Vi skal bygge bedre og billigere



Relaterede dokumenter
Byggeriets Evaluerings Center

Fuld fart på evalueringen

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj

DFM nøgletalskonference København

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Civilingeniør i. Byggeledelse

Rådgiverne med i nøgletalssystemet

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

Partnering - erfaringer og fremtid

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Medarbejder i Glostrup Kommune

Udviklingsstrategi 2015

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Klar til benchmarking

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Byggefi rmaet Johansen

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

arkitekt og projektrådgivning

Rådgiver faktablad (Side 1/2)

Nyhedsbrev Nr. 4 December 2006

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Den strategiske vision frem mod 2010

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

Børn og Unge i Furesø Kommune

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Sammen om fremtidens byggeri

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

Forventninger til forandringer i det offentlige

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

entreprenøren NR. 10/2003 NOVEMBER - SIDE 4

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø

Orienteringsmøder 2007

Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

Målbillede for socialområdet

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Bedre byggeprocesser og resultater med Lean Construction, digitalisering og ny teknologi

Teknologisk Institut. Personalepolitik

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

sociale samfundsansvar

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

Repræsentantskabsmøde den 31. maj 2016

Hvad er Bygherreforeningen

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Baggrund for dette indlæg

ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Bestyrelsespartnerskabet

Institutioner dag De Digitale Dage

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

Mål- og resultatplan

Transkript:

www.byggeevaluering.dk Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Nr. 1 2002 Vi skal bygge bedre og billigere Vejen til det gode byggeri side 4 Godt byggeri kræver tillid side 7 Netværket fra Projekt Hus genopstår side 8 Byggeriets Evaluerings Center skal inspirere alle i byggeindustrien til forbedret idéudveksling og kvalitet samt forsyne projektledere, arkitekter, entreprenører og leverandører med konkrete værktøjer til forbedring af effektiviteten Find os på www.byggeevaluering.dk Se også bagsiden Hvad er Byggeriets Evaluerings Center? Byggeriets Evaluerings Center er et privat videncenter, som blev stiftet af en kreds af aktører fra alle dele af byggeriet i 2002. Vores formål er gennem grundigt analysearbejde at forbedre byggesektorens muligheder for at dele og udnytte erfaringer. Vi kommer selv fra byggesektoren og er et privat initiativ, men vi vil samarbejde med eksisterende offentlige videncentre. Evalueringscentret ønsker at være en forandringsagent, som gør en forskel i byggesektoren. Og vi mener, at alle har ret til at vide mere om det byggeri, som omgiver os, og som spiller en rolle i vores hverdag. Med andre ord: Vi vil forbedre forudsætningerne for udvikling i vores sektor til gavn for samfundet og vores kunder privatkunder, kommuner, statslige bygherrer, boligselskaber, andelsboligforeninger osv. Når man som bygherre eller entreprenør lader sit byggeri evaluere af Byggeriets Evaluerings Center, sender man et tydeligt signal om, at man: Fokuserer på at skabe bedre byggeri Ønsker at forbedre arbejdsmiljøet Ønsker at arbejde med miljørigtige materialer Vil arbejde for at forbedre kundetilfredsheden gennem opfølgning og politikker Vil arbejde for at øge det tværfaglige samarbejde i branchen En evaluering fra Evalueringscentret kan derfor være et væsentligt markedsføringsværktøj for branchens virksomheder. Byggeriets Evaluerings Center skal gennemføre grundige analyser og udarbejde statistikker, som alle, der arbejder med byggeri, kan anvende som værktøjer i deres planlægningsarbejde. Analyseresultaterne skal være tilgængelige for alle. Vi er i fuld gang med at udvikle disse statistikker, og det er planen, at arbejdet skal munde ud i 30-40 forskellige nøgletal, som vores kunder kan bruge til at måle sig selv og deres projekter på. Vores kunder skal kunne sammenligne priser, kvalitet, virksomheder og byggerier, inden de sætter et byggeprojekt i gang. Vores mål er, at alle større byggesager i Danmark i løbet af en årrække bliver evalueret efter Byggeriets Evaluerings Centers normer. Læs mere på side 4

