Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund

Relaterede dokumenter
jyske bank marts 2010 JB 4WD 2012 En samlet investering i fire valutaer

JB Eurostoxx Airbag 2010

Jyske bank marts JB Dollars En investering, der følger med dollaren op

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

JB Kina-Konsum Der er rift om råvarerne. Mindste kurs ved udløb: 100 Loft for afkast: 25%

JB Kina-Konsum uden loft

JB Financial Airbag II 2010

KommuneKredit Valuta 2011

Bølgebryder 2010 EN SØSTÆRK INVESTERING

USA 2015 Tyskland 2015 Danmark tre Aktieinvesteringer med bund

Tigerspring Der er fart over asien spring ud i en spændende investering

JB Ti Aktier én samlet investering

JB NORDEA 2021 II

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Jyske Bank juni 2014 JB NOVO 2017

DB CAPPED FLOATER 2019

Jyske Markets juni 2009 JB Firkløver Investering i nordiske aktier

Jyske Bank September JB Danske Bank 2017

Jyske Bank januar 2015 JB NOVO 2018

tep Up JB FX Step Up 2013 Investering i tre emerging markets valutaer

Jyske Bank marts 2014 Den aktieindekserede obligation BMW 2015

Jyske Bank april 2015 JB DANSKE BANK 2018

Brochure final version. NB Højrente II. Marts Nykredit Bank A/S Debt Capital Markets

Jyske Bank OKTOBER 2015 JB NORDEA 2018

Jyske Bank MARTS 2016 JB NOVO Side 1 af 13

Mulighed for attraktivt afkast ved eksponering i amerikanske aktier

Markedsføringsbrochure gældende fra og med 2. januar 2017 Seneste opdatering: 21. december Valutaobligationer

JB DB Side 1 af 15

Jyske Bank AUGUST 2015 JB BMW 2018

Skattebrochure Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

JB BMW Side 1 af 16

Valutaindekseret obligation

JB DANSKE BANK Side 1 af 15

JB NOVO NORDISK Side 1 af 15

KK STOXX KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

Kurvestejler 2018 Investering i udviklingen i svenske renter med hovedstolsbeskyttelse

Skattebrochure Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

JB BMW 2021 III

Alternativ Energi invester i fremtidens energi

JB NORDEA Side 1 af 15

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Skattebrochure Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Skattebrochure Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september september 2002

JB BASF 2021

JB TI-FIRE 2014 Strukturerede Løsninger

Investeringsforeningen. Jyske Invest Internationale Obligationer. Spred din risiko og få investeringer med grokraft.

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Endelige Vilkår. for Lån 7007 Valuta MIX STANDARD og Lån 7007 Valuta MIX MEGA. Valutaindekserede obligationer 2010/2013

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

KommuneKredit Aktietrappe 2012 Deltag i det europæiske aktiemarked - med løbende fastlåsning af afkastet

KommuneKredit Klima 2012

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

Aktieindekseret obligation knyttet til


Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Skatteregler for investeringsområdet

Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Et højt og sikkert afkast. PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008

Markedsindekseret obligation

Asiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation

Valutaindekseret obligation knyttet

Valutaindekseret obligation

Rente- og valutamarkedet

Informationsmateriale 20. August Valutaindekserede Obligationer 2009/2011. "KommuneKredit Valuta 2011" ISIN Kode: DK

Valutaindekseret Obligation

Hvad er en obligation?

FB Globale Aktier 2012

JB WAL-MART 2020 II. Side 1 af 16

JB LUFTHANSA 2021

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019

JB WAL-MART Side 1 af 17

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Globale Aktier (USD/EUR)

Amerikanske Renter Efterår 2019 Investering i udviklingen i amerikanske renter med hovedstolsbeskyttelse

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

Faktaark Alm. Brand Bank

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

Hvad er en valutaswap?

JB BMW 2020 II. Side 1 af 16

DB EUROSTOXX Banks Sprinter 2017

DB Russiske Rubler offensiv 2018

og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (derivatbekendtgørelsen)

Risk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009

Aktiebevis Sverige 2020

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

Likviditetsrisiko 2% Rente Aktiebonus 2011 % Rente +Aktiebonus 2011 Beskatning Generelt Privatpersoner Selskaber, fonde mv.

