1. årgang nr 8 oktober 2003
18 10 22 LEDER 5 BYGGERIET VISER HANDLEKRAFT Jens Klarskov mener, at Byggeriets Evaluerings Centers nye nøgletalssystem vil være til gavn for hele bygge- og anlægsbranchen. KORT OG GODT 6 NYHEDER OM BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TEMA Der er kommet øget fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen. 9 HOLD PÅ DE DYGTIGE MEDARBEJDERE 10 ENGAGEMENT PÅ GULVET STYRKER BUNDLINJEN 12 GIV MEDARBEJDERNE OPMÆRKSOMHED 13 PERSONALEPOLITIK BØR LAVES MED LUP 14 PENSIONEN SOM TRUMFKORT MENNESKER OG MENINGER 16 AMTSBESTYRELSER GODT FRA START Amtsformændene giver deres bud på, hvordan de første måneder med Dansk Byggeri er gået. 18 EN Ø MELLEM FORTID OG NUTID Bygningerne på Christiansø er løbende under renovering. Et team på fem håndværkere klarer alt selv. 21 UDLICITERING ER FORTSAT VEJEN FREM Specialkonsulent i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, argumenterer for, at der stadig er områder, hvor det offentlige kan udlicitere opgaver. 22 AFFALDSCENTER PAKKET IND I GLAS Snart vil det gamle Affaldscenter Århus være skjult i en 45 meter høj bygning med en glasfacade på 24.000 m2 24 KUNSTEN AT LEDE MENNESKER Projektledelse action learning er læring med turbo. Entreprenørskolen sætter fokus på de bløde sider for at udvikle ledelsesmæssige kompetencer. FAGLIGT 29 PÅ DEN SORTE LISTE Skanska har i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljø Center oprettet en database over farlige stoffer. 30 NÅR EN NY GENERATION SKAL TAGE OVER Der er mange ting, man skal overveje, før en familieejet virksomhed overdrages fra en generation til en anden. SERVICESTOF 31 ENTREPRENØRSKOLENS KURSER 32 PRODUKTNYHEDER 33 NAVNE 34 KALENDER HVABEHAR 36 PÅ KANTEN AF ARROGANCE Rasmus Kjeldahls kommentar til bygge- og anlægsbranchen I N D H O L D OKTOBER 2003 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Lilly From-Poulsen, Jan Hesselberg (produktnyt), Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, e-mail red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Forlaget Coronet A/S, Postboks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø, telefon 35 25 34 00, fax 35 25 34 01, e-mail coronet@forlaget-coronet.dk. Oplag 11.500, 10 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Forside A. V. Andersen + Co. I/S, Virum, udfører murerarbejde på et boligbyggeri i Holbæk tegnet af Henning Larsen. Foto Simon Ladefoged. 3
leder JENS KLARSKOV foto SIMON LADEFOGED Byggeriet viser handlekraft. Byggeriets Evaluerings Center, som Dansk Byggeri var med til at stifte, holdt årsmøde i september. Her blev et færdigt og brugbart nøgletalssystem præsenteret. Et imponerende resultat i betragtning af, at centret kun er knap to år gammelt. De nøgletal, som evalueringscentret nu producerer, er til gavn og glæde for bygherren såvel som for virksomhederne, for store såvel som for små inden for hele branchen. Alle får vi et endnu bedre kendskab til egne styrker og svagheder. Nu gælder det om, at vi får taget nøgletallene i brug. Og her skal der to ting til: 2 For det første skal kunderne naturligvis også bruge systemet. Den dag, da en stor betydningsfuld kunde, som fx staten, vælger en leverandør, der primært er valgt på baggrund af de bedste nøgletal, vil der gå et sus gennem branchen: Nu tror vi for alvor på det! 2 For det andet skal virksomhederne tage systemet til sig og begynde at bruge det. Det er heldigvis nemt, for der er lavet to versioner, hvoraf den ene er en light udgave, hvor man kun skal bruge 14 tal, som mange virksomheder alligevel har. "Nu gælder det om, at vi får taget nøgletallene i brug" - Jens Klarskov Priskonkurrencen vil stadig være her, for der er jo ikke noget nyt i, at det er andet end pris, der tæller. Det nye er, at vi nu har et objektivt system, der sikrer, at kunden roligt kan vælge den næst-billigste fordi nøgletallene viser, at det i sidste ende kan betale sig. Derfor er det nu vigtigt, at vi lader handling følge ord. Både køber og sælger må nu kaste gamle vaner overbord og gøre det til en daglig praksis at bruge nøgletallene. Skulle det kræve lidt ekstra tid i starten, så tager vi det med øvelse gør mester. Dansk Byggeri følger centret og udviklingen af nøgletallene, og vi står parat med information, råd og erfaringsindsamling, når systemet nu skal ud og vise sin styrke i den virkelige verden. 2 www.danskbyggeri.dk 5
6K O R T O G G O D T MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk foto PETER PRÆSTRUD Årsdag KJELD ALMER NIELSEN, kan@danskbyggeri.dk Sikkerhed BODIL SNESLEV bsn@danskbyggeri.dk Skolekontakt ENKELT NØGLETALSSYSTEM. På Byggeriets Evaluerings Centers årsmøde slog Dansk Byggeris adm. direktør Jens Klarskov fast, at de netop præsenterede nøgletal ikke kun er til gavn og glæde for bygherren. Det er i lige så høj grad et værktøj for virksomhederne. De nøgletal, som evalueringscenteret producerer, vil give virksomhederne et langt bedre kendskab til egne styrker og svagheder. Find forbedringer Jens Klarskov mener, at der vil være et solidt grundlag for at gå egne processer igennem med en tættekam for at finde forbedringsmuligheder. Det vil være muligt, fordi vi her har en række tal, MARKEDSFØR DIT FAG OVER FOR FOLKESKOLERNE. 'Tilbud om virksomhedskontakt' er en ny folder til brug for virksomheder, der gerne vil markedsføre sig over for lokale folkeskoler. Folderen er et supplement til Dansk Byggeris hjemmeside, hvor det samlede tilbud til skolerne om materialer og virksomhedskontakt findes under 'Uddannelse' og 'Skolekontakt/ Virksomhedskontakt'. som er direkte sammenlignelige de kan ikke affærdiges med en tvær bemærkning om, at dette og hint ikke er medtaget i beregningen. Alle bliver bedømt efter den samme målestok. Han understreger, at nøgletalssystemet ikke kun vil være et redskab til at skille de useriøse virksomheder ud, men det vil i lige så høj grad give de seriøse virksomheder muligheder for at arbejde målrettet med at blive endnu bedre. 2 www.byggeevaluering.dk EN SKRUE ER IKKE EN SKRUE. Anvendelse af forkerte skruer eller forkert anvendelse af den rigtige skruetype kan få fatale konsekvenser. Det er den lære, der er blevet draget efter nedstyrtningen af en del af taget på Skovvangsskolen i Allerød. Ifølge en undersøgelse af det ellers korrekt monterede tag skyldtes nedstyrtningen en kombination af, at der var brugt en forkert skruetype, at skruerne var skruet skævt i og at nogle af skruerne var blevet vredet over ved at blive skruet for hårdt ind i træet. Det fremgår af et notat, som By og Byg har udarbejdet til Dansk Byggeri. Risikoen for lignende uheld kan elimineres gennem følgende tiltag: For det første bør skruers egenskaber og anvendelse fremgå af deklarationer på pakningen. For det andet er det vigtigt, at de udførende vælger skruetyper, der Folderen beskriver de mest efterspurgte temaer og kontaktformer. Den er indrettet med en række felter, hvor virksomheden dels kan give et kort signalement af sig selv og dels afkrydse, hvilke former for kontakt man tilbyder skolerne. Adm. direktør Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center, direktør Anders Kretzschmar, Erhvervs- og Boligstyrelsen, afdelingschef Vibeke Gaardsholt og adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri ved årsdagen passer til den foreliggende opgave. I den sammenhæng vil Dansk Byggeri i samarbejde med Træsektionen arbejde for, at Trænormen, DS 413, i fremtiden foreskriver krav til skruers vridningsstyrke og deformationskapacitet. Fremover skal man således være opmærksom på, hvilken skruetype, der vælges til en konkret opgave. 2 www.danskbyggeri.dk/ skruenotat Gæsteundervisning Det kan fx være gæsteundervisning, besøg på byggeplads, erhvervspraktik eller samarbejde i forbindelse med projekter i skolen. Folderen fås hos Bodil Sneslev i uddannelsesafdelingen på telefon 72 16 01 77 eller pr. e-mail til bsn@danskbyggeri.dk. 2 www.danskbyggeri.dk/ skolekontakt
tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Netværk MALERSEKTIONENS PROJEKT FOR YNGRE LEDERE. Dansk Byggeris Malersektion startede efter sommerferien Projekt for yngre ledere, og midt i september samledes malermestrene Peder Axelsen, Jesper Haunstoft, Poul Theisen, Dennis Eskildsen, Kenneth Fischer og Kim Mathiassen til det andet møde i rækken. Formålet med projektet er at give deltagerne indblik i ledelse og drift af mindre og mellemstor malervirksomhed - med 4-40 ansatte. Deltagerne får gennem projektet kendskab til de nyeste ledelsesformer, og mulighederne for at etablere netværk. Basis for netværk Vi håber, det kan udmønte sig i et tværfagligt samarbejde som netværk eller erfagrupper med de andre sektioner i Dansk Byggeri, der har interesse i det. Det er også vort håb, at vi med kurset kan få gjort deltagerne interesserede i organisationsarbejdet, så vi har noget at rekruttere fra, siger chefkonsulent Jørgen Heien, Dansk Byggeri, der er koordinator for projektet. Der vil blive holdt i alt seks møder frem til sommeren 2004, og blandt de emner, der vil blive behandlet, er virksomhedens forsikringsforhold, hvad man kan og bør forlange af pengeinstituttet, forventninger til revisor, personalepleje, erhvervsjura, uddannelse af lærlinge og efteruddannelse af svendene samt IT i dagligdagen. 2 www.danskbyggeri.dk/ malersektionen POUL ERIK HJORT, peh@danskbyggeri.dk foto BJARNE DAVIDSEN TÆNK PÅ MILJØET BRUG BETON Beton. Medlemmer af Dansk Byggeri producerer og udstøber omkring 8 mill. ton om året hvilket svarer til mere end 20.000 ton dagligt året rundt. Og beton fortjener at blive fremhævet. Ikke kun for en stor mængde, men også p.g.a. den store samfundsmæssige betydning. Miljøstyrelsen har netop bevilget et tilskud til et projekt, som fokuserer på at øge udnyttelsen af betons miljøgavnlige egenskaber. Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aalborg Portland og Betonindustriens Fællesråd (BIF). BIF er et samarbejde mellem Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening. Dokumentation Projektet fokuserer sagligt på at fremskaffe og dokumentere de faktuelle data om beton som et godt og miljørigtigt materiale. Projektet går bl.a. i dybden med indeklimaet i betonbygværker. Det ser også på CO2-forholdet. Den CO2, der frigives ved cementfremstillingen, er indregnet i vort nationale miljøregnskab. Men miljøregnskabet har ikke indregnet den fordel, at beton faktisk optager CO2 i hele levetiden og især ved demolering. Målet med projektet kan udtrykkes kort. Vi ønsker at dokumentere udtrykket: Tænk på miljøet brug beton. 2 www.teknologisk.dk, www.aalborg-portland.dk, www.betoninfo.dk, www.betonelementforeningen.dk, www.dfbf.dk MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Magasin BYGGERIET NU PÅ NETTET. Fra og med septembernummeret er Erhvervsmagasinet Byggeriet lagt på nettet i sin fulde længde - og der udsendes i forbindelse med hvert nummer en nyhedsmail til alle abonnenter. Tidligere kunne magasinet ses som pdf-fil. Det kan det stadig, men fuldtekstversionen gør det muligt hurtigt at klikke sig ind på alle de websider, der er henvist til og få ekstra viden og mere information om de emner, der behandles. Klikker man på navnet på artiklens forfatter får man desuden et link til foto og kontaktoplysninger om vedkommende. 2 www.danskbyggeri.dk/ byggeriet 7
8K O R T O G G O D T KJELD ALMER NIELSEN, kan@danskbyggeri.dk foto PREBEN KIRKHOLT Byggeri METTE MØLLER NIELSEN, mmn@danskbyggeri.dk Vejledning LARS ELKJÆR NIELSEN, len@danskbyggeri.dk Opløsningsmidler BYGGERI OM VINTEREN. Efteråret er kommet, og det er på tide at tænke på de vanskeligheder, som vintervejrliget kan afstedkomme på produktivitet og kvalitet. Det drejer sig ikke bare om virkningerne fra frost og sne, men måske i endnu højere grad om gener fra regn, blæst, slud og opblødt bund. Ved tilbudsgivning er det vigtigt at kontrollere, at udbudsmaterialet indeholder art og skønnet omfang af påtænkte vinterforanstaltninger. Endvidere skal udbudsmaterialet indeholde en angivelse af, hvorledes en række byggepladsforhold er tænkt løst. Det drejer sig fx om afvanding, befæstede arealer, orienteringslys og ikke mindst oplysninger om, hvorvidt der er tænkt på inddækning af byggeriet. WEB-VÆRKTØJ OM VOC. Nogle af Dansk Byggeris medlemmer bruger særligt sundhedsskadelige, organiske opløsningsmidler, som er kendt under forkortelsen VOC. I princippet er VOC-reglerne er enkle nok: En produktion med forbrug/udslip af VOC over en fastsat tærskelværdi skal bruge en teknologi, hvor der enten renses eller bruges produkter med lavt indhold af VOC. Virksomheden skal dokumentere overfor tilsynsmyndigheden (kommune/amt), at de overholder kravene. Bygherren og i praksis hans rådgivere har ifølge Vinterbekendtgørelsen pligt til at give disse oplysninger i udbudsmaterialet. Planlægning STYR PÅ STOFFERNE. Virksomheder, der bruger farlige stoffer og materialer, skal overholde kravene i bekendtgørelse 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer. De overordnede krav er: 2 Virksomhederne skal sørge for at have leverandørbrugsanvisning og arbejdspladsbrugsanvisninger for de farlige stoffer og materialer, som virksomhederne har på lager. 2 Virksomhedens eksisterende APV skal suppleres med en Det er en rigtig god idé forud for vinterperioden at holde et planlægningsmøde mellem parterne. Hvis ikke bygherrens rådgivere tager initiativ hertil, bør de udførende gøre det. En god vinterplanlægning kan reducere virkningerne af vintervejrets skadelige indflydelse. På et sådant vintermøde bør der hvis dette ikke allerede er afklaret drøftes muligheder for hel eller delvis overdækning. særlig vurdering af arbejdet med stoffer og materialer. 2 Virksomhederne skal undersøge mulighederne for at erstatte (substituere) farlige stoffer og materialer, søge at undgå unødige påvirkninger af stoffer og materialer samt forsøge at nedbringe påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet så meget, som det er teknisk muligt. 2 De fastsatte grænseværdier skal overholdes. Arbejdet med VOC-reglerne vil være sværere for nogle virksomheder end andre. Virksomheder, hvor produktionen er traditionel, kan blive stillet overfor valget, om der skal renses eller om forbruget af VOC i produkter i stedet skal sættes ned. Det kan VOC-værktøjet Derfor har Dansk Byggeri udviklet VOC-værktøjet, som kan bruges i administrationen af reglerne. Værktøjet kan ikke vælge løsninger for virksomheden. Men det I dag er der kommet mange gode systemer hertil. Vinterkonsulenttjenesten Dansk Byggeri er en af parterne bag vinterkonsulenttjenesten. Der er mange gode informationer at hente på dennes hjemmeside. 