Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af Naturstyrelsen, da man står tilbage med et bestemt indtryk af, at der indvindes rigtig godt drikkevand fra området. Ingen vandværker har væsentlige problemer med nitrat eller pesticider, hvilket for landbruget såvel som forbrugerne er betryggende. Der er ganske vist udpeget et ganske stort areal som nitratfølsomt, men der måles generelt lavt ingen indhold af nitrat: Ud af 384 filtre er der kun fundet nitratkoncentrationer over 50 mg/l i under 2 % af prøverne (7 filtre), mens 84,4 % af filtrene slet ikke indeholdt nitrat. Af redegørelsen (s. 42) fremgår: Tendens til stigende eller faldende indhold af nitrat er undersøgt for kortlægningsområdets boringer med nitratindhold over 5 mg/l. 6 har svagt faldende tendens, 1 har både fald og stigning og 3 har stigning. Ingen af tendenserne er særligt velunderbygget og hverken stigninger eller fald sker med store udsving i værdierne. Derfor kan der ikke ud fra vandanalyser siges noget om nitratudviklingen over tid. I konsekvens af Grundvandsdirektivet s bilag 4, del B, skal der først sættes ind, hvis 75 procent af grænseværdien er overskredet, og der er tale om en væsentlig og vedvarende opadgående tendens. Dette niveau er ikke nået jf. oplysningerne i nærværende redegørelse. Det er derfor i fuld overensstemmelse med Grundvandsdirektivet, når der i Forslag til indsatsplan for Odense Vest, Odense Kommune lægges op til at øge overvågningen af en række forskellige parametre ved Vandcenter Syd, tilpasset de hidtidige resultater på det enkelte vandværk. Det kan derimod undre, at der ikke etableres overvågning af vandværkerne udenfor Vandcenter Syd. Det skal dog også nævnes, at det anføres, at der er en tendens til stigende sulfat-indhold, da ca. 60 % af boringerne viser en mere eller mindre stor stigning. De øvrige ca. 40 % viser ingen eller faldende tendens. Det anføres, at der er en tendens til, at nitrat trænger ned og nedbrydes af mineralsk pyrit. Tal fra den landsdækkende grundvandsovervågning viser dog, at nitratindholdet er faldende (se næste side). 1
Figur 1. Den procentvise fordeling af alle nitratanalyser (gennemsnit pr. indtag pr. år) fra iltet grundvand (med ilt > 1 mg/l og nitrat > 1 mg/l) fra perioden 1990-2011 i grundvandsovervågningen fordelt på 3 klasser (1-25, 25-50 og > 50 mg/l nitrat). Antal analyser fra hvert år og klasse er anført i tabellen under figuren. (Kilde: Grundvandsovervågningsrapport 2012, Lærke Thorling m.fl., dec. 2012) Af rapporten fremgår: Der er en tydelig tendens til, at andelen af indtag fra det iltede grundvand fra grundvandsovervågningen med koncentrationer over 50 mg/l er aftagende, sådan at omkring 30-40 % af indtagene i de seneste år har et indhold over 50 mg/l, mod ca. 50 % midt i 1990 erne. Sammenholdes denne tendens med de tiltag, der er sket fra landbrugets side siden 1987 ses en ganske god sammenhæng: 2
Kilde: Planteavlsorientering 189, 2014 Carl Åge Pedersen Faldet allerede fra 1980 kommenteres i dokumentet således: Det er bemærkelsesværdigt, at kurven for grundvandets nitratindhold knækkede allerede omkring 1980. Faktisk før der blev sat ind lovgivningsmæssigt. Med kendskab til dyrknings- og gødskningspraksis i perioden er der ingen tvivl om, at dét, der har virket, er en bedre håndtering og dermed udnyttelse af husdyrgødningen, bl.a. muliggjort af kravet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, så den kunne blive nyttiggjort som gødning, frem for deponeret på markerne om efteråret, hvor virkningen var lille og usikker, og en stor del af kvælstoffet blev tabt ved bl.a. udvaskning til grundvandet. Dertil kommer, at dyrkningen af overvintrende afgrøder blev væsentligt mere udbredt end tidligere. 3
