Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side 5 4.2. Ernæring og sundhed Side 6 4.3. Koordination og harmonisering Side 7 5. Hvordan ydes hjælpen? Side 8 5.1. Principper og standarder Side 8 5.2. Netværkstilgangen Side 8 5.3. Finansiering Side 10 6. Tværgående indsatser Side 10 6.1. Kvinders værdighed og ligestilling Side 10 6.2. Fortalerskab for fattige og nødlidende Side 11 6.3. Konfliktsensitivitet Side 11 6.4. Anti-korruption Side 12 6.5. Forebyggende HIV-indsats Side 12 6.6. Miljøsensitivitet Side 12

1. Forord Denne humanitære strategi videreudvikler overvejelser og principper i Caritas Danmarks overordnede strategi inden for det arbejdsfelt, der specifikt vedrører humanitær bistand i forbindelse med akutte og længerevarende kriser. I den humanitære sektor er der i stigende grad behov for klarhed omkring begreber og retning. Det skyldes blandt andet, at vilkårene for det humanitære arbejde forandres, og at antallet af temaer, som de humanitære aktører skal mestre, er stigende. Hertil kommer øgede krav om at stå til regnskab over for såvel donorer som de mennesker, som indsatsen rettes imod, og alt i alt betyder det krav om yderligere professionalisering af indsatsen. Formålet med strategien er at fastlægge ramme og retning for Caritas Danmarks humanitære indsats i de kommende år og bidrage til at sikre en skarpere fokuseret støtte og en større effekt af indsatsen. Strategien udmøntes i en handlingsplan, der vil udgøre et katalog over, på hvilken måde Caritas Danmark vil styrke det humanitære arbejde i strategiperioden. København, den 8. marts 2011 Jann Sjursen, Generalsekretær 2

2. Indledning Caritas er den katolske kirkes humanitære organisation. Caritas Danmark blev etableret i 1947 som nødhjælpsorganisation med henblik på at hjælpe tyske flygtninge i Danmark. Caritas Danmark har gennem årene ydet nødhjælp mange steder i verden, og parallelt hermed er aktivitetsområdet udvidet til også at omfatte udviklingsprojekter og -programmer. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI), en verdensomspændende konfederation og netværk af 165 nationale Caritas er, der arbejder i omkring 200 lande og territorier. Næsten uanset hvor i verden der indtræffer en humanitær katastrofe, vil netværket være repræsenteret af medlemsorganisationer med lokalt kendskab, der med støtte fra netværket kan yde en indsats fra første dag. 3. Mission, vision og målsætning Caritas Danmark er forpligtet til at bekæmpe fattigdom, nød og krænkelser af den menneskelige værdighed samt til at fremme menneskelig udvikling, social retfærdighed og bæredygtighed i en fredelig verden. Arbejdet bygger på de kristne værdier: menneskers ligeværd, ansvar for hinanden, respekt for skaberværket og retfærdighed. Caritas Danmark implementerer ikke selvstændige nødhjælpsindsatser, men arbejder gennem lokale partnere indenfor Caritas-netværket. Caritas Danmark yder nødhjælp i lande, hvor Caritas via netværk, kapacitet og erfaring har en komparativ fordel, herunder ikke mindst i de lande, hvor der allerede består direkte partnerskaber. Caritas Danmarks målsætning for det humanitære arbejde er: at bidrage til at mindske lidelse og sikre en værdig tilværelse for kriseramte befolkninger gennem støtte, der er baseret på lokale kræfter, inddrager målgruppen som medbestemmende og leveres så hurtigt som muligt, at understøtte lokale initiativer, der kan styrke udsatte befolkningers modstandsdygtighed over for eksisterende og fremtidige kriser, såvel natur- som menneskeskabte. 3

