Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere

Relaterede dokumenter
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Juni 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Omnibusundersøgelse om pårørende

Pårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse om pårørende. Juli 2017

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

[tekst9_afslut v ingen hjælp] [4=2] [Alder]

Undersøgelse af brugertilfredsheden med plejeboligen

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Spørgeskema til beboere i plejebolig - Udkast

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Bilag til Tilfredshedsundersøgelse. Center for Sundhed og Velfærd. Efteråret 2016

Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen

Bilag til Tilfredshedsundersøgelse. Center for Sundhed og Velfærd

Borgerundersøgelser Datasammenligning 2012 og 2014

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

BRUGERUNDERSØGELSE 2012

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Marie Lenstrup, Hvad er et godt liv som pårørende?

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011

BRUGERUNDERSØGELSE 2012

SLAGELSE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG ÆLDRE BORGERUNDERSØGELSE OM KVALITETEN I HJEMMEPLEJEN SAMMENLIGNING ASPEKT R&D A/S

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,9%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 80%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,2%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 66%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 75,5%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 74,8%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,4%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 45,8%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 83,3%

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Hvordan hjælper vi dem, der hjælper? MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT ÆLDRESAGEN

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Rehabilitering i medvind og modvind

Ribe. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Opsamling på tilsyn med leverandører af hjemmepleje 2015

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,7%

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,9%

Brugertilfredshedsundersøgelse

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

6 Sociale relationer

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Brugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt December 2015

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Svarfordelingsrapport: Svarfordelingsrapport tilfredshedsundersøgelse 2013

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Indhold. Plejebolig, SUF Total

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ensomhed blandt ældre

BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 71,7%

Kørelister og visitationer i hjemmeplejen

Transkript:

Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere Grafikrapport April 2016

Indhold Side 3 Metode og målgruppe Side 5 Anvendte registervariable Side 6 Læsevejledning Side 7 Hvilke opgaver får hjemmehjælpsmodtageren hjemmehjælp til? Side 10 Hvad hjælper ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere med? Side 12 Ændringer i arbejdsdelingen siden ægtefællen/samleveren fik brug for hjemmehjælp Side 14 Omfang af hjælpen Side 19 Ægtefællens/samleverens helbred Side 20 Ændringer af hjemmehjælpsmodtagerens personlighed Side 25 Påvirkning af at hjælpe Side 31 Tilbud til pårørende Side 39 Kontakt til hjemmeplejen Side 46 Hjælp fra andre Henvendelse: Marie Lilja Jensen Ældre Sagen Tlf.: 3396 8787 Mobil: 4158 3888 E-mail: mj@aeldresagen.dk Forfatter: Alberta Hellum Hansen Danmarks Statistik DST Survey Tlf.: 3917 3776 E-mail: alh@dst.dk Metode: Bo Bilde Danmarks Statistik DST Survey Tlf.: 3917 3255 E-mail: bbi@dst.dk 2

