Børnefedme -Forebyggelse og afhjælpning i folkeskolen Foråret 2013 Medicin / Medis
Titel: Børnefedme Forebyggelse og afhjælpning i folkeskolen Tema: Fedme Projektperiode: 08.05.13 31.05.13 Projektgruppe: 2 Deltagere: Anton Mashanov Viktorovich Hagir Al-Saoodi Henrik Holmgaard Laila Brøns Dixen Oleh Dorosh Nishtiman Khani Sofie Louise Hjorth Boye Susanne Finnerup Vejleder: Carla Smink Antal ord: 12.726 Bilagsantal: 3 Afsluttet den: 31. maj 2013 Abstract: Obesity is an increasing problem that is rapidly escalating. Health organizations are recognizing this development as an obesity epidemic. A rising incidence of obesity is to be seen amongst adults as well as children. Different studies suggest that main responsibility for preventing child overweight lies with the parents, although the school also plays an important part. The central objective of this project is to examine the opportunities and limits that elementary schools have concerning prevention and treatment of childhood obesity. In order to acquire an insight in the Danish elementary schools limits and opportunities we have searched the Internet as well as conducted two interviews. The main focus has been education, exercising and nutrition as possible areas of action. In this project the description of theories and analyses of interviews end with the discussion through which it can be concluded that the schools actions to promote the pupils health also has an indirect preventing and treating effect of obesity. Side 2 af 75
Forord Denne rapport er udarbejdet af projektgruppe 2, bestående af otte bachelorstuderende på Medicin og Medicin med Industriel Specialisering ved Aalborg Universitet, i forbindelse med folkesundhedsprojektet på 2. semester. Det overordnede tema er fedme, og vi har i projektgruppen valgt at fokusere på fedme hos børn. Rapporten omhandler udvalgte faktorer, som folkeskolerne har mulighed for at anvende i forebyggende og afhjælpende indsats i forbindelse med fedme hos børn. Vores målgruppe er personer, som har interesse i forebyggelse og afhjælpning af fedme hos danske folkeskoleelever. Igennem rapporten vil kilder være markeret som et tal imellem to parenteser, eksempelvis (3), som vil være placeret i forbindelse med sætningen, hvori kilden har været benyttet. Figurer og tabeller vil være nummereret efter placering i rapporten i forhold til det emne de er placeret under. I denne rapport har vi i projektgruppen valgt at benytte Aalborg-modellen, som er en model for problembaseret læring. Den har vi benyttet som et redskab til at skabe struktur i vores rapport. Vi vil gerne sige tak til skoleledere Birgit Nielsen og Henrik Bilgrau, for at have taget sig tid til at bidrage til vores projekt, ved at deltage i vores interview. Side 3 af 75
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 2. Definitioner... 7 3. Problemanalyse... 7 3.1 Overvægt og fedme definitorisk... 7 3.2 Epidemiologi på verdensplan... 9 3.3 Epidemiologi på nationalt plan... 13 3.4 Overvægt blandt danske børn... 16 3.4.1 Danske børns kostvaner... 19 3.4.2 Danske børns fysiske aktiviteter... 19 4. Problemafgrænsning... 19 4.1 Problemformulering... 20 5. Teori... 20 5.1 Metoder til litteratursøgning... 20 5.2 Undervisning... 21 5.2.1 Lovgivning og anbefalinger... 21 5.2.2 Hjemkundskab:... 23 5.2.3 Idrætsundervisning... 25 5.3 Motion og bevægelse... 26 5.3.1 Bevægelse i skolen... 27 5.3.2 Frikvarter... 27 5.4 Kost... 28 6. Interview analyse... 31 6.1 Indledning og formål:... 31 6.2 Design og dataindsamlingsmetode:... 32 Side 4 af 75