Leder: Det er tid til at tage ansvar Byggeriets Evaluerings Center giver os en historisk chance for at vise, at vi virkelig mener noget med vores erhverv. Lars Holten Petersen, bestyrelsesformand, Byggeriets Evaluerings Center 2 I de senere år er Danmarks byggesektor blevet udfordret af kritiske analyser og skarpe angreb fra politikerne. Sektorens reaktioner herpå har været blandede. Mange har oplevet kritikken som dybt uretfærdig. Andre har strakt hånden frem til samarbejde og dialog om, hvordan vi kan få et bedre og billigere byggeri. Vi, der har vores daglige gang i dansk byggeri, er overbeviste om, at Danmark ikke har en dårligere byggesektor end andre lande. På mange punkter ligger vi måske oven i købet højt. Det berettiger imidlertid ikke sektoren til at ignorere kritik. Byggeriet skal som alle andre erhverv bidrage positivt til den stadige udvikling af vores samfund, og der er masser af ting, der både kan og skal gøres bedre i dansk byggeri. Det er derfor kun rimeligt, at der bliver stillet skarpt på os, på den måde vi arbejder på, og på det vi producerer. Vi fylder meget i samfundshusholdningen, og vi må tage det ansvar, der følger heraf. I byggeriet skal vi først og fremmest lære at acceptere kritik og bruge den konstruktivt. Kun ved at forholde os til det vi præsterer, kan vi komme bort fra det fejlbehæftede byggeri, den uskønne arkitektur, det dårlige arbejdsmiljø, overskridelserne af budgetter og tidsplaner med mere. Vi har alle forudsætningerne for at komme dette til livs. Der er i virksomhederne og institutionerne i branchen viden og færdigheder, som rigtigt udnyttet vil kunne bringe os helt i front. Det kræver blot, at parterne i byggeriet kan enes om en fælles vision og fælles løsninger - og at virksomhederne kan få de rammebetingelser, der tillader dem at lade deres kunnen komme til udfoldelse på en ny og mere positiv måde. Det er vores opgave som ansvarlige virksomhedsledere at finde vejene frem til, at det bliver bedre. Det er os, der skal gå i dialog med politikerne om, hvordan erhvervslivet kan komme til at gøre det bedre. Vi skal pege på de forældede administrative rutiner, på bureaukratiet og de snærende rammer. Vi skal vise, hvordan byggeriet kan udvikles gennem et udvidet samarbejde med staten og de statsstøttede bygherrer. Det er os, der skal frem på banen og forklare, hvorfor byggeriets produktivitet er afhængig af hele den måde, man efterspørger og udbyder byggeopgaver på. Kritikken af byggesektoren skal ikke besvares med modkritik, men i stedet føre til, at der fremkommer seriøse og konstruktive løsningsforslag. Det store politiske fokus på byggeriet giver os i virkeligheden alle muligheder for skabe forandringer og forbedringer i sektoren, hvilket jo i høj grad også er til gavn for os selv. Når man fremkommer med praktiske løsningsforslag og idéer, har man også ansvaret for, at de bliver fulgt til dørs. Det er ikke nok, at erhvervslivets organisationer skriver et par breve til ministeren eller fremfører deres synspunkter om byggeriets vilkår ved et frokostmøde. Hvis man skal gøre op med årtiers dårlige vaner i byggeriet og trænge igennem, så kræver det, at der bliver trukket i arbejdstøjet. Resultatet af Projekt Hus samt task forceredegørelsen Byggeriets Fremtid tegner en foreløbig omend også noget skrøbelig konsensus blandt byggeriets parter. Erhvervets etablering af Byggeriets Evaluerings Center er det første håndgribelige resultat af denne konsensus. Lige nu gælder det om at holde fast i denne enighed og arbejde fremadrettet. Byggeriets virksomheder og organisationer skal nu vise, at de mener det alvorligt. Centrets aktiviteter skal finansieres, og vi skal have bemandet de temagrupper, der skal udgøre selve sjælen i Byggeriets Evaluerings Center. Det er givetvis svært for virksomhederne at afse såvel penge som nogle af deres bedste medarbejderes tid til disse aktiviteter. Men det er nødvendigt. Og det kan meget vel vise sig at være den bedste investering, man har gjort i meget, meget lang tid. Der er en tid til alt, og lige nu er det tid for alle de seriøse virksomheder og organisationer i byggeriet til at tage ansvar for udviklingen i vores fælles erhverv. Det er ikke nok, at vi hver især begraver os i vores egne virksomheder der skal også løftes i flok. Byggeriets Evaluerings Center er skabt netop til dette formål, og vi har nu en historisk mulighed for at vise, at vi virkelig mener noget med vores erhverv. Lars Holten Petersen Bestyrelsesformand Byggeriets Evaluerings Center

