ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Seniorforsker Leif Simonsen, AMI Forskningsleder Jytte Molin Christensen, AMI Assisterende afdelingsleder Peter Wilhardt, AMI Seniorforsker Erik Olsen, AMI Forskningschef Elsa Bach, AMI Programmør Christian Roepstorff, AMI
Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Seniorforsker Leif Simonsen, AMI Forskningsleder Jytte Molin Christensen, AMI Assisterende afdelingsleder Peter Wilhardt, AMI Seniorforsker Erik Olsen, AMI Forskningschef Elsa Bach, AMI Programmør Christian Roepstorff, AMI Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tel.: (+45) 39 16 52 00 Fax: (+45) 39 16 52 01 e-mail: ami@ami.dk homepage: www.ami.dk CASA Linnésgade 25 1361 København K Tel.: (+45) 33 32 05 55 Fax: (+45) 33 33 05 54 e-mail: casa@casa-analyse.dk homepage: www.casa-analyse.dk
Indhold 1. Resumé... 5 2. Forord... 11 3. Indledning... 13 4. Metode og materiale... 17 4.1 Metode...17 4.2 Materiale...23 5. Resultater... 27 5.1 Telefoninterview...27 5.1.1 Faremærkede kemikalier...27 5.1.2 Risikohåndtering...42 5.1.3 Andelen af udsatte...52 5.1.4 Arbejdshygiejniske tiltag...56 5.1.5 Arbejdspladsvurderinger (APV)...60 5.2 Arbejdspladsbesøgene...69 5. 2.1. Faremærkede kemikalier...70 5.2.2. Risikohåndtering...73 5.2.3 Antal udsatte...74 5.2.4. Arbejdshygiejniske tiltag...75 5.2.5. Arbejdspladsvurderinger...76 5.3 Sammenligning af telefoninterview og arbejdspladsbesøg...78 6. Diskussion... 81 7. Referencer... 85 Bilag 1: Interviewskema Bilag 2: Vurderingsskema til arbejdspladsbesøg 3
4
1. Resumé Kemivisionen er koncentreret om faktuelle ting er der faremærkede kemikalier, brugsanvisninger, skriftlig instruktion i anvendelsen, mundtlig instruktion, teknisk forebyggelse osv. I denne vision har vi fokuseret på anvendelsen af faremærkede kemikalier i det hele taget, men med særlig fokus på kræftfremkaldende stoffer (K-mærkede) og organiske opløsningsmidler eller tungmetaller med neurotoksisk effekt (N-mærkede), herunder ændringer i anvendelsen inden for de sidste 3 år. Anvendelsen af kemikalier er her undersøgt dels for at vurdere, om tiltag inden for visionen er relevante, dels som en generel indikator for fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet. Indikatorværdien er især relevant, når undersøgelsen gentages. Vi har dog også spurgt om udviklingen inden for de sidst 3 år, da der ikke er en basisundersøgelse ved handlingsplanens start. Til kemivisionen er udvalgt branchegrupperne: Metal-, stålværker, støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter m.v. Jern- og metalindustri Autobranchen Træ- og møbelindustrien Plast- og gummiindustri Sten, ler, glas Kemisk industri Medicinalvareindustri. Der er indhentet telefoninterview fra 63 af de kontaktede arbejdspladser, hvilket er lavere end de 70, som var tilstræbt. Blandt de arbejdspladser, der blev interviewet, blev udtrukket 10 til besøg. Disse besøg var der til gengæld hele 80 af de udtrukne, der deltog i. Telefoninterviewene giver oplysninger om, hvorvidt konkrete ting er gjort (ja/delvis eller nej), mens besøgene supplerer med en kvalificering af svarene ud fra en mindre stikprøve: Arbejdspladser vurderes på skalaer fra 0 point (ingen indsats, intet kendskab) til 4 point (omfattende aktivitet, væsentlig effekt, stort kendskab). I det følgende resumé stammer resultaterne fra telefoninterviewene, med mindre andet er nævnt. Faremærkede kemikalier Som indikatorer for, at der sker forbedringer, er bl.a. anvendt antallet af faremærkede kemikalier, der er opgjort på arbejdspladsstørrelser og branchegrupper. På i alt ca. 60 5
af arbejdspladserne bruges kemikalier, som er faremærkede. Der er en stor enighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Blandt de store arbejdspladser med mere end 20 ansatte opgiver en større procentdel, sammenlignet med de små arbejdspladser, at de bruger faremærkede kemikalier. Reduktion i antallet af faremærkede kemikalier er en indikator for, at der er gjort en indsats, men er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er sket en reduktion i eksponeringen. Et flertal af arbejdspladserne angiver, at antallet af faremærkede kemikalier er steget inden for de sidste 3 år; flest hos gruppen af arbejdspladser med 1-4 ansatte og mindst på de store arbejdspladser. På ca. ⅓ af arbejdspladserne angiver arbejdsgiveren og arbejdstageren, at antallet af faremærkede kemikalier er blevet formindsket i de sidste 3 år, men på ⅔ er antallet det samme eller er forøget. Overensstemmelsen mellem angivelserne fra arbejdsgiveren og arbejdstageren er rimelig. Den samme tendens ser man, hvis man betragter arbejdspladser med K-mærkede og N-mærkede hver for sig. Ved arbejdspladsbesøgene fandt konsulenterne, at