Årsrapport 2015 for Dansk Sprognævn
Side 2 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 4 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Præsentation af virksomheden... 4 Virksomhedens omfang... 6 Årets resultater... 6 2.3.1. Årets faglige resultater... 7 2.3.2. Årets økonomiske resultat... 7 Opgaver og resurser... 8 2.4.1. Opgaver og resurser: Skematisk oversigt... 8 2.4.2. Opgaver og resurser: Uddybende oplysninger... 9 Målrapportering... 9 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse... 9 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger... 10 2.6. 2.7. 2.5.3. Forskning... 10 2.5.4. Rådgivning og oplysning... 14 2.5.5. Normering af retskrivningen... 18 Redegørelse for reservation... 21 Forventninger til kommende år... 21 3. Regnskab... 23 3.1. Anvendt regnskabspraksis... 23 4. Bilag til årsrapporten... 27
Tabeller og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 4A: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 5: Årets målopfyldelse Tabel 6: Reservation Regnskabstabeller Tabel 7: Resultatopgørelse Tabel 8: Resultatdisponering Tabel 9: Balancen Tabel 10: Egenkapitalforklaring Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 13: Bevillingsregnskab Tabel 14: Virksomhedens udgiftsbaserede hovedkonti Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Obligatoriske bilag Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Bilag 3a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (underkonto 95) Bilag 8: Hensatte forpligtelser Side 3
Side 4 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven som Dansk Sprognævn, CVR 59190628, er ansvarlig for: 21.32.07 Dansk Sprognævn, herunder de regnskabsmæssige forklaringer som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2015. Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. at der er etableret forretningsgange der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner der er omfattet af årsrapporten. København, 7. marts 2016 Sted, dato Underskrift Underskrift Direktør Sabine Kirchmeier Departementschef Marie Hansen 2. Beretning 2.1. Præsentation af virksomheden Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs udvikling. Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og sprogets status og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder med offentlige institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer både nationalt og internationalt.
Side 5 Nævnet blev oprettet i 1955 og består af et forsknings- og informationsinstitut, en bestyrelse og et repræsentantskab. I forsknings- og informationsinstituttet arbejder 11 fastansatte forskere og videnskabelige medarbejdere, 3 administrative medarbejdere og et tilsvarende antal midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og praktikanter under ledelse af en direktør. Repræsentantskabet består af op til 43 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits-, Kultur- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Sprognævnet er desuden hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd, som er oprettet med virkning fra 1. januar 2015 ved en ændring af Lov om Dansk Sprognævn (lov nr. 517 af 26.05.2014). Tegnsprogsrådet består af 5 medlemmer som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med tegnsprog og brugere af tegnsprog. Mission Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Vision Dansk Sprognævn er en udadvendt forsknings- og informationsinstitution som styrker sprog og kommunikation i det danske samfund og hjælper alle til at udtrykke sig på et klart og formålstjenligt sprog. I alle sine aktiviteter holder nævnet en passende balance mellem sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Hovedopgaver Nævnets opgaver er fastsat ved lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn, ændret ved lov nr. 1171 af 10.12.2008 og lov nr. 517 af 26.05.2014. Ifølge denne lov har nævnet tre hovedopgaver: at give råd og oplysninger om det danske sprog, udbrede kendskabet til sproglige normer og udbrede viden om sprogholdninger og sproglige strategiers betydning for kommunikationen. At registrere og bearbejde de afgivne råd og oplysninger, så de kan genanvendes i oplysningsarbejdet og publiceres til gavn for offentligheden. at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven. at tilvejebringe viden om det danske sprogs udvikling, anvendelse og status ved at indsamle nye ord mv., bearbejde det indsamlede materiale og gøre denne viden tilgængelig for offentligheden i bøger og tidsskrifter. Dansk Tegnsprogsråd har fået til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere dansk tegnsprog og at give råd og oplysning.
Side 6 Sprognævnet har en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og -nævn i Norden, og nævnet samarbejder også med tilsvarende institutioner i Europa. Årsrapporten for 2015 redegør for nævnets aktiviteter i det første år af rammeaftalen for 2015-2018. 2.2. Virksomhedens omfang Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 11.900,0 13.981,0 Indtægter -1.000,0-2.121,1 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Anlæg Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 Dansk Sprognævn går ud af året med et lille overskud på 40.244 kr. 2.3. Årets resultater Som det fremgår nedenfor, vurderes Dansk Sprognævns faglige resultater i 2015 som tilfredsstillende, og det økonomiske resultat som tilfredsstillende. På denne baggrund vurderes det samlede resultat for 2015 som tilfredsstillende. I år afrapporteres for første gang resultater i forhold til den nye rammeaftale for 2015-2018. Året har været præget af at der har hersket uklarhed om nævnets bevillingsmæssige situation i forhold til renter og afskrivninger mv. for ombygningen af Worsaaesvej 19, 4. sal. Dette blev afklaret i november 2015. Nævnet har tilpasset udgiftsniveauet til den nye økonomiske situation ved at undlade at genbesætte en seniorforskerstilling og ved at udsætte den planlagte opgradering af nævnets hjemmeside, men det har medført en nedgang i produktiviteten inden for forskning og formidling. Alligevel er de fleste målsætninger for 2015 helt eller i overvejende grad opfyldt da mange aktiviteter blev forberedt allerede i 2014. Det kan ikke forventes at det med de nye økonomiske betingelser vil være muligt for nævnet at leve op til den indgåede rammeaftale, og den skal derfor genforhandles i 2016. Nævnet går ud af 2015 med et lille overskud på 40.244 kr. Overskuddet overføres til 2016.