2 www.vinterkonsulenterne.dk I branchevejledningen "Om farlige stoffer og materialer på bygge- og anlægspladser" kan man bl.a. læse mere om, hvornår stoffer og materialer er farlige, om særlige krav til APV, om indkøbspolitik og om metoder til og eksempler på, hvordan påvirkningen fra stoffer og materialer kan begrænses eller fjernes. Samtidig kan man finde information om brugsanvisninger og foranstaltninger i tilfælde af ulykker. 2 www.styrpaastofferne.dk kan være med til at give et godt grundlag at beslutte sig ud fra. Fordi teknologien er forskellig for de forskellige produktionstyper/aktiviteter, er de konkrete krav også forskellige, det gør samlet set reglerne mere indviklede. VOC-værktøjet følger den enkelte aktivitet, og det gør det muligt for virksomheden at få overblik over dens status på VOCområdet. Hermed undgår man også at blive overhalet af krav fra myndighedernes side. 2 www.danskbyggeri.dk/voc
TEKNOLOGIPORTALEN.DK er en ny indgang til al teknologisk viden i de ti Godkendte Teknologiske Service-institutter - GTSvirksomhederne. GTS hjælper hvert år 18.000 danske virksomheder og udgør samlet set et af Danmarks største rådgivningsmiljøer. På portalen kan man finde viden og inspiration i forskellige artikler, gode eksempler, ydelsesbeskrivelser m.m. www.teknologiportalen.dk Selvstændige slipper for skattesmæk på sygedagpenge efter en dom fra Østre Landsret. Dermed har flere tusinde danskere med egen forretning udsigt til at få op mod 300 mio. kr. tilbage fra Told og Skat. Ifølge dommen går Told og Skat galt i byen, når de opkræver arbejdsmarkedsbidrag af de sygedagpenge, som den selvstændige får udbetalt under sygdom. Det er der ikke hjemmel til, og dermed får de selvstændige nu de samme skattevilkår for sygedagpenge som lønmodtagere. Skatteministeriet har endnu ikke besluttet om de vil anke afgørelsen. www.toldskat.dk, www.oestrelandsret.dk AKADEMISK arbejdskraft er ikke kun for store koncerner. Også mindre og mellemstore virksomheder kan have glæde af at ansætte en akademiker, som kan hjælpe med at finde nye veje og udveje. Stifinderinitiativet er navnet på en ny kampagne, som skal bringe de mindre virksomheder og nyuddannede akademikere sammen. Arbejdsformidlingen, Akademikernes Centralorganisation og Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag initiativet. www.af.dk, www.ac.dk, www.ams.dk Personalepolitik METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk foto SIMON LADEFOGED HOLD PÅ DE DYGTIGE MEDARBEJDERE Børge Elgaard pointerer, at uanset om virksomheden har 5 eller 50 medarbejdere er det vigtigt med en synlig personalepolitik Tidligere var lang tids ansættelse ikke noget, man samlede på i byggeog anlægsbranchen. Men fremover vil både 5, 10 og 25 års jubilæer blive mere udbredt i erhvervet. Timelønnede medarbejdere er en uddøende race i bygge- og anlægsbranchen, konstaterer direktør Børge Elgaard, Dansk Byggeri, og forklarer, at længerevarende ansættelser til gengæld bliver mere og mere udbredt i virksomhederne. Oversigten fra B&A Pension viser, at mellem 60 og 70 procent af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen blev hos én arbejdsgiver hele året. At branchens arbejdsgivere har fået øjnene op for længerevarende ansættelser, hænger ifølge Børge Elgaard sammen med, at det betaler sig at holde på de dygtige medarbejdere. Arbejdsgiveren undgår at skulle ud og hyre nye, ukendte folk til overpris, når virksomheden vinder en licitation. Med længerevarende ansættelsesforhold kommer man ikke pludselig til at stå og mangle kvalificeret arbejdskraft, forklarer han. Konkurrence om arbejdskraften Branchens arbejdsgivere må dog indstille sig på øget konkurrence om at tiltrække nye medarbejdere, efterhånden som den danske arbejdsstyrke svinder ind, og der bliver mangel på arbejdskraft. Det nytter ikke noget, at de unge fejlagtigt opfatter bygge- og anlægsfagene som møgbeskidt, farligt og dårligt lønnet arbejde. Både uddannelsessystemet og arbejdsgiverne må på banen for at vise, at der er tale om attraktive arbejdspladser og spændende job med en god fremtid, understreger Børge Elgaard. Synlig personalepolitik Spørgsmålet er, hvordan virksomhederne skal tiltrække og fastholde de dygtige medarbejdere. Det er ikke kun et spørgsmål om at tilbyde den højeste løn. Alle undersøgelser viser, at løn ikke er medarbejdernes højeste prioritet. Det, de prioriterer højt, er forhold som interessante opgaver, tryghed i ansættelsen, efteruddannelse og lignende. Børge Elgaard opfordrer derfor arbejdsgiverne til at skrive personalepolitikken ned: Uanset om virksomheden har 5 eller 50 medarbejdere er det vigtigt med en synlig personalepolitik. En personalepolitik viser, at virksomheden prioriterer medarbejdernes ve og vel. Den er også med til at synliggøre medarbejdergoderne. Og så undgår man palaver, fordi retningslinierne for fx overarbejde, feriedage osv. står sort på hvidt i personalepolitikken. 2 www.danskbyggeri.dk/ overenskomst 9
MJ BYG er et murermesterfirma, der har mere end 30 års erfaring. Blandt kompetenceområder er: 2 Tømrerarbejde 2 Murerarbejde 2 Hulmursisolering 2 Kloakarbejde 2 Stålhaller 2 Snerydning Plejehjemmet Kornumgård til 27 millioner kroner er MJ Bygs hidtil største opgave. Samtidig udføres en større opgave for Brønderslevs kommunale kraftvarmeværk samt et væld af opgaver i privat boligbyggeri. Herudover har firmaet en mindre kloakafdeling, og de varetager grønt vedligehold. Cirka halvdelen af MJ Bygs omsætning stammer fra erhvervs- og institutionsbyggeri, mens den anden halvdel kommer fra renoveringsopgaver i privat boligbyggeri. EN GRUPPE på tre murere, tre tømrere og tre specialarbejdere er blevet ansat på funktionærlignende vilkår i MJ Byg. Det gav i starten lidt løftede øjenbryn, men er stort set blevet accepteret. Lønniveauet er som for de akkordlønnede. Engagement på gulvet Tilknytningen til firmaet søges forstærket gennem kompetenceudvikling og gennem en aktiv medarbejderklub Lone Sanderhoff har været drivkraften bag de individuelle uddannelsesplaner, der er ved at være klar. "Vi har i mange år haft medarbejdere på efteruddannelse, men for et par år siden indså vi, at vi måtte gøre det meget mere systematisk," siger Thomas Jensen.. For tiden er der 38 ansatte i MJ Byg, og den størrelse er de rigtigt godt tilfredse med i Brønderslev. Men for få år siden, da de var tyve medarbejdere, syntes de, dét var den helt rigtige størrelse for firmaet, så allerede her er der en antydning af nordjysk fleksibilitet. Den nemme forklaring er, at MJ Byg er et firma, man forbliver ansat i. Når først folk er inde, så bliver de der. "Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde vores folk," siger Thomas Jensen, der er på vej til at overtage firmaet efter sin far Mogens Jensen, der begyndte som selvstændig murermester for 31 år siden. Det kan MJ Byg. Et af de lyslevende eksempler er murertillidsmand