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

R E S U M É. Eksportfinans ASA. Valutaindekserede obligationer. 0 % Eksportfinans BRL/DKK Extra % Eksportfinans BRL/DKK Super 2009

Transkript:

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011 norske kroner svenske kroner britiske pund

Valutainvestering over to år i tre europæiske valutaer Med den strukturerede obligation JB Valuta Trio 2011 kan du investere i tre europæiske valutaer, som efter Jyske Banks mening ligger på et attraktivt kursniveau i forhold til euroen. Investeringen har en løbetid på to år, og afkastet afhænger af udviklingen i en kurv af følgende tre valutaer over for euroen (EUR): Svenske kroner (SEK) Norske kroner (NOK) Britiske pund (GBP) De tre valutaer har alle været hårdt ramt af finanskrisens hærgen. Dette har ifølge Jyske Banks analytikere resulteret i, at de tre valutaer på nuværende tidspunkt skønnes at være undervurderet i forhold til euroen. I takt med, at den verdensomspændende økonomiske krise aftager, forventer Jyske Bank, at de tre valutaer vil styrke sig. Samtidig har de alle tre en stærk individuel case, som gør, at Jyske Bank har positive forventninger til dem over investeringens løbetid. Styrkes de tre valuter samlet set over for euroen, deltager du ved investeringens udløb med 105 % i den samlede stigning (vi forventer en deltagelsesgrad på 105 % - se side 6). Hvis de tre valutaer derimod svækkes over for euroen, udbetaler investeringen kurs 100 ved udløb. Vigtige egenskaber - JB Valuta Trio 2011 giver eksponering mod en styrkelse af de tre underliggende valutaer over for euroen - Der er ingen øvre grænse for det potentielle afkast - Den strukturerede obligation udstedes i danske kroner (DKK) således, at man med DKK som basisvaluta ikke bliver eksponeret mod ændringer i EUR/DKK kursen - Investeringen er hovedstolsbeskyttet Du modtager som minimum 100 % af din nominelle investering ved udløb - Sikkerheden i den strukturerede obligation afhænger af Jyske Banks betalingsevne - Minimumskursen på 100 gælder kun ved udløb - Investeringen er som udgangspunkt en køb og behold investering med en løbetid på to år Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 8600 Silkeborg Læs mere om strukturerede produkter på www.jyskebank.dk/struk turerede Dette faktablad er en del af markedsføringen af JB Valuta Trio 2011 og er ikke en fuldstændig gengivelse af den bagvedliggende dokumentation for produktet, Final Terms. Vi opfordrer dig til at bestille og læse Final Terms, inden du investerer i JB Valuta Trio 2011. Hvis der er uoverensstemmelse mellem dette faktablad og Final Terms, er det Final Terms, der gælder. Du kan bestille Final Terms hos din rådgiver i Jyske Bank. JB Valuta Trio 2011 udbydes alene til investorer i Danmark og må ikke tilbydes eller sælges til amerikanske investorer eller personer, der handler på vegne af amerikanske investorer. Informationerne bygger på de forhold, der var gældende, da redigeringen af faktabladet blev afsluttet den 7. oktober 2009. 1

JB Valuta Trio 2011 kan passe til dig, hvis du Tror på, at de tre valutaer vil styrke sig over for euroen over de kommende to år. Ønsker at sprede dine investeringer på flere typer af aktiver. Har en investeringshorisont, der passer til løbetiden på to år. Kan undvære pengene i to år. Ønsker en bund under din investering i form af en 100 % hovedstolsbeskyttelse. JB Valuta Trio 2011 passer måske ikke til dig, hvis du Har en forventning om, at de tre valutaer ikke vil styrke sig over for euroen over de kommende to år. I forvejen er stærkt eksponeret over for valutaerne SEK, NOK og GBP. Kan få behov for pengene med kort varsel. JB Valuta Trio 2011 er som udgangspunkt en køb og behold investering, da udviklingen i valutakurven først slår fuldt igennem ved udløb, og hovedstolsbeskyttelsen gælder også kun ved udløb. Ønsker en fastforrentet placering. Frygter, at Jyske Bank ikke kan betale indfrielseskursen ved udløb. Om risikoen Vær opmærksom på, at investeringer på valutamarkedet kan blive udsat for store udsving. Ønsker du at sælge JB Valuta Trio 2011, før den udløber, kan kursen være væsentligt under 100. Sikkerheden i JB Valuta Trio 2011 er afhængig af udsteders betalingsevne. Jyske Bank er udsteder af den strukturerede obligation og dermed er det Jyske Bank, der er forpligtet til at betale indfrielseskursen på minimum 100. Skulle Jyske Bank gå konkurs, kan du risikere at tabe hele investeringen. Jyske Bank A/S har udarbejdet dokumentet Final Terms, som vi opfordrer dig til at læse. Final Terms er det juridiske dokument, der beskriver de specifikke forhold for den strukturerede obligation. I Final Terms afsnittet om Risk Factors kan du finde information om yderligere risici ved at investere i JB Valuta Trio 2011. Vi opfordrer dig til at læse Final Terms, som du kan bestille hos din rådgiver i Jyske Bank. 2

