Flemming Jensen. Angst

Relaterede dokumenter
Flemming Jensen. Parforhold

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Fokus på det der virker

Den automatiske sanseforventningsproces

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Når det gør ondt indeni

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Information om PSYKOTERAPI

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

3-trinsmodel. Forstå følelsernes hemmelige sprog - og tag kontrollen tilbage over dit liv

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

Guide til mindfulness

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stressmetoden A.K.T.I.V

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

Kreativitet Velkommen

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Om metoden Kuren mod Stress

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

ADHD i et socialt perspektiv

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Kreativitet Velkommen

MINDFULNESS - LÆR DET MED LETHED

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Kapitel 1: Begyndelsen

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Det er ikke altid chefens skyld

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Stress og mindfulness

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Nyhedsbrev for oktober 2009

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Copyright 2019 by Marianne Geoffroy

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Ældre, værdighed og rehabilitering

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Forudsigelige regler og rutiner

Skrevet af. Hanne Pedersen

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Find ud af størrelsen på forskellige reaktioner

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Er du sygemeldt på grund af stress?

R A N D I Ø S T E R G A A R D L A U R S E N J U L I E T H E R E S E G R Ø N H O L T

Pige er til fare for sig selv

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

LEKTIER! Susanne Gudmandsen

LilleStorm siger goddag og farvel

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Alder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi)

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Transkript:

Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing

Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt Carina Nielsen Anne Giødesen Tryk Papyrus Printing 1. udgave, 1. oplag 2015 Udgivet af Papyrus Publishing www.flemming-jensen-lnstituttet.dk ISBN 978-87-92066-28-2 (paperback) ISBN 978-87-92066-44-2 (e-bog)

Indhold Indledning 1. del Det usynlige fængsel Den reelle angst Generaliseret angst Specifik angst Eksamens- og sceneskræk Angst og stress Angst - en naturlig reaktion

2. del Dominans-velvære teorien Indre motivation for adfærd Stresshåndtering øger ofte stressniveauet Magt og glæde Tanker og følelser Indre motivation for adfærd Virkeligheden er ikke altid, hvad den føles som Erkendelsesmæssige overvejelser Følelse og virkelighed Fantasi og virkelighed Godt og dårligt for én selv Erkendelsesmæssige overvejelser Mål i livet Fra barn til voksen Fra andres til eget ansvar Voksne mennesker set med et barns øjne Ansvar som voksen Følelsesmæssig vold Praktiske anvisninger på at opleve følelsesmæssig vold Indirekte følelsesmæssig vold Følelsesmæssig modenhed

Den automatiske sanseforventningsproces Sanseindtryk Eksempel på adfærd med fokus på sanseindtryk Tanker Eksempel på adfærd med fokus på tanker Fantasi Større eller mindre dominans Større eller mindre påvirkning Større eller mindre sammenhæng Den automatiske sanseforventningsproces 3. del Angst som motivering Motivation for aktivitet Dovenskab og realistiske forventninger Skift af fokus Terapeutisk intervention Angst som en værdsat del af livet Andre bøger i serien

Indledning Angst bliver ofte, sammen med depression, kaldt at have ondt i sjælen. Det kan være svært for andre mennesker at opdage, at et menneske lider af angst. Har et menneske bare travlt med andet, eller er det ved at udvikle social angst, når det ikke længere dukker op til fodboldkampene som tidligere? "Vil du ikke med ud at shoppe?". "Nej tak, jeg har fundet en spændende opskrift på fuldkornsbrød på nettet, jeg gerne vil prøve af." Er det en spændende opskrift eller en måde at undgå menneskerne på gågaden? I denne bog beskrives først forskellige typer angst, som de er almindelig kendt af fagkundskaben. Med hjælp fra dominansvelvære- teorien søger jeg derefter at komme med udveje for mennesker, der i et eller andet omfang er berørt af angst. Først et overblik over den skabelon, der bliver brugt til at komme dybere ind i teksten, som man efter forgodtbefindende kan bruge. Der vil naturligvis være tekst passende til de forskellige kapitler i slutningen af hvert afsnit.

Tænk på Mine råd Mine forslag Selvanalyse Diskutér med andre Spørgsmål og svar Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:

Svar: Fravær Fra følelse til erkendelse Realitetstjek

1. del Det usynlige fængsel

Når man almindeligvis taler om angst, er det som noget negativt, der i nogle tilfælde kan forhindre et menneske i at gøre, hvad vedkommende vil. Måske endda i en grad så man kan kalde det invaliderende. Den overbeskyttende forælder, der hele tiden er angst for, at barnet kommer til skade er et eksempel på, at angst hos ét menneske kan påvirke et andet menneske og omgivelserne generelt. Mange tænker derfor på angst som noget negativt. Meget tyder dog på, at det som udgangspunkt er en sund reaktion på en uventet situation. Lad os se nærmere på de forskellige måder, hvorpå angst kan vise sig.

