Kommunenotat Struer Kommune 2015
Befolkning og arbejdsmarked Struer Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Struer Kommune stabiliserede beskæftigelsen sig i perioden 2009/2010 og efterfølgende faldt ledigheden også, og nogle brancher har i dag et meget lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Struer Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Struer Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 21.439 personer i Struer Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at falde til 19.239 personer i 2040. I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige samt 19-65 årige forventes at falde med henholdsvis 21 pct. og 24 pct., mens aldersgruppen 66 år+ forventes af stige fra de nuværende 4.493 til 6.244 i 2040 svarende til en stigning på 39 pct. Det betyder samtidig, at de 19-65 åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 56,8 pct. til 48,0 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de 19-65 åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i 2040. Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Struer Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 40 pct. og 30 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service ligeledes beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for offentlig service er lavere i Struer Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget inden for bygge og anlæg i Struer Kommune. Det gælder således for 10 pct. mod 6 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding er ligeledes højere i Struer Kommune, hvor 6 pct. er beskæftiget inden for denne branche, mens de tilsvarende tal for Region Midtjylland er 4 pct. Beskæftigelsesandelen inden for industri samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. 2
Brancheudvikling I 2013 var der 8.817 arbejdspladser i Struer Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 10.701. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 18 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Struer Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede mange arbejdspladser fra 2008 til 2009. I Struer Kommune har der i den efterfølgende periode fra 2009-2013, været et fald i antallet af arbejdspladser, hvilket også gør sig gældende for Region Midtjylland. Dog er der på regionalt niveau en svag stigning fra 2012 til 2013, som ikke genfindes i Struer Kommune, hvor der i samme periode var et fald. Antal arbejdspladser i Struer fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2013 Struer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 560 522 524 538 539 546-14 -3% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2443 1986 1812 1570 1578 1201-1.242-51% -22% Bygge og anlæg 919 839 787 702 767 858-61 -7% -17% Handel og transport mv. 2134 2004 2046 2011 1983 2001-133 -6% -5% Information og kommunikation 146 135 135 123 134 137-9 -6% 3% Finansiering og forsikring 162 142 146 135 119 112-50 -31% -13% Ejendomshandel og udlejning 110 129 107 121 128 133 23 21% 11% Erhvervsservice 1290 1214 1086 1195 1170 1149-141 -11% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 2608 2636 2684 2572 2467 2408-200 -8% 2% Kultur, fritid og anden service 295 338 312 312 290 261-34 -12% 2% Uoplyst aktivitet 34 20 17 13 17 11-23 -68% -46% I alt 10.701 9.965 9.656 9.292 9.192 8.817-1.884-18% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed at arbejdspladser er gået tabt med 1.242 mistede arbejdspladser, hvilket svarer til at halvdelen af arbejdspladserne inden for denne branche er forsvundet. Den største procentvise nedgang i beskæftigelse er imidlertid inden for uoplyst aktivitet, hvor der har været en tilbagegang på 68 pct. Der er dog en enkelt branche, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008-2013. Dette er inden for ejendomshandel og udlejning, hvor der har været en fremgang på 21 pct. svarende til 23 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der 4.090 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 42 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Struer Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt handel og transport. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Struer fordelt på brancher. 2013 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Struer Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 543 81 78 546 15% 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1.980 432 1.211 1.201 36% 61% Bygge og anlæg 708 365 215 858 43% 30% Handel og transport mv. 2.116 675 790 2.001 34% 37% Information og kommunikation 178 35 76 137 26% 43% Finansiering og forsikring 149 33 70 112 29% 47% Ejendomshandel og udlejning 155 14 36 133 11% 23% Erhvervsservice 916 486 253 1.149 42% 28% Offentlig administration, undervisning og sundhed 2.710 925 1.227 2.408 38% 45% Kultur, fritid og anden service 326 61 126 261 23% 39% Uoplyst aktivitet 19-8 11 0% 42% I alt 9.800 3.107 4.090 8.817 35% 42% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3
Samtidig er der 3.107 af de ansatte på arbejdspladserne i Struer Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 35 pct. af arbejdspladserne i Struer Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport, ejendomsservice samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Struer Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod 2013. Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt de med arbejdssted i kommunen faldet mere end de med bopæl i kommunen. Beskæftigelsen blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen er således faldet med 17 pct., mens beskæftigelsen blandt personer med bopæl i kommunen er faldet med 15 pct. Faldende ledighed I Struer Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af 2008. I perioden februar 2010 til februar 2013 lå ledigheden næsten konstant på 7,5 pct. i vinterhalvåret, hvilket er højere end Region Midtjyllands maksimum på 6,3 pct. i februar 2010. Fra starten af 2013 og frem mod 2015 er ledigheden imidlertid faldet markant i Struer Kommune. I april 2015 var ledigheden i Struer Kommune således på 4,6 pct., mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4
I absolutte tal var der 435 ledige i Struer Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvor der er 122 ledige svarende til en ledighedsprocent på 8,2 pct. Den højeste ledighedsprocent findes imidlertid blandt medlemmer af Fødevareforbundet (NNF), som ligger på 10,0 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er Journalistik, Kommunikation og Sprog, medlemmer af Byggefagenes a-kasse samt Økonomer (CA). Endvidere er gruppen af ikkeforsikrede relativt stor med 64 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder Funktionærer og Servicefag, Ledere samt Danske Sundhedsorganisationer (DSA) som alle har en ledighedsprocent på under 2 pct. Derudover har Lærere (DLF-A) under 1 pct. ledighed i Struer Kommune. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Struer Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet markant fra 181 langtidsledige i januar 2013 til 87 i december 2014. Et fald på 52 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Struer Kommune er størst blandt de 25-29 årige samt aldersgruppen 45-54 år. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og 5
sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en svag stigning fra januar 2012 til februar 2015. 6