Frits Larsen, der har et 25-års jubilæum på bagen. "Vi har en god dialog her i firmaet, en tovejskommunikation", siger Thomas Jensen. Det foregår i det daglige, på medarbejdermøder og i det relativt nye samarbejdsudvalg, hvor problemer åbent smides på bordet. "Vi får taget problemerne i opløbet, i stedet for efter de har naget i tre måneder, og vi får en masse fremadrettede forslag." Blandt forslagene er en anden måde at indkøbe materiel på, og at hver lærling får koblet en svend på som sin mentor. Mere ansvar "Vi har arbejdet målrettet med at løfte ansvar ud på gulvet. Vi har givet folkene meget mere indflydelse på deres hverdag. I vores reparationsafdeling får folkene et arbejdskort, hvorefter de selv planlægger arbejdets udførelse, og selv laver aftalerne med kunderne," fortsætter Thomas Jensen. Det giver mere arbejdsglæde og en højere effektivitet, som gavner bundlinien. Opbakning til beslutninger "Men når man uddelegerer ansvar, så kan man ikke overtrumfe dem dagen efter ved at omgøre en beslutning, som man i ledelsen ikke synes er rigtig smart. De skal vide, at der er opbakning til deres beslutninger," siger han. 10
Hvilke færdigheder har medarbejderne i dag, og hvad er det, de skal kunne i fremtiden? Det giver 'Udvikling Hvordan? Sådan!' nogle bud på. Det er en praktisk vejledning i virksomheds-, kompetence- og medarbejderudvikling via strategi og planlægning som Dansk Byggeri og Forbundet Træ-Industri-Byg, TIB har udgivet i fællesskab. Med vejledningen i hånden kan virksomhedslederen analysere firmaets nuværende og fremtidige behov og lægge en strategi for hvordan man kommer videre. Næste skridt er at finde ud, hvilke kompetencer og udannelsesbehov medarbejderne har både på kort og langt sigt. danskbyggeri.dk, www.tib.dk Uddannelse Ny analyse Uddannelsesplaner Analyse Fremtidige mål Strategisk kredsløb Handlingsplan Afklaring af medarbejder kompetencer Afklaring af nødvendige kompetencer Personalepolitik styrker bundlinjen Medarbejderne skal plejes. Kunderne skal plejes. Og de to ting går fortrinligt i spænd. MJ Byg i Brønderslev arbejder systematisk med holdninger af OLE FARBØL, ole@reporters.dk, foto MICHAEL BO RASMUSSEN / Baghuset "Vi prøver at lave job, der varer 12 måneder årligt i stedet for kun ti måneder" - Thomas Jensen Arbejdsglæde og forstærket tilknytning til firmaet handler også om kundeforståelse. Om at gøre tingene rigtigt første gang, for hos MJ Byg skal kunderne komme igen. Forstærket tilknytning Tilknytningen til firmaet søges forstærket gennem kompetenceudvikling og gennem en aktiv medarbejderklub. Kontingentet i medarbejderklubben er 30 kroner hver 14. dag, som MJ Byg supplerer med et 50% tilskud til alle arrangementer. Det er blevet til blandt andet en bowlingaften og et virksomhedsbesøg hos Aalborg Portland. "Det fremmer trivslen, at vi også mødes i andre sammenhænge," mener tillidsmand Frits Larsen. Fokus på efteruddannelse Det nyeste punkt i medarbejderpolitikken er en øget efteruddannelsesaktivitet. Kontorleder Lone Sanderhoff har stået for at systematisere den hidtil mere sporadiske indsats. "Alle medarbejdere har fået kortlagt deres kompetencer og behov, som vi nu udmønter i individuelle uddannelsesplaner," fortæller hun. En af de ønskede sideeffekter er, at det kan bidrage til sæsonudjævning. Det samme skal en opblødning af faggrænser. En tømrer hos MJ Byg skal fortsat primært være tømrer, men med lidt nordjysk fleksibilitet kan en tømrer også køre snerydningsbil. 2 www.mj-byg.dk 11
5 GODE RÅD om god personalepolitik 2 Skriv personalepolitikken i hovedet - ikke på et stykke officielt papir 2 Fastsæt enkle mål med en overskuelig tidshorisont 2 Vurder efter en fastsat tid på fx et år, om det går efter planen, og om personalepolitikken skal skrives ned 2 Skriv kun en personalepolitik ned for at fastholde de gode takter - ikke som undskyldning for en manglende indsats 5 KRAV til lederen: 2 Stil tydelige og omsættelige krav 2 Giv tilbagemeldinger både ris og ros 2 Tag intet for givet 2 Vær opmærksom og åben inviter til dialog 2 Tal med medarbejderne lad dem stille krav 2 Kurser i ledelse er fint, men lad være med at tro at ledelsesansvaret kan uddelegeres Giv medarbejderne opmærksomhed God personalepolitik starter i hovedet på håndværksmesteren frem for på et stykke papir eller på et kursus. af ESPEN MEYER HØJLUND, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto www.mikkelogthomas.dk. Steen Hildebrandt reagerer prompte, når han hører ordet personalepolitik: Når du siger personalepolitik, hører jeg dig sige ledelse sværere er det ikke. En håndværksmester skal ikke starte med at skrive lange papirer om, hvad han vil gøre for medarbejderne. Nej, han skal se sin ledelsesret som en pligt. God ledelse og god personalepolitik er det samme, siger Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus. Der er ledelse alle steder, men i mindre virksomheder er det ofte en ubevidst størrelse. Det er ifølge Hildebrandt ikke ensbetydende med, at det er dårlig ledelse, men det kan meget vel være det. Mesteren og lederen Jeg skelner mellem mesteren og lederen. Mesteren er den faglige person, der brænder for virksomhedens overlevelse og vækst. Han er mindre optaget af ledelse, for medarbejderne skal udføre et stykke fagligt arbejde, og det må de selv kunne finde ud af, siger Hildebrandt og fortsætter: Lederen derimod er mesteren, der er bevidst om, at ledelse handler om at give opmærksomhed. Og opmærksomhed er, at man ikke tager for givet, at medarbejderen trives og nødvendigvis ved, hvordan alt skal gøres. Opmærksomhed og atter opmærksomhed Kvalificeret arbejdskraft bliver om få år en mangelvare, og i kampen om de dygtige medarbejdere bliver ledelse ifølge Steen Hildebrandt et vigtigt instrument i konkurrencen. Alle undersøgelser viser, at når medarbejdere forlader en arbejdsplads, forlader de en dårlig leder. De dygtige og ambitiøse medarbejdere vil ikke være, hvor der ikke er ledelse. De vil have opmærksomhed og tages alvorligt, siger han og fortsætter: Man får loyale medarbejdere ved at stille klare krav og løbende give medarbejderne ris og ros. Og på samme måde skal lederen honorere de krav og behov medarbejderne ikke bare siger med ord, men også signalerer. Start med handling De mindre virksomheder har ifølge Steen Hildebrandt den fordel, at de ikke kan købe sig til en personalepolitik hos et konsulentfirma. God ledelse og personalepolitik kan ikke købes ude i byen - personalepolitik skal slet ikke skrives ned. Mesteren skal simpelthen gøre det uden, at medarbejderen nødvendigvis bemærker det som et særligt tiltag. Skriver man personalepolitikken ned, bliver det let sådan, at når den er formuleret, er arbejdet gjort, siger han. Lederen skal selvfølgelig være bevidst om, hvad han eller hun vil som leder, og hvilke mål der er med indsatsen over for medarbejderne. Ejeren skal erkende, at ledelse og personalepolitik er afgørende for forretningen og sætte sig nogle klare mål med sin ledelse. Lederen skal derefter praktisere den gode personalepolitik i en rum tid, og så kan man altid formalisere det for at holde hinanden oppe på indsatsen. Nærvær frem for goder I en tid med fine personalepolitiske tiltag og forkromede medarbejdergoder skulle man umiddelbart tro, at de små virksomheder bliver taberne i kampen om de gode medarbejdere. Den diagnose er Steen Hildebrandt ikke enig i: Skæg og ballade og fine medarbejdergoder er én ting, men det er ikke afgørende. Den lille virksomhed kan vinde på at tage medarbejderne alvorligt. Alle vil gerne udfordres, og lederen skal forvente noget af medarbejderne. Det kan de sagtens være bedre til i det lille murerfirma end i den store entreprenørvirksomhed, slutter han. 2 www.steenhildebrandt.dk 12