der anvendes faremærkede kemikalier på i alt 45 (=88) af arbejdspladserne, dvs. en endnu større andel end i telefoninterviewene. Af dem anvendte 24 arbejdspladser K-mærkede kemikalier og næsten alle, nemlig 43, anvendte N-mærkede kemikalier. Det er især de store arbejdspladser, der anvender K-mærkede kemikalier. Inden for alle 3 størrelsesklasser af arbejdspladser er der dog en væsentlig del, der ikke anvender K-mærkede kemikalier. N-mærkede kemikalier anvendes på halvdelen af de små arbejdspladser, men stort set på alle mellemstore og store arbejdspladser, der er besøgt af besøgskonsulenterne. K-mærkede kemikalier anvendes især i skibsværfter (2 ud af 3 arbejdspladser), autobranchen (8 ud af 10 arbejdspladser) i sten, ler og glas (4 ud af 5) og i medicinalvarer og farmaceutiske råvarer (3 ud af 4) blandt de besøgte arbejdspladser. N-mærkede kemikalier anvendes på de fleste besøgte arbejdspladser i alle branchegrupperne. Det er kun i branchegruppen Jern- og metalarbejdsplads, at mere end en enkelt arbejdsplads ikke anvender N- mærkede produkter. Halvdelen af arbejdspladserne opgiver, at de har formindsket forbruget, dvs. der er angiveligt flere, der har formindsket mængden af kemikalier end antallet af kemikalier. ens og arbejdstagerens oplysninger om ændringer i mængden viser ikke er så stor enighed på de enkelte arbejdspladser. For de fleste besøgte arbejdspladsers vedkommende var der ikke sket nogen ændring i antallet af faremærkede kemikalier inden for de sidste 3 år. Kun 4 arbejdspladser (=17) havde reduceret antallet af K-mærkede kemikalier, og 9 (=21) havde reduceret antallet af N-mærkede kemikalier. Disse resultater bekræfter telefoninterviewene. Risikohåndtering De fleste arbejdspladser angiver, at de vurderer kemikaliers farlighed, at de har brugsanvisninger samt instruktion og undervisning. På stort set alle arbejdspladser (90) rapporterer arbejdsgiveren, at arbejdspladsen vurderer kemikaliernes farlighed (men ikke risiko) ved (før) indkøb og anvendelse. en rapporterer, at farligheden vurderes på 82 af arbejdspladserne. I de få tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller arbejds- 6
tageren svarer, at arbejdspladsen ikke vurderer farlighed, da svarer den anden part, at de gør det. En overvældende andel af arbejdspladser opgiver, at brugsanvisningerne er på dansk. Ca. 75 opgiver, at de findes på arbejdspladsen, og næsten alle andre siger, at de findes hos sikkerhedslederen eller driftslederen. Næsten 70 af arbejdspladserne opgiver, at de har kontrol- og sanktionsforanstaltninger, hvis de ansatte ikke følger reglerne. En væsentlig del af de besøgte arbejdspladser, der anvender faremærkede kemikalier (uanset hvilke), har alligevel dårligt kendskab til disse kemikalier. Kun en enkelt arbejdsplads opnår 4 point (gør mere end reglerne siger og med væsentlig effekt). Dokumentation af og kendskab til farlige kemikalier er klart noget, der ikke findes i tilstrækkelig grad på de besøgte små arbejdspladser med 1-4 ansatte og 5-19 ansatte. Arbejdspladser med 20-99 ansatte har størst kendskab. Antal udsatte Antallet af udsatte for faremærkede kemikalier og K- og N-mærkede kemikalier opgives til at være stigende, eller i hvert fald uændret inden for de sidste 3 år; 75 af arbejdspladserne mener dette, og det gælder både arbejdsgiveren og arbejdstageren. Tallene tyder på, at stigningen er størst for K-mærkede kemikalier. Der er stor enighed om udsættelse for faremærkede kemikalier, idet 75 af arbejdspladserne opgiver, at et uændret antal eller flere personer er blevet udsat for kemisk belastning i de sidste 3 år. De resterende har en tilfredsstillende eller nogenlunde tilfredsstillende udvikling i antallet af eksponerede. Dette ikke særligt positive billede bekræftes af arbejdspladsbesøgene. De fleste af de besøgte arbejdspladser scorer omkring 2-3 point på skalaen om vurdering af udviklingen i antal eksponerede. Kun 3 arbejdspladser scorer 4 point. Fordelingen i point er stort set identisk for arbejdspladserne, der anvender K-mærkede og N-mærkede kemikalier. Arbejdshygiejniske tiltag Over 90 af arbejdspladserne, der anvender faremærkede kemikalier, opgiver, at der anvendes personlige værnemidler ved direkte håndtering af kemikalierne. Ca. halvdelen af arbejdspladserne har inden for de sidste 3 år fået udført arbejdshygiejniske målinger med hjælp af eksterne konsulenter. ne på 64 arbejdspladser opgiver, at de har substitueret K-mærkede kemikalier, 104 opgiver, at de har substitueret N-mærkede. 70-80 af disse arbejdspladser er arbejdspladser med mere end 20 ansatte. Kun 3-9 af arbejdspladserne er fra gruppen med 1-4 ansatte, der udgør 18 af de deltagende arbejdspladser. Tallene peger på, at substitution er en metode til at forbedre arbejdsmiljøet, som man især anvender på større arbejdspladser. 7