Valutakurven Den strukturerede obligations afkast afhænger af udviklingen i valutakurven. Valutakurven består af tre valutaer over for euroen og er udvalgt af Jyske Banks analytikere. Hver valuta vægter 1/3 i kurven. De tre valutaer i kurven ligger fast i hele investeringsperioden. Valutakryds EUR/SEK EUR/NOK EUR/GBP Beskrivelse Kursen på svenske kroner (SEK) over for euro (EUR) udtrykt som hvor mange svenske kroner man skal betale for én euro. En styrkelse af SEK vil altså betyde et fald i EUR/SEK-kursen. Kursen på norske kroner (NOK) over for euro (EUR) udtrykt som hvor mange norske kroner man skal betale for én euro. En styrkelse af NOK vil altså betyde et fald i EUR/NOK-kursen. Kursen på britiske pund (GBP) over for euro (EUR) udtrykt som hvor mange pund man skal betale for én euro. En styrkelse af GBP vil altså betyde et fald i EUR/GBP-kursen. Udviklingen i de tre valutaer over for euroen de seneste fem år Nedenstående graf viser hvorledes de tre valutaer har udviklet sig i forhold til euroen de seneste 5 år. Indekseret udvikling EUR/SEK EUR/NOK EUR/GBP 120 110 100 90 80 70 60 01-10-2004 01-10-2005 01-10-2006 01-10-2007 01-10-2008 01-10-2009 Kilde: Bloomberg Vi tilbyder JB Valuta Trio 2011 fra den 19. oktober til den 30. oktober 2009 3

Investeringscase Som følge af den dybe finansielle krise har mange landes valutaer været under pres gennem det seneste år. Investorerne er i særlig grad flygtet ud af mindre valutaer som SEK og NOK til fordel for større og traditionelt mere sikre og likvide valutaer som USD, JPY og CHF. Også lande, som har været stærkt eksponeret mod den finansielle sektor, har oplevet fald i deres valutakurs. Dette har eksempelvis været tilfældet for Storbritannien og det britiske pund. Efterhånden som den økonomiske udvikling vender, forventes investorernes interesse for de mindre valutaer at komme tilbage. Ligeledes ventes diverse ekspansive penge- og finanspolitiske tiltag, som er blevet iværksat af de lokale regeringer, også at vise sin effekt. Disse tiltag vil påvirke landenes vækst i en positiv retning, hvilket vil være understøttende for landenes valutaer. I det følgende ser vi nærmere på de tre underliggende valutaer i JB Valuta Trio 2011. Fælles for dem er, at de på nuværende tidspunkt er undervurderet ift. EUR målt på købekraftsparitet. Så selvom det for alle tre valutaer er svært at sige noget entydigt omkring udviklingen i kursen på kort sigt (1-3 måneder), har Jyske Bank positive forventninger til de tre valutakurser set over den strukturerede obligations løbetid på to år. Svenske kroner (SEK): Sverige er en lille åben økonomi, som er meget følsom over for udviklingen i verdensøkonomien. Desuden er Sverige meget eksponeret mod det usikre Baltikum, hvilket sammen med den globale økonomiske krise har sendt den svenske økonomi ind i sin værste recession siden bankkrisen i starten af 90 erne. Recessionen har naturligt nok haft en negativ indvirkning på den svenske valuta, som har oplevet store fald i løbet af krisens hærgen. Usikkerheden vedrørende Baltikum er imidlertid aftagende, ligesom der er tegn på et begyndende globalt opsving, og begge disse faktorer har positive effekter på den svenske krone. Vi vurderer dog, at SEK fortsat er undervurderet over for euro, og vi ser derfor et pænt potentiale for den svenske valuta over de næste to år. I takt med, at det globale opsving for alvor sætter ind, vil den svenske eksport styrkes, hvilket vil understøtte SEK. 4

