Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt sig dagens dialogmøde om det nye frivilligcharter. Jeg er også tilfreds med den store bredde, som alle jer tilmeldte repræsenterer. Det vidner om, at vi har med en sag at gøre, som rigtig mange gerne vil bakke op om og give sit bidrag til. Det er nu engang det bedste afsæt for, at frivilligcharteret kommer til at spille en aktiv rolle i udviklingen af vores samfund. Sideløbende med at vi her i Nordjylland drøfter charterets virkeliggørelse, kan vi tænke på, at samme dagsorden forfølges i det øvrige Danmark. Det er jo egentlig en imponerende tanke, at vi i hele landet forfølger det samme spor og det samme værdigrundlag. Den fælles indsats rummer et stort potentiale for at skabe resultater, der flytter noget.
Hele den frivillige indsats og den frivillige verdens samarbejde med den offentlige verden er jo en del af fundamentet i vores samfund, og den måde det hele tiden udvikler sig på. Når vi taler om frivillige indsatser, kan det jo dreje sig om alt fra foreningers og organisationers indsats til den enkelte borgers bidrag. Det afspejler sig også i frivilligcharterets fokusområder. Jeg ved godt, at alle jer, som er med, her i dag, kender til charteret og den arbejdsproces, som er gået forud for charterets tilblivelse; men det kan nu alligevel være meget godt, lige at opridse fokusområderne i det charter, som jo blev offentliggjort i juli måned: Visionen er, at charteret skal bidrage til at skabe vilkår for at videreudvikle dels den frivillige verden og dels dens samspil med den offentlige verden. Vi skal udvikle og styrke den markante indsats, som allerede i dag leveres af alle de mange frivillige. Charteret fokuserer på en række grundlæggende samfundsværdier:
Vi vil sammen styrke demokratiet, dannelsen og livsudfoldelsen. Den enkelte borgers deltagelse i forenings- og samfundslivet, og dermed samspillet mellem borgerne styrker ganske enkelt vort demokratiske samfund. Gennem den frivillige indsats udtrykker den enkelte sine interesser og holdninger, og er med til at præge samfundets indretning. Og jo flere borgere der medvirker, på tværs af alle forskelle, jo stærkere står demokratiet. Og det styrker medborgerskabet og mangfoldigheden. Indsatsen styrkes kun yderligere ved, at vi indgår i samarbejder baseret på gensidig forståelse, tillid og respekt. Disse værdier skal også fortsat præge samarbejdet mellem frivillige kræfter og offentlige organisationer. Jeg kan kun sige, at jo flere der bidrager aktivt, des flere opgaver kan vi løfte sammen. Og så skal vi ikke glemme, at der i dette samarbejde ligger masser af muligheder for at skabe fornyelse og udvikling i vort samfund.
Bliver det så en svær opgave at rulle charteret ud i den virkelige verden? Både ja og nej. Ja, fordi vi med charteret jo netop gerne vil skærpe fokus på dette område, og dermed udvikle det. Det kræver villighed til nye måder at samarbejde på og endnu større åbenhed i forhold til at have en dialog. Og nej, fordi vi jo i Danmark allerede er nået rigtigt langt: Næsten hver anden dansker yder allerede en frivillig indsats det kan være i idrætsforeningen, i kulturlivet eller i boligforeningen. Vi skal have engageret endnu flere, og vi som offentlige organisationer skal være med til at udvikle processen. Vi kan fortsat støtte foreningslivet, og vi kan inddrage de frivillige kræfter i relevante sammenhænge. Og så skal samarbejdet være let tilgængeligt.
For mig at se, er det af uvurderlig betydning, at vi styrker og udvikler samspillet mellem frivillige og offentlige aktører. Dels skaber det øget sammenhængskraft i vores samfund jo bedre vi kender hinanden og jo mere vi samarbejder, des færre bliver fordommene og konflikterne. Dels vil det være med til at sikre en fremtidig velfærd, som ellers vil være under pres. Vi fornemmer det allerede i dag: Vi oplever en stadig stigende kompleksitet i velfærdsstatens opgaver, ligesom borgernes kvalitetskrav til den offentlige service hele tiden stiger. Det betyder alt sammen stigende udgifter. Samtidig har vi set, hvad en økonomisk krise i tilgift kan betyde: Ressourcerne bliver færre, og vi oplever en tendens til, at der må spares på flere og flere områder. Velfærdslaget bliver om jeg så må sige lidt tyndere.