4. Prioriteter Caritas Danmark ønsker at yde en indsats såvel i helt akutte som ved længerevarende humanitære kriser. Beslutningen om støtte til akutte såvel som længevarende kriser er baseret på, a) om de finder sted i lande eller områder Caritas Danmark allerede er til stede i, f.eks. gennem en udviklings- eller eksisterende nødhjælpsindsats, b) hvorvidt Caritas-netværket er særlig stærkt til stede og har en komparativ fordel ift. at yde lokalt forankret støtte, c) hvorvidt danske humanitære midler kan gøre en særlig forskel i den specifikke krise, herunder om indsatsen fremmer Caritas Danmarks målsætning og d) om Caritas Danmarks bagland støtter særligt op om en indsats. Ved akutte humanitære kriser kanaliseres støtten som hovedregel gennem Caritas Internationalis appelsystem, der fungerer i kraft af et samvirke imellem den lokale Caritas i katastrofeområdet og resten af netværket. Ved større, pludseligt opståede katastrofer, udsendes der normalt omgående et internationalt ERST-team (Caritas Emergency Response Support Team) til det ramte område. Opgaven er sammen med den lokale partner, og i forlængelse af dennes akutte hjælpeindsats, at vurdere behov, organisere den videre indsats og bedømme behovet for international personelstøtte i det fortsatte arbejde. Samtidig udarbejdes der en appel til netværket typisk en meget foreløbig akut-appel og hurtigt derefter en early recoveryappel. Caritas vil også løbende yde bistand ved længerevarende humanitære kriser de såkaldte komplekse kriser. Her ydes bistanden til tider via Caritas Internationalis appel, eventuelt i tæt partnerskab med en Caritas-organisation, der fungerer som lead-organisation typisk en Caritas-partner, der allerede er involveret i det kriseramte land, og derfor kan støtte udvikling og implementering af en appel. I andre tilfælde gennemføres indsatsen i direkte bilateralt samarbejde med en lokal partnerorganisation i modtagerlandet. Arbejdet med at forberede en exit vil altid være særligt påtrængende i disse langvarige kriser. Uanset om der er tale om akut eller længerevarende krise vil Caritas Danmark i særlig grad have opmærksomheden rettet imod de efterfølgende tre prioriteter. De er netop prioriteter og ikke ufravigelige - indsatsen må altid tilpasses de faktiske behov og realistiske muligheder. 4

4.1. Sårbarhed De særligt sårbare - børn, kvinder, ældre, handicappede og syge rammes oftest hårdest af kriser. Ofte kan fordrevne og personer af bestemte etniske, politiske eller religiøse overbevisninger også karakteriseres som særligt sårbare. I kriser træder de særligt sårbares specielle behov nemt i baggrunden i forhold til mere generelle behov hos kriseramte befolkninger. Der er således risiko for en selvforstærkende effekt, der gradvist yderligere vanskeliggør de særligt sårbare gruppers tilværelse. Dette gør sig bl.a. gældende ved mangel på mobilitet, der kan føre til at de særligt sårbare ikke kan nå frem til hjælpen af egen drift og som konsekvens ikke kan få del i den. De særligt sårbares behov omfatter som udgangspunkt også behovet for beskyttelse. Dette kan manifestere sig på mange måder, ligesom aktiviteter rettet mod øget beskyttelse kan antage utallige former. For Caritas Danmark handler beskyttelse om at styrke eksisterende lokale handlemåder og strukturer, der kan medvirke til at forhindre eller reducere sårbarhed. Sårbarhed kan også adresseres gennem forebyggende indsatser, der kan medvirke til at styrke sårbare befolkningers modstandsdygtighed. Forebyggelsen kan dels være rettet mod landbrugsudvikling og naturressourceforvaltning, dels bestå i videreudvikling af eksisterende lokale kompetencer, der kan træde hurtigt til, når en krise rammer. Indsatser for forebyggelse og reduktion af sårbarhed, herunder beskyttelsestiltag, må være lokalt funderet - både for at sikre, at de anvendte metoder er tilpasset lokale kontekster, for at sikre muligheden for effektiv lokal respons, og for at fremme bæredygtighed, når forebyggende og responderende strukturer udvikles og forankres. Caritas Danmark vil: yderligere styrke arbejdet med at målrette humanitære indsatser, eller komponenter heraf, mod særligt sårbare gruppers behov, fortsat støtte og styrke lokalt forankrede initiativer og strukturer, der varetager de særligt sårbares behov, forhindre eller mindske risiko for sårbarhed eller yderligere sårbarhed ved at styrke eksisterende lokale kompetencer omkring beskyttelse og forebyggelse af kriser, samt effektiv lokal respons ved akutte kriser, 5