Set i lyset af dels redegørelsen for området dels den generelle udvikling i nitratudvaskning er det bekymrende, at der i forslaget til indsatsplan lægges op til at pålægge landbrugserhvervet begrænsende tiltag uden sikker dokumentation for behovet, ligesom det er bekymrende, hvis vandforbrugernes og skatteborgernes penge (=vores alles penge) bruges på opkøb af jord og tilplantning med skov eller indgåelse af dyrkningsaftaler uden, at der vitterligt er et behov for det. Dette behov synes ikke dokumenteret i Naturstyrelsens grundvandsrapport over Odense Vest, hvor der er ingen meget lille koncentration af såvel nitrat som pesticider i grundvandet. Vi anbefaler derfor fortsat overvågning, før udgiftskrævende tiltag sættes i værk. På vore medlemmers vegne ønsker vi naturligvis først og fremmest de ikke-erstatningskrævende tiltag via miljøgodkendelsesordningen fjernet, når de foreslås på et så tyndt grundlag. Blandt retningslinierne og handlingerne har vi særligt fokus på de følgende: Retningslinier: 1: Regulering af nitratudvaskning ved miljø-godkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer inden for 25 års indvindingsoplande, der samtidig er indsatsområde (ION), er der behov for en fokuseret indsats for at reducere nitratudvaskningen. Hvis den beregnede udvaskning af nitrat ved den aktuelle arealanvendelse er på 50 mg nitrat pr. liter eller derover vil Odense Kommune stille krav om skærpede vilkår, så udvaskningen ikke overstiger udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standardsædskifte jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller i ION uden for 25-års oplande træder husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand i kraft. For husdyrbrug, der søger om udvidelse af produktionen betyder det forskellige krav i to situationer. Hvis nitratudvaskningen er under 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen må den ikke efter udvidelsen stige til mere end 50 mg nitrat pr. liter. Hvis udvaskningen er større end 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen må den ikke efter udvidelsen stige yderligere. Handlinger: 6: Reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjorder. 1: VandCenter Syd vil arbejde for at reducere nitrat-udvaskningen indenfor 25-års oplandene til forsyningens kildepladser. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for VandCenter Syd. jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. 2: Odense Kommune tilplanter den kommunalt ejede del af Elmelund skov, hvor der skal ske skovrejsning, inden udgangen af 2015. Der henvises til tre-partsaftalen om skovrejsning. 3: Odense Kommune vil arbejde for, at alle arealer, hvor der er aftalt offentlig skovrejsning, bliver opkøbt og tilplantet. Trepartsaftalen om skovrejsning mellem Naturstyrelsen, Vand- 4
Center Syd og Odense Kommune skal revideres i 2014. Det er aftalt, at Naturstyrelsen har initiativet. 8: Pesticidudvaskning fra rodzonen. 1: Odense Kommune vil i forbindelse med salg af kommunale arealer tinglyse forbud mod anvendelse af pesticider, når arealerne ligger i et 25 års indvindingsopland til almene vandværksboringer. 2: VandCenter Syd vil arbejde for, at anvendelse af pesticider udfases fuldstændig indenfor BNBO, og at brugen af pesticider reduceres indenfor indsatsområder og områder med stor grundvandsdannelse i 25-års oplandet til kildepladserne. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for VandCenter Syd, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. Kommentarer til retningslinie 1 - Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Det fremgår af indsatsplanen, at nitratindholdet i vandet er på et lavt niveau, hvilket også gælder sulfatindholdet. Bellinge Vest Vandværk Bellinge Øst Vandværk Brændekilde Vandværk Vandcenter Syd, Eksercermarken kildeplads Vandcenter Syd, Bolbro kildeplads Vandcenter Syd, Borreby Vandværk Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfat indholdet omkring 10-60 mg/l Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-5 mg/l, og sulfat indholdet omkring 60-100 mg/l Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfat-indholdet omkring 50 mg/l Nitratindholdet på Eksercermarken kildeplads er ganske lavt og konstant. Sulfatindholdet er ligeledes konstant omkring 40-80 mg/l. Der er således intet, der tyder på, at der er nitrat på vej ned i magasinet. På Bolbro Kildeplads findes der ikke nitrat i grundvandet, og sulfatindholdet ligger stabilt omkring 50 mg/l. Der er således intet, der tyder på, at der er nitrat på vej ned i magasinet. I boringerne findes der næsten intet nitrat, bortset fra en enkelt boring, hvor indholdet ligger omkring 5 mg/l. Beregninger for nogle af vore medlemmer har vist, at det for den enkelte landmand er en dyr erstatningsfri regulering, kommunen vil iværksætte. Tabet kan beregnes til 1.700 6.000 kr./ha 5
