Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Sengeafsnit for intensiv behandling og observation Søndersøparken 1, 3 etage 8800 Viborg Sengeafsnit for intensiv behandling og observation er en del af Regionspsykiatrien Viborg-Skive, og udgør en del af det samlede behandlings tilbud til mennesker med psykisk lidelse i Region Midtjylland. Afdelingen er normeret til 10 patienter, og er modtagerafdeling for de andre almenpsykiatriske afdelinger i Søndersøparken. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM: www.rm.dk/psykiatri+og+social Læs mere sengeafsnit for intensiv behandling og observation på: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien+viborgskive/i+behandling/indl%c3%a6ggelse/sengeafsnit+for+intensiv+behandling+og+observation? Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består både af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, pædagoger, sekretærer og rengøringsassistenter. I forbindelse med projekt nedbringelse af tvang i psykiatrien har vi, i en 2 årig periode, ansat en fysioterapeut. Der er sygeplejefaglige nøglepersoner i form af en klinisk ansvarlig sygeplejerske, samt nøglepersoner i relation til dobbeltdiagnose, personlighedsforstyrrelser, supervision og hygiejne. Derudover har vi nøglepersoner i forhold til NADA - øreakupunktur. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejestuderende, varetager afdelingen også uddannelse af Socialog sundhedsassistent elever, falckredder elever samt medicinstuderende. Tværsektorielle samarbejdspartnere kan være praktiserende læger, støtte-kontaktpersoner, sagsbehandlere ved kommunen, misbrugscentre, hjemmepleje, politi m.m. Side 1 af 12
Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet modtager patienter fra 18 år og opefter. Alle, der skønnes at have behov for akut indlæggelse, modtages på afdelingen uanset diagnose og symptomer. Patienternes psykiatriske lidelser er blandt andet: Skizofreni Maniske tilstande Depressionstilstande Personlighedsforstyrrelser Andre former for psykoser Organiske hjernelidelser Demens Delirøse tilstande Lidelserne kan være en forværring af en sygdom eller en akut opstået tilstand. Desuden kan lidelserne, i nogle tilfælde, være iblandet misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Patienterne kan både indlægges frivilligt eller med tvangsforanstaltninger. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger vil være de problemstillinger, der følger med patienternes psykiske lidelser og symptomer. Dette kan være problemstillinger som: misbrugsproblematikker angstproblematikker manglende sygdomsindsigt og sygdomserkendelse social isolation og svigt i det nære netværk psykotiske oplevelser med hallucinationer og vrangforestillinger: medicinsvigt manglende sygdomserkendelse kognitive forstyrrelser vanskeligheder ved at planlægge og strukturere en dagligdag samt opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme suicidalfare og selvskadende adfærd Side 2 af 12
Typiske kliniske sygeplejeopgaver På afdelingen arbejdes med at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø, dette med udgangspunkt i den enkeltes helhedssituation. Alle patienter får tilknyttet en gruppe primærkontaktpersoner, bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, samt en fast kontaktlæge. Disse er ansvarlige for at planlægge, gennemføre og evaluere indlæggelsesforløb for patienten. Kliniske sygeplejeopgaver kan i afsnittet studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder. For sygeplejestuderende på modul 12 retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde, men udover at udføre - og formidle sygepleje, så er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at udføre sygepleje: Indgå i funktionen som sundhedsfaglig kontaktperson. Kontaktpersonen er overordnet tovholder for, at patientens pleje - og behandlingsforløb bliver så hensigtsmæssigt som muligt, herunder: - koordinering af de sundhedsfaglige ydelser - effektive patientforløb - information til patient og pårørende - planlægning af udskrivelse - kontinuitet ved overdragelse i forbindelse med overflytning Identificere sygeplejebehov, handle herpå, samt løbende evaluere og justere. Inddrage standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i planlægning af pleje og behandling. Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje. Det drejer sig blandt andet om kognitive skemaer, skema for skærmningsniveauer og selvmordsforebyggelsesskemaer Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholde sit funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Støtte og anvende patientens ressourcer til at mestre et liv med psykiske og sociale problemstillinger. Motivere og støtte patienten for igangsættelse og vedligeholdelse af pleje og behandling. Samarbejde og kommunikere med patientens netværk både pårørende og fagpersoner. Forebyggende og sundhedsfremmende indsats der er eksempelvis et særlig fokus på KRAM faktorer og Selvmordsscreening. Side 3 af 12
Varetage patientens medicinske behandling. Deltage i patientsikkerheds vurdering via BVC skemaer, skærmningsniveauer og mestringsstrategier. Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at formidle sygepleje: Informere, vejlede og undervise patienter og pårørende. Blandt andet til en større forståelse for patientens sygdom (for eksempel psykoedukation) Planlægge og afholde forskellige samtaler med patienten. Samtalen kan afholdes af den sundhedsfaglige kontaktperson. Indholdet i samtalen er individuel, men de overordnede rammer for samtalen er: - at afklare behov og ønsker til behandling og sygepleje - at tale om målene for indlæggelsen i behandlingsplanen - at tale om patientens individuelle problemstillinger - at informerer om undersøgelse, behandling og sygepleje i behandlingsforløbet Samarbejde med patient og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur samt forståelse af sundhed og sygdom Dokumentere behandlings- og sygeplejetiltag i Midt- EPJ Formidle observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til øvrige samarbejdspartnere Deltage i de tværfaglige behandlermøder Deltage i kollegial mono- og tværfaglig refleksion Deltage i dialogbaseret samarbejde Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at lede sygepleje Prioritere, koordinere og uddelegere sygeplejeopgaver under hensyntagen til de forskellige faggruppers funktions- og ansvarsområder. Uddelegering af arbejdsopgaver finder sted i begyndelsen af hver vagt i et fælles forum, hvor al personalet er til stede. Deltage i gruppemøder og konferencer, hvor pleje og/eller behandling af patienter eller relevante temaer drøftes. Koordinere og sikre sammenhæng i patient forløb på tværs af afsnit og sektorer. På afsnittet er der oftest tale om korte patientforløb. Herefter visiteres patienterne oftest til andre afsnit eller andet relevant behandlingstilbud. I disse overflytninger er det vigtigt, at koordinere og sikre et sammenhængende patientforløb. Side 4 af 12
Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer og udskrivelseskonferencer Varetage patientsikkerhed, som sigter mod at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen for patienterne. Det gøres ved at sikre at sundhedsvæsenet lærer af sine fejl gennem: - rapportering og analyse af de utilsigtede hændelser, for derved at lære af dem og forebygge - opbygning af sikkerhedssystemer og indføring af arbejdsgange, der forebygger og fanger utilsigtede hændelser, før de når at skade patienten. - udvikling af en kultur, hvor man taler åbent om utilsigtede hændelser for at lære af dem. - inddragelse af patienterne som samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det udvikle sygepleje Argumentere og begrunde sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til arbejdsgange og anvendte metoder i den daglige sygeplejepraksis i afsnittet Deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag i afsnittet, herunder implementering af kliniske retningslinjer og kvalitetsstandarder fra DDKM Deltage i implementering af sundhedsaftalerne for 2011-2014 for det psykiatriske område, RM Deltage i udviklingen af en sikker mundtlig kommunikation mellem samarbejdspartnere. Deltage i implementering af ISBAR, som er en metode til struktureret data indsamling og videregivelse af informationer til anden sundhedsfaglig medarbejder. ISBAR står for identifikation, situation, baggrund, analyse og råd. Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov i afsnittet Deltage i fysisk aktivitet, samt tavlemøder som en del af projekt nedbringelse af tvang. Typiske patientforløb/borgerforløb Afsnittet modtager alle patienter fra 18 år og opefter, der skønnes at have behov for akut indlæggelse - Dette er uanset diagnose og symptomer. Herfra visiteres patienterne til andre afsnit, eller udskrives til et andet relevant behandlingstilbud. Udover at være modtagerafsnit, rummer afdelingen også de patienter der har brug for intensiv observation og pleje i forbindelse med diagnostisk afklaring og behandlingsopstart. Patienterne kan i omfattende grad også Side 5 af 12
være til fare for sig selv eller andre. Indlæggelsestiden varierer fra dage til måneder. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og vurdering. Standarder og kliniske retningslinjer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) anvendes og har til hensigt at fremme det gode patientforløb og herunder, at understøtte en synliggørelse af kvaliteten og derved fremme kliniske, faglige og organisatoriske kvalitetsforbedringer af de enkelte forløb. Midt-EPJ anvendes til dokumentation af patientforløb Kontaktpersonsrelationen Kognitiv miljøterapi og kognitiv misbrugsbehandling anvendes som terapeutisk metoder Social færdighedstræning Kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand Vi anvender primær- og sekundær ernæringsscreening samt vurdering af KRAM faktorerne. Kliniske metoder og screeningsredskaber til vurdering af patienternes psykiske og sociale tilstand. Vi anvender skærmningsniveauer i forhold til suicidalrisiko, og i forhold til hvilke sociale kompetencer patienten har og i forhold til hvor meget personalet skal gå ind og kompensere for, og støtte op omkring. Patientsikkerhed Registrering af utilsigtede hændelser i forhold til retningslinjen Dokumentation i Midt-EPJ Vi afholder sygeplejefaglig supervision efter behov Kollegial mono- og tværfaglig refleksion har vi hver måned i forbindelse med personalemøder. ISBAR og SALSA Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afsnittet arbejder til stadighed med flere forskellige udviklingsområder, hvor der i øjeblikket er specielt fokus på: Implementering og udvikling i forhold til anvendelse af MIDT EPJ KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) Side 6 af 12
Psykoedukation, Patientsikkerhed Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Akkreditering Nedbringelse af tvang i psykiatrien Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere/ daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. På afsnittet vil den kliniske undervisning oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også Side 7 af 12
forekomme i aftentimer og i weekender. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 12 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. Studiegruppe: Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende Side 8 af 12
mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 2 gange á 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIAs evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud Side 9 af 12
for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 12. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende, og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der to planlagte studieaktiviteter. Den ene studieaktivitet retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde og er en individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Den anden studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion, som er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen samt medstuderende, der deltager i seminar. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært Side 10 af 12
tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er til stede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til eportfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i eportfolio at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i eportfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt individuel eller gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 12 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 12, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evalueringsskemaet til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske 2010 på det særligt tilrettelagte forløb ved Via University College Viborg. Inden da er hun uddannet social og sundhedsassistent med mange års erfaring fra primærsektoren og socialpsykiatrien. Derudover er hun uddannet klinisk vejleder, som er en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Side 11 af 12
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Samlet pensum for den kliniske undervisning er 450 750 sider, heraf opgiver den studerende 90 150 sider som selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i eportfolie. Pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende har været studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 12, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier for de to planlagte studieaktiviteter og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag i modulbeskrivelsen, modul 12. Den 10.10.2013 Udarbejdet af: Klinisk vejleder: Kamilla Ottesen Afsnitsleder: Pernille Haunsvig Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: Oktober 2013 Side 12 af 12