Metode og målgruppe Nærværende grafikrapport baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, gennemført som en kombination af webog telefoninterviews. Undersøgelsen er gennemført af DST Survey på vegne af Ældre Sagen i perioden november 2015 januar 2016. Formål Formålet med undersøgelsen er at belyse, den hjælp og støtte ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere yder, samt hvordan dette påvirker ægtefællen/samleveren. Derudover er der spurgt til behov for støtte og kontakten til hjemmeplejen. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere, som i 2015 var visiteret til hjemmehjælp, i form af personlig pleje evt. i kombination med praktisk hjælp. Ægtefællen/samleveren kan selv være visiteret til praktisk hjælp. Hjemmehjælpsmodtagerne er afgrænset til personer over 64 år, mens der ikke har været aldersbegrænsning for ægtefæller/samlevere. Da der kun er ganske få hjemmehjælpsmodtagere i par, som kun modtager praktisk hjælp, er der i undersøgelsen taget udgangspunkt i hjemmehjælpsmodtagere med personlig pleje, eventuelt i kombination med praktisk hjælp. Ægtefælle/samlever defineres som: - Ægtefælle på samme adresse - Registreret partner på samme adresse - Samlevende par (Danmarks Statistiks standarddefinition) på samme adresse. Dette indebærer, at samlevende med mere end 15 års aldersforskel kan udelukkes. Ægtefæller, der ikke bor på samme adresse, er således ikke en del af populationen. Der er taget udgangspunkt i hjemmehjælpsregisteret, der er et register over visiteret hjemmehjælp med type og omfang. Registerets kvalitet er direkte afhængig af kommunernes indberetning til Danmarks Statistik der er derfor enkelte kommuner i Danmark, som ikke er repræsenteret i registeret. Udtrækket fra hjemmehjælpsregisteret er modtaget fra statistikkontoret ultimo august måned 2015. For de fleste kommuner er data fra juli 2015, men ikke alle kommuner indberetter månedligt og derfor er det de senest muligt opdaterede indberetninger for den enkelte kommune, der er lagt til grund for denne undersøgelse. Indberetningsdatoerne for de informationer, undersøgelsen baseres på, er således forskellige, de er dog alle fra 2015. 3

Undersøgelsesgrundlag 2.000 personer blev udtrukket tilfældigt blandt den dannede population på 11.763 formodede ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere. 2.000 fik tilsendt et brev med invitation til deltagelse i undersøgelsen. Alle, der ikke havde svaret på web inden for en uge, blev efterfølgende kontaktet med henblik på telefoninterview. 70,5 % af dem, der blev kontaktet, har deltaget i undersøgelsen. Der er indkommet 1.409 svar. 128 er efterfølgende taget ud, fordi de ikke levede op til undersøgelsens kriterier. Dette giver 1.281 kvalificerede svar (64 % af de kontaktede) fra ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere. For at sikre, at forskellige typer hjemmehjælpsmodtagere var repræsenteret i stikprøven, blev den udtrukket tilfældigt inden for 6 strata: - Ingen praktisk hjælp og under 1,5 times personlig pleje om ugen - Ingen praktisk hjælp og 1,5-4,5 times personlig pleje om ugen - Ingen praktisk hjælp og over 4,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og under 1,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og 1,5-4,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og over 4,5 times personlig pleje om ugen Efter dataindsamlingen er data blevet vægtet, så resultaterne afspejler den udvalgte population af ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere. 4

Anvendte registervariable I tabeller og grafikker, er følgende registervariable benyttet: Køn: Køn på hjemmehjælpsmodtagerens ægtefælle/samlever, inddelt i følgende kategorier: mand, kvinde (fra CPR). Fra befolkningen pr. 30 juni 2015. Alder: Alderen på hjemmehjælpsmodtagerens ægtefælle/samlever, inddelt i kategorierne under 75 år (inkl. 75 år) og over 75 år (fra CPR). Beregnet pr. 1. oktober 2015. Uddannelse: Ægtefællens/samleverens højest gennemførte uddannelse, inddelt i kategorierne: grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse. Under videregående uddannelse hører, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (inkl. ph.d). Beregnet pr. 30. september 2014. Disponibel familieindkomst: Familiens samlede indkomst efter skat pr. 31. december 2013, inddelt i kategorierne: op til 249.000 kr., 250.000-299.000 kr. og over 300.000 kr. Kommunetype: yder-, land-, mellem- og bykommuner. Se appendiks 3: Kommunetypeinddeling, for yderligere beskrivelse af, hvilke byer der hører under kategorierne. Denne inddeling er tidligere anvendt ved forskning i landdistrikter og urbanisering samt af ministerier mv. Beregnet pr. 30. juni 2015. Samlet hjemmehjælp: Hjemmehjælpsmodtagerens samlede mængde hjemmehjælp, i 2015, inddelt i kategorierne: under 1,5 timers pleje, 1,5-4,5 timers pleje, over 4,5 timers pleje (alle pr. uge). Hjemmehjælpsmodtageren kan være visiteret til at modtagepersonlig pleje alene eller evt. i kombination med praktisk hjælp. I timetallet indgår al den hjælp, hjemmehjælpsmodtageren modtager. Praktisk hjælp: Angivelse af hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren modtager praktisk hjælp (i 2015), ved ja eller nej. 5

