14. JUNI 2012 DOM OM GROV UAGTSOMHED VED ILDSPÅSÆTTELSE Under en fest ville en ung beruset mand hjælpe den pige, der holdt festen, med at tænde op i en udendørs pejs. Han hældte væske fra en dunk, der viste sig at indeholde benzin, over nogle glødende pinde i pejsen. Ved kraftig flammedannelse kastede han i panik dunken fra sig, hvorved en voldsom brand opstod. Der var ikke handlet groft uagtsomt og det forsikringsselskab, som havde dækket det nedbrændte hus med indbo, kunne ikke opnå regres. Retten i Lyngby har i dom afsagt den 4. juni 2012 behandlet spørgsmålet om grov uagtsomhed i en interessant sag. Den 16-årige A var sammen med andre unge mennesker inviteret til fest hos en jævnaldrende pige B. Omkring kl. 23 forsøgte B sammen med en veninde at tænde op i en udendørs pejs, idet de uden større held forsøgte at få ild i nogle pinde, som de lagde ind i pejsen. A, som på dette tidspunkt var temmelig beruset, ville hjælpe B med at tænde op i pejsen. Han tog en dunk, som stod ved pejsen ved siden af B, og som han formodede indeholdt en slags tændvæske, og hældte væsken ind i pejsen. Herved opstod kraftig flammedannelse og der gik ild i såvel dunken som A s tøj. I panik kastede A dunken fra sig, mens han forsøgte at slukke ilden i sit tøj. Dunken landede så uheldigt, at der gik ild i huset. Brandvæsenet tog i første omgang ikke de unge menneskers alarmopkald alvorligt og da det endelig lykkedes at få brandvæsenet til at rykke ud, var det for sent at redde huset. Forsikringsselskabet F afholdt store udgifter til dækning af det nedbrændte hus og indboet, som tillige gik tabt. F gjorde herefter regres over for A med påstand om, at A havde forvoldt branden ved grov uagtsomhed og derfor var erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1.
2/3 14. JUNI 2012 F udtog stævning mod A med påstand om betaling af 4 mio. kr. F gjorde bl.a. gældende, at A var klar over, at den væske, han hældte i pejsen, var en brandbar væske. Han var ligeledes klar over, at der i hvert fald var gløder (måske mindre flammer) i pejsen. Ud fra en objektiv betragtning måtte det ifølge F anses som indlysende for A, at hans handling derfor medførte en nærliggende fare for brand. A anførte, at i de tilfælde, hvor domstolene har statueret grov uagtsomhed for brandskader, har der sædvanligvis været tale om brand, der er opstået som følge af hensynsløs omgang med åben ild og/eller brandbare væsker, og handlinger foretaget i kådhed og uden noget fornuftigt formål. Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor A ubestridt havde et fornuftigt formål med den handling, der medførte branden, idet A ville hjælpe B og hendes veninde med at antænde de pinde, som de gennem nogen tid forgæves havde forsøgt at få til at brænde i pejsen. Det forhold, at A udførte sit forsøg på at tænde op i pejsen på en klodset og uhensigtsmæssig måde, var nok uagtsomt; men ikke groft uagtsomt i erstatningsansvarslovens forstand. At A i panik kastede den brændende dunk fra sig, da der også var gået ild i ham selv, hvilket forårsagede branden, var en reflekshandling, som ikke kunne anses som uagtsom; endsige groft uagtsom. Det forhold, at der var tale om en udendørs pejs, gjorde det tillige mindre indlysende, at der kunne opstå brand i huset ved optænding. Når B, der boede i huset og var nærmest til at kende forholdene, selv stod med den pågældende dunk, da hun forsøgte at tænde de pinde, der lå inde i pejsen, havde A ikke særlig anledning til at forvente, at det var uforsvarligt at anvende væsken i dunken til optænding. Efter at A havde fremført en række indsigelser til F s erstatningsopgørelse, nedsatte F kort tid før hovedforhandlingen erstatningskravet til ca. 2,1 mio. kr. A gjorde gældende, at der i relation til sagsomkostninger måtte tages hensyn til, at retssagen frem til hovedforhandlingen havde vedrørt et langt højere beløb. A forklarede i retten, at han ikke var bekendt med, at dunken indeholdt benzin. Han formodede derimod, at der var tale om en form for tændvæske. B forklarede som vidne i retten, at hun og veninden havde taget en gren og stukket den ned i benzindunken, hvorefter de satte ild til pinden og lagde den ind i pejsen. Da dette ikke lykkedes, ville A hjælpe dem med at tænde op. Ved afgørelse af sagen lagde retten vægt på formålet med A s handling; herunder at han formodede, at der var tale om en form for tændvæske. Retten lagde endvidere vægt på, at B, der boede i huset, et øjeblik før havde anvendt væsken fra dunken til at forsøge at tænde op i pejsen. Tillige henset til, at der var tale om en udendørs muret pejs, fandt retten ikke, at A havde udført en handling, der indebar en så indlysende fare for den indtrufne skade, at A s adfærd kunne anses som groft uagtsomt, jf. erstatningsansvarslovens 19. A blev derfor frifundet for F s erstatningskrav. F blev dømt til at betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til A, idet retten herved bl.a. lagde vægt på, at sagen oprindeligt var anlagt med påstand om betaling af et væsentligt højere beløb. F var under retssagen repræsenteret af advokat Morten Erritzøe Christensen, mens A var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK
3/3 14. JUNI 2012 Kommentar: Selv om det sjældent nævnes direkte i dommenes præmisser, viser retspraksis og ankenævnspraksis, at der navnlig statueres grov uagtsomhed ved ildspåsættelse i situationer, hvor skadevolder ikke har noget fornuftigt formål med sin omgang med åben ild; men derimod handler i kådhed el.lign. Der er typisk tale om drengestreger, hvor man leger med ild. Den seneste højesteretsdom herom, UfR 2010.2530 H, viser, at man selv i sådanne situationer er tilbageholdende med at statuere, at den udviste uagtsomhed har været grov med de konsekvenser, der følger af erstatningsansvarslovens 19. er formålet med den pågældende handling et af de væsentlige elementer, der kan indgå i uagtsomhedsvurderingen. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. I en situation som den foreliggende, hvor skadevolder isoleret set havde et fornuftigt formål med sin anvendelse af åben ild han ville hjælpe værtinden med at tænde op i en pejs skal der meget til, før det har været indlysende for skadevolder, at der var nærliggende fare for at det, der med et forsikringsmæssigt udtryk skulle have været en nytteild, ville udvikle sig til en brand (ildløs). MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Når værtinden selv var gået i gang med at tænde op i den åbne pejs, der befandt sig udendørs, og i den anledning selv stod med dunken med den brandbare væske, var det ikke indlysende for gæsten A, at huset kunne brænde ned, fordi han ved anvendelse af væske fra dunken ville hjælpe med at tænde op i den udendørs pejs. I den forbindelse har det næppe haft afgørende betydning, at A havde fået en del at drikke på det tidspunkt, hvor han ville hjælpe B med optændingen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her: Dommen illustrerer, at når brand opstår ved klodset eller uhensigtsmæssig omgang med åben ild, For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TEL 33 11 45 45 WWW.NNLAW.DK