De besøgte arbejdspladser placerer sig i midten af skalaen for arbejdshygiejniske tiltag, dvs. få helt dårlige og få rigtig gode. Fordelingen i point er stort set identisk for arbejdspladserne, der anvender K-mærkede og N-mærkede kemikalier. Arbejdspladsvurderinger (APV) Et stort antal arbejdspladser (79) angiver, at de har gennemført APV. en og arbejdstageren er forholdsvis enige om denne vurdering. Antallet af arbejdspladser er meget mindre i gruppen af arbejdspladser med 1-4 ansatte, mens over 90 af arbejdspladserne med mere end 20 ansatte opgiver, at de har gennemført APV. Tallene peger altså på, at APV er en arbejdsmetode, der anvendes på større arbejdspladser. Nedenstående resultater tyder på, at betydningen af APV i forhold til andre aktiviteter er mindre klar: Der er arbejdspladser i alle størrelser, der anvender BST som rådgivere i forbindelse med APV, men den største procentdel er blandt arbejdspladser med mere end 20 ansatte. Om gennemførelse af APV har givet anledning til forbedret dokumentation og kendskab, kan ikke afgøres via telefoninterviewene, da arbejdsgiverens og arbejdstagerens svar er modstridende. Et stort antal arbejdspladser opgiver, at der er sket tekniske forbedringer inden for de sidste 3 år, men det er ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt forbedringerne er udført i forbindelse med gennemførsel af APV, pga. det store antal modstridende svar fra arbejdsgiver og arbejdstager. Svarene på et spørgsmål om, hvorvidt substitution sker i forbindelse med gennemførsel af APV, tyder på, at substitution ikke kun sker i forbindelse med APV, men også i andre sammenhænge. På de besøgte arbejdspladser er vurderet, om de har gennemført APV eller APVlignende aktiviteter. Arbejdspladserne scorer relativt højt på denne skala, hvilket bekræfter det høje aktivitetsniveau, der rapporteres om i telefoninterviewene. De besøgte arbejdspladser, der anvender K-mærkede kemikalier, har relativt flere med maksimumpoint sammenlignet med arbejdspladser, der anvender N-mærkede kemikalier. Men forskellene er små og ikke signifikante. Konklusion Flere har formindsket mængden af kemikalier end antallet af kemikalier. De fleste arbejdspladser angiver, at de vurderer kemikaliers farlighed, at de har brugsanvisninger samt instruktion og undervisning. De fleste arbejdspladser vurderer kemikaliernes farlighed (men ikke risiko) før indkøb og anvendelse. En overvældende andel af arbejdspladserne har danske brugsanvisninger. Næsten 70 af arbejdspladserne opgiver, at de har kontrol- og sanktionsforanstaltninger, hvis de ansatte ikke følger reglerne. 8
Utilstrækkelig dokumentation af og kendskab til farlige kemikalier forekommer dog især på arbejdspladser med 1-4 og 5-19 ansatte. Antallet af udsatte for faremærkede kemikalier og K- og N-mærkede kemikalier opgives til at være stigende, eller uændret inden for de sidste 3 år på de fleste arbejdspladser i de udvalgte brancher. Tallene tyder på, at stigningen er størst for K-mærkede kemikalier. Anvendelse af personlige værnemidler ved direkte håndtering af kemikalierne er meget udbredt, mens substitution som en metode til at forbedre arbejdsmiljøet især anvendes på større arbejdspladser. APV er gennemført på de fleste arbejdspladser, især de større. Der er arbejdspladser i alle størrelser, der anvender BST som rådgivere i forbindelse med APV, men flest blandt de store. Betydningen af APV i forhold til andre aktiviteter (tekniske forbedringer, substitution), er mindre klar, enten fordi arbejdsgiver og arbejdstager ikke er enige, eller fordi ændringerne også sker i andre sammenhænge. 9
10
2. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år 2005. Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år 2005. I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Selve dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI, har været projektleder, og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA-bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. Generel metodeudvikling Forskningsleder Peter Hasle, CASA Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Vision 2: Kemivisionen Seniorforsker Leif Simonsen, AKA, AMI Forskningsleder Jytte Molin Christensen, REF, AMI Assisterende afdelingsleder Peter Wilhardt, AKA, AMI Seniorforsker Erik Olsen, AKA, AMI Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Programmør Christian Roepstorff, EPI, AMI 11