arbejde med langsigtede og bæredygtige initiativer i nødhjælpsarbejdet, der kan bidrage til at modvirke sårbarhed. 4.2. Ernæring og sundhed Adgang til fødevarer udgør et af de primære basale behov for kriseramte befolkninger. Af samme årsag er det ofte disse behov, der hurtigst responderes på med tiltag, der kan kanaliseres hurtigt ud til den kriseramte befolkning, typisk gennem generelle fødevaredistributioner. Fødevaredistributioner skal være tilpasset lokale kontekster og være målrettet de kriseramte befolkningers forskellige ernæringsmæssige behov. Caritas Danmark har særlig erfaring med gennemførelse af supplerende fødevareprogrammer, og vil fortsat betragte denne komponent som en vigtig prioritet. En alvorlig fødevarekrise medfører umiddelbart risiko for utilstrækkelig ernæring, der i samspil med andre faktorer meget hurtigt kan føre til moderat eller svær underernæring for særligt sårbare grupper. Især mindre børn samt gravide og ammende kvinder risikerer at miste livet eller få varige men. Dårlig vandkvalitet og sanitære forhold samt fravær af sundhedsydelser forstærker problemet i voldsom grad, og forbedring indenfor disse felter skal derfor indgå i den samlede indsats. Mens generel distribution af fødevarer responderer på de kriseramtes mest akutte behov, kan den utilsigtet medvirke til en svækkelse af den lokale økonomi og lokalsamfundets egne overlevelsesstrategier. Caritas Danmark har gennem en årrække arbejdet med langsigtet fødevaresikkerhed i udviklingsprojekter, og ser det fortsat som sin rolle at advokere og presse på for allerede i de første faser af en intervention at indtænke langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed, der er baseret på lokale kontekster og lokal respons. Caritas Danmark vil: fortsat prioritere støtte til indsatser, der inkorporerer komponenter omkring ernæring og sundhed, yderligere advokere og presse på for, at langsigtede perspektiver for fødevaresikkerhed indarbejdes i nødhjælpsindsatser, fastholde og yderligere styrke sekretariatets specifikke kompetencer inden for fødevaresikkerhed og ernæringsområdet med specifikt fokus på de særligt sårbare, bl.a. gennem deltagelse i relevante fora. 6