Side 7 2.3.1. Årets faglige resultater Nævnet har i 2015 afsluttet to postdoc-projekter finansieret af Kulturministeriets forskningspulje. To nye ph.d.-projekter er kommet godt i gang. Nævnet har indsendt en lang række ansøgninger til forskningsprojekter til bl.a. FKK, Innovationsfonden, NordPlus mv., og har deltaget i ansøgninger i adskillige tværinstitutionelle konsortier. Det er lykkedes at hente ekstern finansiering til mindre netværksaktiviteter, men ikke til større forskningsprojekter. Det mærkes tydeligt at konkurrencen om forskningsmidler er blevet hårdere i de seneste år. Alligevel er det lykkedes fortsat at levere forskning af høj kvalitet. Ganske vist er der lidt færre publikationer end sidste år, i alt 14 artikler, men mere end 70 % af dem er blevet fagfællebedømt. Nævnets formidlingsprojekter øger fortsat antallet af brugere. Samlet set har brugere fra ind- og udland klikket sig ind på eller downloadet nævnets tjenester mere end 67 mio. gange (183.000 gange dagligt) i 2015, hvilket er en forøgelse på 52 % i forhold til 2014. Nævnet har endvidere styrket sin formidling i forhold til uddannelsessektoren betydeligt. Desværre er fremdriften i udviklingen af en bedre hjemmeside blevet begrænset af manglende resurser. Den løbende opdatering af Retskrivningsordbogen forløber fortsat planmæssigt - endda lidt over forventning. En del resurser er i løbet af året blevet brugt på diskussion af kommareglerne udløst af den offentlige debat om kommaet i begyndelsen af året. Nævnets bestyrelse og repræsentantskab har drøftet fordele og ulemper ved de eksisterende regler, og nævnet har kortlagt kommateringspraksis i de institutioner som repræsentantskabet dækker. Med udgangspunkt i dette arbejder nævnet nu på at iværksætte en række undersøgelser der skal søge at afklare om og i givet fald på hvilken måde der bør foretages ændringer i det eksisterende regelsæt. Nævnet har opnået særdeles gode resultater i forhold til undersøgelsen af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget. Der er i 2015 udviklet værktøjer der automatisk kan rangordne danske aviser med hensyn til korrekt stavning, således at det er blevet muligt automatisk at identificere de tekster som er mest i overensstemmelse med den gældende retskrivning. Det betyder at nævnet fremover har mulighed for at kvalificere sine statistiske undersøgelser af danskernes retskrivningspraksis ved at vægte overvejende fejlfri tekster højere end tekster med mange stavefejl. Nævnet har oprettet en afdeling for dansk tegnsprog som skal betjene Tegnsprogsrådet og give råd og oplysning om dansk tegnsprog. 2.3.2. Årets økonomiske resultat Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hovedog nøgletal 1000 kr., løbende priser 2013 2014 2015 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -14.845,3-13.893,1-14.021,1 - Heraf indtægtsført bevilling -9.900,0-12.400,0-11.900,0 - Heraf eksterne indtægter -4.945,3-1.493,1-2.121,1 Ordinære driftsomkostninger 14.020,2 14.020,4 13.403,0 - Heraf løn 7.742,1 7.992,5 7.815,5
Side 8 - Heraf afskrivninger 365,3 912,7 700,7 - Heraf øvrige omkostninger 4.242,7 3.673,1 3.386,4 Resultat af ordinær drift -825,1 127,3-618,1 Resultat før finansielle poster -825,1 127,3-618,1 Årets resultat -683,4 609,2-40,2 Balance Anlægsaktiver 9.815,6 11.097,9 12.063,3 Omsætningsaktiver 4.577,1 5.795,2 4.576,5 Egenkapital 852,7 243,5 283,7 Langfristet gæld 6.798,3 10.224,2 11.705,6 Kortfristet gæld 5.877,6 5.143,7 3.855,6 Lånerammen 12.600,0 12.600,0 12.600,0 Træk på lånerammen 9.657,3 10.939,9 11.905,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 76,6% 86,8% 94,5% Negativ udsvingsrate 439,7% 54,1% 79,6% Overskudsgrad 4,6% -4,4% 0,3% Bevillingsandel 66,7% 89,3% 84,9% KPI - karakter for udgiftsopfølgning Personaleoplysninger Antal årsværk 16,0 15,4 14,9 Årsværkspris 516,1 532,8 524,5 Lønomkostningsandel 52,2% 57,5% 55,7% Lønsumsloft 5.900,0 5.900,0 7.000,0 Lønforbrug 6.731,3 7.399,4 7.377,8 Dansk Sprognævn var i 2015 vært for det nordiske sprogmøde om Sprogforståelse og kommunikationsstrategier i Norden. Nævnet modtog et tilskud til afholdelse af konferencen fra Nordisk Ministerråd på 250.000 kr., beløbet indgår i dette års regnskabstal. 2.4. Opgaver og resurser 2.4.1. Opgaver og resurser: Skematisk oversigt Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver 1000 kr., løbende priser Indtægtsført Øvrige Omkostninger Andel af bevilling indtægter årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 5.384,3-254,0 5.598,2-11 % Rådgivning og oplysning om dansk 1.435,2-687,6 2.122,8 33 % Normering af retskrivning 1.907,3-315,6 2.222,9 15 % Forskning 2.183,0-863,9 3.046,9 41 % Sekretariatsbetjening af Dansk Tegnsprogsråd 990,2 0,0 990,2-0 % I alt 11.900,0-2.121,1 13.981,0 100 %
Side 9 Tabellen viser et fald i omkostningerne under hjælpefunktion samt generel ledelse og administration. Faldet skyldes at nævnet ikke har genbesat en seniorforskerstilling som blev ledig ved naturlig afgang 1. maj 2015. Nævnet betragtede det ikke som forsvarligt at besætte stillingen så længe nævnets økonomi var uafklaret, og da stillingen dækker en del af det administrative område, har nævnet gennemgået arbejdsgangene og ned- og omprioriteret opgaverne. Nævnets forskning er ligeledes berørt af den manglende stillingsbesættelse. Tabellen viser dog en lille fremgang, hvilket skyldes at nævnet i 2015 har haft 2 ph.d.-stipendiater ansat som er finansieret af eksterne midler. 