Det lokale uddannelsesudvalg for Entreprenør- og landbrugsmaskiner Mødereferat: Det lokale uddannelsesudvalg for Entreprenør- og landbrugsmaskiner. Tidspunkt: Aars, den 8. juni 2016, kl. 10.00 14.00. Sted: Østre Boulevard 10, 9600 Aars M2. Udvalgsmedlemmer: Formand Jens Andersen DS håndværk og industri Næstformand Flemming Nielsen Dansk Metal Mikkel Bach Dansk Metal Jens Åge Jensen Dansk maskinhandlerforening Carsten Sørensen Dansk Metal Michael Larsen Dansk Industri Afbud: Tina Elkjær Jobcenter Vesthimmerland Ledelses- og medarbejderrepræsentanter: UB Ulf Givskov Bender Uddannelseschef PA Per Stig Andersen Uddannelseschef DOCA Dorte Camin Referant Referat sendt til: Udvalgets medlemmer m.fl.
Referat 1. Godkendelse af dagsordenen. Godkendt uden bemærkninger. 2. Referater: Sidste møde den 2. december 2015. Godkendt uden bemærkninger. 3. og 4. Orientering om igangværende aktiviteter og drøftelse af fremtidige aktiviteter. Per Stig Andersen (PA) deltog på mødet og vil gerne deltage fremover, da han bl.a. har grundforløb (GF) til Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen (ELM). UB: orienterede om følgende: I dag har en klasse ca. 35 lektioner om ugen, men i 2012/2013 var der kun 33,5 lektioner. Lektionerne har været stigende, men denne udvikling vil ikke fortsætte, da der ikke er mulighed for flere lektioner pr. uge. Fravær hos ELM var på 0,7 % i 2010 og i 2015/2016 er den på 1,2 %. Generelt er vores fravær en del lavere end landsgennemsnittet. Det lave fravær kan bl.a. skyldes, at eleverne føler sig mere klar til at gennemfører en uddannelse, når de er på et hovedforløb (HF). Udbudsrunden: - Den er ikke helt afsluttet. Det er kun os der har søgt om ELM som HF. Fra 2017 er det derfor fortsat kun os der vil udbyde hovedforløb på denne uddannelse. - Der er flere der har budt ind på GF 2, det er bl.a. nogle jyske skoler og en skole på Bornholm. Der er fordele og ulemper ved at andre end os også udbyder GF 2. - Hvis de andre skoler får GF 2, så skal vi indgå samarbejdsaftaler med dem, så vi kan sikre, at det de laver, lever op til kravene for af komme videre på HF. Selv om vi skal føre tilsyn med skolerne, så har vi ingen sanktionsmuligheder, andet end at underrette ministeriet. - PA: De skoler der har GF 2, vil sikkert samlæse med elever fra andre linjer, da de ellers ikke har råd til at have eleverne, så derfor er uddannelsen mindre målrettet. Rekruttering: - 4 færre hold i 2016 ud af 10. Det betyder, at der om et par år er en del færre der er færdigudlært. Vi er på ca. 100 elever, men burde være på ca. 175. - Lidt over 5% ledighed et år efter afsluttet uddannelse. Hvis behovet for nyuddannet er det samme om 2-3 år, vil det være ekstra svært at finde nye svende til virksomhederne. LUU tror ikke, at behovet vil blive mindre, da der også er mange ældre svende, som løbende skal skiftes ud. - Mange henvendelser om rekrutteringsudfordringer. Får vi ikke vendt optaget, så vil det også få konsekvenser for branchen på sigt, så vi skal helt sikkert have fokus på at rekruttere flere. PA: Nogle organisationer skal presse kommunerne, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsen. Der er markant forskel på Nordjyllands og Nordsjællands kendskab til uddannelsen. 2.