4.3. Koordination og harmonisering Effektiv hjælp til kriseramte er tæt forbundet med effektiv koordinering af en sammenhængende humanitær indsats. Caritas Danmark finder det uhyre vigtigt, at de initiativer, der støttes, udgør en del af en samlet sammenhængende indsats med fælles prioriteringer og målsætninger. Caritas Danmark arbejder som oftest gennem Caritas Internationalis appelsystem, der sætter rammerne for en multidonor-indsats. Som udgangspunkt er CI s appeller indarbejdet i overordnede koordinerende initiativer, som f.eks. CAP er 1. Andre gange arbejder Caritas Danmark med partnere uden om Caritas appelsystem. Her er det ligeledes essentielt for Caritas Danmark, at indsatser er koordineret i internationalt regi, bl.a. CAP er, hvor det er muligt. Hvor der er flere donorer til samme indsats eller partner vil Caritas Danmark kontinuerligt sætte harmoniseringstiltag på dagsordenen med henblik på at sikre den mest effektive støtte. Koordinering lokalt, såvel som mellem danske aktører og øvrige Caritasdonorer, tilfører ofte indsatserne yderligere kvalitet, ligesom potentielle synergieffekter bedre udnyttes. Caritas Danmark prioriterer derfor deltagelse i fora, der fokuserer på temaer eller geografiske områder, der er i tråd med indeværende strategi og indsatsområder. Caritas Danmark vil: støtte CI-appeller, såfremt sådanne forefindes, støtte indsatser, der er koordineret med CAP er eller andre internationale koordinerende initiativer, facilitere interaktionen mellem den lokale partner og den pågældende koordinerende mekanisme, hvor en partner har vanskeligt ved at interagere med det pågældende koordinerende initiativ, fremme dialog mellem lokale partnere, hvor dette ikke allerede finder sted, deltage aktivt i informationsdeling og koordinationstiltag med andre aktører, herunder Udenrigsministeriet og NGOer, der arbejder med samme geografiske områder, kriser eller temaer, som Caritas Danmark, sætte harmoniseringstiltag højt på dagsordenen ved samfinansierede indsatser. 1 Consolidated Appeals Proces (FNs system for humanitære appeller) 7

5. Hvordan ydes hjælpen? 5.1. Principper og standarder Det skal til enhver tid sikres, at hjælpen bliver ydet på en værdig og upartisk måde og alene ud fra et humanitært behovskriterium. Caritas Danmark forpligter sig til at arbejde i overensstemmelse med: - International Red Cross / NGO Code of Conduct - Sphere Projektets humanitære charter og minimumsstandarder - FN s Flygtningekonvention af 1951/1967 - FN s Vejledende principper for internt fordrevne - Caritas Internationalis Child Protection Framework - Caritas Internationalis statutter og principper for partnerskab Disse samt andre generelle standarder er endvidere lagt til grund for Caritas-konfederationens fælles reference i forbindelse med nødhjælpsarbejdet, Caritas Internationalis Emergency Guidelines, 2007. Caritas-konfederationen har været involveret i udviklingen af Sphere-standarden, og udbredelse af kendskab hertil i netværket er en vigtig opgave. Det tilstræbes endvidere, at Do No Harm-tilgangen udgør en del af fundamentet i partnernes indsatser, eller at partnernes kendskab til tilgangen udbredes og efterhånden inkorporeres. På baggrund af egen strategi vil Caritas Danmark endvidere arbejde for at løfte de prioriteter, der er beskrevet i Udenrigsministeriets Strategi for Danmarks humanitære indsats 2010-2015 Sårbarhed, klimaændringer og beskyttelse. Caritas Danmark vil: arbejde aktivt på yderligere at udbrede kendskabet til Sphere og Do No Harm-tilgangen blandt partnere. 5.2. Netværkstilgangen Det globale Caritas-netværk består både af Caritas er, der yder og formidler hjælp, og Caritas er, der modtager hjælp for at kunne iværksætte en indsats rettet imod de nødlidende. Caritas 8