2.4.2. Opgaver og resurser: Uddybende oplysninger Tabel 4A: Centrale aktivitetsoplysninger 2012 2013 2014 2015 Indtægter ved salg af Retskrivningsordbogen, bogudgave -81,5-905,2-144,9-87,7 Retskrivningsordbogen, netudgave -80,5-268,1-166,3-227,5 Indtægter ved salg, i alt -162-1173,3-311,2-315,2 Omkostn. i forb. med Retskrivningsordbogen 1517,5 758 975 749,7 Opbygning og drift af et vidennet 318,3 397,8 322,7 326,3 Vedligeholdelse af svarsamling 555,6 708,8 920,5 225,3 Korpusindsamling og ordtrawler 0,0 379,5 587,2 218,0 Salgsindtægten for nævnets Retskrivningsordbog er på niveau med 2014, dog kan man se at indtægten skyldes et bedre salg af den elektroniske udgave af ordbogen, mens salget af den trykte ordbog fortsat styrtdykker. Salgsindtægten kommer fra ordbogen.com og salg af ordlister. 2.5. Målrapportering 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Tabel 5: Årets målopfyldelse Forskning Mål Resultat i 2015 Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Delvis opfyldt Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Ingen mål aftalt for 2015 Rådgivning og oplysning Mål Resultat i 2015 Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Rådgivningstilbud til særlige brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Delvis opfyldt Normering af retskrivningen Mål Resultat i 2015
Side 10 Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer Tegnsprog Mål Resultat i 2015 Etablering af tegnsprogsrådet Videndeling og synergi mellem tegnsprogsrådets og nævnets formidlingsaktiviteter. 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger 2.5.3. Forskning Forskning Mål 1: Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 Styrkelse af det empiriske grundlag gennem opbygning af store tekstsamlinger. Fastholdelse og styrkelse af samarbejdsrelationerne til universiteter og forskningsinstitutioner inden for sproget i de nye medier. Fastholdelse og styrkelse af samarbejdsrelationerne til universiteterne inden for nye ord i dansk. Nævnets forskere fastholder forskning i de nye medier som et særligt fokusområde med publikationer på internationalt niveau. Forskerne leverer mindst 50 % fagfællebedømte publikationer 1.1 Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord 1.2 Netværk dannet. 1.2 Netværk dannet. 1.3. Mindst 2 internationale publikationer. 1.4. 50 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med 114 mio. ord Netværk dannet. Netværk dannet. 2 fagfællebedømte publikationer, 1 international artikel og 1 nordisk konferencepublikation 70 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord Seminar afholdt. Seminarrapport/ publikation 1 Seminar/ konference om året. Mindst 2 internationale publikationer. 50 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord 1 Seminar/ konference om året. Mindst 2 internationale publikationer. 50 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord International konference afholdt. Fagfællebedømte publikationer 1 Seminar/ konference om året. Mindst 2 internationale publikationer. Mindst 2 internationale publikationer. 50 % fagfællebedømte publikationer
Side 11 Databasen Nye ord i dansk øges med mindst 200 nye ord om året. 1.5. Mindst 200 ord publiceret 274 ord publiceret Mindst 200 ord publiceret Mål 2: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Mindst 200 ord publiceret Mindst 200 ord publiceret Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 Styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne 1.6 Seminar afholdes. Publikation. 2 Workshops afholdt. Intern rapport Seminar afholdes. Publikation. Seminar afholdes. Publikation. Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlig sprogbrug i folkeskolen Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlige sprogbrug på læreruddannelsen 1.7 Publikation Manuskriptet er trykklart, men trykningen udsat til 2016 1.7 Mindst 200 staveprøver gennemført 50 staveprøver gennemført Ikke opfyldt Analyse af staveprøver afsluttet Publikation Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlig sprogbrug på gymnasiet 1.7 Mindst 200 staveprøver gennemført Analyse af staveprøver afsluttet Publikation Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlig sprogbrug på universitet 1.7 Mindst 200 staveprøver gennemført Analyse af staveprøver afsluttet Publikation Mål 3: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 Opbygning af netværk med relevante danske og internationale forskere og offentlige institutioner, herunder en nordisk klarsprogskonference. 1.8 Seminar afholdes. Publikation Nordisk Klarsprogskonference. Publikation Seminar afholdes. Publikation Analyse af sproget i offentlige institutioner. Projekt 1. Analyse af sproget i offentlige institutioner. Projekt 2. 1.9 Publikationer. Projektrapport. 1.9 Publikationer. Projektrapport Mål 1: Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling. Nævnet har sat sig som mål fortsat at styrke det empiriske grundlag for nævnets forskning, at fastholde et højt forskningsniveau og at videreudvikle samarbejdsrelationerne til universiteterne inden for sproget i de sociale medier og inden for forskning i nye ord i dansk. 50 % af nævnets publikationer skal være fagfællebedømte, og databasen Nye ord i dansk skal øges med mindst 200 nye ord om året.