Læsevejledning Læsevejledning til grafikker I nærværende grafikrapport beskrives de enkelte spørgsmål og kryds ved grafikker. Under de enkelte figurer er basen for figuren angivet, dvs. hvor mange svar, der danner udgangspunkt for grafikken. I grafikkerne er svarfordelingen udelukkende angivet i procent. Det er angivet ved grafikker på totaltal, hvis et spørgsmål er stillet med mulighed for at angive flere svar, samt hvis et spørgsmål oprindeligt er stillet åbent, og efterfølgende kodet. Desuden er det muligt, at finde signifikansangivelser for de kryds, der indgår som grafikker. Kategorier som ved ikke og ønsker ikke at svare, fremgår ikke af rapportens grafikker, da disse kategorier har vist sig at være meget små. Signifikans Der er lagt et 95 % signifikansniveau til grund for beskrivelse af forskelle mellem forskellige grupper af respondenter, såsom mænd og kvinder. Signifikansniveau (α) er inden for statistik et udtryk for, hvor sikkert resultatet er, dvs. hvor stor er sandsynligheden for, at en konstateret forskel bunder i en faktisk forskel, eller alternativt kan være fremkommet ved tilfældighed. I det følgende angives forskelle, der er signifikante, ved relevante grafikker (kryds). Forskelle der er signifikante betyder, at sandsynligheden for, at der er en faktisk forskel, er mindst 95 % (α 0,05). 6

Hvilke opgaver får hjemmehjælpsmodtageren hjemmehjælp til? Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? Bad/at vaske sig 83% Påklædning, herunder støttestrømper og lignende 65% Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag 44% Rengøring 38% Toiletbesøg Tøjvask 8% Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad 8% Indkøb 4% Base: 1.281. Alle Flere svar muligt 5 6 7 8 9 7

Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? (kryds køn) 9 Mand Kvinde 8 84% 83% 7 68% 6 61% 5 5 5 28% 32% Bad/at vaske sig Toiletbesøg Påklædning, herunder støttestrømper og lignende Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag Base: 1.281. Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad hjemmehjælpsmodtageren modtager hjemmehjælp til, og ægtefællens/samleverens køn ift.: 1. Påklædning 2. Medicin 3. Rengøring 4. Indkøb 5. Tøjvask og 6. Tilberedning af mad 6% 3% 12% 5% 6% Rengøring Indkøb Tøjvask Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad. 8

Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) Aldrig Af og til Ofte 9 8 85% 88% 7 74% 74% 69% 6 64% 5 29% 38% 31% 38% 44% 48% 35% 38% 41% Bad/at vaske sig Toiletbesøg Påklædning, herunder støttestrømper og lignende Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag 2% 8% 9% 5% 6% 7% 5% 5% Rengøring Indkøb Tøjvask Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad. Base: 1.281. Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad hjemmehjælpsmodtageren modtager hjemmehjælp til, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til, ift.: 1. Bad/at vaske sig 2. Toiletbesøg 3. Påklædning og 4. Indkøb Aldrig og Ofte ift.: 1. Bad/at vaske sig 2. Medicin 3. Indkøb og 4. Tilberedning af mad 9

Hvad hjælper ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere med? Hjælper du din ægtefælle/samlever med noget af følgende? Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende 8 Holde øje med og motiverer 79% Medicin, f.eks. piller eller salve 63% Personlig pleje, fx bad, toiletbesøg, hjælp til at komme i seng 52% Sociale aktiviteter 51% Fysisk aktivitet? Fx støtte til at gå en tur 48% Påklædning, herunder hjælp til støttestrømper 44% At spise 23% Sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling 15% Base: 1.281. Alle Flere svar muligt 5 6 7 8 9 10