Steen Hildebrandt er Ph.D., professor i organisations- og ledelsesteori ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Århus. Fagredaktør i ledelse ved dagbladet Børsen. Vismand i Det nationale Kompetenceråd. Medlem af flere virksomhedsbestyrelser. Forfatter til bøger og artikler om ledelse. Rådgiver for offentlige og private virksomheder. En meget benyttet foredragsholder. www.hha.dk, www.borsen.dk EVA KARTHOLM er chefkonsulent i Dansk Byggeri med ansvar for personaleforhold. Hun er uddannet bygningskonstruktør med en håndværksmæssig baggrund som maler. Eva kom til BYG i 1996 som konsulent i den daværende arbejdsmarkedsafdeling. Siden har hun flere gange skiftet job internt i organisationen. www.danskbyggeri.dk Personalepolitik Afdæk ønskerne EVA KARTHOLM, eka@danskbyggeri.dk foto JENS HEMMEL, jens@hemmel.dk PERSONALEPOLITIK BØR LAVES MED LUP Ofte har ledelsen én opfattelse af hvilken personalepolitik, deres ansatte ønsker, mens medarbejderne har en anden. Eva Kartholm opfordrer til, at man spørger medarbejderne. "Plejer" har en stor rolle i skabelsen af personalepolitikken, og det samme har et princip om ikke at ville gøre forskel på medarbejderne. Når en ting eller en regel er gentaget tilpas mange gange, er den pludselig blevet en del af personalepolitikken, og den er blevet en del af den forventning, medarbejderen har til arbejdspladsen. Som tiden går, får de fleste virksomheder på den måde et regelsæt eller en række rammeaftaler, som regulerer vilkår og adfærd. De fleste, som har prøvet at nedskrive uskrevne regler i en personale- eller medarbejderhåndbog kender fornemmelsen af, at noget går tabt. Det gør der, når virksomheden skal sætte ord på det, som måske tidligere blot var fornemmelser eller kultur. Der er altid noget, som vil blive for vidtrækkende, hvis det skrives ned. Hvis nu aftalen om, at Johnny i bogholderiet går tidligt hver onsdag, fordi han træner lilleputterne, skal nedfældes, så bliver det nemt til, at alle, der træner lilleputter, kan komme og gå, som de har lyst til. I hvert fald om onsdagen. Eksemplerne er utallige. Nogle vælger at ophæve aftaler, som ikke kan nedskrives, og andre vælger at lade dem være uformelle. Selv synes jeg bedst om den sidste metode. Spørg medarbejderne Jeg tror, at der rundt omkring i ledelserne og i personaleafdelingerne sidder en række mennesker, som mener, at de ved hvilken personalepolitik, der virker fremmende for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Men mange af dem har et skævt billede af virkeligheden. Mit råd er: Spørg medarbejderne. For der er ofte forskelle i opfattelsen mellem leder og medarbejder. Forskelle i opfattelsen af hvilke byggesten, der skal anvendes, når man skal skabe den attraktive arbejdsplads. Virksomheder, som ønsker at indføre eller revidere en formel personalepolitik, kan have glæde af at lave en tilsvarende (anonym) undersøgelse blandt medarbejderne. Spørgsmålene kan rettes til efter virksomhedens fornemmelser, og kan fx komme ind på vigtigheden af ansvar og medindflydelse, spændende og varieret arbejde, sociale arrangementer, tryghed, fleksibilitet, løn og bonus, udviklingsmuligheder og virksomhedens omdømme. Forskellene afdækkes Kun fantasien og forestillingsevnen sætter grænser. Det væsentlige er, at ledelsen forlods har besvaret spørgsmålene ud fra egen forventning til besvarelsen fra medarbejderne. Så vil resultatet nemlig vise forskellene mellem ledelsens opfattelse af de nødvendig byggesten og medarbejdernes. Og kendskabet til de forskelle er et vigtigt skridt på vejen til at ramme rigtigt med sin personalepolitik, så virksomheden i sidste ende får value for money for ingen laver en omkostningsfri personalepolitik, som både tiltrækker og fastholder medarbejdere. 2 www.danskbyggeri.dk 13
BYGGE- og Anlægsbranchens Pensionsforsikring A/S er etableret i fællesskab mellem branchens fagforbund og arbejdsgiverforeninger for at varetage den pensionsordning, der er en del af overenskomsterne mellem fagforbundene tilsluttet BAT-kartellet og branchens arbejdsgiverforeninger. B&A Pension omfatter 162.000 lønmodtagere, ansat i mere end 13.000 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren. Sådan skaber du opmærksomhed om pensionsordningen: 2 Fortæl om pensionsordningen i stillingsopslag og i annoncer 2 Orienter medarbejderne om pensionsordningen ved ansættelse og personalesamtaler 2 Omtal pensionsordningen i personaleblade og håndbøger 2 Gør informationsmaterialet og nyhedsbrevet fra pensionsordningen lettilgængeligt for medarbejderne 2 Giv medarbejderne adgang til og vejledning i www.pension.dk FÅ STYR PÅ pensionen online. Med en pensionsordning hos B&A Pension er der en række internetbaserede services på pension.dk. Der er blandt andet hjælp til rådgivning af medarbejdere som har brug for pensionsordningen og de forsikringsdele, den indeholder. Det er nemt at indbetale og indberette pensionsbidrag for medarbejderne. Og der er råd og vejledning om, hvordan pensionen bruges aktivt i virksomhedens personalepolitik. www.pension.dk/virksomheder Personalepolitik STINE BJERREGAARD PEDERSEN, spe@danskbyggeri.dk, foto CHRISTOFFER REGILD PENSIONEN SOM TRUMFKORT Ifølge Lars Ellehave-Andersen kan en aktiv brug af pensionen som en del af personalepolitikken bruges til at markedsføre virksomheden over for potentielle medarbejdere Siden januar 1993 har arbejdsmarkedspensionsordningen været en del af overenskomsterne mellem fagforbundene og arbejdsgiverne. 10 år efter er Danmark stadig det eneste land i Europa, der har haft succes med at indarbejde den i det eksisterende overenskomstsystem. I dag er begge parter stort set enige om ordningernes berettigelse og muligheder. Og virksomhederne kan drage fordel af at integrere pensionen i deres personalepolitik. Det mener underdirektør i B&A Pension, Lars Ellehave-Andersen. Pensionen fylder meget rent økonomisk både i virksomhedernes omkostninger og i medarbejdernes privatøkonomi. De 9% af lønsummen svarer på årsbasis til en hel månedsløn. Derfor vil B&A Pension gerne støtte arbejdsgiverne i arbejdet med at bruge pensionen aktivt i personalepolitikken, siger han. Overføres til personalepolitikken Der er flere elementer i arbejdsmarkedspensionen, der ligger tæt op ad, og derfor kan overføres direkte til, de enkelte virksomheders personalepolitik. Det gælder især, når virksomhederne vil fastholde og tiltrække den gode arbejdskraft både de timelønnede og funktionærerne. Begge dele er nemlig ved at være en mangelvare. Mange gange ved medarbejderne slet ikke, hvad der ligger af muligheder i pensionsordningen. Fx