Leif Simonsen og Jytte Molin deltog som rådgivere ved starten af projektet, Peter Wilhardt har været tovholder på udviklingen af interviewskema og skemaer til arbejdspladsbesøg. Erik Olsen, Elsa Bach og Christian Roepstorff har udarbejdet denne rapport. Derudover har Elsa Bach og Peter Hasle bidraget til kapitel 2-4. AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol, mens Elsa Bach og Peter Hasle har været ansvarlige for kvalitetskontrol på de enkelte visionsrapporter. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og var accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach 12
3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to, og dertil kommer at måle, om en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Årsagen er, at selvom sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle forhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme, ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt på arbejdspladserne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før arbejdspladsernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege job med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig foretages en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne. Det er en type undersøgelse, som så vidt vides ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal arbejdspladser, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sikkerhedsorganisationen (Due et al., 1994 og Mathiesen et al., 1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kendskab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Arbejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse (Dyreborg og Mikkelsen, 2002). Internationalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med 13
intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997 for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller BSTevalueringen (Aldrich et al., 1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al., 1998). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Det har derfor været arbejdspladsernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Arbejdspladsers handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi, eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx i form af APV, mødearbejdsplads, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation, faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: Arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige arbejdspladsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) Konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) Niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Den sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I andre tilfælde har simple ekspositionsparametre kunnet opgøres, fx antallet af medarbejdere med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssituationen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette projekt, da det var første gang, undersøgelsen blev gennemført. Det planlægges at gennemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse 14
kan give et grundlag for efterfølgende mere nøjagtige målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide, præcist hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsprogrammet m.v.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på arbejdspladsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser, og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på arbejdspladsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed samt mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter på arbejdspladsen inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen (de to første parametre nævnt ovenfor) Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De 7 visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler, ud over generelle arbejdspladsoplysninger, først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning og mødearbejdsplads af sikkerhedsorganisationen Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. En særlig vigtig analyse er at skabe viden om sammenhængen mellem det, arbejdsplad- 15
sen siger, det, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen. Den visionsspecifikke problemstilling For de 7 visioner belyses samspillet mellem den generelle organisering af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne og de specifikke problemstillinger for visionen. Derudover har hver vision haft sine særskilte problemstillinger. Eksponering for kræft- og hjerneskadende stoffer udgør en del af den arbejdsbetingede kemiske belastning. Forebyggelsen er derfor i høj grad forbundet med de generelle foranstaltninger over for kemiske risikofaktorer. Af den grund vil et mål for arbejdspladsernes generelle kemiske arbejdsmiljøniveau i nogen grad kunne anvendes i en overvågning af visionen. Arbejdspladserne kan benytte sig af mere eller mindre udbyggede miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemer. Et øget antal arbejdspladser, der har aktive substitutions- såvel som undervisnings- og kontrolpolitikker omkring risikoadfærd, vil være en udmærket indikator på (i hvert fald potentielt) nedsat risiko for eksponering for K-mærkede og CNS-skadende stoffer. Problemstillingerne for visionen for kræftfremkaldende og hjerneskadende stoffer er: 1. Hvordan/på hvilket niveau indgår kemiske risikofaktorer (herunder særligt det, der er omfattet af visionen) i forbindelse med APV/ledelsessystemer (fx er materialevurdering, materialesubstitutionsmuligheder, tekniske forebyggelsesforanstaltninger og brug af personlige værnemidler indarbejdet i APV en/kortlægning og handlingsplaner)? 