Hjælper du din ægtefælle/samlever med noget af følgende? (kryds køn) 9 Mand Kvinde 8 7 7 75% 84% 78% 8 6 5 45% 56% 41% 47% 53% 52% 52% 45% 51% 11% 17% 21% 24% Personlig pleje, fx bad, Påklædning, herunder toiletbesøg, hjælp til at hjælp til støttestrømper komme i seng Medicin, f.eks. piller eller salve Sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling Fysisk aktivitet? Fx støtte til at gå en tur Sociale aktiviteter Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende Base: 1.281. Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad ægtefællen/samleveren hjælper sin hjemmehjælpsmodtageren med, og ægtefællen/samleverens køn, ift.: 1. Personlig pleje 2. Påklædning 3. Medicin 4. Sårpleje 5. Fysisk aktivitet og 6. Kontakt kommune, myndigheder mv. At spise Holde øje med og motivere 11

Ændringer i arbejdsdelingen siden ægtefællen/samleveren fik brug for hjemmehjælp Har du overtaget opgaver fra din ægtefælle/samlever, eller hjælper du mere med at 9 8 8 7 7 7 73% 6 5 Betale regninger og holde styr på økonomien Base: 1.281. Alle Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Ordne huslige gøremål, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål Sørge for kørsel og transport for din ægtefælle/samlever 12

Har du overtaget opgaver fra din ægtefælle/samlever, eller hjælper du mere med at (kryds køn) 10 Mand Kvinde 9 8 87% 7 6 66% 72% 76% 66% 73% 77% 7 5 Betale regninger og holde styr på økonomien Ordne huslige gøremål, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål Sørge for kørsel og transport for din ægtefælle/samlever Base: 1.281. Alle Hver gruppering svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvilke opgaver ægtefællen/samleveren har overtaget eller hjælper mere med, og ægtefællen/samleverens køn ift.: 1. Betale regninger og holde styr på økonomien 2. Ordne huslige gøremål 3. Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål og 4. Sørge for kørsel og transport 13

Omfang af hjælpen Hvor længe har du hjulpet med disse opgaver, din ægtefælle/samlever har brug for hjælp til? - både praktisk hjælp, til ex. huslige gøremål, og personlig pleje, som ex. bad og påklædning 25% 23% 15% 15% 15% 15% 18% 9% 5% 2% Mindre end ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 5-7 år 8 år eller mere Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 14

Hvor længe har du hjulpet med disse opgaver, din ægtefælle/samlever har brug for hjælp til? (kryds hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?) 35% Godt Mindre godt Dårligt 33% 25% 23% 21% 15% 15% 15% 15% 14% 16% 18% 14% 13% 13% 18% 18% 15% 9% 5% 6% 2% 2% 2% Mindre end ½ år ½-1 år 1-2 år (mere end 1 år) 2-3 år (mere end 2 år) 3-4 år (mere end 3 år) 5-7 år 8 år eller mere Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor længe ægtefællen/samleveren har hjulpet, og hvordan ægtefællen/samleveren synes deres helbred er, ved: Godt og Dårligt ift.: 1. 8 år eller mere Mindre godt og Dårligt ift.: 1. 8 år eller mere 15

Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? 5 42% 34% 24% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 16

Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? (kryds samlet hjemmehjælp) 7 Under 1,5 times pleje 1,5-4,5 timers pleje Over 4,5 timers pleje 6 59% 5 47% 39% 29% 28% 32% 32% 22% 13% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor meget tid ægtefællen/samleveren dagligt bruger på at hjælpe, og den samlede hjemmehjælp, hjemmehjælpsmodtageren modtager ved: Under 1,5 times pleje og 1,5 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer og 2. 6 timer eller mere Under 1,5 times pleje og Over 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere 1,5 4,5 timers pleje og Over 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere 17

Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 7 Aldrig Af og til Ofte 6 66% 5 45% 35% 38% 22% 25% 9% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor meget tid ægtefællen/samleveren dagligt bruger på at hjælpe, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere Aldrig og Ofte ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere Af og til og Ofte ift.: 1. Under 3 timer og 2. 6 timer eller mere 18

Ægtefælle/samlevers helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 5 47% 41% 11% Godt Mindre godt Dårligt Base: 1.281. Alle 19

Ændring af hjemmehjælpsmodtagerens personlighed Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? 8 7 6 68% 5 32% Base: 1.281. Alle Ja Nej 20

Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 10 Aldrig Af og til Ofte 9 8 87% 7 6 67% 5 56% 44% 33% 13% Ja Base: 1.281. Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er ændret som følge af svækkelse eller sygdom, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Aldrig og Ofte ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Af og til og Ofte ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Nej 21

Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? (kryds hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever?) 9 Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer 8 82% 7 7 6 5 59% 41% 18% Ja Base: 1.281. Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er ændret som følge af svækkelse eller sygdom, og hvor lang tid ægtefællen/samleveren bruger på at hjælpe dagligt, imellem : Under 3 timer og Ca. 3-5 timer ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Under 3 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Ca. 3-5 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Nej 22

I hvilken grad er det svært for dig at omgås andre, fordi din ægtefælles/samlevers personlighed er forandret? 5 44% 16% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: 868. Alle, der har angivet, at deres mands/kones personlighed har ændret sig, som følge af svækkelse eller sygdom 23

I hvilken grad er det svært for dig at omgås andre, fordi din ægtefælles/samlevers personlighed er forandret? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 8 Aldrig Af og til Ofte 7 75% 6 5 5 48% 25% 27% 17% 8% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: 868. Alle, der har angivet, at deres mands/kones personlighed har ændret sig, som følge af svækkelse eller sygdom Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, i hvilken grad det er svært for ægtefællen/samleveren at omgås andre, fordi hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er forandret, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Slet ikke og 2. I nogen grad Aldrig og Ofte ift.: 1. Slet ikke 2. I nogen grad og 3. I høj grad Af og til og Ofte ift.: 1. Slet ikke 2. I nogen grad og 3. I høj grad 24

Påvirkning af at hjælpe Hvordan har det at hjælpe påvirket dig? I hvilken grad oplever du noget af følgende? Slet ikke I nogen grad I høj grad 6 5 54% 55% 48% 45% 45% 48% 33% 35% 33% 28% 27% 24% 17% 11% 9% 12% 12% Dit fysiske helbred er blevet dårligere Dit psykiske helbred er blevet dårligere Det er svært at overkomme alle de daglige opgaver Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Hver gruppering af søjler svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Du bliver vækket om natten Det er svært for dig at forlade hjemmet, fordi du ikke er tryg ved at lade din ægtefælle/samlever være alene hjemme Det er svært at få tid til dig selv, fritidsinteresser og venner/familie Du må tilsidesætte dine egne behov. Det kunne f.eks. være behov for selv at gå til læge, undersøgelse eller lignende 25

Giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring? 6 5 54% 28% 19% Aldrig Af og til Ofte Base: 1.281. Alle 26

Giver din ægtefælle/samlever (dig nogle gange anledning til bekymring? (kryds hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever?) 6 Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere 5 56% 55% 46% 47% 29% 31% 14% 14% 7% Aldrig Af og til Ofte Base: 1.281. Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, og hvor lang tid ægtefællen/samleveren bruger på at hjælpe dagligt, imellem : Under 3 timer og Ca. 3-5 timer ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte Under 3 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte Ca. 3-5 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte 27

Giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring? (kryds hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?) 6 Godt Mindre godt Dårligt 5 54% 55% 45% 31% 24% 22% 14% 15% Aldrig Af og til Ofte Base: 1.281. Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, og hvordan ægtefællen/samleveren synes sit helbred er, ved: Godt og Mindre godt ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte Godt og Dårligt ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte Mindre godt og Dårligt ift.: 1. Af og til og 2. Ofte 28

Føler du dig nogle gange alene som følge af, at du hjælper din ægtefælle/samlever? 5 46% 36% 18% Aldrig Af og til Ofte Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 29

Føler du dig nogle gange alene som følge af, at du hjælper din ægtefælle/samlever? (kryds køn) 6 Mand Kvinde 5 52% 41% 36% 36% 22% 12% Aldrig Af og til Ofte Base: 1.254. Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvorvidt ægtefællen/samleveren nogle gange føler sig alene som følge af at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren, og ægtefællen/samleverens køn, ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte 30

Tilbud til pårørende Har du kendskab til tilbud der kan støtte dig som pårørende? - det kunne f.eks. være undervisning i den sygdom din ægtefælle/samlever har, eller hjælp til at håndtere din situation som pårørende 7 6 6 5 Base: 1.281. Alle Ja Nej 31

Har du kendskab til tilbud der kan støtte dig som pårørende? (kryds køn) 7 Mand Kvinde 6 65% 5 56% 44% 35% Ja Base: 1.281. Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om ægtefællen/samleveren har kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende, og ægtefællen/samleverens køn ift.: 1. Ja (har kendskab til tilbud) og 2. Nej (har ikke kendskab til tilbud) Nej 32

Har du nogensinde benyttet tilbud om støtte til dig som pårørende? 6 56% 5 44% Ja Nej Base: 515. Alle, der har angivet, at have kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende 33

Har du nogensinde benyttet tilbud om støtte til dig som pårørende? (kryds alder) 7 Under 75 år Over 75 år 6 62% 5 51% 5 38% Ja Nej Base: 515. Alle, der har angivet, at have kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om ægtefællen nogensinde har benyttet tilbud om støtte, og ægtefældens/samleverens alder, ift.: 1. Ja (har benyttet tilbud) og 2. Nej (har ikke benyttet tilbud) 34

Hvorfor har du ikke brugt tilbud om støtte? Ikke behov for det 57% Ikke lyst/ikke overskud til det 15% Kan ikke forlade ægtefælle/samlever 9% Familie venner støtter i stedet 4% Andet 4% Ikke fået relevant tilbud 2% Får professionel støtte efter behov (læge mm.) 2% Ved ikke 8% Base: 285. Alle, der ikke har benyttet tilbud om støtte Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet 5 6 35

Eksempler fra de åbne besvarelser til spørgsmålet: Hvorfor har du ikke brugt tilbud om støtte? Jeg har ikke brug for flere, der kommer. Har mange, der hjælper Jeg har nok i det, jeg har og kan ikke overskue mere Jeg kan ikke forlade min mand for at køre 80 km til undervisning og pårørendegruppe Jeg føler ikke, at de mulige tilbud kan hjælpe mig med de konkrete problemer, som jeg står med Jeg synes ikke, det har været påkrævet. Jeg er ikke meget for at belaste det offentlige. Vi har klaret os gennem livet uden alt for megen hjælp udefra. Børnene siger godt nok: Det er noget pjat FAR I skylder ikke det offentlige Jeg er vant til at klare mig selv og ønsker at gøre dette så længe som muligt, men det er ganske svært 36

Er der nogle af disse tilbud om støtte, du har benyttet tidligere eller benytter nu? 7 6 64% 5 55% 46% 44% 36% 21% Undervisning/viden om den sygdom eller funktionsnedsættelse, din ægtefælle/samlever eventuelt har. Hjælp til at håndtere det at være pårørende. Base: 226. Alle, der har angivet, at de har benyttet tilbud om støtte til pårørende Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Aflastning eller afløsning fra professionelle, f.eks. midlertidigt ophold på plejehjem Netværk med andre pårørende Viden eller rådgivning om muligheder for hjælp. Det kunne f.eks. være økonomisk eller juridisk rådgivning Aflastning eller afløsning fra frivillige, som kan være hos din ægtefælle/samlever, f. eks. en besøgsven 37