at man kan få udbetalt et engangsbeløb, hvis man får en kritisk sygdom. Det kan virksomhederne hjælpe deres medarbejdere med at være opmærksomme på også uden at det kræver nogen ekstra indsats, siger Lars Ellehave-Andersen. Omsorg og respekt er nøgleord i mange virksomheders personalepolitik og begge dele er at finde i ordningen og kan bruges aktivt i fremstillingen af den attraktiv arbejdsplads. Pensionsordningen skelner ikke mellem gode og dårlige liv. Der er lige vilkår og lige dækning for alle. Idealistisk indsats Et andet aspekt er hensynet til den gode samfundsøkonomi. Lars Ellehave-Andersen understreger, at virksomhederne, ved at spare op til medarbejdernes alderdom, tager del i det sociale ansvar. Det er et godt supplement til folkepensionen. Og en væsentlig del af det, medlemmerne skal leve af i den tredje alder, pointerer han. Virksomhederne anmelder selv Rent statistisk har det vist sig, at en tredjedel af alle anmeldelser ved dødsfald, kritisk sygdom og invaliditet kommer fra virksomhederne selv. Det tolker Lars Ellehave-Andersen som et tegn på en større bevidsthed om pensionsordningerne: Der er tendens til, at alle parter bliver opmærksomme på arbejdsmarkedspensionsordningens muligheder og især på, at den dækker andet end opsparing til alderdommen. Det sidste er en ting, der især har betydning i relation til de yngre medarbejdere. Selvom den unge generation vitterligt er blevet mere bevidst om den fremtid, der ligger længere forude, kan det stadig være svært at forholde sig til. Derfor er graden af information vigtig. Hvis man vil have en god alderdom, må man begynde sin opsparing i god tid. Det skal virksomhederne være mere opmærksomme på at fortælle deres medarbejdere, understreger han. Aktiv personalepolitik Lars Ellehave-Andersen mener, at en aktiv brug af pensionen som en del af personalepolitikken først og fremmest handler om en ændring af indgangsvinklen og af signalerne udadtil. Pensionen er måske ikke den væsentligste del, når vi taler personalegoder der er mange andre ting, der gør sig gældende. Men tag den med, når du fortæller om din virksomheds fordele det ligger lige for. 2 www.pension.dk 14
Amtsbestyrelserne godt fra start Fra sidst i oktober og gennem hele november holder alle Dansk Byggeris amtsforeninger generalforsamling. Byggeriet har spurgt amtsformændene, hvordan de har oplevet de første måneder af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto ARKIV. Før etableringen af Dansk Byggeri var mange medlemmer lidt spændte på, hvordan det ville gå med samarbejdet i den nye forening. De første erfaringer fra amtsbestyrelsernes arbejde viser at frygten er gjort til skamme. Fra samtlige 14 amter lyder det, at alle trækker på samme hammel uden skelen til, hvilken organisation man tidligere var medlem af. For mange af amtsforeningerne har opstarten været præget af, at man har brugt tid på at finde sine egne ben i den nye organisation. Flere amtsformænd har i den forbindelse efterlyst en klart defineret rolle for amtsbestyrelserne. Lærlingeuddannelsen og de tekniske skoler har været højt på dagsordenen i alle amterne, hvad enten det er skolernes kvalitet, det fælles ansvar for at tage lærlinge eller problemer med skolepraktik. Og det er et af de emner, som alle amtsbestyrelserne fortsat vil beskæftige sig med i den kommende periode. 2 Nordjyllands Amt Amtsformand SØREN PEDERSEN, adm. direktør for HP Gruppen A/S, Hjørring Et af de helt brændende områder er erhvervsskolerne. Vi er nødt til at prøve at få en fælles linje, og derfor har vi holdt et møde for alle vores repræsentanter i uddannelsesudvalg og repræsentanter i de forskellige bestyrelser. Nordjylland er et tyndt besat område. Det gælder om at samle elever, og skolerne kriges på grund af taxametersystemet, som vi bander langt væk. Konsekvensen er, at skolerne kæmper om de samme kunder i stedet for at arbejde sammen. Men der er brug for en mentalitetsændring, så skolerne indser, at det er os virksomhederne der er deres kunder. Fyns Amt Amtsformand PALLE RAUN, murermester, Palle Raun A/S, Odense Det har været en spændende opstart. BYG, som jeg kommer fra, var som bekendt en organisation af små og mellemstore tømrer-, murer- og malervirksomheder. Nu sidder vi sammen med lederne af de store virksomheder, som både er ledere og ansatte embedsfolk. Det giver nye input, og det har fået mig til at revidere mit syn på, hvordan man skal køre organisationsarbejdet. Den større faglige bredde mærker vi også i det daglige. Jeg havde aldrig før spekuleret i, hvad betonfolkene eller mobilkranfirmaerne egentlig gik og lavede. Nu kan vi bruge hinandes erfaringer. Ribe Amt Amtsformand JØRGEN GRØNNE, regionsdirektør i MT Højgaard a/s, Esbjerg Jeg mener, det er vigtigt, at Amtsforeningernes rolle bliver helt klart defineret inden for den nærmeste fremtid. Vi vil gerne høres om de ting, der har betydning for os på lokalt plan, inden Dansk Byggeri melder ud med en holdning. En af de ting, jeg oplever som meget positiv er, at det er gået op for de små og mellemstore kolleger, at vi i dagligdagen tumler med de samme problemer som dem. Viborg Amt Amtsformand MOGENS BLÆSILD, tømrermester, Tømrer- & Snedkerfa. Mogens Blæsild A/S, Viborg Det er ingen hemmelighed, at jeg hørte til dem, der var skeptiske over for den nye store forening. Men min skepsis er gjort til skamme. Efter de forventelige startvanskeligheder fungerer det nu godt, og jeg føler ikke, der er lang vej til foreningens ledelse. I Viborg har vi sammen med Ringkøbing Amt lagt stor vægt på at få valgt et medlem til Dansk Byggeris bestyrelse fra vores område, når tiden er til det. Vi har forståelse for den nuværende sammensætning, som skyldes de mange hensyn, der skulle tages ved organisationens dannelse. Men vi har fundet vores mand og stiller ham op på det rigtige tidspunkt. Københavns Amt Amtsformand HENRIK DYSSELL, tømrermester, P. Jul A/S, Glostrup De bekymringer, man kunne have før sammenslutningen, om hvordan det skulle gå med kemien og så videre, har vist sig fuldstændig ubegrundede. Alle er enige om, at den opgave, vi er sat over for, skal løses. En af vores hovedopgaver er at være observerende i forhold til markedet fordi det er os, der sidder, hvor tingene sker. Samtidig skal vi gennem vores arbejde og repræsentation i råd, nævn og udvalg at forsøge at påvirke udviklingen i den rigtige retning. Storstrøms Amt Amtsformand PALLE FOSSING, afdelingsleder i Hoffmann a/s, Næstved Der er gået meget tid med koordinering med de faglige lokalforeninger som fungerer som faglige og sociale forummer. Der har været en del diskussion om, hvordan vi skal håndtere optagelsen af nye medlemmer. Sektionerne har også udtaleret, og vi har besluttet at følge deres indstillinger da de kender medlemmerne til bunds. En af vores udfordringer er, at Storstrøms Amt er stort og virksomhederne spredte. Samtidig er forventningerne til serviceniveauet i Dansk Byggeri meget forskellige. 16