Danmark tilhører den første kategori, og vore implementerende partnere overvejende den anden. Inden for rammerne af netværkstilgangen kan der både arbejdes multilateralt, hvor der bidrages med en procentandel til en appel udsendt via Caritas Internationalis, og bilateralt, hvor Caritas Danmark udvikler og gennemfører en indsats i direkte samarbejde med en partner. Netværkstilgangen er helt central, fordi den prioriterer lokale partneres indsats og placerer deres viden og ressourcer i centrum af den humanitære indsats. Der bygges på lokal kapacitet, lokal kultur respekteres og tilgangen er stærk, fordi de, der yder indsatsen, forbliver i lokalsamfundet, og dermed ikke kan løbe fra ansvaret. Hertil kommer, at den operationelle indsats, der baserer sig på etablerede lokale organisationer, er omkostningseffektiv. Lokal forankring er derfor i Caritas-sammenhæng ikke en prioritering, men udgør selve grundlaget for arbejdet. Det afspejles bl.a. i Caritas-konfederationens retningslinjer for partnerskab. Netværks-tilgangens potentielle svaghed er risikoen for mangel på kapacitet. Kapacitetsopbygning og teknisk støtte i varierende omfang skal derfor altid være integreret i tilgangen, og kan der ikke leves op til det humanitære imperativ ad denne vej skal andre løsninger søges. Styrkelsen lokalt tjener ikke kun kortsigtede mål i form af evne til at yde assistance, men er også et middel til på sigt at ændre og forny orienteringen i den humanitære bistand, så den bliver mere lokalt styret (southern voice strengthening). Den værditilvækst, som Caritas Danmark bidrager med inden for rammerne af en bilateral eller multilateral netværkstilgang er i sagens natur anderledes end den ville være, såfremt organisationen var direkte implementerende. Det er målsætningen, at organisationen til enhver tid er bevidst om at udnytte sin kapacitet til at tilføre kvalitet, der går ud over den almindelige monitorering af aktiviteterne, f.eks. ved at: øve indflydelse i den tidligste fase, via telefonkonferencer og på anden vis på, hvorledes hjælpeindsatsen iværksættes, herunder især bidrage inden for egne prioriteter (sårbarhed, ernæring og sundhed, koordination og harmonisering), medvirke aktivt til at sikre, at humanitære standarder og relevante tværgående hensyn tilgodeses, styrke lokale partnere via finansiering af organisationsudvikling og relevant træning. 9

5.3. Finansiering Partnerskabet med Udenrigsministeriet repræsenterer størstedelen af Caritas Danmarks humanitære indsats, og det er Caritas Danmarks ønske, at partnerskabet kan fortsætte og styrkes. Caritas Danmark er så at sige porten til et meget omfattende, globalt netværk, der har meget at bidrage med i en dansk indsats. Caritas Danmark vil undersøge muligheden for atter at indgå en partnerskabsaftale med ECHO. For tiden finansieres omkring 10 % af de samlede projektmidler via indsamlingsinitiativer, mens resten er institutionel finansiering. Det er ambitionen at styrke egen-finansieringen via en udvidet kampagneindsats i de kommende år. Caritas Danmark disponerer over en Katastrofefond, der via indsamlinger løbende genopfyldes. Katastrofefonden blev oprettet i 2008 for at Caritas Danmark kan yde helt omgående hjælp til det akutte katastrofearbejde, og fonden omfatter pr. 2010 en ramme på 500.000 kr. Sideløbende hermed organiseres der typisk punktindsamlinger. Hertil kommer tre faste årlige indsamlinger i det katolske bagland. Caritas Danmark vil: styrke egenfinansiering via intensiveret fund-raising, afklare muligheden for en ECHO-partnerskabsaftale, afklare mulighederne for at opnå finansiering gennem lande-baserede fonde, bl.a. gennem OCHA, når relevant. 6. Tværgående indsatser I sammenhæng med Caritas Danmarks prioriteter kræver en række tværgående indsatser særlig opmærksomhed ved planlægning og gennemførelse af nødhjælpsarbejdet: 6.1. Kvinders værdighed og ligestilling. Piger og kvinder er oftest særligt udsatte i katastrofesituationer, og dette forhold skal vies særlig opmærksomhed. FN s resolution 1325 om Kvinder, fred og sikkerhed er retningsgivende, og Caritas Danmark vil: 10