Vi skal ud og ramme folkeskolerne, for vælger vi at vente med rekruttering til de kommer på GF 1, så vil vi kæmpe om de samme elever med andre tekniske uddannelser, for eleverne der går på GF 1, har ved dette valg, ofte taget en beslutning om hvilken uddannelsesvej de vil gå. Især Sjælland har udfordringer med at finde lærlinge og svende til primært entreprenørmaskinmekaniker. EUX-uddannelsen kan helt sikkert være med til rekruttere flere til uddannelsen, men mange af dem vil efterfølgende nok også læse videre. - Mikkel: Vi halter bagud i forhold til andre brancher, da vi bl.a. ikke har skabt mulighed for, at man kan gennemføre en videreuddannelse på løn. Mange vælger nok også at skifte job efter 12-15 år, hvor de har fået familie, men pga. sæsonudsving kan folk/familier ikke holde til det. - Flemming: Man hører ofte, at lærlinge synes det er svært at finde en læreplads, hvilket ofte kan betyde, at lærlingene vælger at gå andre veje. Virksomhederne har pga. nedgang valgt at holde lidt igen med at ansætte lærlinge. - Jens Andersen: De virksomheder der har haft dårlige oplevelser gider ikke have lærlinge, hvilket er et problem nu. - Jens Åge Jensen: Det er en rigtig god idé, at få fat på eleverne fra folkeskolen. - PA: Som det ser ud nu, så ser det desværre ikke bedre ud med optaget til uddannelsen for efteråret. Man bør måske overveje, at man allerede indgår en aftale med en lærling mens de er på GF 2. - UB: Vi skal have fortalt den gode historie. Du skal nok få den uddannelse du har brug for. Du skal nok få en praktikplads. Vi skal påvirke de unge fra midt i efteråret til det efterfølgende forår. Vi skal have nogle ud i klasserne (folkeskolen), hvor de kan orientere om uddannelsen. Vi skal have lavet noget materiale, som kan deles ud. Vi skal påvirke de lokale erhvervsskoler, der har GF 1, da de har nogle døre de kan åbne, som vi ikke kan. Vi skal også have fat i kommunerne. Vi kan f.eks. lave en geografisk indsats på Sjælland, hvor der er størst mangel. Efterfølgende må vi så prøve at måle, for at se om det giver noget. - Jens Åge Jensen: Vi skal have medierne med, så vi kan få fat på flere lærlinge. - UB: Vi skal ramme forældrene og de unge, så flere forskellige typer medier, skal helt sikkert anvendes. Vi skal sammensætte en lang række forskellige elementer, så vi kan ramme alle. Aviser, reklamefilm, facebook m.m. - Jens Andersen: Vi skal have rekrutteret nu og vi skal derfor nok koncentrere os om de kendte områder. - PA: Vi har et samarbejde med folkeskolerne i f.m. brobygning, hvilket er opadgående. Vi mangler stadig at få et samarbejde op at køre med 10-klasse centrene. - UB: Det er nok nærmere 50 forskellige indsatser i stedet for én, som vi skal have gang i. Alle i branchen bakker op om det. Så vi mangler faktisk kun at finde ud af, hvem der skal være tovholder er det os? Det er ikke uddannelsen vi skal ændre på, men kendskabet til uddannelsen. - Jens Andersen: Flowet skal blive større. Vi har altid mulighed for at lade eleverne stoppe som materielmekaniker. - PA: Personvognsmekanikeruddannelsen er styrtdykket, så det er ikke kun os, der har problemer. - UB: Skal vi justere vores kapacitet ned med 40%, så gør vi det, men det giver ingen mening, da behovet er højere måske endda 10-15% højere end det vi ellers leverer. - Jens Åge Jensen: Hvor store er de årgange vi kan rekruttere fra? Hvis de er små, så er det svære at rekruttere flere elever. - UB: Så må vi ud og kigge på andre målgrupper. - Jens Andersen: Da vi har fri bevægelighed i EU, så skal vi måske overveje at tilbyde vores uddannelse til andre uden for landets grænser. - PA: Der er skoler der samarbejder med store virksomheder (Dansk supermarked). Der er godt nok forskel på at være en branche og en virksomhed, men måske kan 3.