Er der nogle af følgende tilbud om støtte, som du kunne tænke dig at benytte i fremtiden? 5 47% 36% 33% 33% 27% 25% Hjælp til at håndtere det at være pårørende? Aflastning eller afløsning fra Viden eller rådgivning om professionelle, f.eks. midlertidigt muligheder for hjælp. Det kunne ophold på plejehjem i en periode? f.eks. være økonomisk eller juridisk rådgivning? Aflastning eller afløsning fra frivillige, som kan være hos din ægtefælle/samlever, f. eks. en besøgsven? Undervisning/viden om den sygdom eller funktionsnedsættelse, din ægtefælle/samlever eventuelt har? Netværk med andre pårørende? Base: 101 Base: 123 Base: 145 Base: 180 Base: 82 Base: 126 Basetal for hvert enkelt støttetilbud er de, der har angivet, at de ikke benytter eller har benyttet de pågældende tilbud om støtte Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar 38

Kontakt til hjemmeplejen Hvordan vurderer du omfanget af den hjælp, din ægtefælle/samlever får fra hjemmeplejen for tiden? 9 8 79% 7 6 5 2% Mere hjælp, end der er behov for Den hjælp, der er behov for Mindre hjælp, end der er behov for 19% Base: 1.281. Alle 39

Hvordan oplever du kontakten med hjemmeplejen? 8 7 74% 6 5 22% 4% Overvejende dårlig Nogenlunde Overvejende god Base: 1.281. Alle 40

I hvilken grad oplever du, at hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp? Med værdig menes der, at hjælpen sikrer en almindelig god hygiejne, ordentlig mad og så vidt muligt tilgodeser personens behov 7 6 65% 5 28% 3% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: 1.281. Alle 41

Hvad er årsagerne til, at hjælpen fra hjemmeplejen til din ægtefælle/samlever, ikke opleves værdig? Der er for mange skiftende hjælpere Hjælpen er utilstrækkelig/der er for lidt tid Hjælperne mangler kompetencer/de forstår ikke sygdom/"taler ned" 4% Andet 2% 2% 4% 6% 8% 12% Base: 1.226. Alle, der har kommenteret på deres oplevelser ift., om hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp (uanset hvilken grad der er angivet) Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet Flere svar muligt 42

Eksempler på negative udsagn om værdig hjemmepleje fra de åbne besvarelser Ny hjemmehjælper næsten hver dag. De mangler engagement og kvalitet i udførelsen af opgaverne Alt for mange hjælpere 42 forskellige mennesker på kort tid. Tidspunktet, hvor de skal komme, er meget fleksibelt for dem. Det vil sige ventetid for os Jeg kunne ønske lidt mere tid. Det er altid en kamp mod uret Ikke alle er lige tålmodige og gode til at vise empati Ikke alt personale er uddannet nok til at håndtere opgaven Det afhænger meget af, hvem, der kommer 43

Hvad er årsagerne til, at hjælpen fra hjemmeplejen til din ægtefælle/samlever, opleves værdig? Hjælperne er flinke og venlige 32% Hjælpen er tilstrækkelig/vi får den hjælp, vi har behov for 24% Måden, hjælpen gives på, er omsorgsfuld/ligeværdig 19% God dialog med hjælperne 9% Hjælperne er kompetente/dygtige/professionelle 8% Andet 6% Det er de samme personer, der kommer 4% 5% 15% 25% 35% Base: 1.226. Alle, der har kommenteret på deres oplevelser ift., om hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp (uanset hvilken grad, der er angivet) Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet Flere svar muligt 44