2. Forlanger og anvender arbejdspladsen brugsanvisninger på dansk for at kunne vurdere miljø- og arbejdsmiljø ved siden af pris og kvalitet ved køb/omlægning? 3. Er brugsanvisninger og vejledninger om sikkerhedsadfærd umiddelbart tilgængelige for de medarbejdere, der håndterer kemikalierne? 4. Arbejdspladsens og de ansattes viden om kemiske risikofaktorer (herunder særligt det, der er omfattet af visionen)? 5. Indgår materialekendskab/sikkerhedsadfærd i oplæring på arbejdspladsen? 6. Foranstalter arbejdspladsen jævnligt undervisning i materialekendskab og sikkerhedsadfærd? 7. Råder arbejdspladserne over nødvendige arbejdshygiejniske målemetoder? 8. Har arbejdspladsen kontrol- og sanktionsforanstaltninger over for de ansatte, der bryder eller omgås let med sikkerheden? 16
4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omhandler vision 2: Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. Den er en del af det samlede projekt til overvågning af arbejdspladsindsatsen, som omfatter de 7 visioner i planen for rent arbejdsmiljø 2005. Dataindsamling og -analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for alle 7 visioner. Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor mulighederne og begrænsningerne i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel, at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte arbejdspladser, men metoden er begrænset af, at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlig faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved arbejdspladsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er arbejdspladsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er derfor foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter på arbejdspladserne. Det er tilstræbt at gennemføre interview på 400 arbejdspladser og at gennemføre et arbejdspladsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse på 10 af disse arbejdspladser. Arbejdspladser defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdsplads uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændig enhed. Der anvendes derfor betegnelsen arbejdspladser. Telefoninterview For alle visionerne er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser til telefoninterview. Disse skemaer indeholder spørgsmål om: Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglige viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. 17
I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnkrævende spørgsmål er søgt undgået. De generelle spørgsmål omhandler især: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurdering Uddannelse i arbejdsmiljø Prioritering af arbejdsmiljø. Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og i mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag 1. Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (fig. 4.1). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter. 18
Fig. 4.1 Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de begge kan deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en tilbagemelding på besøget. Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer, afhængigt af arbejdspladsstørrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for 19
at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viser sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI og CASA. Den visionsspecifikke metodeudvikling Vi har i denne vision overvejende koncentreret os om at spørge om faktuelle ting er der faremærkede kemikalier, brugsanvisninger, skriftlig instruktion i anvendelsen, mundtlig instruktion, teknisk forebyggelse osv.? I kemivisionen har vi fokuseret på anvendelsen af faremærkede kemikalier i det hele taget, men med særlig fokus på kræftfremkaldende og organiske opløsningsmidler med neurotoksisk effekt. For de faremærkede kemikalier er belyst antallet af kemikalier, og om dette antal har ændret sig inden for de sidste 3 år. For de K-mærkede og de N- mærkede er desuden belyst, om mængden er ændret de sidste 3 år. Der er således overvejende spurgt om den relative udvikling, idet der i hele projektet fokuseres netop på fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet, og ikke på en absolut måling af eksponeringer. Det sidste ville under alle omstændigheder være vanskeligt på det kemiske område ved en spørgeskemaundersøgelse. Desuden har vi indhentet oplysninger om antallet af eksponerede og eventuelle ændringer i dette antal inden for de sidste 3 år. De specielle problemstillinger for denne vision er grupperet i nedenstående emner i analyserne: 1. Faremærkede kemikalier: 20