afhængig af driftsform, der er beliggende indenfor ION og 25 års indvindingsopland. Dette tab må landmanden selv bære. Det kan desuden forventes at slå igennem med en værdiforringelse på jorden. Vi skal henstille, at der dokumenteres et behov for denne regulering, før den tages i brug. Som tidligere nævnt ses der i grundvandsovervågningen en faldende tendens for nitrat på landsbasis, og nitratindholdet er lavt i indsatsområdet. Udviklingen bør derfor følges over en årrække for at sikre sig, at det ikke er unødvendige tiltag, der gribes til, så vi kan varmt anbefale overvågning. Kommentarer til handling 6 - Reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjorder: Det foreslås, at der indenfor Vandcenter Syds område skal gives tilskud til privat skovrejsning, opkøbes jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og indgås dyrkningsaftaler. Det samme skal være muligt for øvrige vandværker. Da der her er tale om frivillige aftaler, dog med mulighed for ekspropriation, kan det siges ikke at være et problem for vore medlemmer. Vi mener dog, at det er uheldig brug af offentlige midler og fordyrer det at være borger og vandforbruger i kommunen unødigt. Begrundelsen er den samme som tidligere anført, idet der ikke er dokumenteret et behov. Tværtimod konstateres det ved hvert eneste vandværk, at der ikke er problemer med nitrat, idet koncentrationen er på et lavt niveau. Kommentarer til handling 8 - Pesticidudvaskning fra rodzonen: Også de foreslåede tiltag til sikring mod pesticidforurening synes unødvendige. Her vil vi ligeledes foreslå overvågning. De pesticider, som anvendes regelret i jordbruget, er godkendt til formålet. Dem er der ikke problemer med. Det fremgår også af indsatsplanen, at der er gjort yderst begrænsede fund af pesticider: Bellinge Vest Vandværk Bellinge Øst Vandværk Brændekilde Vandværk Vandcenter Syd, Eksercermarken kildeplads Vandcenter Syd, Bolbro kildeplads Vandcenter Syd, Borreby Vandværk Ingen pesticider Mindre indhold af BAM. Om forekomsten anføres:..formentlig anvendelsen af Prefix i byen, der er år sag.. Der er gjort et enkelt fund af Dichlorprop i 2003 (11 år siden). Dette fund var lige ved detektionsgrænsen. Ingen pesticider Der er fundet BAM. Det anføres, at det med stor sandsynlighed stammer fra anvendelse af totalukrudstmidlet Prefix i byområdet. Ingen pesticider Det drejer sig om ét fund af hexazinon i 1998 og ét fund af mechlorprop i 2009 (vist med orange på tidsserien til højre). Endvidere har Vand-Center Syd meddelt, at der i 2013 er fundet Glyphosat i boring Br2. Fundet er ved at blive verificeret og VandCenter Syd er i færd med at vurdere, om forurening skyldes 6
lækage langs borestammen, eller er udbredt i selve magasinet. Der er desuden fundet BAM i en lukket boring. Der er således heldigvis gjort meget få fund af pesticider i vandværkerne, og de fund, der er gjort, stammer ikke fra landbrugets regelrette anvendelse af pesticider. 300 meterudvalget lagde i 2003 modelberegninger til grund for at konkludere, at der ikke generelt er behov for 300 meter beskyttelseszoner, men oftest zoner der er langt mindre. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. Vi vil også påpege, at By- og Landskabsstyrelsen i 2009 i et notat vedr. grundvandsbeskyttelse pegede på, at en 25 meter zone omkring boringerne giver en god beskyttelse mod forurening af grundvandet med pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Hverken konklusionen fra 300 meter udvalget eller By- og Landskabsstyrelsens notat vedr. 25 meter zonen synes at indgå i kommunens vurdering af behovet for beskyttelse. Vi vurderer med udgangspunkt i de få og små fund af godkendte pesticider brugt i landbruget i dag, at der ikke er grund til at gennemføre de ønskede handlinger, idet ingen af boringerne er truede af forurening med pesticider. Konklusion Der er i indsatsområdet fundet vand af særdeles høj kvalitet uden problemer med hverken nitrat eller pesticider. Vi vil på den baggrund anbefale, at der udelukkende gribes til overvågning, så udviklingen kan følges. Vi anbefaler, at kommunen undlader tiltag, som vurderes at være både dyre og unødvendige for sikring af grundvandets fremtidige kvalitet. Vi skal også understrege, at vi også er interesserede i godt grundvand for vore efterkommere, men at nødvendig beskyttelse skal ske med fagligt belæg og ikke ud fra et overdrevent forsigtighedsprincip. Det bliver alt for dyrt for alle, den enkelte lodsejer såvel som forbrugerne og skatteyderne. Med venlig hilsen Niels Rasmussen, Formand Mobil: 23 617 150 Mail: nr@centrovice.dk 7