Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Kommune 215

2 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald i borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at udfordringen med at modvirke afgang i arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen ikke er blevet mindre. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Kommune. Fremskrevet stiger befolkningstallet i Kommune, men fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det tydeligt, at det især er de over 66-årige, der står for stigningen. Fra 215 til 24 forventes der at ske et fald i både aldersgruppen -18 årige samt årige på hhv. -3 og -9 pct. Derimod forventes aldersgruppen over 66 år at stige med 53 pct. Fra 8.92 personer i 215 til personer i 24. Sagt på en anden måde forventes andelen af de årige at falde fra 56,4 pct. af befolkningen til kun at udgøre 48,5 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 6% 4% 13% 14% 1% 1% 8% Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Kommune 58,7% 56,4% 55,% 51,9% 48,5% år år år Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 Brancher fordelt på hovedområder, 213, Kommune og Region Midtjylland Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 Forsyning og renovation 6% 38% 4% pct. af de der er beskæftigede i Kommune er beskæftiget inden for privat service. Ligeledes er 35 pct. beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv. Begge er en lidt lavere andel end i resten af regionen. Omvendt ligger andelen af beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri større end i resten af Midtjylland. 6 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden for denne branche. Tilsvarende ligger andel af beskæftigede inden for bygge- og anlæg også højere end i resten af regionen, nemlig 8 pct. 35% 36% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Region Midtjylland 2

3 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Færre arbejdspladser de seneste år I 213, var der arbejdspladser i. Siden 28 er der sket et fald på arbejdspladser (-9 pct.). Faldet er sket inden for stort set alle brancher med undtagelse af information og kommunikation samt kultur, fritid og anden service. Antal arbejdspladser i fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Det største procentvise fald er inden for finansiering og forsikring, mens det største fald i antal arbejdspladser er sket inden for handel og transport. Sammenlignet med Midtjylland er der sket et lidt større fald i det samlede antal af arbejdspladser. Der har dog været en svag stigning fra 212 til 213. Høj pendling I 213 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 49% af de beskæftigede med bopæl i arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industri, råstof mv.. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i fordelt på brancher. 213 Andel arb.pladser besat med Andel beskæftigede som pendler ud af Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser indpendlere kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 15% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 56% Bygge og anlæg % 48% Handel og transport mv % 46% Information og kommunikation % 76% Finansiering og forsikring % 67% Ejendomshandel og udlejning % 42% Erhvervsservice % 51% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 53% Kultur, fritid og anden service % 41% Uoplyst aktivitet % 27% I alt % 49% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i, der er indpendlere. Det svarer til, at 31 pct. af arbejdspladserne i er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for branchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor 48 pct. er besat af indpendlere. Naturligt nok er pendlingen til og fra kendetegnet ved størst pendling mellem, Norddjurs, Aarhus samt øvrige nabokommuner. 3

4 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet, både blandt de beskæftigede med bopæl i samt de der arbejder i Kommune. Som tidligere nævnt er der flere der bor i og arbejder i andre kommuner, end der er personer, der arbejder i kommunen. Dvs. at kommunen er præget af pendling Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Beskæftigelsen var på sin højeste i 28 og Beskæftigede med bopæl i Beskæftigede med arbejdssted i Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA 1, RASA11, RASB1 og RASB11 er siden da faldet med ca. 2. personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på -13 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med godt 1.6 personer hvilket svarer til et fald på godt -8 pct. Faldende ledighed 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan Apr. 215, Kommune og Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Midtjylland Midtjylland 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, I april 215 var der 696 ledige i, svarende til en ledighed på 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Sammenlignet er ledighedsprocenten i Midtjylland på 4,1 pct. Sammenlignet med april 214, var ledighedsprocenten på 4,1 pct. Ledigheden er således faldet 9 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden faldet med 8 pct. i resten af Midtjylland. Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i er i april 215 medlemmer af 3F med 15 fuldtidsledige. 3 F og NNF har den højeste ledighed procent på 7,5 pct. Mange a-kasser i har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau Antal ledige fordelt på a-kasser i i april 214 og april 215. Laveste niveau har el-fagets a-kasse med en ledighedsprocent på,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215 4