Anvendelse af faremærkede kemikalier, specielt kemikalier, der er mærkede som værende kræftfremkaldende (K-mærkede) og nerveskadende (N-mærkede). Ændringer i antal og forbrugte mængder de sidste 3 år. Anvendelsen af kemikalier er her anvendt dels for at vurdere, om tiltag inden for visionen er relevante, dels som en generel indikator for fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet. Indikatorværdien er især relevant, når undersøgelsen gentages. Vi har dog også spurgt om udviklingen inden for de sidste 3 år, da vi ikke har en basisundersøgelse ved handlingsplanens start. 2. Risikohåndtering: Anvendelsen af farlighedsvurdering ved indkøb samt anvendelsen af brugsanvisninger og andre instruktioner/undervisning. Under dette tema belyses problemstillingerne 2 (danske brugsanvisninger), 3 (tilgængelighed af brugsanvisningerne), 4 (viden om risikofaktorer), 5 (oplæring), 6 (undervisning) og 8 (sanktioner), jf. de visionsspecifikke problemstillinger angivet i kapitel 3 i denne rapport. 3. Antal udsatte: Antallet af udsatte for henholdsvis K-mærkede og N-mærkede kemikalier. Antallet af udsatte er her anvendt som en generel indikator for fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet. Indikatorværdien er især relevant, når undersøgelsen gentages. Vi har dog også her spurgt om udviklingen inden for de sidste 3 år. 4. Arbejdshygiejniske tiltag: Brugen af værnemidler, lufteksponerings-målinger og substitution af farlige stoffer med mindre farlige. Her belyses især arbejdspladsernes metoder til at reducere eksponeringer samt hvordan de kontrollerer eksponeringsniveauer (problemstilling 7). 5. Arbejdspladsvurderinger: Arbejdspladsvurderinger (APV) er behandlet særskilt og samlet (problemstilling 1). Principper for udtrækning af arbejdspladser Arbejdspladserne, der indgår i undersøgelsen, er så vidt muligt udtrukket ud fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), i nogle tilfælde har det desuden været nødvendigt at supplere med arbejdspladser fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). NAK er baseret på en tilfældig stikprøve af voksne personer i Danmark. I år 2000 var stikprøven på 11.437 18-69-årige, hvoraf 8.583 (75) indvilgede i at blive interviewet. Den er derfor repræsentativ for beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) på det danske arbejdsmarked og dermed også for de arbejdspladser, som det danske arbejdsmarked er sammensat af. 21
Samtlige personer i NAK interviewes indgående om deres arbejdsmiljø og helbredsforhold og giver derfor et ret detaljeret billede af, hvordan arbejdsstyrken opfatter deres arbejdsmiljø. Deltagerne er desuden blevet spurgt om navn og adresse på den arbejdsplads, de arbejder på. Derved fås oplysninger, der kan bruges til kontakt af arbejdspladsledere/sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdspladsinterview. For hver vision har Arbejdstilsynet i samarbejde med følgegruppen identificeret et antal brancher i fokus. Udvælgelsen er sket på grundlag af den tilgængelige viden om omfanget af de visionsrelevante problemer inden for de forskellige brancher. Nogle af de udvalgte brancher er relativt små, og det viste sig derfor, at der ikke var tilstrækkeligt mange arbejdspladser i NAK, og der blev efterfølgende udtrukket supplerende arbejdspladser i CVR således, at der mindst er udtrukket 50 arbejdspladser i de udvalgte brancher til interview, og 5 af dem er udtrukket til besøg. Disse udtræk er ligesom udtræk fra NAK vægtet efter antal ansatte, så dette udtræk også er repræsentativt for beskæftigede på det danske arbejdsmarked i de givne branchegrupper. Denne udtræksmåde er valgt, fordi nogle af branchegrupperne i fokus har relativt få ansatte, og disse brancher ville slet ikke blive repræsenteret i et repræsentativt udtræk. De valgte udtræk af arbejdspladser er således sammensat, så de giver den maksimale information om de branchegrupper, som er i fokus inden for den enkelte vision. I analyserne af hver branchegruppe for sig er denne udtræksmåde den bedste, idet den sikrer, at der er en rimelig repræsentation af hver branchegruppe. I analyserne for den samlede vision (typisk resultater fra 10 branchegrupper) er det muligt at tilbageregne, dvs. vægte resultaterne således, at de