler og symptomer i samarbejde med patienten samt finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder, for at forebygge tilbagefald af sygdom. Al dokumentation skrives af alle faggrupper i den elektroniske patientjournal (EPJ). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder M-ambulatoriet er et ambulatorium i stor udvikling. Alene sammenlægningen af 3 ambulatorier til et stort fælles ambulatorium er et projekt i sig selv. Derudover er der nedenstående forskningsprojekt: Optimering af hundebesøg. Finansieret af Trygfonden og ledet af forskningscenter Foulum og med sygeplejedeltagelse fra M-ambulatoriet. Der arbejdes løbende med kvalitetsudvikling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud M-ambulatoriet modtager 4 sygeplejestuderende. De studerende fordeles med 1 studerende i gerontospecialet, 1 studerende i oligofreni-specialet, 1 studerende i dobbeltdiagnose-specialerne og 1 studerende i ADHD-specialet. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning 30 timer ugentlig fordelt på 4 dage. Normal dag starter kl. 8.00. En studiedag er placeret på en hverdag. De øvrige dage planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og de muligheder, der er i afsnittet på det pågældende tidspunkt. M-ambulatoriet har tilknyttet 1 klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for de 4 studerendes uddannelsesforløb i M-ambulatoriet, i et tæt samarbejde med afsnittets daglige vejledere. Side 5 af 8
Der tilbydes 1 times ugentlig vejledning med den kliniske vejleder; Ugesamtalen. Du kan som studerende selv vælge, om du ønsker gruppevejledning (vejledning med din medstuderende) eller individuel vejledning. Der tilbydes vejledning i form af før-, under-, og efter-vejledning. Før-vejledning forstås som vejledning inden du skal i gang med et ambulant patientbesøg eller anden opgave i relation dertil. Under-vejledning forstås som en vejleders tilstedeværelse og eventuelle vejledning under et ambulant patientbesøg eller anden opgave i relation dertil. Efter-vejledning forstås som vejledning efter et ambulant besøg eller anden opgave i relation dertil. Den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner/temaplaner er 2 centrale arbejdsredskaber i den studerendes forløb i M-ambulatoriet, hvilket betyder, at anvendelse af Praktikportalen er et krav. Den kliniske vejleder og den studerende afvikler planlægningssamtale, kommunikationsaktivitet og afsluttende evaluering med udgangspunkt i en skriftlig evaluering fra den studerende. Derudover deltager den kliniske vejleder ved seminar og afvikler intern klinisk prøve sammen med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Tidspunkter for ovenstående aktiviteter fastlægges i løbet af den første uge i klinisk undervisning. Du får tilsendt et program for den første uge i klinisk undervisning. Planlægningssamtalen ligger mandag i uge 2. I det gerontopsykiatriske speciale fokuserer den studerende på demens og delir/psykose. I dobbeltdiagnose specialet fokuserer den studerende på patienter med både misbrug og psykisk lidelse. I oligofreni specialet fokuserer den studerende på udviklingshæmmede patienter med forskellige psykiatriske lidelser. I ADHD specialet fokuserer den studerende på ADHD og ADD. Forventninger til den studerende Det forventes at: at den studerende har læst den generelle kliniske studieplan for modul 8 inden start i klinikken samt medbringer sin klinikforberedende opgave. at udkast til den individuelle kliniske studieplan afleveres mandag i uge 2. Du skal beskrive, hvilke mål du vil arbejde med i de forskellige uger, og hvordan du vil opnå disse. Ligeledes skal du lave forslag til Side 6 af 8
teori i relation til mål for ugerne. Efter planlægningssamtalen justerer du dit første udkast til den individuelle kliniske studieplan. Du skal løbende ajourføre din individuelle kliniske studieplan. at den studerende er forberedt til planlægningssamtale og til vejledningssamtaler, seminar mm. samt overholder tidsfristerne for aflevering af diverse opgaver både til klinisk vejleder og medstuderende. at den studerende er medansvarlig for egen læring. Den studerende forventes at være opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden og skabe kontakter med samarbejdspartnere, internt og eksternt. at den studerende ved afslutning af klinikken skriftligt og mundtligt evaluere praktikstedet til en afsluttende samtale og ligeledes udfylder den studerende et elektronisk evalueringsskema og afleverer et udskrift af dette til klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Ingrid Keseler: Ansat i gerontopsykiatrien som distriktssygeplejerske siden 2007. Uddannet som klinisk vejleder i 2013. Har sundhedsfaglig diplomuddannelse fra 2014. Projektsygeplejerske i forskningsprojektet " Besøgshunde - gavner de og hvordan" 2010-2014 Projektsygeplejerske i forskningsprojektet; "Optimale hundebesøg" 2015-2018 Krav vedrørende klinisk pensum For omfang af selvvalgt pensum henvises til den gældende studieordning/modulbeskrivelse. Pensumliste for det kliniske ophold for sygeplejestuderende findes på dropboks, hvor pensum er indscannet og tilgængeligt. Pensum inddrages i forhold til de enkelte patientforløb/overordnede temaer i den individuelle kliniske studieplan. Pensum vil/kan også blive inddraget i ugesamtaler, kommunikationsaktivitet og seminar. Selvvalgt pensum skal være opgivet i Praktikportalen senest en uge for intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Udarbejde IKS; individuel klinisk studieplan i Praktikportalen inden for de første 2 uger. Denne skal kontinuerligt evalueres og justeres ved vejledningssamtaler Den studerende er forberedt til ugesamtalerne og har udarbejdet et vejledningsgrundlag og forholdt sig til og eller opdateret individuel klinisk studieplan Den studerende skal være aktiv i klinisk undervisning og som udgangspunkt selv planlægge sin arbejdsdag med mindst 3 ambulante samtaler dagligt Den studerende skal gennemføre eget seminar og deltage aktivt i afvikling af medstuderendes seminarer Side 7 af 8
Den studerende skal gennemføre fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikation efter afdelingens kriterier. Den studerende har forberedt sig til forventningssamtalen og evalueringssamtale med udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og evalueringsskema fra Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Udarbejdet af kliniske vejleder Ingrid Keseler, marts 2015. Senest revideret 02.08.16. Ledelsesansvarlig: Ledende Sygeplejerske, Peder Buch. Godkendt af august 2016. Side 8 af 8