5 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Gruppen af ikke-forsikrede er relativt stor i med i alt 77 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år dog faldet med 9 pct. Langtidsledighed Der er siden januar 213 sket et fald i langtidsledigheden både i og Region Midtjylland Udvikling i langtidsledighed Jan Dec Kommune og Region Midtjylland Midtjylland Midtjylland Der er i perioden sket et fald på 42 pct. i, tilsvarenden er der i resten af Midtjylland sket et fald på 32 pct. Andelen af langtidsledige i ligger under andelen i resten af Midtjylland. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper. Der har dog været et lidt større fald blandt langtidsledige over 5 å og blandt de 2-24 årige er der sket en lille stigning. 12 pct. af gruppen er i aldersgruppen år, 48 pct. i aldersgruppen 3-49 år og 4 pct. er 5 år eller derover. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan Feb Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret igennem hele perioden. Jobomsætning Stillinger på Jobnet Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 5

6 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har en andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 213 til december 214 er der sket et fald på 4 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Kommune Antal fuldtidspersoner den samlede udvikling i Midtjylland. Dec 213 Dec 214 Udvikling Fuldtidsp. i pct. af bef. Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. Udvikling Udvikling år år i antal i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 672 2, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 81,3 2,... Arbejdsmarkedsydelse.. 46,2... Kontanthjælp 81 3, 534 2, % -34% Uddannelseshjælp* 31 1, , -25-8% -3% Revalidering 168,6 158,6-1 -6% -13% Forrevalidering 2, % Sygedagpenge 712 2, , % -3% Jobafklaringsforløb.. 37,1... Ressourceforløb 23,1 44, % 32% Ledighedsydelse 186,7 172, % -3% Fleksjob 66 2,5 76 2,9 1 15% 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec. 214 Den største andel er på førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. Der er sket store fald i personer på a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Ligeledes er der sket et fald i personer på førtidspension. Omvendt er der sket en stigning i personer i fleksjob samt ressourceforløb. Udviklingen i følger A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 213 sket et fald i a-dagpengemodtagere. Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 213, hvor 81 personer modtager ydelsen. Omkring 5 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem 214. Samlet set er der i perioden sket et fald på 36 pct. Blandt personer på hhv. a- dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Der har været fald i antallet af a-dagpengemodtagere inden for alle aldersgrupper, med undtagelse af blandt de 6-64 årige, hvor der i perioden har været en Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan dec A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 6

7 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 stigning på 13 pct Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan apr. 215, Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der 833 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i. Der er 558 kontanthjælpsmodtagere og 275 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der sket en stigning på 17 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Midtjylland, hvor der har været en stigning på 11 pct. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kontanthjælp Ud af de 558 kontanthjælpsmodtagere i er der 83 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er en større andel end Midtjylland generelt og en noget større andel end i resten af landet. Ud af de 558 fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 13 pct. der er under 3 år svarende til 73 personer. Dvs. som har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til uddannelseshjælp. Ud af disse 73 personer er 9 pct. visiteret aktivitetsparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 53% 68% 74% 74% 77% 79% 79% 79% 8% 81% 82% 82% 82% 83% 84% 84% 85% 85% 85% 86% 88% 47% 32% 26% 26% 23% 21% 21% 21% 2% 19% 18% 18% 18% 17% 16% 16% 15% 15% 15% 14% 12% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr. 215 Jobparat Aktivitetsparat Uddannelseshjælp 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 56% Modtagere af uddannelsesydelse fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr % 39% 51% 48% 55% 67% 63% 61% 52% 6% 61% 56% 59% 56% 52% 62% 61% 64% 71% 69% 37% 16% 36% 41% 32% 21% 26% 29% 38% 31% 3% 36% 34% 37% 31% 34% 28% 25% 13% 12% 11% 11% 11% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 7% 7% 5% 5% 4% 3% 2% % 24% 44% 33% 29% 77% Ud af de 275 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 3 pct. visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Midtjylland ligger på 9 pct. 33 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er lidt mere end resten af Midtjylland, hvor 31 pct. er uddannelsesparate. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat 7