igen svarer til sammensætningen på arbejdsmarkedet. Men det vil i praksis sige, at der ikke lægges vægt på branchegrupper med få ansatte. I betragtning af den, trods alt beskedne stikprøve af arbejdspladser inden for hver vision, så ville uforholdsmæssig meget information dermed blive kasseret. Vi har derfor valgt at medtage alle resultaterne med lige vægt. Dette betyder, at arbejdspladserne i hver vision repræsenterer netop den sammensætning af arbejdspladser, som vi har fundet relevant for visionen. I den samlede rapport, hvor alle visionerne indgår, er der for nogle af de generelle spørgsmål tilbageregnet til en sammensætning, der er repræsentativ for arbejdsmarkedet. Det er muligt der, fordi opgørelserne er baseret på resultater fra mange flere arbejspladser. 22
4.2 Materiale I denne vision er der i alt udtrukket 713 arbejdspladser, heraf er 38 af arbejdspladserne udtrukket gennem den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er suppleret med arbejdspladser fra branchegrupper, der ikke er tilstrækkeligt dækket ved NAK, eller hvor de arbejdspladser, der var i NAK, blev anvendt i andre visioner. Disse supplerende arbejdspladser er udtrukket gennem det Centrale Virksomheds Register (CVR) i Danmarks Statistik. For kemivisionens vedkommende har det været nødvendigt at trække specielt mange arbejdspladser fra CVR, dels fordi branchegrupperne i fokus for kemivisionen har relativt få ansatte, dels fordi der er et væsentligt overlap med branchegrupper fra andre visioner. Interviewene er gennemført af SFI Survey, og AMI/CASA har deltaget i instruktion af interviewerne. Tabel 4.1 Oversigt over deltagelse i telefoninterview, fordelt på brancher. Branche Udtrukket i alt Antal svar Svar pct. 010: Metal-, stålværker og støberier 52 36 69 020: Fremstilling af transportmidler 44 28 64 030: Skibsværfter 44 22 50 050: Jern- og metalindustri 145 85 59 080: Autobranchen 96 61 64 200: Træ- og møbelindustri 117 66 56 210: Plast, gummi, asfalt og mineralolie 56 40 71 220: Sten, ler og glas 57 45 79 240: Kemisk industri 51 34 67 260: Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 49 31 63 I alt 711 448 63 Der er indhentet telefoninterview fra 63 af de kontaktede arbejdspladser, hvilket er lavere end de 70, som var tilstræbt. Besvarelsesprocenten var speciel lav (under 60) for skibsværfter, træ- og møbelindustri samt for jern- og metalindustrien. Den ønskede besvarelsesprocent blev opnået i plastindustrien og i sten-, ler- og glasindustrien, jf. tabel 4.1. Arbejdspladserne til besøg er udtrukket blandt de arbejdspladser, der deltog i interviewene. 23
Tabel 4.2 Oversigt over arbejdspladsbesøg, fordelt på branchegruppe. Branche Udtrukket blandt telefoninterviewede Antal besøg Besøgs pct. 010: Metal-, stålværker og støberier 4 4 100 020: Fremstilling af transportmidler 4 4 100 030: Skibsværfter 4 3 75 050: Jern- og metalindustri 13 10 77 080: Autobranchen 12 10 83 200: Træ- og møbelindustri 8 6 75 210: Plast, gummi, asfalt og mineralolie 4 3 75 220: Sten, ler og glas 5 5 100 240: Kemisk industri 5 2 40 260: Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 5 4 80 I alt 64 51 80 Blandt de arbejdspladser, der blev interviewet, var der til gengæld hele 80, der blev besøgt. For besøgenes vedkommende var der alene problemer med besøgene i kemisk industri, hvor kun 40 blev besøgt, jf. tabel 4.2. Der er i alt besøgt 51 arbejdspladser. Anvendelse af kappaværdier Vurderingen af arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er baseret på interview med henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager på de enkelte arbejdspladser. Da det er den enkelte arbejdsplads, der er i fokus, er det nødvendigt at vurdere overensstemmelsen i besvarelsen fra de to sider. Kun såfremt besvarelserne af de enkelte spørgsmål fra den aktuelle arbejdsplads stemmer overens, kan besvarelsen betragtes som fuldt valid for arbejdspladsens status eller indsats, mens det ved divergerende besvarelser ikke er muligt at afgøre, hvilken besvarelse der er nærmest de faktuelle forhold. Der kan skelnes mellem to typer af divergerende besvarelser: arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, men hver for sig er arbejdsgiver- og arbejdstagersiden enige om niveauet, fx at 60 svarer ja, og 40 svarer nej til et givet spørgsmål. arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, samtidig med at arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er markant uenige om niveauet, fx at 50 af arbejdsgiverens repræsentanter svarer ja til et givet spørgsmål, hvorimod 40 af arbejdstagersidens repræsentanter svarer nej. I det første tilfælde er der tale om usikre besvarelser. I det andet tilfælde er arbejdsgiverog arbejdstagersiden uenige. Valideringen af overensstemmelsen i besvarelsen er sket med beregning af en kappa- 24