man indgå et sådan samarbejde hos os. Samarbejdet skal så allerede starte fra GF 1. - Jens Åge Jensen: Vi kan sælge uddannelsen på, at man kan gå på skole, hvor man får mad og logi, uden selv at skulle betale for det. - UB: Flere virksomheder kan ikke overskue at de selv skal rekruttere. De synes det er besværligt at lave et opslag. Hvis andre løser denne opgave for dem, så kan man måske få flere virksomheder til at tage flere lærlinge. VI skal tage denne udfordring meget seriøst. Lige efter sommerferien vil vi indkalde relevante partner til et møde, hvor emnet er; Fokus på rekruttering. - Asger Andersen (AA): Vi har fået 30 nye lærepladser godkendt (entreprenør) siden 1. august 2015. Vi får flere virksomheder godkendt, men indtaget er for lille. Gennemgang af udviklingen af optage til uddannelsen er medsendt. Input til justering af uddannelsesordning: - Effektivisering og forventede taxameterbesparelser, 2% pr. år, samlet 8%. - For ELM vil det i princippet betyde at vi skal effektivisere med 2 stillinger, eller 2 elever mere i klasserne. - Forslag til mere flydende klasser/undervisning, skal HF være på 5 uger eller skal de opdeles i moduler? - I dag kan vi på trin 1 have 18 elever i klasserne og på trin 2 kan vi kun have 15. - EUX-modellen: Forslag til ændringer, evt. studieforberedende år. Først skal eleverne tage alle fag på gymnasiet lige efter GF. Det betyder, at de er på skolebænken i 2 år, hvorefter de så går videre på HF/ude i virksomheden. Efterfølgende vil de så tage HF på samme måde som alle andre EUD. Der er fordele og ulemper ved begge dele. LUU synes helt sikkert, at den nye måde er den bedste, men eleverne vil nok ikke se det på samme måde. UB: Der kan tænkes flere modeller. Når vi sidder her om et år, så kan vi komme med forslag til en ny model for EUX. - Materielmekanikere er kraftig stigning. Flere og flere går op til materielmekanikere - prøven. - Evt. forlængelse af uddannelsen (ekstra hovedforløb), så vi kan løfte grundniveauet tilstrækkeligt, da de er meget udfordret i dag. F.eks. har de svært ved at nå ordentlig til bunds i høstmaskiner. Det er en stor opgave at få eleverne klædt på og ofte er der ikke tid nok til, at de kan komme ned i dybden. LUU synes det lyder som en god idé. - AA: Hvis en virksomhed ikke er faglig brede, hvilket betyder, at eleven ikke kan blive uddannet ordentligt, så kan man få praktikcenteret til at løfte opgaven. Hvis en virksomhed er godkendt, men rent faktisk ikke kan løfte opgaven, så bør de kun have en begrænset godkendelse, og andre kan så hjælpe med resten at uddannelsen. Projekter: - Virksomhedssamarbejde i Vesthimmerland og region Nordjylland. Fokus på internationalisering og globalisering. Projektet har en varighed på 3 år. - Tanzania. Vi skal hjælpe en teknisk skole med at blive bedre til at uddanne på større maskiner. - Have/Park. Vi har fokus på det og prøver at få stablet noget på benene. Lige nu er vi i gang med en analyse af området. - Kran: Vi skal prøve at få flere praktikpladser på dette område. Kan vi ikke få nok lærlinge, så vi kan få mindst et hold om året op at stå, så vil anbefalingen herfra være, at vi ikke skal udbyde denne uddannelse på denne måde mere. På sigt skal vi måske også kigge på lift og landbrugssmede. - Jens Andersen: Har hørt om det der hedder en robotmekaniker, så måske det er en uddannelse vi skal til at kigge på, da montørerne i dag kommer fra udlandet. 4.
- AAr vil prøve at tage kontakt til lastvognsværkstederne, da det er her, hvor kranlærlinge ofte er. På denne måde håber han, at han kan få nogle flere aftaler på plads. 5. Evaluering af uddannelsen, evt. input til ændringer. AA: Der er en voldsom strukturudvikling i gang. Hvordan kommer det til at påvirke uddannelsen fremadrettet? Kan vi være på forkant med udviklingen, så ville det være et stort plus. UB: Hvis den model der er lagt ud, hvor man taler om få centre og mange udekørende med arbejdere, så vil det helt sikkert give en udfordring. AA: Man bør måske stille et regnestykke op, så man kan se, hvad det koster at uddanne en lærling, så det bliver mere synligt. F.eks., så vil en kunde kun betale lønnen for en svend og ikke for en lærling, så det er for dyrt at sende lærlingen med ud på job, hvilket betyder, at lærlingen så kun kommer til at gå på værkstedet. Jens Åge Jensen: Er overbevist om, at uanset hvad, så vil lærlingene stadig være der. UB: Vores fundament skal være bredt og stabilt nok, så uddannelsen er optimal. 6. Eventuelt. UB: Opfordrede LUU til at køre ud på Industrivej og se, hvordan Praktikcenteret er oprettet. Sammensætningen af LUU skal vi måske kigge på i fremtiden, da Dansk byggeri er vokset meget. Fortsætter denne udvikling, så skal de med ved ELM LUU. 7. Frokost og efterfølgende besøg hos 7ent0114 i L3 (NJ). Drøftelse af rekruttering. Her foreslog eleverne at de evt. kunne tage ud og rekruttere, og desuden blev det 40 uger lange grundforløb nævnt som en barriere for mange. Elever er ellers godt tilpas med uddannelsen og skolen, lærerne fik stor ros. 1. 2. 3. Punkter til næste møde den 7. december 2016. Med venlig hilsen Ulf Givskov Bender uddannelseschef 5.