Det empiriske grundlag er styrket med 114 mio. ord fra danske landsdækkende aviser, hvilket svarer til målsætningen. Endvidere er der indgået aftale med borger.dk om opbygning af et korpus der gør det muligt at undersøge teksterne på siderne. Mål 1.1. er opfyldt. Forskningen i sprogbrugen i de sociale medier har til formål at styrke nævnets viden og udvikle metoder til at følge sprogudviklingen på dette område, som er i hastig vækst. Nævnet iværksatte to ph.d.-projekter i efteråret 2014 i samarbejde med hhv. Københavns Universitet og Roskilde Universitet og med midler fra Kulturministeriets forskningspulje. Det drejer sig om undersøgelser af (primært unges) holdninger til stavefejl og kreativ sprogbrug på sociale medier, og af hvordan danske og italienske unge skriver i forskellige kontekster på det sociale medie Facebook, samt af om brugen af Facebook påvirker de unges måde at skrive på i skolen. Ph.d.-forløbene udvikler sig planmæssigt. Der er endvidere udgivet 2 fagfællebedømte artikler og 1 nordisk artikel. Det har vist sig at ambitionen om at få udgivet 2 internationale artikler om året er for høj i lyset af at nævnet har manglet en forskerstilling i mere end halvdelen af året. Målet skal nedjusteres til 2 fagfællebedømte artikler om året. Nævnet er endvidere en del af et nordisk netværk om emnet som er finansieret af Nordisk Ministerråd. Der er afholdt et symposium for sprogbrug og interaktion i de nye medier, og der er planlagt et internationalt forskningsseminar i 2016. Endelig er der udgivet et nummer i Sprognævnets konferenceserie om emnet: Nye medier. Sprogbrug, data og metode. NoSSINK-symposium, København 11.-12. april 2013. Frederiksberg: Dansk Sprognævn (Sprognævnets konferenceserie 4, 2015). Mål 1.2 og 1.3 er opfyldt. Nævnet har etableret et samarbejde mellem de danske, norske og svenske sprognævn om udviklingen i nye ord. Nævnet har etableret et netværk for forskere i nye ord og sammen med andre forskningsinstitutioner og virksomheder deltaget i en række forskningsansøgninger til bl.a. FKK og Innovationsfonden hvori dannelse af nye ord indgår som tema, men disse er desværre ikke blevet imødekommet. Nævnet er gået i gang med en undersøgelse af engelske importord. Udgangspunktet er de danske data i det nordiske importordsprojekt, som undersøgte importord i dansk og de andre nordiske sprog omkring år 2000. Nævnet har modtaget et tilskud fra Nordisk Sprogkoordination til at indskanne og tilgængeliggøre 10 bind med forskningsartikler fra projektet som blev publiceret fra 2003-2013. Sprognævnets projekt skal dokumentere i hvilket omfang og på hvilken måde dansk påvirkes af engelsk, og den danske del af den nordiske undersøgelse skal bruges som grundlag for at vurdere om der er sket ændringer i løbet af de seneste 10-15 år. Nævnet har endvidere været arrangør af en nordisk konference om sprogforståelse og kommunikationsstrategier i Norden. Nævnet deltager i det nordiske netværk LUNAS finansieret af Nordisk Ministerråd som har til opgave at forske i akademisk sprogbrug for at styrke nordiske studenters sprogfærdighed i modersmålet og engelsk. Mål 1.2 er opfyldt. Nævnet har udgivet 14 publikationer, heraf er 10 (70 %) fagfællebedømt. I 2015 har nævnet overtaget publiceringen af det videnskabelige tidsskrift Ny forskning i Grammatik som sammen med NYS Nydanske Sprogstudier sikrer at der fortsat kan publiceres om dansk på dansk på et højt videnskabeligt niveau. Mål 1.4 er opfyldt. Databasen nye ord i dansk er opdateret med 274 ord i 2015 og opfylder således mål 1.5 som er sat til 200. Side 12
Side 13 Udviklingen i andelen af fagfællebedømte publikationer af nævnets forskningspublikationer 2011-2015 2011 2012 2013 2014 2015 5 af 15 6 af 16 10 af 25 9 af 17 10 af 14 Målet om at nævnet leverer forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling er opfyldt. Mål 2: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Nævnet har som et af sine centrale udviklingsmål at kortlægge stavefærdigheden og andre aspekter af den skriftlige sprogfærdighed i uddannelsessektoren. Der er afholdt 2 workshops og møder med repræsentanter for folkeskolen og gymnasiet fra hhv. Undervisningsministeriet og Dansklærerforeningen for at skabe de relevante samarbejdsrelationer og opbygge en fælles forståelse af hvor Sprognævnets indsats kan gavne mest. Der er udarbejdet interne rapporter fra møderne der beskriver hvilke områder der skal prioriteres i det videre arbejde. Mål 1.6 er opfyldt. Møderne med repræsentanter for ministeriet og for dansklærerne har vist at der for gymnasiernes vedkommende også er brug for at se på elevernes tekstproduktion. Der er derfor iværksat et pilotprojekt hvor nævnet også undersøger stile fra gymnasiernes afgangsprøver som fremover skal afleveres digitalt. I takt med at prøverne bliver elektroniske, øges mulighederne for at behandle større datamængder. Der er arbejdet videre med at analysere de indsamlede data som består af folkeskolens afgangsprøver i retskrivning (i alt 1136 besvarelser). Der er indsamlet supplerende data i form af en test som skal belyse om der er en sammenhæng mellem evnen til at identificere (ord)tryk og færdigheden i at sær- og sammenskrive ordforbindelser efter de gældende (trykbaserede) regler (testen er besvaret af 102 elever fra 7. og 9. klasse samt 61 førsteårsstuderende fra dansk og lingvistik ved Københavns Universitet). Det undersøges hvilke fejltyper man finder i elevernes besvarelser, og hvor hyppigt de fundne typer forekommer hos elevgrupper af forskellig dygtighed. Endvidere søges det belyst hvilke faktorer ved prøveordenes struktur der betinger de forskellige typer af stavefejl. Projektets resultater sammenholdes med resultaterne af Danmarks Pædagogiske Instituts analyse af afgangsprøven fra 1978. Der er i 2015 udarbejdet manuskript til en bog som beskriver resultaterne af projektet. På grund af problemer med forlaget udkommer bogen først i 2016. Denne del af mål 1.7 er opfyldt. Der er indsamlet 50 staveprøver fra lærerseminarerne. Det svarer ikke til den oprindelige målsætning. Det viste sig at det er for resursekrævende at indsamle og indtaste alle staveprøver som er skrevet i hånden. I stedet er kræfterne blevet brugt på at udvikle et elektronisk indsamlingssystem der gør indsamlingsarbejdet billigere og mere effektivt i fremtiden. Denne del af mål 1.7 er ikke opfyldt. Målet om at opnå nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren er delvis opfyldt.