En hjørnesten i byggeriet Byggeriets Evaluerings Center skal sikre bedre kvalitet via dialog og videndeling i byggeriet, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Vi har inden for byggeriet i mange år diskuteret evaluering, forskning og innovation og problemerne med at få resultaterne fra forskningen udbredt i branchen. Derfor er det meget glædeligt, at branchens parter selv har taget initiativ til oprettelsen af Byggeriets Evaluerings Center. Her har branchen nu fået et center, der skal være et levende forum for dialog og udveksling af viden. Dokumentation en nødvendighed Desværre har erfaringerne vist, at mange tidligere forsøgs- og udviklingsprojekter i byggeriet ikke har givet de forventede forbedringer, fordi der har været for ringe dokumentation af udviklingsresultater og effekter. Denne dokumentation er helt nødvendig for evalueringscentrets, og dermed hele branchens, succes. Det bliver en stor opgave at fremskaffe dokumentation for innovative resultater. Det er vigtigt, at virksomhederne i denne forbindelse påtager sig det ansvar, der også følger med oprettelsen af evalueringscentret, og selv i videst muligt omfang bidrager med disse data og erfaringer. Data og erfaringer kan være med til sætte fokus på problemerne. Man skal have erkendt problemerne, før man kan begynde at tænke i løsninger. Jeg er dog meget opmærksom på, at dokumentation af gode udviklingsresultater ikke er nogen garanti for, at de bliver anvendt af andre end dem, som selv har bidraget med oplysningerne. Derfor er det meget positivt, at Byggeriets Evaluerings Center har taget skridt til etablering af dialognetværk (temagrupper), som kan bidrage til erfaringsudvekslingen. Evaluering skal forebygge fejl Vi har desværre også set en del byggerier af dårlig kvalitet. Jeg håber, at Byggeriets Evaluerings Center kan blive en vigtig hjørnesten i byggeriets egen kvalitetskontrol, som kan forebygge flere fejl. Ingen har interesse i, at store investeringer går tabt på grund af fejl, dårlig kvalitet og manglende evalueringer. Evalueringscentret har kun eksisteret i kort tid, men jeg glæder mig allerede til at se de første resultater af centrets arbejde. Det er først og fremmest byggeriets parter, der har ansvaret for byggeriets udvikling. Med oprettelsen af Byggeriets Evaluerings Center har byggeriet vist, at man tager dette ansvar alvorligt. Fra ministeriets side vil vi til gengæld søge at skabe de bedste rammer for byggeriets udvikling. Byggeriet skal udfylde rammerne og dermed skabe de nødvendige forandringer, som Byggeriets Evaluerings Center sammen med byggeriets organisationer og virksomheder har sat sig for at gennemføre. Økonomi- og erhvervsministeren udtaler sig om Byggeriets Evaluerings Center Evalueringscentret er branchens egen kvalitetskontrol, og jeg har store forventninger til, at centret vil sætte fokus på udviklingstendenser og være det positive dialogforum for udvikling af kompetencer inden for samarbejde, organisation og ledelse i byggeriet, siger Bendt Bendtsen. 3

Vejen til det gode byggeri Med blandt andet benchmarking og videndeling skal Byggeriets Evaluerings Center være med til at fremme kvaliteten og effektiviteten inden for dansk byggeri Byggeriets Evaluerings Center udspringer af redegørelsen Byggeriets Fremtid, som blev udarbejdet af den daværende regerings byggepolitiske task force i december 2000. Et af hovedforslagene i redegørelsen var, at der skulle etableres et uvildigt center, som dels skulle opbygge et nøgletalsystem for byggeproduktet og byggeprocessen, dels være med til at fremme videndeling i branchen. Byggeriets Evaluerings Center har også rødder i udviklingsprojektet Projekt Hus fra 1998-2000. Dette projekt kunne ved hjælp af en række temagrupper opbygge et netværkssamarbejde mellem byggeriets aktører. Projekt Hus var således med til at bygge bro over tidligere tiders kløfter mellem byggeriets parter. Byggeriets Evaluerings Center har sat sig for at videreføre dette samarbejde. Byggeriets Evaluerings Center har med udgangspunkt i temagrupperne fra Projekt Hus etableret tre temagrupper. Formålet med disse temagrupper er at samle byggeriets praktikere og skabe dialog. Vi vil med andre ord engagere byggeriets parter og få dem til at samle sig om fælles mål. Læs mere om temagrupperne på side 8. Hvorfor Byggeriets Evaluerings Center? Parterne bag Byggeriets Evaluerings Center tror på, at smukt og sundt byggeri forbedrer borgernes livskvalitet. Byggeri spiller en væsentlig rolle i vores tilværelse, og derfor skal kvaliteten være i orden. Den danske byggesektor er fagligt meget kompetent. Vi er dygtige til at eksportere byggematerialer, og vores arkitekter er berømte i hele verden. Danske rådgivende ingeniører og entreprenører har løftet store opgaver i udlandet, og Denne side: Bellavista i Klampenborg, tegnet af Arne Jacobsen, 1933. Næste side: Detaljer fra Byggeriets Evaluerings Centers domicil i Strandgade. 4

Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen er nogle af de mest imponerende bygningsværker i Europa i nyere tid. Vores håndværkere er godt uddannet, og vi kan med rette være stolte af vores fag. Når vi alligevel mener, at Byggeriets Evaluerings Center har en berettigelse, skyldes det, at vi tror på, at der samtidig er et stort uudnyttet potentiale for forbedret effektivitet i dansk byggeri. Et potentiale, som kan komme frem, hvis vi gør en indsats på en række områder: Fejl og mangler skal nedbringes og helst fjernes helt Godt byggeri skal koste mindre Den gode arkitektur skal fremmes Vi skal fokusere på miljørigtigt byggeri, der holder længe Arbejdsmiljøet skal forbedres Vi skal inspirere til nye, gode idéer Vi skal blive bedre til at lære af hinandens erfaringer i branchen Vi ved godt, at dette er lettere sagt end gjort. Men vi tror på, at Byggeriets Evaluerings Center med en stærk vilje og de rette medarbejdere kan gøre en forskel. Hvad kan Byggeriets Evaluerings Center bruges til? Gennem vores statistiske arbejde vil vi give virksomheder mulighed for at måle og vurdere sig selv, f.eks. på områder som arbejdssikkerhed, overholdelse af tidsplaner osv. Virksomheder skal kunne sammenligne deres egne projekter med gennemsnittet eller med andre byggesager af samme art. Og de skal have adgang til letforståelige rapporter og grafik, som tydeligt viser deres temperatur : Klarer de sig bedre eller dårligere end branchen generelt? Hvad skal de gøre for at blive bedre og mere effektive? Et eksempel: Overholdelse af tid og pris er utrolig vigtigt i et byggeprojekt. Det er Byggeriets Evaluerings Centers opgave at stille en række værktøjer til rådighed for virksomhederne, som bl.a. kan måle fejl og afvigelser fra tidsplaner og budgetter og sammenligne dem med branchens gennemsnit. I et mere overordnet perspektiv vurderer vi projektet som helhed: Er det leverede produkt i overensstemmelse med det bestilte? Med andre ord: Fik kunden det, han bad om? Hvor tilfreds er kunden med det leverede? Var kommunikationen mellem kunde og leverandør god nok undervejs? Byggeriets Evaluerings Center kan med statistiske måleværktøjer skabe overblik over byggeprocessen, f.eks. i form af rapporter med enkle grafer. Disse oplysninger kan hjælpe projektlederen, arkitekten, entreprenøren osv. med at besvare ovenstående spørgsmål. Vores værdier Byggeriets Evaluerings Center bygger sit arbejde på en række værdier. Vi ved, at der ligger en stor opgave foran os, hvis vi skal leve op til vores målsætninger. Værdierne er en vigtig del af fundamentet for vores arbejde. Vi tager vores værdier alvorligt. Ligesom vi vil måle kvaliteten i byggeriet, vil vi måle os selv på vores værdier: Lever vi op til dem? Følger vi ordentligt op på dem? Vi er klar over, at vores værdier kan give anledning til provokation: De sætter ord på vores intentioner. Vi bevæger os ind på områder, hvor der kan forekomme uenighed om strategien for vores opgaver. Vi kommer til at Vores mission er at skabe bedre og billigere byggeri til borgerne. Vi tror, at den rigtige måde at opnå dette på, er ved at skabe sundere konkurrence i byggesektoren. Det kan vi gøre ved bl.a. at fremme gennemsigtighed om relationer mellem pris og kvalitet i byggeriet. Konkurrencen skal ikke kun handle om pris, men også om udvikling, kvalitet, økologi osv. Curt Liliegreen, adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center 5