Den reelle angst Den reelle angst kan genkendes ved, at man oplever angst og derefter umiddelbart kan genkende og accepterer at situationen, hvor den opstod, findes og er noget, man normalt er bange for. Det kan være en glubsk kamphund, der gøende kommer løbende imod én. Et barn, der løber ud på gaden efter sin bold, hvorfor man må undvige, er en anden situation, der er angstprovokerende. Ingen af disse situationer gør, at man oplever behovet for at få behandling for den oplevede angst. Man føler sig heller ikke begrænset af den. Flere beskriver det som, at adrenalinen pumper. Det gør den også, men der sker også flere andre ting: Hjertet slår hurtigere, åndedrættet ændres og opmærksomheden skærpes om den faretruende situation. Det er ikke misvisende at beskrive angst som noget, der i visse situationer er gavnligt og endda kan redde liv. "Adrenalinjunkier" er mennesker, der opsøger følelsen af angst. Her handler det altså ikke om mennesker, der føler sig hæmmet af angst, kun oplever den i ufrivilligt opståede farlige situationer, men som bevidst opsøger disse situationer. Hvis man er i tvivl om, at kroppen reagerer på en reel farlig situation, kan man undersøge antallet af dødsfald i diverse ekstremsportsgrene, der er direkte relateret til udøvelsen af ekstremsporten og sammenligne det med dem, der er

relateret til sportsgrene, der ikke umiddelbart fremkalder angst f.eks. bordtennis og bowling. Angst er reel og opstår i relation til fare. Tænk på 1. At angst ikke altid er noget negativt. 2. At angst i visse situationer er livreddende. Mine råd Undgå ikke nødvendigvis angstprovokerende situationer. Vær opmærksom på, om andre gør det. Mine forslag Vurdér, om en angstprovokerende situation er eller var livstruende. Betragt ikke andre som dumme eller ubetænksomme, fordi de er trygge ved at gøre noget, du er utryg ved. Selvanalyse Hvad er der af reelle angstprovokerende situationer i din hverdag? Hvordan håndterer du dem?

Diskutér med andre Hvis du bevidst opsøger angstprovokerende situationer, så snak med dine omgivelser om, hvordan de har det med det. Hvordan de tænker om angstprovokerende situationer. Spørgsmål og svar Spørgsmål: Kan man være angst for at blive angst? Svar: Ja, men så er der ikke tale om reel angst. Spørgsmål: Kan man undgå at opleve angst? Svar: Nej. Ikke engang hvis du ligger ubevægelig i din seng. Her kan der også opstå angstprovokerende situationer. Fravær Fravær af angst er fravær af liv. Fra følelse til erkendelse Giver følelsen af angst i en situation dig grund til at undgå den fremover? Realitetstjek Er situationen farlig eller føles den bare sådan?

Generaliseret angst Generaliseret angst er på mange måder det modsatte af reel angst. Lider man af generaliseret angst oplever man ikke, at angsten hænger sammen med en bestemt situation. Den er der hele tiden. Da der ikke er en bestemt situation, er der heller ikke et start- og stoptidspunkt for angsten. Udover at angsten i sig selv er ubehagelig, er der også frustrationen over, at man ikke kan slippe af med den. Det siger næsten sig selv, at det ikke er nogen sjov situation at befinde sig i. Mennesker med generaliseret angst er derfor i et eller omfang forhindret i at gøre det, de gerne ville. Man vil måske gerne gå i skole eller på arbejde, men kan ikke overskue det. Man vil gerne alle mulige andre ting, men kan kun i begrænset omfang eller bliver nødt til helt at opgive. Udover det indre ubehag er der ofte også oplevelsen af, at omgivelserne ikke forstår. Man har ikke overskud til at forklare alle mennesker, hvordan man har det, og dem man fortæller det, reagerer ofte som om man bare har en dårlig dag. "Du skal bare se, du har det nok bedre i morgen" eller "skal vi gå ud og spise noget lækkert?" kunne være eksempler på, hvad mennesker, der ikke forstår, hvad generaliseret angst er, kunne finde på at sige.

Generaliseret angst behandles ofte med, hvad man kalder kognitiv terapi. Det betyder, at man arbejder med den angstlidendes tankemønstre. Der er gode resultater. Det er sandsynligvis heller ikke uden betydning, at det måske er første gang, at den angstlidende føler sig forstået, og at det i et eller andet omfang er angstreducerende. Tænk på 3. Angstlidende føler sig ofte ikke forstået. 4. Angstlidende kan opleve hverdagens gøremål som næsten eller helt uoverkommelige. Mine råd Hvis du er pårørende, så vær bevidst om, at du nok ikke helt forstår, hvordan den angstlidende har det. Hvis du er angstlidende, så vær bevidst om, at du nok ikke helt forstår, hvilken afmagt dine pårørende kan opleve. Mine forslag Hav ikke forventninger om at kunne forstå. Læg mærke til intentionen, selvom der ikke er den ønskede forståelse. Selvanalyse Går du og er ubehagelig tilpas hele tiden uden at kunne finde ud af hvorfor?