Norske kroner (NOK): Selvom Norge ikke har været så hårdt påvirket af den globale økonomiske nedgang som så mange andre lande, har den norske krone alligevel været presset i løbet af krisen. Norge har imidlertid klaret sig godt igennem krisen relativt til Euroland, og i et globalt perspektiv er udsigterne for den norske økonomi forholdsvist fornuftige. Det samme gælder den norske valuta, som vi vurderer har et lovende potentiale fremadrettet. De positive fremtidsudsigter for NOK styrkes yderligere af forventningen om, at Norges Bank vil være blandt de centralbanker, som kommer først med renteforhøjelser. Dermed venter vi at rentespændet mellem NOK og EUR vil øges i løbet af de kommende to år, hvilket vil forhøje investorernes interesse for NOK. Britiske pund (GBP): Finanskrisen har i særdeleshed ramt det britiske pund hårdt og sendt pundet ned i det laveste niveau i reale termer siden slutningen af 1970 erne. En del af forklaringen på pundets negative udvikling i forbindelse med krisen skal findes i Londons status som finansielt centrum. Derfor forventes pundet også at styrke sig, efterhånden som den globale finanskrise aftager, ligesom positive nøgletal omkring britisk økonomi også vil kunne få pundet til at stige. Netop den britiske økonomi forventes at forbedres væsentligt over de kommende kvartaler og det relativt hurtigere end bl.a. euroland. Årsagen til denne forventning er først og fremmest, at Storbritannien har lempet både finans- og pengepolitikken voldsomt som svar på den økonomiske nedgangsperiode. Derudover forventes Bank of England også at komme den europæiske centralbank i forkøbet med hensyn til at hæve renten. Dette vil sammen med forbedringen af den britiske økonomi hjælpe pundet på vej mod et højere niveau. 5

Beregning af afkast og udløbskurs på JB Valuta Trio 2011 Beregning af afkast på valutakurven Afkastet på valutakurven beregnes som et simpelt gennemsnit af afkastet på de tre valutaer: 3 Afkast Kurv 1 3 Startværdi i Slutværdi i Startværdi i 1 for i = EUR/SEK, EUR/NOK og EUR/GBP Eftersom kursen på den enkelte valuta vises som, hvor meget man skal betale for én euro, vil en styrkelse af valutaen over for euroen vise sig som et fald i kursen. Derfor beregnes afkastet som startværdien minus slutværdien. Startværdierne for de tre valutaer fastsættes den 3. november 2009. Slutværdierne for de tre valutaer fastsættes som et gennemsnit af fem ugentlige observationer over de sidste fire uger frem til den 3. november 2011. Disse observationer foretages på flg. datoer: 6. oktober 2011, 13. oktober 2011, 20. oktober 2011, 27. oktober 2011 og 3. november 2011. Beregning af udløbskurs Udløbskursen beregnes som: Udløbskurs 100 100 Deltagelsesgrad MAX 0%; Afkast Kurv Altså får du som minimum udbetalt kurs 100, når den strukturerede obligation udløber. Er afkastet på valutakurven positivt, får du endvidere dette positive afkast ganget med deltagelsesgraden. Hvis afkastet på valutakurven er negativt, går du glip af de renter, du kunne have fået eksempelvis på en bankkonto. Desuden mister du 2 kurspoint som følge af en udstedelseskurs på 102. Det er kun ved udløb, at du er sikret mindst kurs 100. Sælger du før tid, kan kursen være væsentligt under 100, da den beregnes ud fra den aktuelle markedsrente og markedskurs på de finansielle instrumenter. Om deltagelsesgrad Deltagelsesgraden er den andel i procent, som du får af det positive afkast på valutakurven ved udløb. Er deltagelsesgraden 100 %, får du hele det positive afkast på valutakurven. Vi forventer en deltagelsesgrad på ca. 105 %. Med andre ord forventer vi, at du får 105 % af det positive afkast på valutakurven ved udløb. Deltagelsesgraden afhænger af renteniveauet og prisen på de finansielle instrumenter bag den strukturerede obligation. Kan vi ikke opnå en deltagelsesgrad på minimum 95 %, vil udstedelsen blive annulleret, og vi hæver ingen penge på din konto. Deltagelsesgraden lægges fast på handelsdagen, som er den 3. november 2009. 6