Vi er alle sammen fagfolk, som brænder for det gode byggeri. Curt Liliegreen, adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center Christiansbro i København, tegnet af Henning Larsens Tegnestue A/S, 1999. ændre på gamle vaner og traditioner, og når man gør det, er der risiko for øretæver. Men vi brænder for opgaven og er rede til at efterleve vores værdier: Samarbejde hvis Byggeriets Evaluerings Center skal leve op til sit formål, kræver det samarbejde fra alle byggeriets parter. Tillid byggeriet er præget af mange modsat rettede interesser. Det vil Byggeriets Evaluerings Center gerne være med til at rette op på og det kræver tillid fra alle parter, herunder parter, som måske plejer at stå i hver sin lejr. Respekt byggeriets parter skal respektere hinanden som ligeværdige. Der skal være lige stor respekt for byggepladsens folk og for ledelsen. Åbenhed er en forudsætning for, at samarbejde og tillid kan vokse frem. Byggeriet er et erhverv, som traditionelt har store udfordringer at slås med. Erhvervet skal turde tale åbent om disse problemer og vise vilje til fornyelse. Ansvar byggeriet har et firsidet ansvar over for samfundet: Kunden har krav på den bedst mulige vare. Den ansatte har krav på et godt arbejdsliv. Virksomhedens aktionærer har krav på, at deres investering tilgodeses bedst muligt. Og ikke mindst har vi et ansvar over for eftertiden, som skal leve med de miljømæssige konsekvenser af de handlinger, vi foretager i dag. Uafhængighed Byggeriets Evaluerings Center er dannet af alle byggeriets parter og er for alle byggeriets parter. Derfor må de enkelte parter også acceptere, at Byggeriets Evaluerings Centers arbejde ikke altid passer lige præcis til deres særinteresser. Faglig integritet og kompetence Byggeriets Evaluerings Center satser på information af høj kvalitet frem for hurtige løsninger. Engagement Byggeriets Evaluerings Center står over for store udfordringer, så vel praktisk som kulturelt, fordi dele af byggeriet er præget af en konservativ kultur. Hvis vi skal trænge igennem med vores budskab, kræver det stort engagement fra ledelse og medarbejdere. 6

Godt byggeri kræver tillid Et byggeprojekt skal betragtes som en virksomhed med ledelse og medarbejdere og kommunikation og tillid er afgørende for, at de bedste resultater nås, fortæller Byggeriets Evaluerings Centers forskningschef Sven Bertelsen Mange mener, at udviklingen i byggebranchen står stille, men det er ikke rigtigt. Faktisk er der masser af inspiration at hente ude i erhvervet, til hvordan vi kan forbedre vores arbejde vi hører bare ikke så meget om det, siger Sven Bertelsen, forskningschef hos Byggeriets Evaluerings Center. Han mener, at en af branchens svagheder er, at man som regel kun hører om et udviklingsprojekt, når det er færdigt: Vi er slet ikke gode nok til at dele succeshistorierne. I dag sker rapportering fra et byggeprojekt mest af pligt og ingen læser rapporterne. Det vil vi prøve at lave om på! Man er ikke i tvivl om, at Sven Bertelsen brænder for det gode byggeri, når han fortæller om branchen og sine erfaringer gennem de sidste godt 40 år. Sven Bertelsen har, siden han blev færdig som ingeniør i 1961, interesseret sig intenst for byggeprocessen, og hvordan den kan forbedres. Igennem årene har han været med til at udvikle adskillige forbedringsforslag i større og mindre målestok. Disse er oftest blevet meget positivt modtaget i erhvervet og resulterede blandt andet i udarbejdelsen af adskillige bøger på området. I slutningen af 1990 erne stødte han på et nyt begreb i dansk byggeri det såkaldte Trimmede Byggeri (Lean Construction). Her er grundteorien, at et udviklingsprojekt ikke bare handler om de enkelte aktiviteter, men at det er en samlet proces og skal betragtes som sådan. Alt for mange udviklingsprojekter er kun baseret på en god idé, og de gennemføres, uden at man har undersøgt, om idéen nu også holder. Hvis et udviklingsprojekt skal være effektivt, så er det nødvendigt, at man har teorien i orden. Det er blandt andet denne teori, vi i Byggeriets Evaluerings Center vil hjælpe erhvervet med, siger Sven Bertelsen. Man skal fare med lempe, når man evaluerer andres arbejde og måde at arbejde sammen på, for der er masser af følelser involveret, siger Sven Bertelsen, forskningschef, Byggeriets Evaluerings Center. Partnering nedefra Jeg har lært, at man når det bedste resultat, hvis man ser ethvert byggeprojekt som en midlertidig virksomhed, hvor folkene på byggepladsen er medarbejdere. Det handler i bund og grund om at skabe gensidig tillid mellem de timelønnede medarbejdere og projektledelsen, siger Sven Bertelsen. Han giver som eksempel, at et tømrersjak ofte ved meget mere om, hvordan konkrete og praktiske problemer på byggepladsen skal løses, end ledelsen gør. Og det skal ledelsen være åben nok til at erkende. Øget effektivitet skabes ifølge Sven Bertelsen ikke ved, at man får medarbejderne til at arbejde hurtigere. Det er altså ikke i de enkelte operationer, produktivitetsgevinsterne skal hentes. Derimod ligger udfordringen i at få de enkelte fag til at følges ad og koordinere deres arbejde det kan løses helt konkret ved, at de forskellige sjak mødes og planlægger arbejdet i fællesskab. Dette kalder Sven Bertelsen partnering nedefra, fordi det er i den daglige arbejdssituation, der skal skabes samarbejde. Og her tror han, at evalueringscentret kan være med til at fremme samarbejdet. Men man skal fare med lempe, når man evaluerer andres arbejde og måde at arbejde sammen på, for der er masser af følelser involveret, så snart nogen udefra ser på et byggeprojekt med kritiske øjne og begynder at kommentere på det. Og der er selvfølgelig en risiko for, at vi kan komme til at træde nogen over tæerne undervejs. Men vores hensigt er ikke at gå nogen i bedene vi tror inderst inde på, at åbenhed omkring projekterne er til alles bedste. Vi er nødt til at forholde os til, at kvalitetsdiskussionen ikke er vores (arkitekternes, red.) alene. Det er en diskussion, som både lægmænd og brugere har og skal have indflydelse på. Det er en del af demokratiet og det kritiske samfunds rolle at gøre op med ekspertvældet. Der er derfor på mange punkter enighed mellem DAL og Byggeriets Evaluerings Center. Vi har brug for overordnet viden om de fundamentale processer i byggeriet. Gøsta Knudsen, formand, Danske Arkitekters Landsforbund 7