Side 14 Mål 3: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Arbejdet med dette område er planlagt til at gå i gang i 2016, og der er derfor ikke nogen resultatmål for 2015. I løbet af 2015 har nævnet dog forberedt arbejdet dels ved at få en aftale i hus om at den næste nordiske klarsprogskonference skal finde sted i Danmark i 2017, dels ved fortsat at samarbejde med Rigsrevisionen om analyser af offentlige institutioners sprogbrug, herunder bl.a. Politiets kommunikation med borgerne. En vigtig forudsætning for arbejdet med sproget i det offentlige er indsamling af relevante data. Nævnet har forhandlet sig til en aftale om at downloade alle tekster fra borger.dk til en nærmere kvalitativ og kvantitativ analyse. De samme data skal endvidere anvendes i et projekt under Region Nordjylland som har til formål at forsyne borger.dk med tegn så den bliver mere tilgængelig for døve med læsevanskeligheder. Endvidere er nævnet sammen med Digitaliseringsstyrelsen gået ind i et EUprojekt der har til formål at indsamle tekstdata fra offentlige institutioner for at forbedre EU s maskinoversættelsessystem mt@eu. Projektet er et led i EU s Connecting Europe Facility. Projektet er dels en løftestang for at få flere data at arbejde med, dels for at skabe en bred kontaktflade til repræsentanter fra offentlige institutioner for at udbrede kendskabet til dansk sprogteknologi. Se også mål 3.3. 2.5.4. Rådgivning og oplysning Råd og oplysning Mål 1: Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Forbedret synlighed af nævnets ydelser Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 2.1 Antallet af besøgende øget med 20 % Forøgelse med 45 % Antallet af besøgende øget med 20 % Antallet af besøgende øget med 20 % Antallet af besøgende øget med 20 % Forbedret formidling af forskningsresultater via dsn.dk Forøgelse af henvendelser til svartjenesten 2.2 Antallet af besøgende øget med 10 % årligt 2.3 Forøgelse med 10 % Udgår Forøgelse med 14 % Antallet af besøgende øget med 10 % årligt Forøgelse med 10 % Mål 2: Rådgivningstilbud til brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Forbedring og effektivisering af nævnets foredrags- og besøgsaktiviteter. Antallet af besøgende øget med 10 % Forøgelse med 10 % Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 2.4 20 foredrag/ besøg gennemført og evalueret positivt 13 ud af 20 foredrag/ besøg gennemført Ikke opfyldt 20 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt 30 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt Antallet af besøgende øget med 10 % årligt Brugerundersøge lse viser 80 % tilfredse brugere 30 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt
Side 15 Flere udgivelser som støtter brugergrupperne Forbedret formidling af retskrivningsnormen ved hjælp af nævnets fuldformslister 2.5 1 udgivelse hvert år Elevbog om korrekt stavning under udgivelse. Undervisningsmateriale om retskrivning udviklet. Publikation Publikation Publikation 2.6 Nyt produkt lanceret Brugerevaluering Fokus på særlige ydelser på nævnets hjemmesider som kan være relevante for udvalgte brugergrupper. 2.7 Nyt produkt lanceret Brugerevaluering Mål 1: Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Nævnet satser på at få så meget information som muligt ud til borgerne, bl.a. ved at styrke nævnets tilstedeværelse i medierne således at flere bliver opmærksomme på nævnets ydelser på nævnets hjemmeside, på sproget.dk og på appen Sproghjælp til pc, smartphones og tabletcomputere. Endvidere er der indgået aftaler med Ordbogen.com og Gyldendal om at gøre Retskrivningsordbogen tilgængelig mod betaling via deres ordbogsportaler, som især bruges af skolerne. Sidst, men ikke mindst, er ordbogen også gratis tilgængelig på nævnets hjemmeside og på sproget.dk. Antallet af besøgende og søgninger på nævnets webtjenester i 2015 er samlet set øget med 58 % i forhold til 2014 til i alt 67 mio. søgninger om året, svarende til i gennemsnit 193.000 søgninger dagligt. Søgningerne på dsn.dk og på Retskrivningsordbogen på dsn.dk er faldet med hhv. 8 % og 20 %, mens antallet af søgninger via ordbogen.com er steget med 71 %. I alt har 2100 folke-, fri- og efterskoler adgang til ordbogen via ordbogen.com. Der er ikke noget salg via Gyldendal og kun et mindre salg af RO+ via Systime. Nævnet kan konstatere at satsningen på at gøre ordbogssiden Nye ord i dansk mere attraktiv og interaktiv har haft en god effekt. Siden har haft næsten 100.000 søgninger i 2015 og en stigning på 6 % i forhold til samme periode i 2014, hvor den blev lanceret i maj måned. Søgning på nævnets nettjenester 2014 2015 Stigning i % dsn.dk Antal sessioner 1.661.224 1.531.227-8% Søgninger i Retskrivningsordbogen dsn.dk 2.884.230 2.316.056-20% ordbogen.com 33.890.000 57.933.544 71 % Nye ord i dansk Antal søgninger 99.259 Antal søgninger sammenlignet med 64.028 68.033 6 %
Side 16 samme periode i 2014 sproget.dk Antal sessioner 3.933.970 5.205.267 32 % Besøgende/søgninger i alt 42.438.931 67.103.059 58 % Sproget.dk er endvidere til stede på Instagram og Facebook. Også her er antallet af interessenter øget i 2015. Antallet af følgere på Instagram er øget fra 400 til 1900, og antallet af følgere på Facebook er øget fra 2400 til 3400. I det forløbne år har sproget.dk endvidere gennemført en plakatkampagne overfor alle landets gymnasier. Mål 2.1. er opfyldt. Det var oprindeligt tanken at nævnets hjemmeside skulle omstruktureres og gøres mere attraktiv for forskellige brugergrupper. Især skulle nævnets forskningsresultater formidles bedre til offentligheden. Der er foretaget en kvalitativ brugerundersøgelse hvor 18 besøgende har besvaret følgende spørgsmål: 1) Hvad bruger du dsn.dk til? 2) Hvilke problemer synes du der er med hjemmesiden? 3) Hvordan kunne du godt tænke dig at hjemmesiden bliver? 4) Hvis du i løbet af de næste 2-3 måneder støder på noget som kan forbedres, vil du så sende os et tip? Besvarelserne udgjorde sammen med analyser af data fra statistikprogrammet Google Analytics og projektgruppens egne analyser grundlaget for arbejdet med at restrukturere indholdet. Nævnet har i løbet af 2015 indarbejdet brugerundersøgelserne i sin formidlingsstrategi. En projektgruppe har arbejdet med at opdatere indhold, struktur og design på hjemmesiden, herunder en webshop som sættes i drift i begyndelsen af 2016. Hjemmesiden er blevet forsynet med et omfattende stikords- og emneregister til Nyt fra Sprognævnet der gør det muligt for alle at finde frem til de oplysninger herunder spørgsmål og svar - i Nyt fra Sprognævnet som ellers var gemt inde i artiklerne i de 160 numre af bladet som er udkommet siden 1985. Begrænsningerne i nævnets økonomi har dog medført at der ikke har været midler til at få vores it-leverandør til at implementere flere af de nye faciliteter på hjemmesiden som oprindeligt var planlagt. Efter aftale med departementet udgår det operationelle mål om et øget besøg på hjemmesiden (2.2) som følge af en midlertidig uklarhed om nævnets økonomi, hvorfor nævnet har været tilbageholdende med at implementere nye faciliteter på hjemmesiden. Antallet af henvendelser til nævnets telefontjeneste er for første gang i lang tid steget. I 2015 var der 6170 spørgsmål, en stigning på 14 %. Mål 2.3 er opfyldt. Svarstatistik 2011 2012 2013 2014 2015 Stigning i % Telefoniske svar 7909 7792 6780 5435 6170 14 % Registrerede svar i svarbasen 122 131 123 127 131 3 % Svar publiceret på sproget.dk 95 20 37 94 45-52 % Målet om at få flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud er kun delvis opfyldt da der ikke har været økonomisk råderum til at udvikle formidling af forskningsresultaterne. Til gengæld har der været særdeles gode resultater af formidlingen af rådgivningstilbuddene.