generelt sikre kvinders indflydelse ved at nedbryde barrierer og involvere kvinder, være fortaler for kvinders principielt lige rettigheder, herunder ejendomsretligt, specielt engagere kvinder i løsninger på de felter, som de traditionelt har kontrol over, såsom ernæring, vand, sanitet og sundhed, støtte tiltag, der beskytter kvinder mod vold. 6.2. Fortalerskab for fattige og nødlidende. Konflikter og naturkatastrofer rammer altid de fattigste hårdest individer, lokalsamfund eller lande. På sigt kan udvikling formindske sårbarheden i samspil med at menneskers rettigheder anerkendes. Caritas Danmark vil: være fortaler for hjælp til de fattigste, både i form af nødhjælp og langsigtet udvikling, og bidrage til en udvikling, hvor de fattige organiseres og hævder deres egne rettigheder, særligt være fortaler for de fattigste landes udsathed i forbindelse med klimaændringer, være med til at sætte dagsordenen nationalt og via konfederationen internationalt, informere danskerne om kriser og behov, især det katolske bagland. 6.3. Konfliktsensitivitet: En krise og/eller den efterfølgende indsats kan i sig selv skabe nye konflikter, styrke potentielle eller påvirke en allerede eksisterende konflikt. Mens nogle konflikter kan anskues som positive bærere af forandring, der kan medvirke til at skabe positive ændringer og forhindre eller reducere sårbarhed og risiko for yderligere krise, forholder det sig ofte sådan, at mange konflikter forårsager negative konsekvenser på kort eller lang sigt. Som eksempel kan nødhjælpsindsatser utilsigtet bidrage til at optrappe voldelige konflikter og svække lokalsamfunds sammenhængskraft, hvilket til tider medfører, at en krise forlænges eller situationen for sårbare forværres yderligere. Nødhjælpsindsatser kan også potentielt bidrage til at underminere eksisterende lokale strukturer og at lokale markeder (produktion, job) bringes ud af balance til skade for den langsigtede udvikling. Der er risiko for at overse lokalsamfundenes ønsker og behov, og på makroplan kan en krise i værste fald true demokrati og suverænitet. Her er den lokale partners viden om levevilkår, strukturer og politiske forhold essentiel. Caritas Danmark vil: bistå partneren med udarbejdelse og fortolkning af en kortfattet konfliktanalyse på baggrund af Do No Harm-tilgangen. Nødhjælpsindsatsen skal herefter søges indrettet, så den ikke skaber eller forværrer negativ konflikt, 11

medvirke til at sikre, at langsigtede mål tages i betragtning når nødhjælpsindsatsen planlægges, medvirke til at styrke lokal indflydelse og forankring. 6.4. Anti-korruption. Tilførelse af donormidler i situationer med knappe ressourcer kan utilsigtet fremme korruption. Blandt de mange negative konsekvenser af korruption kan nævnes forringet kvalitet af hjælpeindsatsen, yderligere sårbarhed for særligt sårbare grupper og donorfatigue. Forebyggelse af korruption udgør et helt centralt indsatsområde for Caritas Danmark, der vil: sammenfatte egne erfaringer og holdninger i en anti-korruptions-policy, arbejde for at anti-korruptionsanalyser udarbejdes og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, fortsat arbejde med forebyggende tiltag med partnere, herunder fastholde fokus på finansiel kapacitetsudvikling og finansielle strukturer, samt fremme dialog om emnet gennem facilitering af anti-korruptionsworkshops. 6.5. Forebyggende HIV-indsats. I nødsituationer er det særligt vigtigt at være opmærksom på, om de ændrede vilkår medfører risiko for en særlig smittefare, som skal forebygges. Caritas Danmark vil: indarbejde forebyggende HIV-indsatser hvor relevant, støtte beskyttelses-initiativer, der forhindrer seksuel vold og misbrug. 6.6. Sikring af miljøsensitivitet. Hensyn til miljøpåvirkning er især vigtig i lyset af, at nødhjælp skal videreføres som en fortsat udvikling, der på sigt forbedrer levevilkår og forebygger katastrofer. Indsatsen skal derfor være miljømæssigt bæredygtig, og Caritas Danmark vil: arbejde for, at miljø-konsekvenserne kortlægges og indgår i beslutningsgrundlaget for støtte, arbejde for, at partnerne respekterer biologisk mangfoldighed og beskytter lokalsamfundets ressourcegrundlag. 12