værdi for besvarelserne af de kategoriske spørgsmål (Landis og Kock, 1997). Vurderingen af overensstemmelsen i besvarelsen er baseret på nedenstående tabel over kappaværdier. Tabel 4.3 Kriterier for fortolkning af overensstemmelser. Overensstemmelse Kappaværdi Ringe < 0,3 Nogenlunde 0,3 0,4 Medium 0,4 0,6 God 0,6 0,8 Excellent 0,8 1,0 Sammenligningen foretages parvis ved at sammenligne udsagn om den samme arbejdsplads med hinanden. I beregningen af kappaværdier indgår derfor kun arbejdspladser, hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har svaret, mens der i mange af tabellerne anvendes det totale antal besvarelsen, for at gøre brug af det større datamateriale. Specielt i kemi-visionen er der mange tilfælde, hvor arbejdsgiver og arbejdstager er overvejende enige om at svare ja på et givet spørgsmål, men i de få tilfælde, hvor der svares nej, er arbejdsgiver og arbejdstager meget uenige. Dette giver en relativ lav kappa-værdi. I disse tilfælde er tabellerne derfor suppleret med oplysninger om den faktiske overensstemmelse. Disse supplerende tabeller indeholder selvfølgelig kun resultater fra arbejdspladser, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager har svaret. 25
26
5. Resultater 5.1 Telefoninterview I alt 450 arbejdspladser svarede på en række spørgsmål angående deres brug af kemikalier. Nedenfor er svarene fra henholdsvis arbejdsgiveren og arbejdstageren på arbejdspladserne opgjort. Selv inden for samme branche må det forventes, at svarene på visse spørgsmål afhænger af arbejdspladsens størrelse, målt i antal ansatte. Hvor det er tilfældet, er svarene analyseret ved at klassificere arbejdspladserne i tre grupper: arbejdspladser med 1-4 ansatte (små arbejdspladser) arbejdspladser med 5-19 ansatte (mellemstore arbejdspladser) arbejdspladser med mere end 20 ansatte (store arbejdspladser). Analysen er opdelt i 5 temaer: 1. Faremærkede kemikalier 2. Risikohåndtering 3. Antal udsatte 4. Arbejdshygiejniske tiltag 5. Arbejdspladsvurderinger. Se i øvrigt kapitel 4 om Metode og materiale. Desuden er analyserne opdelt i: Alle faremærkede kemikalier, K-mærkede kemikalier og N-mærkede kemikalier. 5.1.1 Faremærkede kemikalier Alle faremærkede kemikalier Arbejdspladserne blev spurgt, om de anvender faremærkede kemikalier, fx sådanne der er mærket med dødningehoved (meget giftig eller giftig), med kryds (sundhedsfarlig, lokalirriterende) eller med et reagensglas (ætsende). Tabel 5.1 Anvendelsen af faremærkede kemikalier (sp. 54). Faremærkede kemikalier (95 CI) (95 CI) Ja 55 (51-60) 58 (53-64) Nej 44 41 Ved ikke/uoplyst 0 1 I alt 100 100 Antal arbejdspladser 439 341 Alle arbejdspladser. Kappa = 0.69 Tabel 5.1 viser, at i alt knap 60 af arbejdspladserne bruger kemikalier, som er faremærkede. Der er en stor enighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Der er kun 27
3 procentpoint mellem svarprocenterne fra de to sider, og kappa-værdien må betragtes som god (mellem 0,6 og 0,8). Det må forventes, at fordelingen af svarene på spørgsmålet om anvendelse af faremærkede kemikalier afhænger af arbejdspladsens størrelse, målt i antal ansatte. Det fremgår af den næste tabel, som er opdelt i de tre størrelsesklasser. Tabel 5.2 Anvendelsen af faremærkede kemikalier, fordelt på arbejdspladsstørrelse (sp. 54). 1-4 ansatte (95 CI) (95 CI) Ja 46 (35-57) 43 (26-61) Nej 54 53 Ved ikke/uoplyst 0 4 I alt 100 100 Antal arbejdspladser 79 29 5-19 ansatte Ja 44 (35-53) 46 (36-56) Nej 56 54 Ved ikke/uoplyst 0 0 I alt 100 100 Antal arbejdspladser 121 101 20+ ansatte Ja 64 (58-71) 66 (61-73) Nej 35 33 Ved ikke/uoplyst 0 0 I alt 100 100 Antal arbejdspladser 237 209 Alle arbejdspladser Af tabel 5.2 fremgår, at knap halvdelen af de små arbejdspladser med under 5 ansatte og arbejdspladserne med 5-19 ansatte anvender faremærkede kemikalier. Nogle flere, nemlig 65 procent af arbejdspladserne i gruppen med 20 ansatte, eller flere, opgiver, at de bruger faremærkede kemikalier. Enigheden mellem arbejdsgiver og arbejdstager er stor på alle arbejdspladser, uanset størrelse. Svarene er derefter fordelt på de 10 branchegrupper, som undersøgelsen omfatter, og resultaterne er vist i tabel 5.3. Ifølge arbejdsgiveren er der flest arbejdspladser, der bruger faremærkede kemikalier i brancherne: kemisk industri, medicinalvarer og farmaceutiske råvarer samt autobranchen, jf. tabel 5.3. Ifølge arbejdstageren er det især skibsværfter, fremstilling af transportmidler, kemisk industri, autobranchen samt metal, stålværker, støberier, der bruger faremærkede kemikalier. og arbejdstager er enige om, at færre arbejdspladser i træ- og møbelindustrien bruger faremærkede kemikalier. 28