Side 17 Mål 2: Rådgivningstilbud til særlige brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Uddannelsessektoren: Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i undervisningssektoren og at styrke kompetence i retskrivning og korrekt sprogbrug hos elever og lærere. Der er som nævnt ovenfor afholdt en række møder med repræsentanter for folkeskolen og gymnasiet fra hhv. Undervisningsministeriet og Dansklærerforeningen for at skabe de relevante samarbejdsrelationer og opbygge en fælles forståelse af hvor Sprognævnets forsknings- og formidlingsindsats kan gavne mest. Endvidere har nævnet undersøgt vilkårene for undervisningen i skriftlig sprogfærdighed efter skolereformen og de nye fælles mål samt brugen af digitale elevplaner og undervisningsportaler med henblik på at kunne vurdere hvilke problemer der er påtrængende, og hvordan nævnets viden og undervisningsrelevante materialer bedst kan bringes i spil. Det viser sig at mange skoler i dag bruger digitale undervisningsportaler som tilbydes af bl.a. Ordbogen.com (Educas), KMD, Alinea, Gyldendal m.fl. Fælles for disse portaler er at de i højere grad end før trækker på eksisterende webresurser og onlineundervisningsmateriale som forsynes med opgaver og lign. Nævnet har indgået aftaler med Ordbogen.com og vil gerne indgå aftaler med KMD og andre som ønsker at linke dybt ind i nævnets sider og selv udvikle opgaver til det materiale de kan finde på nævnets hjemmeside (fx Sproghjælp) og på sproget.dk. Samtalerne med Undervisningsministeriet og dansklærerne har endvidere vist at der er mangel på undervisningsmateriale der forklarer hvad retskrivningens principper og regler går ud på, og hvordan man bruger Retskrivningsordbogen både i papirudgave og online. Endvidere er der behov for undervisningsmateriale der forklarer kommareglerne og for øvelser i stavning og kommatering. Baseret på disse erfaringer er der som et pilotprojekt udviklet et undervisningsforløb i brugen af retskrivningsordbogen der nøje er afpasset de målbeskrivelser som der arbejdes efter i folkeskolen. Forløbet er klart til publicering på nævnets hjemmeside så materialet let kan integreres i undervisningsportaler og i undervisningen. I tilknytning til materialet er der udviklet et besøgsforløb hvor folkeskole- og gymnasieklasser samt hold fra læreruddannelserne har mulighed for at besøge Sprognævnet og få et foredrag om nævnets arbejde eller rekvirere et foredrag på deres institution. Der blev afholdt 13 besøg og eksterne foredrag for uddannelsessektoren. På grund af manglende arbejdskraft har det taget længere tid end forventet at udvikle foredragsmaterialet, og der har været færre medarbejdere til at afvikle besøgsaktiviteterne. Mål 2.4 er derfor ikke opfyldt. Nævnet har endvidere indledt et samarbejde med en række museer for at trække elementer af leg med sproget og sproglig opmærksomhed ind i udstillingerne for at styrke interessen for sproget. Der er derudover udarbejdet elevmateriale til bogen Korrekt stavning som udgives i samarbejde med forlaget Dafolo samt undervisningsmateriale om brugen af Retskrivningsordbogen. Mål 2.5 er opfyldt. Den offentlige forvaltning. Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i den offentlige forvaltning. Dette søges først og fremmest opnået via arrangementer og netværksaktiviteter. Endvidere er det planen at gennemføre to projekter i kontraktperioden. De første sonderinger peger i retning af at et projekt kommer til at omfatte en kortlægning af den sproglige praksis i offentlige institutioner,
Side 18 mens et andet projekt vil dreje sig om en undersøgelse af samspillet mellem borgere og digitale tekster fra det offentlige. Projekterne vil blive endeligt fastlagt når der er afholdt møder med interessenterne. Målet om at udvikle særlige rådgivningstilbud til brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning betragtes som delvis opfyldt. Delmålene om mindst en relevant udgivelse er opfyldt, og målet om at afholde 20 besøg/foredrag er delvist opfyldt, idet der er afholdt 13 ud af 20 foredrag/besøg. 2.5.5. Normering af retskrivningen Mål 1: Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 Retskrivningsordbogen opdateres årligt 3.1 Mindst 150 nye opslagsord 288 nye opslagsord Mindst 150 nye opslagsord Mindst 150 nye opslagsord Mindst 150 nye opslagsord Mål 2: Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 3.2 Pilotprojekt gennemføret Pilotprojekt gennemført Tekstsamling øget med 20 % Mål 3: Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer Opbygning af et sprogteknologisk netværk og kortlægning af det sprogteknologiske landskab. Mere information på sproget.dk og dsn.dk om sprogteknologi. Tekstsamling øget med 20 % Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 3.3 Seminar afholdes. 3.4 Offentliggørelse af mindst 4 temasider. Undersøgelse af stavekontrollers og 3.5 Projekt del 1 dikteringsværktøjers gennemføres sproghåndtering. Seminar planlagt i 2015. Finder sted 7.3.2016 Publikation 4 artikler i Nyt Hjemmesider fra Sprognævnet opdateret lagt på hjemmesiden Projekt del 1 gennemført. Resultater præsenteret på international konference Projekt del 2 gennemført Tekstsamling øget med 20 % Seminar afholdt Publikation Hjemmesider opdateret Formidling af resultater Hjemmesider opdateret Udgivelse af rapport Mål 1: Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen I 2015 blev Retskrivningsordbogen forøget med 288 nye opslagsord og ca. 20 tilføjelser i eksisterende ordbogsartikler og i retskrivningsreglerne. Publiceringen fandt sted 9. december 2015 i alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen, dvs. på www.dsn.dk, sproget.dk, RO Plus, Ordbogen.com og ordbog.gyldendal.dk. Samtidig med opdateringen blev listerne over tilføjelserne tilgængelige på Sprognævnets hjemmeside, hvor der også ligger en generel information om den løbende opdatering. Med udgangen af 2015 er der udkommet i alt 5 oplag af den trykte ordbog svarende til ca. 45.000 eksemplarer.