Sådan virker JB Valuta Trio 2011 mulige udløbskurser Dette afsnit uddyber mulighederne for indfrielseskurser på JB Valuta Trio 2011 ved udløb d. 10. november 2011. Nedenfor er mulige afkast på JB Valuta Trio 2011 sammenlignet med dels en investering i en fastforrentet obligation med tilsvarende løbetid og dels en direkte investering i valutakurven. Hvad kan DKK 102 blive til? Følgende tabel viser en række hypotetiske scenarier for indfrielseskursen ved en deltagelsesgrad på 105 % svarende til den forventede deltagelsesgrad. Investeringen i JB Valuta Trio 2011 er sammenlignet med en investering i en fastforrentet obligation med tilsvarende løbetid. Ud fra markedskursen den 7. oktober 2009 vil en 6 % statsobligation med udløb den 15. november 2011 give et afkast på omkring 1,66 % om året. Udvikling i valutakurven Udløbskurs for JB Valuta Trio 2011 Deltagelsesgrad: 105 % Dansk statsobligation Udløb 15. november 2011 20 % 121,00 105,57 15 % 115,75 105,57 10 % 110,50 105,57 5 % 105,25 105,57 0 % 100,00 105,57-5 % 100,00 105,57-10 % 100,00 105,57-15 % 100,00 105,57-20 % 100,00 105,57 Eksempler på beregning af udløbskurs Nedenfor uddybes tre eksempler på beregningen af udløbskursen. Eksemplerne er ikke en indikation af den forventede udvikling i valutakurven eller det endelige indfrielsesbeløb ved udløb. Ligesom i ovenstående tabel forudsættes en deltagelsesgrad på 105 %. Scenarie 1: Positiv udvikling i valutakurven De tre valutaer har samlet set styrket sig med 10 % over for euroen, dvs. udviklingen i valutakurven er +10 %. Afkastet er således deltagelsesgraden ganget med den procentuelle udvikling i valutakurven, dvs. 105 % 10 % = 10,5 %. Indfrielsesbeløbet vil være 100 plus 10,5 % gange 100 = 110,5, svarende til 110,5 % af din nominelle investering Scenarie 2: Negativ udvikling i valutakurven De tre valutaer har samlet set svækket sig med 10 % over for euroen, dvs. udviklingen i valutakurven er -10 %. Da udviklingen i valutakurven er negativ, indfries den strukturerede obligation til kurs 100. Indfrielsesbeløbet er derfor 100, svarende til 100 % af din nominelle investering. Scenarie 3: Neutral udvikling i valutakurven De tre valutaer har samlet set hverken styrket eller svækket sig over for euroen, dvs. udviklingen i valutakurven er 0 %. Det betyder, at afkastet er nul (0 %), og indfrielsesbeløbet vil derfor være 100, svarende til 100 % af din nominelle investering. 7