Netværket fra Projekt Hus genopstår Peter Henningsen, direktør, MT Højgaard, er formand for temagruppe 2 om Byggeprocessen. Nogle af de mest aktive aktører fra Projekt Hus træder ind i de nye temagrupper, som Byggeriets Evaluerings Center starter op ved årets udgang En af Byggeriets Evaluerings Centers første opgaver bliver at genoplive netværket fra Projekt Hus. Det sker med etableringen af tre temagrupper, som skal arbejde med de afgørende udfordringer for byggeerhvervet. Vi er i øjeblikket ved at sammensætte de enkelte temagrupper. Men allerede nu har mange centralt placerede personer og stærke opinionsdannere givet deres tilsagn om deltagelse, siger Curt Liliegreen, adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center og fortsætter: Mange husker Projekt Hus for det netværk og gensidige tillidsforhold, som projektet skabte mellem byggeriets parter. Færre husker de 1.600 sider rapporter, projektet også kastede af sig. Nu forsøger vi - evalueringscentret - at føre de konstruktive drøftelser videre. Det er en af vores hovedopgaver at samle byggeriets parter om en fælles målsætning for byggeerhvervet. Netværket fra Projekt Hus er en vigtig forudsætning for, at vi kan nå det mål. Curt Liliegreen understreger, at det er praktikerne ude fra erhvervet, som skal sætte dagsordenen i temagrupperne, og at evalueringscentret ikke har ambitioner om at topstyre udviklingen. I stedet ser centret sig som en del af netværket. Gøsta Knudsen, formand for Danske Arkitekters Landsforbund, er formand for temagruppe 1 om Arkitektur. 8 Temagruppe 1 Temagruppe 2 Arkitektur og bygningernes brugerværdi Denne temagruppe skal ikke forsøge at evaluere god arkitektur. I centret tror vi på, at arkitektur ikke kan måles og vejes. I stedet vil vi forsøge at analysere, hvordan dårlig arkitektur undgås. Vi vil således fokusere på de situationer, hvor arkitekturhensynet ikke kommer med og anvise praktiske retningslinier for, hvordan vi i fremtiden undgår den situation. Det er en mere jordnær opgave, end hvis man forsøgte at opstille definitioner og målemetoder for karaktergivning i forhold til arkitektur. I temagruppen om arkitektur og brugerværdi har Gøsta Knudsen, formand for Danske Arkitekters Landsforbund (DAL) og rektor for Danmarks Designskole givet tilsagn om at indgå som formand. Hans Peter Svendler Nielsen, rektor på Arkitektskolen i Århus, indtræder også, ligesom Bo Boje Larsen fra Henning Larsens Tegnestue A/S. Direktør for K.A.B. Jesper Nygård er også med. Byggeprocessen, herunder virksomheds- og byggepladssamarbejde I evalueringscentret har vi en klar opfattelse af, at processerne i byggeriet i høj grad påvirkes og afhænger af arbejdets organisation og samarbejdsforholdet mellem virksomhederne. Denne temagruppe vil bl.a. beskæftige sig med, hvilke hindringer der i dag ligger i byggeriets rammevilkår for en effektivisering af byggeprocessen. Det er klart, at en sådan effektivisering ikke må ske på bekostning af kvalitet og arkitektur, og derfor kommer denne temagruppe til at arbejde tæt sammen med gruppen for arkitektur og brugerværdi. I denne gruppe har direktør Peter Henningsen, MT Højgaard A/S givet tilsagn om at være formand. Anders K. Christoffersen fra Niras og Jesper Kærn fra K.A.B. endnu et par nøgleaktører fra Projekt Hus deltager også. Lønmodtagerne har engageret sig med Sidse Buch fra BAT-kartellet. Fra bygherresiden har Bent Frank fra Forsvarets Bygningstjeneste givet foreløbigt tilsagn om at være med. Gruppen vil blive serviceret af civilingeniør Ebbe Kristensen, og Sven Bertelsen (forskningschef i Byggeriets Evaluerings Center) vil fungere som sparringspartner og coach.