Side 19 Målet om at levere årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen er opfyldt. Mål 2: Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Nævnets korpusser er fortsat vokset i 2015 takket være automatisk indsamling og indeksering, primært af tekster fra Infomedia. Korpusværktøjet Korp indeholder nu ca. 680 mio. løbende ord, og hertil kommer en lidt mindre, til dels overlappende, mængde ordklasseopmærkede tekster i nævnets andet korpusværktøj, Ordtrawleren. Nævnet har i 2015 købt licens på opmærkningsværktøjet DanGram af sprogteknologivirksomheden GrammarSoft, og nævnets store aviskorpus er blevet opmærket med ordklasser og annotationer af stavefejl. Senere skal korpusset annoteres med DanGrams dependensbaserede sætningsanalyse, der vil gøre det muligt at søge efter mere komplicerede grammatiske mønstre. Indsamlingen og processeringen af tekster fra andre kilder end Infomedia forventes at få et løft i begyndelsen af 2016, hvor nævnet efter lang tids venten vil få adgang til at bearbejde de sproglige resurser i Netarkivet til intern brug i regi af DeIC (Danish e-infrastructure Cooperation). Endvidere har nævnet iværksat et projekt om ortografisk rangering af teksterne i korpusset. Projektet skal undersøge om der kan udvikles en metode til automatisk at vurdere den sproglige kvalitet af korpustekster. Det overordnede formål er at finde en mere solid empirisk basis for at tale om de gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Projektet sigter mod at identificere en række pålidelige og kvantificerbare markører for usikker sprogbrug, således at tilfældige fejl og fejl der skyldes usikker sprogbrug, kan frasorteres automatisk når man foretager undersøgelser med henblik på normændringer. Projektets første to pilotfaser blev afsluttet i 2015. I den første fase blev det undersøgt om forekomsten af fejl af diverse typer såsom uværgerlig, meddelse, profittere, papirene osv. (dvs. fejl der ikke kan være korrekte former i andre kontekster), udviser en sammenhæng dels med antallet af yderligere fejl i en tekst, dels med tekstens kvalitet mere generelt. Et pilotforsøg hvor sprognævnets medarbejdere bedømte tekster med og uden sådanne fejlfund, tyder på at den slags fejl både forudsiger flere ortografiske fejl og lavere tekstkvalitet mere generelt (jf. Jagten på den gode og sikre sprogbruger i Nyt fra Sprognævnet 3/2015). I anden fase blev der arbejdet med sprogteknologiske metoder for at finde fejl såsom fungere i sætningen Vi har en ledelse, der fungere som et kollektiv, dvs. stavemåder der kan være korrekte i andre kontekster. Et pilotforsøg tyder på at fejl af denne type tenderer til at forekomme sammen med yderligere fejl i en tekst. Disse resultater er i løbet af året blevet præsenteret i forskellige sammenhænge i Danmark og i udlandet. Det er fortsat et mål at metoderne i projektet på længere sigt skal videreudvikles og appliceres på andre teksttyper end avisartikler Målet om at udbygge det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget er opfyldt. Mål 3. Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer som fx stavekontroller og
Side 20 dikteringsværktøjer Nævnets fagråd for sprogteknologi har i 2015 drøftet rammerne for etableringen af et sprogteknologisk netværk og besluttede at koble etableringen af netværket til det planlagte EU-arrangement den 7.3.2016, hvor en lang række offentlige institutioner er indbudt (se ovenfor). Dette giver en langt bedre eksponering af nævnet end det ellers ville være muligt. Mål 3.3 er opfyldt idet størsteparten af arbejdet med seminaret fandt sted i 2015. Der er i 2015 udgivet en artikelserie i Nyt fra Sprognævnet om sprogteknologi i vores hverdag. Serien gennemgår på et niveau hvor de fleste kan være med, hvordan sprogteknologi egentlig fungerer, eksemplificeret ved 1. automatisk stavekontrol, 2. talesyntese (kunstig tale) og talegenkendelse, 3. maskinoversættelse og 4. styring og håndtering af faglig terminologi. Artiklerne er lagt på nævnets hjemmeside. Serien afsluttes med en opsamlende artikel i begyndelsen af 2016. Mål 3.4 er opfyldt. Nævnet har i 2015 haft en ph.d.-studerende tilknyttet der har undersøgt hvordan unge bruger digital tekstbehandling, herunder stavekontrollen. Arbejdet med ortografisk rangering af tekster indebærer at et stort tekstmateriale er blevet opmærket med hensyn til stavefejl og vil derfor kunne indgå i de undersøgelser af stavekontrollernes håndtering af dansk som er planlagt i 2016. Målet om at skabe ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer som fx stavekontroller og dikteringsværktøjer er opfyldt. Tegnsprog 2.5.5.1. Tegnsprog Mål 1: Etablering af Tegnsprogsrådet Betjening af Tegnsprogsrådet indarbejdes i nævnets administration. Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 4.1 Betjeningen af Betjeningen af tegnsprogsrådet tegnsprogsrådet indarbejdes i indarbejdet i nævnets nævnets administration administration Fastlæggelse af resultatmål og operationelle mål/nøgletal i 2015 4.2 Fastlæggelse af Resultatmål og resultatmål og operationelle operationelle mål for 2016-2018 mål fastlagt, men ikke endeligt godkendt i departementet. Mål 2: Videndeling og synergi mellem Tegnsprogsrådets og nævnets formidlingsaktiviteter Oprettelse af et forum for dialog mellem nævnet og rådets medarbejder(e) om formidling og administration i 2015. Ref. B2015 R2015 B2016 B2017 B2018 4.3 Etablering af forum Forum etableret