Også her spiller den frivillige indsats en rolle. Et meget konkret eksempel er, når en gruppe forældre vælger at hjælpe den lokale børnehave med at flytte til en ny adresse det giver ny luft til at børnehaven kan løfte lidt flere af sine kerneopgaver. I Thisted Kommune kender vi i den grad til et tæt samarbejde mellem offentlige og frivillige kræfter. Lad mig nævne et par eksempler, som handler om, at dette samarbejde har skabt ny udvikling og nye måder at gribe tingene an på. Eksemplerne illustrerer, at samarbejde mellem offentlige og frivillige aktører ikke kun handler om indsatser på det sociale område: Eksemplet Vestervig: - Borgerne i Vestervig ytrede gennem håndværker/borgerforening og byfornyelsesselskab ønske om byfornyelse og nye tider i byen. - Thisted Kommune bakker op og hjælper i gang ift. jura og procedurer for opkøb af ejendomme, nedrivning af nedslidte huse samt ift. økonomi, tvangsauktioner m.m. - Byens udvikling er nu gennem et langt samarbejde vendt, og nye tilflytterfamilier er kommet til. - Vestervig er nu kåret til Årets Landsby 2013.
Eksemplet Cold Hawaii og World Cup i surfing: - Udgangspunktet var en frivillig interesse for udviklingen af en masterplan, der kunne strukturere surfermiljøet og udnytte potentialerne i surfingen. - Thisted Kommune bakkede processen op - Et element i udviklingsplanen blev afviklingen af en årlig afdeling af World Cup en. - Thisted Kommune har nu været hovedsponsor herfor gennem 4 år. - I dag står vi med et nyt image og styrket bosætning i området ja, Cold Hawaii er endda udråbt til at rumme et af landets største vækstpotentialer på turismeområdet. - Der er flyttet mange nye borgere og mange unge familier til. Flere dynamiske og kreative erhverv og kontorfællesskaber er fulgt i kølvandet. Et tredje eksempel er VM for H-både, afholdt i Thisted i år: - Den lokale Sejlklub tilkæmpede sig stævnet foran Århus og København. - Thisted Kommune bakkede op med økonomi, logistik og praktisk gennemførelse af diverse forberedelser. - Stævnet blev en succes, og har matchet vores kommunes image og strategi, og har bidraget med ny synlighed for kommunen.
De nævnte eksempler er egentlig udtryk for et bottom upsamarbejde, hvor laget af frivillige spiller idéer og løsningsmuligheder på banen, som kommunen griber, understøtter og videreudvikler. Omvendt kan vi som offentlige aktører jo også forsøge at anspore de frivillige til at gøre konkrete indsatser; men mit indtryk er, at bottom up-måden at gøre det på skaber rigtigt gode resultater og ikke mindst et stort lokalt ejerskab. Som jeg ser det, er det måske ét muligt tema for dagens workshop-drøftelser: Hvordan fordeles rollerne, og hvordan opnås det bedste samspil? Og så har vi selvfølgelig udfordringen omkring, at der nok fortsat er en tendens til, at det er de ressourcestærke, der præger processerne mest.
Uanset hvilket tema, I finder interesse i at debattere, bliver der jo i dag rig mulighed for at påbegynde drøftelserne om, hvordan vi i Nordjylland vil arbejde for at virkeliggøre frivilligcharterets hensigter. På de indlagte workshops får I tid til at tage den dialog. Inden vi går videre til næste programpunkt, vil jeg gerne sige tak til alle, som har været involverede i tilblivelsen af charteret. En tak skal også lyde til alle jer, som nu vil være med til at rulle charteret ud i virkeligheden. Og tak til Dansk Ungdoms Fællesråd og Frivilligrådet for jeres engagement i afviklingen af dialogmøderne. Jeg håber og tror på en spændende dag, hvor vi tager et første skridt i retningen af at virkeliggøre charterets intentioner. Tak for ordet og god arbejdslyst, når I senere deltager i de planlagte workshops.