I begyndelsen af september havde medlemmerne af Snedkersektionen under Dansk Byggeri lejlighed til ved selvsyn at opleve de muligheder, som den teknologiske udvikling i faget åbner. Det skete under et besøg i Århus hos en af træbranchens store maskinleverandører, Ludvig M. Larsen, SMEF Group A/S. www.smefgroup.dk DANMARKS HURTIGSTE håndværker. Snedker- og tømrerfirmaet Allan Svendsen & Søn i Hillerød har siden 7. marts i år kunne bryste sig af at have Danmarks hurtigste mand, den 21-årige Morten Jensen, ansat. Her skrev mester Peter Svendsen nemlig under på en to-årig sponsoraftale, hvor han lovede at støtte den unge løber og længdespringer. Rent praktisk betyder dette, at Morten Jensen i træningshøjsæsonen går hjem fra arbejde kl. 12 med fuld lønkompensation. Både mester og træner tror på, at Morten Jensen har gode chancer for at kvalificere sig til OL i Athen i 2004. Alene siden marts har han forbedret sine resultater betragteligt fx i længdespring, hvor han både har slået sin egen og Danmarksrekorden med 7,97 meter. Tilsvarende i 100 meterløb, hvor den unge svend med kun 3/100 sek. til forskel fra den gældende danske rekord er godt på vej til at blive Danmarks hurtigste mand. www.allan-svendsen.dk, www.orientering.dk/fif, www.athens2004.com Vestsjællands Amt Amtsformand VIGGO ANDERSEN, tømrermester, Vemmelev Tømrerforretning ApS, Vemmelev Vi har valgt at koncentrere os om nogle få områder, fx lærlingesituationen, da det er vigtigt ikke at sprede sig for meget. Der er seks lokalforeninger i Vestsjællands Amt, og efter afholdte møder har de to største principielt besluttet at slå sig sammen og danne Byggeriet Vestsjælland, en ny lokalforening der dækker hele Vestsjællands Amt, og som er åben for alle medlemmer af Dansk Byggeri. Sammenlægningen skal konfirmeres på en generalforsamling den 28. februar næste år. Men set fra mit synspunkt giver én stor forening os mulighed for at gøre mere for medlemmerne, ligesom det kan give medlemmerne en fælles indflydelse i Dansk Byggeri. Det sociale og faglige er i centrum, og heldigvis har nogle af de yngre medlemmer tilbudt at stå i spidsen for nye aktiviteter, og det varsler godt med nogle nye kræfter. Ringkøbing Amt Amtsformand JENS OLE JACOBSEN, ingeniør og entreprenør, Povl Jacobsen A/S, Herning Vi har udarbejdet informationshæftet 'Bygge-lærling 2010', som er en oversigt over ledige lærepladser hos Dansk Byggeris medlemmer i Ringkøbing Amt og årets informationshæfte vil dække årene 2003-2007. Det er 8. gang, at informationshæftet bliver udsendt til alle skoler, efter- og ungdomsskoler, friskoler, skolekonsulenter, vejledere osv. i amtet. For at etablere en tæt kontakt med lokalforeningerne har vi holdt en fælles bestyrelseskonference for lokalforeninger, og i september holdt vi en konference om erhvervsuddannelserne i Ringkøbing Amt. Vejle Amt Amtsformand AKSEL JUSTESEN, tømrermester, AJ-Byggeservice A/S, Stensballe ved Horsens Amtsbestyrelsen har holdt møde med lokalforeningerne for at få en afklaring af deres forventninger til os. Vi har også holdt et møde med Vejle Amt for at præsentere os over for borgmesteren og den tekniske direktør. Det var meget positivt. Vi er i gang med at koordinere kursusudbuddet sammen med Ribe og Sønderjylland amter. Sønderjyllands Amt Amtsformand ASMUS SCHMIDT, direktør for Icopal Tagentreprise Syd og Fyn A/S, Haderslev Vi er kommet godt i gang og har vedtaget et arbejdsprogram, hvor vi har taget fat i en række emner. Vi ville fx gerne, at affaldshåndteringen blev ens i hele Sønderjyllands Amt. Der er brug for ensartede sorteringsregler og ens betaling. Og vi har haft møde med politikere og embedsmænd om emnet. Århus Amt Amtsformand RICHARDT SCHANZ, divisionsdirektør i Skanska Danmark A/S, Brabrand ved Århus Vi har brugt tiden til at få overblik over, hvad vi skal arbejde med i fremtiden og få det hele til at falde i hak i den nye organisation, hvor så mange typer virksomheder skal føle sig tilgodeset. Vi har nok holdt os lidt tilbage men har planer om at træde i karakter. Der har været arrangeret medlemsmøde, og vi er i gang med at etablere et fælles kursus med TIB om tunge løft. Frederiksborg Amt Amtsformand JØRGEN SIMONSEN, direktør for Nordtag A/S, Græsted Amtsbestyrelsens rolle som lokalt og regionalt talerør for Dansk Byggeri er utroligt vigtig. Derfor har vi brugt meget energi på at skabe kontakt med amtsborgmesteren og de 19 borgmestre i amtet, og vi har derfor delt amtet op i flere områder, som vi hver især dækker fra bestyrelsen. Roskilde Amt Amtsformand JENS OTTO OLSEN, tømrer- og snedkermester, Kirke Hyllinge Tømrer & Snedker, Kirke Hyllinge Det har været en udfordring at gøre den nye organisation synlig, og det arbejder vi meget med. Indtil videre har vi etableret et rigtig godt samarbejde med Roskilde kommune. Vi har blandt andet holdt et fælles kursus om det rummelige arbejdsmarked, som der var stor tilfredshed med. Bornholms Amt Amtsformand EJNAR TOFT KOFOED, tømrermester, Lobbæk Byggeforretning ApS, Lobbæk ved Åkirkeby For os er det mest presserende at holde et vågent øje med den nye regionskommune. Vi skubber på for at få regionskommunen til sætte opgaver i gang og vil holde kommunen fast på, at den ikke øger sin egen entreprenørafdeling. 17
CHRISTIANSØ er Danmarks østligste område. Øgruppen ejes af staten og administreres af Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat. Christiansø er totalfredet på grund af øernes særlige kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Christiansø besøges årligt af næsten 70.000 turister. Der er ca. 100 fastboende indbyggere på øen. Christiansø er uden for den kommunale inddeling og ledes til daglig af Christiansø Administration, hvis chef er øens administrator. Den årlige driftbevilling er på 10 mio. kr. - plus ekstrabevillinger til særlige projekter. www.christiansoe.dk EN KOMPLET LISTE over de fredede bygninger på Christiansø og Frederiksø kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk/ bygningsfredning/fredede_ bygninger Christiansø blev del af søforsvaret i 1684, da man efter tabet af de danske territorier i Sverige havde brug for en havn og observationspost i Østersøen. Christiansø blev ombygget til en veritabel fæstning med kanoner pegende udover havet i alle verdenshjørner, men det blev kun til en enkelt træfning med englænderne i 1808, før øens militære status ophørte i 1855. Siden overtog de civile ikke mindst fiskerne øen. En ø mellem fortid og nutid. Danmarks punktum er Christiansø blevet kaldt. Beliggende yderst mod øst i kongeriget er den lille ø et specielt sted geografisk, historisk, naturmæssigt - og ikke mindst i kraft af dens bygningsværker. Langt de fleste bygninger på øen er mindst 170 år gamle, og de ældste har stået i over 300 år. I dag har Christiansø omkring 100 indbyggere og er arbejdsplads for 30-40 mennesker. De fleste arbejdspladser er knyttet til øens administration, som også har ansvaret for bygningsvedligeholdelsen. Der er ingen privatejede boliger på øen, som ejes af staten og administrativt hører under Forsvarsministeriet. Øboerne lejer deres bolig af øens administration. Modsatrettede hensyn Alle øens bygningsværker er omfattet af bygningsfredningsloven, og det gør ethvert bygningsmæssigt tiltag til en øvelse, der kræver langt tilløb og flere myndigheders deltagelse. De vigtigste parter i den proces er øens daglige