Mulige udløbskurser Nedenstående graf viser mulige udløbskurser på dels JB Valuta Trio 2011 og dels en direkte investering i valutakurven ved forskellige scenarier for udviklingen i valutakurven. Bemærk at grafen forudsætter en deltagelsesgrad på 105 % og, at JB Valuta Trio 2011 holdes til udløb. Grafen indikerer ikke den forventede kurs ved udløb. Udløbskurs Direkte investering JB Valutatrio 2011 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 Udvikling i valutakurven 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Kilde: Jyske Bank Køb og behold Vi anbefaler, at du som udgangspunkt beholder den strukturerede obligation, til den udløber, da udviklingen i valutakurven først ved udløb slår fuldt igennem i de finansielle instrumenter bag den strukturerede obligation. Sådan er din investering sat sammen JB Valuta Trio 2011 er sat sammen af en obligationsdel og en investering i valutakurven via finansielle instrumenter. Her kan du se, hvordan investeringen er fordelt. Tallene tager udgangspunkt i markedsbetingelserne den 7. oktober 2009: Du investerer Heraf forventes obligationsdelen at udgøre Forventet rest til investering i finansielle instrumenter Jyske Banks etableringsomkostninger 102,00 kr. 95,67 kr. 3,58 kr. 2,75 kr. De 95,67 kr. sætter Jyske Bank af for at sikre sig mindstekursen på 100 om 2 år. 8

Beskatning af investorer Jyske Bank A/S påtager sig intet ansvar i relation til de skattemæssige konsekvenser af at købe, eje eller sælge den strukturerede obligation. Det følgende er en generel beskrivelse af de danske skatteregler, der forventes at finde anvendelse for private investorer og selskaber hjemmehørende i Danmark. Vi gør opmærksom på, at de nævnte regler ikke er udtømmende. Købere, der er omfattet af specielle regler eller anvender værdipapirerne til erhvervsmæssige formål, er ikke behandlet i beskrivelsen. Inden beslutning om at investere i den strukturerede obligation, opfordrer vi investorer til at drøfte beskatningen med egen skatterådgiver for at fastslå de individuelle konsekvenser ved at købe, eje eller sælge JB Valuta Trio 2011. Generelt JB Valuta Trio 2011 behandles skattemæssigt som en fordring i fremmed valuta og beskattes derfor efter realisationsprincippet. Gevinster og tab medregnes i den skattepligtige indkomst ved realisation og opgøres som forskellen mellem værdien af JB Valuta Trio 2011 ved investeringens indfrielse (afståelsessummen) og værdien ved investeringens begyndelse (anskaffelsessummen). Privatpersoner, frie midler Gevinster og tab beskattes som kapitalindkomst, hvis årets samlede gevinst eller tab overstiger 1000 kr. Den marginale skattesats for kapitalindkomst i 2010 er 52,2 % incl. Kirkeskat. Tab har en fradragsværdi mellem 33,5 % og 52,2 %. Investors skattesats afhænger af investors øvrige indkomstforhold. Det bemærkes, at der ikke skal betales topskat af nettokapitalindkomst på under 40.000 (enlige) og 80.000 (ægtefæller). JB Valuta Trio er især interessant for private investorer med negativ nettokapitalindkomst eller positiv nettokapitalindkomst under 40.000 kr. (enlige) eller 80.000 kr. (ægtefæller). Pensionsmidler Den strukturerede obligation kan ikke anvendes til pensionsmidler, da den ikke vil blive børsnoteret. Virksomhedsskatteordningen Investorer, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan ikke investere i JB Valuta Trio 2011. Selskaber Gevinster og tab regnes med ved beregning af den skattepligtige selskabsindkomst i det enkelte skatteår. Selskabsindkomst beskattes med 25 %. 9