6.3 Studiepopulation:... 32 6.4 Præsentation af Gug Skole:... 32 6.4.1 Analyse af interview:... 32 6.4.2 Sammenfatning af interviewets vigtigste pointer:... 34 6.5 Præsentation af Ferslev Skole:... 35 6.5.1 Analyse af interview:... 35 6.5.2 Sammenfatning af interview på Ferslev Skole... 38 7. Diskussion... 39 7.1 Undervisning:... 39 7.1.1 Hjemkundskab - Stemmer teori og praksis overens?... 39 7.1.2 Idræt - Svendborgprojektet og Birgit Nielsen... 40 7.1.3 Bevægelse integreret i undervisningen... 41 7.2 Motion og bevægelse... 41 7.3 Kost... 42 7.4 Fedme - skolernes ansvar?... 43 7.5 Sammenfatning af diskussion... 43 8. Konklusion... 44 9. Perspektivering... 45 10. Litteraturliste... 47 11. Bilag... 54 Bilag 1 - Fedmeforebyggelsesinitiativer i Danmark... 54 Bilag 2 - Interview med viseskoleleder på Gug Skole... 56 Bilag 3 - Interview med skoleleder på Ferslev Skole... 67 Side 5 af 75
1. Indledning Fedme er i dag et stigende problem, ikke bare internationalt, men også på nationalt plan. Erfaringer viser, at en stor del af dem, der har vægtproblemer i barndommen, tager problemerne med ind i voksenlivet, med tilhørende alvorlige konsekvenser for deres helbred (1, s. 9). Vores tese er, at jo tidligere der sættes ind med forebyggelse, desto større er chancen for at forhindre udvikling af vægtproblemer. Eftersom børn tilbringer en stor del af deres dag i skolen, har vi valgt at se på folkeskolens muligheder i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af fedme hos eleverne. Endvidere har de mulighed for at udøve indflydelse både tidligt i livet, og over en lang årrække. Praktisk har vi taget udgangspunkt i to skoler i Aalborg kommune, Gug Skole og Ferslev Skole, og brugt erfaringer herfra som basis for vores projekt. Side 6 af 75
2. Definitioner Folkeskole: Kommunale folkeskoler i Danmark Børn og unge: 6 16 år Indskolingen: 0.-3. klasse Mellemtrinnet: 4.-6. klasse Udskoling/overbygning: 7.-9. klasse Sund kost: Ernæringsrigtig kost Motion: Fysisk aktivitet Bevægelse: Vi bruger ordet bevægelse som et bredt begreb, der indebærer aktiviteter, som får eleverne til at bevæge kroppen, hvor der ikke er et krav til intensitet. Vi: Projektgruppen 3. Problemanalyse 3.1 Overvægt og fedme definitorisk For at en analyse af overvægt og fedme skal give mening, og kunne sættes i en sammenlignelig kontekst, er det nødvendigt først at klarlægge hvordan, og hvorfor disse begreber defineres. På grund af de helbredsmæssige risici (2, s. 261), der følger med graden af overvægt hos individet, er det formålstjenligt at inddele vægtklasser efter deres risikogruppe. Derfor har man opereret med forskellige målinger til bestemmelse af folks grad af overvægt. Det er muligt at foretage CT-scanning, MR-scanning og DXA-scanning (3), hvorudfra der ret nøjagtigt kan estimeres et individs sundhedsrisiko. Det er også en mulighed at foretage en impedansmåling (4, s. 8), hvor der sendes lav vekselstrøm gennem kroppen, og måles en fedtprocent ud fra modstanden i kroppen. Denne metode siger imidlertid intet om fordelingen og placeringen af fedtdepoterne. Fælles for disse muligheder er, at de er bekostelige at foretage (3), og derfor ikke hensigtsmæssige til vurdering af en hel population. Følgende tre metoder anvendes ofte (5, s. 17): Side 7 af 75
1. 2. ( ) 3. ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Fordele ved disse typer metoder, er det helt centrale faktum, at der kun skal bruges højde og vægt for at anvende dem. Ulempen ved dem er, at de ingen information giver om kroppens fordeling af muskelmasse og fedt. Eksempelvis er intraabdominale fedtdepoter skadelige, hvorimod der opleves gavnlige virkninger af depoter på bagdel og lår (2, s. 261). Af denne årsag opereres også ofte med en talje-hofte-ratio: Talje-hofte-ratio Det giver en bedre indikation om specifik abdominal fedme. Det er almindeligt at angive en taljehofte-ratio >1,0 hos mænd og >0,8 hos kvinder som abdominal fedme (6). Alligevel er der en generelt stigende international konsensus om at bruge BMI til sammenligning af vægtniveauer på tværs af aldersgrupper, køn, etnicitet og populationer (7). Tabel 3.1: World Health Organisation s (WHO) klassifikation af vægt i henhold til BMI hos voksne (2) På tabel 3.1 kan ses klassifikationer af overvægt og fedme på basis af BMI, samt underinddelinger af decideret fedme, og en vurdering af klassernes helbredsrisiko. Disse klassifikationer anvendes for voksne, som et udtryk for, hvor stor risiko deres vægt udgør for helbredet. Det er imidlertid et problem at anvende hos børn, da der er betydelige køns- og aldersvariationer forbundet med BMI- Side 8 af 75