administration, Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariatet, Forsvarets Bygningstjeneste og Kulturarvsstyrelsen. Sidstnævnte vurderer, hvilke bygningshistoriske hensyn, der skal tages. Hvad skal bevares, hvad kan ændres, og hvad kan sløjfes? Når vi går i gang med bygningsmæssige projekter, er der altid to forhold, vi skal tage hensyn til: Fortid og funktion, siger øens administrator Jan Kidholm Christensen. På den ene side skal bygningerne bevare deres fortidige præg og stil, på den anden side skal de kunne bruges af mennesker, der lever i det 21. århundrede. Gammelt ude, nyt inde Når man istandsætter lejligheder i de tidligere soldaterlænger, udvider man nu boligarealet fra 25 m² op til 98 m². Det betyder færre, men mere tidssvarende boliger, der kan honorere pladskravene fra nutidens familier. Man kan sige, at vi renoverer og restaurerer efter princippet: Gammelt ude, nyt inde. Bygningernes ydre skal i så høj grad som muligt bevares i en oprindelig skikkelse, mens vi indvendigt bliver nødt til at tage hensyn til nutidens behov, fortæller Jan Kidholm Christensen. Fortidens spor bevares I lejlighederne bevarer man plankegulvene, men graver først helt ned til fundamentet og isolerer. Der bliver ført fjernvarme ind, og i længerne genetableres mure med brandskel med 15,6 meters mellemrum. Brandfarlige isoleringsplader fra tidligere renoveringer fjernes, mens et ildsted ved en skorsten bevares. I projekteringsfasen er Forsvarets Bygningstjeneste med, og Kulturarvsstyrelsen gennemgår bygningsprojekterne i henhold til bygningsfredningsloven. Forinden er der lavet bygningshistoriske registreringer, som dokumenterer værdifulde byggemæssige forhold fra fortiden. Vi prøver at bevare fortidens spor, men nogle gange må man prioritere, siger Jan Kidholm Christensen. Selvimprægnerende træ En grundregel er, at man kun udskifter de dele som er ramt af råd. Man skifter kun den del af en vinduesramme, der ikke kan reddes. Den sunde del bevares. Vi bruger helst en selvimprægnerende træsort som Douglas Fyr til det udvendige træ i vinduer og døre, fortæller administratoren. Mange af vinduesrammerne er fra 1700- tallet og holder stadig, helt eller delvist. Dengang brugte man langsomt voksende fyr. Men også på Christiansø løber man ind i tidligere tiders byggesjusk og dårlige materialevalg, som man nu skal rette op på. Det er typisk de træmaterialer, man har anvendt i 1950 erne og 60 erne, som vi må skifte ud nu, fortæller Jan Kidholm Christensen Gamle tegl genbruges For at kunne genskabe husenes oprindelige udseende eller en god efterligning transporterer man eksempelvis gamle håndstrøgne tegl fra andre egne af Danmark til Christiansø. Når en gammel tørrelade i Nordjylland bliver revet ned, køber administrationen på Christiansø de måske 100 år gamle tegl og lægger dem på, så husene på den måde får den rette patina fra starten. Og teglene skulle gerne holde 100 år til. Vi bruger generelt ikke cement og beton, men mørtel som kan ånde, siger Jan Kidholm Christensen. Man fjerner eksisterende beton og cempexo-maling, som får murværket til at smuldre. I stedet bruges mørtel og kalkning, som man fornylig har gjort ved istandsættelsen af øens lægebolig. Her har man også hevet plastrør ned og i stedet opsat tagrender og afløb af blik. Femmands håndværkergruppe Til daglig klares bygningsopgaverne af en femmands håndværkergruppe to tømrere, en maler, en murer og en murerarbejdsmand. Desuden er der en håndfuld andre håndværkere, heriblandt elektrikere og smede, der tager sig af øens el-, varme- og vandforsyning, men også deltager i renoveringsprojekter efter behov. Håndværksfagligt kan vi lave alt selv, siger Jan Kidholm Christensen, hvis planlægning i høj grad er årstidsbestemt, så man arbejder ude om sommeren og inde om vinteren. 2 18
Vi prøver at bevare fortidens spor, men nogle gange må man prioritere - JAN KIDHOLM CHRI- STENSEN Frilandsmuseum det kunne Christiansø være endt som, men i dag er øen en unik blanding af levende øsamfund, arbejdsplads, turistmål og historisk monument. Et minde om den danske flådes storhedstid, men beboet af en aktiv befolkning som man kan læse på øens museum i Lille Tårn. BO på Christiansø? Skulle man have lyst til det uden at have en arbejdsmæssig eller familiemæssig tilknytning til øen må man stille op i køen af allerede ventende. Der er omkring 50 fritidsboliger hytter på øen, og der står i skrivende stund omkring 200 på ventelisten. De eksisterende lejemål er på livstid, så lidt tålmodighed er nok påkrævet. Selvimprægnerende træ. Miljøstyrelsen har udarbejdet en rapport om træsorter, der kan imprægneres uden træbeskyttelse: Dokumentation af konstruktiv træbeskyttelse www.mst.dk Christiansø er hovedsagelig bebygget fra 1684 og 150 år frem, og klippeøen er derfor løbende under bygningsmæssig renovering af Joel GOODSTEIN, foto SIMON LAUTROP En lejlighed i "Gaden" er en af de tidligere soldaterboliger, som er ved at blive udvidet og renoveret. I dag er de moderniserede lejligheder på 98 kvm En redskabs- og lagerhytte får lagt nye gamle tegl Christiansø's administrator Jan Kidholm Christensen: "Vi restaurerer og renoverer efter princippet: gammelt ude, nyt inde - den oprindelige stil skal bevares udvendigt, men indvendigt skal der moderniseres af hensyn til beboerne" "Gaden" - de to tidligere soldaterlænger, opført 1789-91. Lejlighederne bliver i dag moderniseret og udvidet To forskellige stilarter på Christiansø. En hytte i rå granit og et pudset hus Kig fra fyret fra bastionen på Christiansø over mod Lille Tårn på Frederiksø Udsnit af fæstningsmuren rundt om Christiansø. Stenene er sprængt og hugget ud af øens klipper
har med en afdeling for fast ejendom bestående af 12 advokater specialiseret sig i at varetage de juridiske interesser for virksomheder indenfor dansk byggeri og industri. Afdeling for fast ejendom ser frem til at yde dig og din virksomhed advokatbistand og rådgivning indenfor entrepriseret, licitationer/udbud, erhvervslejeret, ejendomme, køb og salg, forsikrings- og erstatningsret, syn- og skøn samt rets- og voldgiftssager generelt. Flemming Kragh Hansen Advokat (H) Michael Stæhr Advokat (L) Peter Schäfer Advokat (H) Niels Hellesen Advokat (H) Michael Holsting Advokat (L) Jes Rosenvinge Advokat (L) Anders Nielsen Advokat (H) Trine Bøgelund-Kjær Advokat (L) Christian H. Richter advokatfuldmægtig Claus Vange Hansen, advokatfuldmægtig Jacob Eriksen, advokatfuldmægtig John Skjøth Advokat (H) Norsker & Jacoby Advokater Kvæsthusgade 3 1251 København K Telefon: 33 11 08 85 Telefax: 33 93 75 30 www.norsker-jacoby.dk Norsker & Jacoby er et full-service advokatfirma, der beskæftiger 75 ansatte, heraf 30 jurister. Vort arbejde er præget af en praktisk indstilling til juraen, hvor rådgivning tager udgangspunkt i klientens praktiske hverdag og forretningsmæssige interesser. Vore klienter skal opleve, at de får en merværdi ud over løsningen på deres juridiske problemer. Norsker & Jacoby yder højt kvalificeret rådgivning indenfor de væsentligste juridiske discipliner, herunder også skatte- og selskabsret, generationsskifte, varemærke- og ophavsret, familie- og arveret samt ansættelses- og arbejdsret.