Personer på offentlig forsørgelse I Struer Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Midtjylland, men det seneste år har antallet været faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Struer Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Struer Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Struer Kommune er højere end det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Struer Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 3.277 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Struer Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 4 pct. til 3.156 svarende til 22,8 pct. af kommunens 16-66 årige. Til sammenligning var antallet i regionen faldet med 3 pct. Andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser i Struer Kommune, er dermed over regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 2013 - dec. 2014. Struer Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 3.277 23,7 3.156 22,8-121 -4% -3% A-dagpenge 392 2,8 305 2,2-87 -22% -12% Særlig uddannelsesydelse 41 0,3..... Arbejdsmarkedsydelse.. 32 0,2... Kontanthjælp 501 3,6 360 2,6-141 -28% -34% Uddannelseshjælp 166 1,2 135 1,0-31 -19% -3% Revalidering 39 0,3 26 0,2-13 -33% -13% Forrevalidering...... -16% Sygedagpenge 314 2,3 307 2,2-7 -2% -3% Jobafklaringsforløb.. 28 0,2... Ressourceforløb 6 0,0 51 0,4 45 750% 302% Ledighedsydelse 65 0,5 73 0,5 8 12% -3% Fleksjob 269 1,9 283 2,0 14 5% 8% Førtidspension 1.020 7,4 978 7,1-42 -4% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 2014 - dec. 2014 Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af kontanthjælp. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordning og ledighedsydelse, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af personer i revalidering faldet markant, ligesom antallet af modtagere af dagpenge og uddannelseshjælp er faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig ligeledes gældende på regionalt niveau. 7
A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod juli samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden augustoktober 2014 stiger antallet af a- dagpengemodtagere, hvorefter det stabiliseres. Samme mønster genfindes i øvrigt på regionalt niveau, dog gælder det ikke stigningen i antallet af a-dagpengemodtagere i perioden august-oktober 2014. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse stiger frem mod november 2013, hvor 43 personer er modtagere af ydelsen. Herefter falder antallet i takt med, at antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse stiger, og i december 2014 er 32 personer modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 590 personer i januar 2013 til 337 personer i december 2014 svarende til et fald på 43 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 536 kontanthjælpsmodtagere i Struer Kommune, mens der i december samme år var 501. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 344 personer, mens 166 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger efterfølgende med 5 pct. frem mod april 2015, hvor 362 personer modtager kontanthjælp. Omvendt er der for modtagere af uddannelseshjælp et fald på 13 pct. i samme periode, så der i april 2015 er 145 modtagere af uddannelseshjælp i Struer Kommune. Samlet set er der i april 2015 507 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til et fald på 1 pct. siden januar 2014. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8
Kontanthjælp - visitation Af de 362 kontanthjælpsmodtagere i Struer Kommune, april 2015, er 14 pct. visiteret jobparate, mens 86 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er dermed lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Struer Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 7 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 145 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 25 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er markant højere end både det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet på 7 pct. 37 pct. er visiteret uddannelsesparat i Struer Kommune, hvilket ligeledes er højere end det regionale gennemsnit på 31 pct. Omvendt er gruppen af aktivitetsparate relativt mindre i Struer Kommune med 39 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Struer Kommune er meget lig den regionale og nationale fordeling. Således er 19 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, mellem 16-19 år mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. 51 pct. er i aldersgruppen 20-24 år, mens det tilsvarende for regionen og på landsplan er 50 pct. Den ældste gruppe, de 25-29 årige udgør 30 pct. i Struer Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 9
Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 2,6 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 2014 8,4 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 343 personer i januar 2013 til 265 i marts 2015. Procentuelt et fald på 23 pct., hvilket er højere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Struer Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er de største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorierne match 2: indsatsklar (-66 pct.) og match 3: midlertidig passiv (-53 pct.). I kategorien match 1: jobklar er der blevet 38 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar-december 2014 er antallet af personer på revalidering forholdsvis stabilt, hvorefter det falder frem mod marts 2015 fra 39 til 25. Antallet af personer på forrevalidering ligger i hele perioden på mellem 0-1 person. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 66. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 42 borgere i jobafklaringsforløb. 10
Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 31 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 10 pct. i Struer Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 39 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Struer Kommune ses et fald i tilgangen til førtidspension fra maj 2012 frem mod marts 2014. Samlet set falder tilgangen i Struer Kommune med 81 pct. i perioden. I Region Midtjylland er der ligeledes sket et fald i tilgangen til førtidspension, men først efter januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Fra januar 2013 til april 2014 falder tilgangen således med 62 pct. i regionen. Struer Kommune skiller sig således ud fra resten af regionen, idet der i Struer Kommune har været et fald i tilgangen til førtidspension siden maj 2012, længe før førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft. Fra marts 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Struer Kommune stiger tilgangen med 24 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 er på 24 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Struer Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 65 pct., mens det for borgere under 40 år er på 81 pct. Struer Kommune har således begrænset adgangen 11
til førtidspension for borgere under 40 år i større omfang, end i regionen i øvrigt. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 35,9 pct. af virksomhederne i Struer Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 30,1 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Struer, og 13,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Struer Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Struer Kommune er højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 39,9 pct. af de langtidsforsørgede i Struer Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er markant højere i Struer Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring 220.000. Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til 2008. Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca. 20.000 personer til et niveau omkring 200.000. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 2008 har ligget over 200.000 og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Dette betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RARområderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 1990 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 2008, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13
Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008-2013 mistede Vestjylland 19.880 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme 18.659. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 6.197 individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 15.812 personer. Endelig er udviklingen i perioden 2012-2013 isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 2012-2013, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 2012-2013 er den samme som for perioden 2008-2013. Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i 2012-2013 vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14