De tre temagrupper Temagrupperne er overordnede grupper, der skal fungere som et forum for diskussioner mellem aktører; typisk generalister og teknikere fra organisationer og virksomheder. Derfor kan der blive behov for at nedsætte arbejdsgrupper ad hoc. Curt Liliegreen har i den forbindelse en opfordring til virksomhederne i byggeerhvervet: Stil jeres medarbejdere til rådighed for temagrupperne, når de beder om hjælp. Det er vigtigt, at arbejdet med de centrale udfordringer for byggeerhvervet ikke deponeres i et center men tværtimod inddrager praktikerne ude fra erhvervet i størst mulig grad. Grupperne starter op med et åbningsseminar i november 2002. Temagruppe 3 Nøgletal for byggeproduktet og byggeprocessen Temaet nøgletal fandtes ikke under Projekt Hus, men denne gruppe opsamler diskussionerne fra mange af de oprindelige ti grupper under Projekt Hus. Temagruppen for nøgletal starter op senere end de andre grupper. Foreløbig har NCC, der har mange erfaringer med benchmarking samt BAT-kartellet givet tilsagn om at deltage. Mange mener, at udviklingen i byggeriet står stille, men det er ikke rigtigt. Faktisk er der masser af inspiration at hente ude i erhvervet. Sven Bertelsen, forskningschef, Byggeriets Evaluerings Center.

Byggeriets Evaluerings Centers bestyrelse Fra venstre mod højre Jean Brahe Brahe & partnere A/S Praktiserende Arkitekters Råd Adm. direktør Flemming Borreskov Foreningen Realdanmark Direktør Jens Michael Nielsen SBS Byfornyelse Bygherreforeningen i Danmark Adm. koncerndirektør Jørgen Vorsholt MT Højgaard A/S Danske Entreprenører Sekretariatsleder Gunde Odgaard Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Direktør Anders Kretzschmar Erhvervs- og Boligstyrelsen Direktør Lone Møller Sørensen By og Byg Sekretariatschef Ole Bønnelycke Byggeskadefonden Direktør Christian Lerche Byggematerialeindustrien Murermester Jørn Buch Andersen Byggeriets Arbejdsgivere Adm. direktør Lars Holten Petersen (formand) Birch & Krogboe A/S Foreningen af Rådgivende Ingeniører 10