Side 21 Mål 1: Etablering af tegnsprogsrådet Tegnsprogsrådet har fungeret siden 1.1.2015 og har bl.a. drøftet etableringen af sekretariatet, profiler for tegnsprogsrådets medarbejdere og den fremtidige strategi for arbejdet med tegnsprog. Frem til den 1. november var Tegnsprogsrådets sekretariat bemandet med medarbejdere fra Dansk Sprognævn, dels fordi midlerne til etablering af rådet skulle tages af den samlede bevilling, dels fordi det var vanskeligt at finde egnede medarbejdere. Det egentlige arbejde i rådet går derfor først for alvor i gang i 2016. Rådet har holdt møder med en række aktører og fulgt igangværende projekter for at orientere sig om aktiviteterne på området. Der er etableret en hjemmeside der præsenterer Tegnsprogsrådet, og hvor man bl.a. kan se referaterne af rådets møder. Mål 4.1 er opfyldt. Resultatmål for sekretariatsbetjeningen og målsætninger for de kommende år er udarbejdet, men de har endnu ikke været drøftet med ministeret. Det sker i foråret 2016. Mål 4.2 er opfyldt. Målet om at etablere Tegnsprogsrådet er opfyldt. Mål 2: Afsøgning af mulighederne for videndeling og synergi mellem tegnsprogsrådets og nævnets formidlingsaktiviteter For at sikre den mest gnidningsløse overførsel af Sprognævnets rutiner og arbejdsmetoder blev sekretariatet etableret som en særskilt afdeling og bemandet med en videnskabelig medarbejder som er døv, og en hørende videnskabelig medarbejder som har et indgående kendskab til arbejdet i Sprognævnet, begge på deltid så de samlet udgør et årsværk. Der holdes løbende møder med ledelsen for at afklare mere overordnede spørgsmål, herunder den fremtidige strategi og målsætning for sekretariatets arbejde. Nævnets medarbejdere har taget godt imod den nye afdeling og det samlede Sprognævn modtager p.t. undervisning i dansk tegnsprog for at styrke interaktionen. Målet om at afsøge mulighederne for videndeling og synergi mellem Tegnsprogsrådets og nævnets formidlingsaktiviteter er opfyldt. 2.6. Redegørelse for reservation Dansk Sprognævn har ingen reservationer i 2015. 2.7. Forventninger til kommende år Nævnet er kommet godt i gang med den nye rammeaftale, som løber fra 2015-2018, men de besparelser der er pålagt de offentlige institutioner og dermed også nævnet i de kommende år samt de yderligere besparelser som nævnet er blevet pålagt, vil gradvist komme til at begrænse nævnets muligheder for at opfylde alle mål i det ønskede omfang. Det kan ikke forventes at det med de nye økonomiske betingelser vil være muligt for nævnet at leve op til den indgåede rammeaftale. Det er derfor blevet aftalt med Kulturministeriet at målene i den nuværende rammeaftale skal justeres senest 1. april 2016. Forskning: Der satses i 2016 mere intensivt på formidling af forskningsresultater via nævnets hjemmeside. Det nuværende kvalitetsniveau fastholdes for at nævnet fortsat
Side 22 kan være en attraktiv samarbejdspartner for de forskningsmiljøer der beskæftiger sig med dansk og sprogvidenskab. Der skal i det kommende år udføres nogle forsøg med analyser af sproget i de sociale medier i samarbejde med DEIC og det danske Netarkiv. Fokus på sprogbrugen i de sociale medier er nødvendig da mere og mere kommunikation foregår ad disse kanaler hvorved deres påvirkning af sprogets udvikling øges. Nævnet vil i 2016 søge midler til at fortsætte det planlagte undersøgelsesprojekt der måler stavefærdigheden fra folkeskole til universitetsniveau, og samarbejde med læreruddannere og uddannelsesforskere om analysen af resultaterne og deres fortolkning med henblik på at kvalificere udviklingen af nye undervisningsmidler og -forløb samt udviklingen af nævnets egen rådgivning og normering. Sonderingerne i 2015 har vist at fokus udover på retskrivningen også bør være på syntaks og teksternes informationsstruktur, hvilket formentlig vil medføre en udvidelse af projektet og mindre fokus på stavefejl. Endvidere vil der være behov for at bruge resurser på undersøgelser af danskernes kommateringspraksis, en aktivitet der ikke umiddelbart er omfattet af rammeaftalen, men som der er stærk interesse for i offentligheden. Dette kan komme til at trække resurser fra andre opgaver. Det er derfor muligt at nogle af forskningsopgaverne ikke som planlagt vil kunne afsluttes i 2016, samt at produktionen af videnskabelige artikler vil blive mindre. På basis af erfaringer fra de undersøgelser der hidtil er foretaget af tekster fra det offentlige, overvejer nævnet at prioritere et forskningsprojekt der søger at afdække hvordan brugerne i praksis håndterer tekster fra det offentlige. Læser de dem overhovedet, og i givet fald hvordan? Dvs. fokus flyttes fra selve teksten og mulige problematiske træk ved teksten til de problemer som tekstmodtagere oplever. I den sproglige rådgivning har der været en tendens til at udråbe bestemte tekstlige og sproglige træk som mere eller mindre problematiske. Der skal i projektet undersøges en alternativ metode, nemlig at forsøge at danne sig overblik over hvilke typer problemer læsere af tekster fra det offentlige oplever ved læsningen. Projektet skal dog først afstemmes med interessenterne. Rådgivning og oplysning: Nævnet satser på at fastholde en høj kvalitet i sine rådgivningstilbud, på at fortsætte med at formidle sin viden via mange forskellige kanaler og på at øge antallet af brugere inden for særlige målgrupper. Nævnet vil desuden arbejde med formidlingsformen, fx mere visuel formidling via videosekvenser, for at nå ud til yngre målgrupper og mennesker med læsevanskeligheder. Her er der mulighed for at opnå synergi med afdelingen for dansk tegnsprog som er i gang med at etablere et videostudie. Endvidere vil flere af nævnets tilbud blive gjort tilgængelige via nævnets webshop. Der skal også i 2016 afholdes seminarer med repræsentanter for uddannelsessektoren og offentlige institutioner for at få input til forskningsprojekterne og for at få afstemt behovet for bedre formidling af nævnets viden. Bl.a. vil der fortsat blive satset på at udvikle undervisnings- og informationsmateriale som er målrettet de enkelte grupper. De økonomiske begrænsninger vil dog formentlig medføre at distributionen af materiale og øvrig publicering, bortset fra Nyt fra Sprognævnet, Nys og Ny forskning i grammatik, først og fremmest vil komme til at ske på nettet, og at der skal overvejes alternative metoder til markedsføring.