Eksempler på positive udsagn om værdig hjemmepleje fra de åbne besvarelser De er altid venlige, forestående og imødekommende dem, der kommer i vores hjem De giver ham den hjælp, som han har brug for. De er gode til at skubbe ham i gang og sætte ham lidt på plads De gør det, man kan forvente Den måde, de behandler ham på. De er suveræne. Gode til at lytte til ham og mig De respekterer ham og behandler ham som menneske Det er kærlig og omhyggelig hjælp og sans for humor De har hjertet med. De er rigtig søde De er altid til at tale med og taler ikke ned til folk Hjælpen er professionel, omsorgsfuld, gode humørfyldte dialoger Det er de samme personer, der kommer. Det er vigtigt for en hjerneskadet 45

Hjælp fra andre Er der andre udover dig og hjemmeplejen, der hjælper din ægtefælle/samlever? 7 6 58% 5 25% 18% Ja, en anden Ja, flere andre Nej Base: 1.281. Alle 46

Hvilken relation har personen/personerne til din ægtefælle/samlever? Børn/svigerbørn 84% Venner, bekendte, naboer 28% Børnebørn/oldebørn 17% Søskende 6% Anden relation 6% Anden familie (nevøer/niecer, kusiner/fætre, onkler/tanter) 5% Frivillig besøgsven 2% Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper Flere svar muligt 5 6 7 8 9 47

Hvad hjælper de især med? Praktiske gøremål fx indkøb, rengøring, tøjvask 55% Transport, kørsel 37% Støtte, holde øje med, finde ting der er blevet væk, motivere ved besøg eller telefonsamtale 36% Holde have, reparationer med mere 28% Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende 19% Betale regninger og holde styr på økonomien 18% Hjælp til måltider, hjælp til at styre medicin 7% Personlig pleje fx bad, toiletbesøg, hjælp til at komme i seng 6% Andet 4% Udføre sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling 2% Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper Flere svar muligt 5 6 48

Hvor ofte hjælper andre? 35% 36% 25% 25% 15% 5% 9% 12% 7% Hver dag Ca. 3-4 gange om ugen Ca. 1-2 gange om ugen Ca. 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper 49

Køber du og din ægtefælle/samlever hjælp til nogle af følgende ting? 10 Ja Nej 9 8 88% 7 76% 6 5 24% 12% Personlig pleje, som er hjælp til fx bad og påklædning Praktisk hjælp, som er hjælp til fx rengøring, tøjvask og indkøb Base: 1.281. Alle Hver gruppering svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar 50

Eksempler fra de åbne besvarelser til spørgsmålet: Er der noget, du finder vigtigt som pårørende og som ikke er belyst i denne undersøgelse? Aflastningspladser er den vigtigste hjælp for mig, da jeg helst vil beholde min mand her, hvor han, trods det, at han ikke altid kender mig, dog ser ud til at føle: Det er mit hjem Da jeg stadig har deltidsjob og godt netværk, får jeg mine sociale behov dækket, men havde jeg ikke det, ville det være psykisk svært og ensomt i dagligdagen. Jeg tror, det er vigtigt at fokusere også på den pårørende og ikke kun patienten Hvor kan jeg hente hjælp, hvis jeg har spørgsmål? Jeg bliver sendt rundt i det offentlige system og opgiver ofte at få svar Ja. Man bør i højere grad se den pårørende som menneske, der altid må vige for to andre behov: Den syges og hjælpernes krav til deres arbejdsplads, der også er vores hjem. Også de skiftende hjælpere er et emne, der burde fokuseres på. Det ER et stort pres Kommunen kunne i langt højere grad bruge den viden og erfaring, man har som pårørende uanset uddannelse og alder. Man kunne fx jævnligt holde møder i hjemmet med den eller de hjælpere, der er tilknyttet den, der får hjælpen. Eller hvis der kommer en ny 51