Vilkår for JB Valuta Trio 2011 Fondskode B50135 Udsteder Jyske Bank A/S Standard & Poor s Rating Service har pr. 20. februar 2009 tildelt Jyske Bank karakteren A, Negative outlook for langfristet gæld. Investeringen er ikke omfattet af den danske indskydergarantiordning. JB Valuta Trio 2011 udgør en simpel fordring mod Jyske Bank A/S. Regeringen og bankerne har indgået aftale om, at oprette en garantiordning, der sikrer alle indlån og simple fordringer mod tab i danske pengeinstitutter. Jyske Bank er gennem medlemskab af Det Private Beredskab omfattet af ordningen, der løber fra den 6. oktober 2008 og indtil 30. september 2010. Vi gør opmærksom på, at JB Valuta Trio 2011 derfor ikke er dækket af garantiordningen efter den 30. september 2010. Introduktionskurs DKK 102 - i øvrigt uden handelsomkostninger Årlige omkostninger i pct. 1,35 %. Derudover betales depotgebyr. Nominel kurs 100 Introduktionsperiode 19. oktober 2009 til 30. oktober 2009 Handelsdag 3. november 2009. På denne dato fastsættes de endelige betingelser for den strukturerede obligation, herunder deltagelsesgraden og startværdierne for valutakurven. Investeringsperiode 10. november 2009 til 10. november 2011 Investeringsvaluta Den strukturerede Obligation udstedes i danske kroner (DKK) Stykstørrelse DKK 10.000 - Minimumsinvestering nominelt: DKK 400.000 Udløbskurs Den strukturerede obligation indfries på udløbsdagen til et beløb, der beregnes som det nominelle beløb plus det positive afkast på valutakurven gange deltagelsesgraden. Er afkastet på valutakurven negativt udløber den strukturerede obligation til kurs 100. Dvs.: Udløbskurs 100 100 Deltagelsesgrad MAX 0%; Afkast Kurv Deltagelsesgraden forventer vi bliver 105 %. Den kan blive højere eller lavere end 105 %, dog gennemføres udstedelsen ikke hvis, der ikke kan opnås en deltagelsesgrad på minimum 95 %. Deltagelsesgraden fastsættes endeligt den 3. november 2009. Afkastet på valutakurven beregnes som gennemsnittet af den procentuelle udvikling i de tre valutaer. Da kursen på den enkelte valuta vises som, hvor meget man skal betale for én euro, vil en styrkelse af valutaen over for euroen vise sig som et fald i kursen. Derfor beregnes afkastet for hver enkelt valuta som: Afkast = (Startværdi Slutværdi)/Startværdi 10

Start- og slutværdi Final Terms Børsnotering Køb og salg Startværdierne for de tre valutaer fastsættes den 3. november 2009, mens slutværdierne fastsættes som et gennemsnit af fem ugentlige observationer over de sidste fire uger af løbetiden første gang den 6. oktober 2011 og sidste gang den 3. november 2011. Denne metode kan påvirke dit afkast både positivt og negativt, afhængig af markedsudviklingen. JB Valuta Trio 2011 udbydes alene til investorer i Danmark og må ikke tilbydes eller sælges til amerikanske investorer eller personer, der handler på vegne af amerikanske investorer. Jyske Bank A/S har udarbejdet dokumentet Final Terms, som vi opfordrer dig til at læse. Final Terms er det juridiske dokument, der beskriver de specifikke forhold for den strukturerede obligation. Du kan bestille det hos din rådgiver i Jyske Bank. Den strukturerede obligation vil ikke blive børsnoteret Jyske Bank A/S stiller under normale markedsvilkår daglige købs- og salgskurser med et spænd på 2 kurspoint. Ønsker du på et senere tidspunkt at købe den strukturerede obligation, kan banken enten matche køb med tilsvarende salg af den strukturerede obligation, eller salg kan finde sted fra bankens egenbeholdning. Hvis Jyske Bank annullerer investeringen Under unormale markedsforhold kan det være vanskeligt eller umuligt at købe og sælge JB Valuta Trio 2011. Sikkerheden for at opnå mindst kurs 100 gælder kun på udløbsdagen. Sælger du JB Valuta Trio 2011 inden udløb, løber du en risiko, da dagskursen beregnes ud fra den aktuelle markedskurs på de finansielle instrumenter og markedsrenten. Stigninger i valutakurven vil først ved udløb slå helt igennem i beregningen af kursen. Før udløb vil stigninger i valutakurven kun delvis slå igennem i kursen på JB Valuta Trio 2011. Indtil 3. november 2009 forbeholder Jyske Bank A/S sig ret til at annullere udstedelsen. Den vil eksempelvis kun blive gennemført, hvis der kan opnås en deltagelsesgrad på mindst 95 %. Skulle udstedelsen blive annulleret, gennemfører vi ikke købsordren og hæver ingen penge på din konto. Tildeling ved overtegning Ved overtegning tildeler Jyske Bank de strukturerede obligationer i den rækkefølge, som ordrerne er modtaget, og resten af ordrerne annulleres. Ansvar Jyske Bank A/S har udarbejdet dette faktablad. Ved uoverensstemmelse mellem faktablad og Final Terms, vil det være Final Terms, der gælder. 11

JB/10.09