8 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Endelig er 64 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er en større andel end i resten af Midtjylland og en noget større andel end resten af landet. Den største andel af de unge findes i aldersgruppen 2-24 årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. har en lidt større andel af årige på uddannelseshjælp end i resten af regionen og på landsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i på 2,7 pct. Det ligger under gennemsnittet for regionen (3,5 pct.) og resten af landet (4,2 pct.). Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 6,4 pct. her ligger et stykke under både regionen og resten af landet hvor hhv. 9,7 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Midtjylland, sept , 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Uddannelse Beskæftigelse har oplevet et fald i unge på offentlige ydelser overordnet set er der sket et fald på -1 pct. i unge på offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlignet er der sket et fald på -4 pct. i resten af regionen. Sygedagpenge Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 215, Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet markant siden januar 213, der er sket et fald på -22 pct. hvilket svarer til 175 fuldtidspersoner. Det er et større fald end i regionen hvor faldet har været på -14 pct. Der er sket fald inden for alle visitationskategorier. Dog er der samtidig sket en stigning i kategorien uoplyst. 57 pct. af borgerne på sygedagpenge er kvinder, en lidt mindre andel end i resten af regionen. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er igennem de seneste år sket et fald i brugen af revalidering. Der er sket et fald på -22 pct. Hvilket svarer til 42 personer. Faldet matcher det fald der har været i hele regionen på -25 pct. 8

9 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft er der sket en stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Der er sket en konstant stigning og i marts var der 52 personer i ressourceforløb. Ligeledes er der med sygedagpengereformen giver mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb juli 214 er der også her sket en konstant stigning. I april 215 var der 73 personer i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 213 til marts 215 sket et fald i personer på ledighedsydelse. Faldet er på 16 pct. og svarer til 33 personer færre på ledighedsydelse. I resten af regionen er der sket et fald på -15 pct Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 215, Ligeledes er der sket et fald i personer på førtidspension. Der er tale om et fald på 7 pct. Og svarer til 133 færre modtagere af førtidspension. I Region Midtjylland har der samlet set været et fald på -9 pct. Der er derimod sket en stigning i personer i fleksjob på 23 pct. svarende til 142 personer. Det er noget mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Siden september 212 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension. Dog er udviklingen stagneret i løbet af 214, og hen mod 215 er der sket en lille stigning Tilgang til førtidspension. Jan apr Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar

10 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Udviklingen blandt de under 4-årige har været ret konstant frem til august 214, hvorefter der skete et markant fald i gruppen. Så stort et fald at der i en lang periode igennem 214 slet ikke var tilgang til førtidspension i aldersgruppen Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Kommune. Jan Apr. 215 For de over 4-årige skete udviklingen langt før. Allerede midt i 212 begyndte der at kunne anes et fald i tilgangen. En udvikling der fortsatte frem mod 1. kvartal 214, hvorefter der er sket en stigning i tilgangen til førtidspension Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar u. 4 o. 4 Alt i alt er der sket et fald på 91 pct. blandt aldersgruppen under 4 år og et fald på 6 pct. blandt aldersgruppen over 4 år. Dog er der fra maj 214 til april 215 sket en stigning på 32 pct. i tilgangen til førtidspension for borgere over 4 år. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 36,7 pct. af virksomhederne i et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 32,5 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i, og 11 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcenter. Det betyder, at Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Midtjylland. 3. kv ,7 35,9 35,2 35, 34,8 33,9 33,7 33, 32,8 32,4 32,2 31,9 31,5 3,9 3,8 3,5 29,8 29,1 28,6 27,5 Samarbejdsgraden i er højere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 214. har den højeste samarbejdsgrad i Midtjylland forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, samt den samlede samarbejdsgrad. 1

11 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 27 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden 198. Efter 27/28 faldt arbejdsstyrken frem mod 213 med ca. 15. personer til et niveau omkring 41.. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 11

12 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 12