Curt Liliegreen Adm. direktør Cand. polit. Curt Liliegreen kommer fra en stilling som afdelingschef i Danske Entreprenører, hvor han var ansvarlig for politikformulering og økonomiskstatistisk analysearbejde. Han har deltaget i det meste udvalgsarbejde om dansk byggeris erhvervspolitiske udfordringer i de sidste ti år. Curt Liliegreen blev i februar 2002 ansat som adm. direktør for Byggeriets Evaluerings Center. Ebbe Lind Kristensen Civilingeniør Ebbe Lind Kristensen er civilingeniør (bygge og anlæg, byggeledelse) med afgangsprojekt indenfor Lean Construction. Han har under sin uddannelse som civilingeniør haft studieophold i Lean Construction Institute i USA samt i Sydafrika og praktikophold hos Teknologisk Institut. Ebbe Lind Kristensen vil i centret arbejde med analyse af nye samarbejdsformer, dannelse af leverancesystemer og anvendelse af principperne fra Lean Construction. Sven Bertelsen Forskningschef Civilingeniør Sven Bertelsen har arbejdet med et bredt spektrum af rådgivningsopgaver inden for byggeri, anlæg, infrastruktur, planlægning, EDB og projektledelse med fokus på udvikling af byggeriets produktivitet. Sven Bertelsen er medlem af en række udvalg inden for byggeri og arkitektur og deltager derudover i the International Group for Lean Construction. Helene Rummel Cheføkonom Cand. polit. Helene Rummel har bl.a. beskæftiget sig med opstilling af et nøgletalssystem for Københavns Kommune. Hun vil i Byggeriets Evaluerings Center blive beskæftiget med økonomisk analyse og opstilling af et nøgletalssystem for byggeprocessen og det færdige byggeprodukt. Lotte Flindt Sekretær Lotte Flindt kommer fra en stilling i Byggeplandata. Hun har også tidligere arbejdet i bygge- og anlægssektoren, bl.a. i rådgivende ingeniørvirksomhed. Kolofon Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27 B, plan 5 1401 København K Telefon: 32 64 14 40 Telefax: 32 64 14 41 info@byggeevaluering.dk www.byggeevaluering.dk Foto: Jørgen Witved Torben Eskerod Peter Schlüter Redaktion: Curt Liliegreen cl@byggeevaluering.dk Redaktionel tilrettelæggelse: Jøp, Ove & Myrthu A/S Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Oplag: 5.000 11

Nyt domicil i Gammel Dok pakhus Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27 B, plan 5 1401 København K Telefon 32 64 14 40 Telefax 32 64 14 41 E-mail: info@byggeevaluering.dk www.byggeevaluering.dk Udsigten fra Byggeriets Evaluerings Centers sydlige terrasse. Et kig ind i kontorerne. Byggeriets Evaluerings Center flyttede i slutningen af juni ind i Gammel Dok pakhus i Strandgade 27 B på Christianshavn direkte ud til Københavns havn Beliggenheden i det fascinerende gamle pakhus signalerer, at Byggeriets Evaluerings Center ikke handler om discountbyggeri, men tværtimod om at øge byggeriets værdier for brugeren. Samtidig er centret der jo i høj grad er et politisk initiativ med tydelig symbolik lagt med udsigt til Christiansborg. Gammel Dok pakhus er opført i 1882 af arkitekt H. C. Scharling. I 1920 blev det forhøjet med en etage. Tagetagen, hvor evalueringscentret nu holder til, har hidtil stået helt uudnyttet, råt og uopvarmet. Gulvet er nu lagt i fyrretræ, der er ludbehandlet og behandles med sæbespåner. Det lyse præg fastholdes ved, at der er brugt glasskillevægge flere steder. De svære tømmerkonstruktioner er overalt bibeholdt, selvom der er lavet et nyt loft med isolering. Møblerne er overalt i lys ahorn med mat stål. Der er elevator og dermed handicapvenlig adgang direkte op i lokalerne. Det er nok terrasserne, der vil påkalde sig mest opmærksomhed fra besøgende. Fra den ene terrasse er der panoramaudsigt over havneløbet mod Holmen, og Sverige anes i det fjerne. Fra den anden terrasse er der udsigt mod Christiansborg og Børsen, og man kan tydeligt se alle de gamle tårne i Københavns middelalderby. Man må sige om udsigten, at den fås ikke bedre. Evalueringscentret er finansieret med private midler. Det offentlige støtter dog ved, at kontoret i Gammel Dok er stillet huslejefrit til rådighed, således at der kun betales skatter, forsyningsafgifter og et administrationshonorar. Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Erik Møllers Tegnestue A/S Ingeniør: Eduard Troelsgård, ing. F.R.I. Murer: Helge Hansen Entreprise A/S Tømrer: Mogens Eichen & Sønner A/S El: Købke & Grundsøe A/S Smed: Emil Nielsens Smedeværksted A/S Maler: Bech & Koch A/S Ventilation: Christian Berg Tjalve & Lindén A/S Sprinkler: Wormald A/S VVS: Jan Hansen VVS A/S