målinger. Blandt andet er gennemsnitlig pubertetsstart og væksthastighed samt fedtakkumulationshastighed varierende fra individ til individ (7). International Obesity Taskforce (IOTF) og WHO er enige om, at BMI også skal anvendes ved bestemmelse af overvægt og fedme hos børn (5, s. 18). En ny definition udarbejdet i WHO regi, der tager udgangspunkt i grænseværdierne for voksne, er blevet udviklet til bestemmelse af BMI hos børn (5, s. 18, 8). I denne defineres overvægt som det percentil, der overstiger BMI 25, og fedme som det percentil der overstiger BMI 30, sammenlignet med et 18 årigt individ af samme køn (5, s. 18). I Danmark er der indtil for nylig anvendt data indsamlet i Danmark i 70 erne (7), og i den danske model defineres overvægt og fedme som henholdsvis 90- og 99-percentilerne (9, s. 6). Adskillige lande har som Danmark udarbejdet deres egne kurver, ud fra nationale tal med forskellige grænseværdier (7). Dette resulterer i, at sammenligning mellem forskellige lande besværliggøres. WHO s BMI referencemateriale (10,11) anbefales derfor til artikler og internationale sammenligninger. WHO s kurve opererer med 85- og 97-percentilerne som henholdsvis overvægt og fedme. 3.2 Epidemiologi på verdensplan På globalt plan ses der en voksende tendens til overvægt og fedme. Dette ses blandt andet i WHO s rapport Obesity: preventing and managing the global epidemic, hvor der står: Evidence is now emerging to suggest that the prevalence of overweight and obesity is increasing worldwide at an alarming rate. Both developed and developing countries are affected. Moreover, as the problem appears to be increasing rapidly in children as well as in adults, the true health consequences may only become fully apparent in the future (12, s.16) Denne kumulation i fedmeforekomster har i de senere år tiltaget i en sådan grad, at WHO siden 1995 har omtalt situationen som en fedmeepidemi, på grund af det konstant stigende antal af mennesker, som bliver fede verden over (13). En epidemi siges at opstå, når en smitsom sygdom breder sig med en bestemt hastighed i en befolkningsgruppe indenfor et bestemt tidsrum. Derfor er betegnelsen fedmeepidemi blot en tilnærmelse, da fedme ikke er en smitsom sygdom (14). Der- Side 9 af 75
imod kan fedme betegnes som et fænomen, der kan sprede sig eksempelvis, som konsekvens af samfunds- og livsstilsmæssige forhold, som udbreder sig fra et samfundslag til andre og i en vis grad også fra individ til individ, blandt andet genetisk (15). WHO har valgt at kalde den globale fedmeepidemi for globesity, som er en sammentrækning af global og obesity (13). På verdensplan er procentdelen af fede næsten fordoblet fra 1980 til 2008. Ifølge WHO var der i 2008 1,4 milliarder overvægtige voksne mennesker (16). Derudaf kan omkring 200 millioner mænd og 300 millioner kvinder klassificeres som fede (BMI > 30). Samtidig oplyser WHO, at 10 % af mænd og 14 % af kvinder med en alder på 20 år, på verdensplan er fede, sammenlignet med data fra 1980, hvor 5 % mænd og 8 % kvinder var kategoriseret fede (17). I takt med, at en befolkningsgruppes vægt forøges, vil gruppens BMI-målinger følge med, hvorved middel BMI stiger. Derfor kan middel BMI for de enkelte lande, bruges som et mål for andelen af overvægtige og fede i befolkningen. Nedenstående billede viser, hvordan gennemsnits BMI i de forskellige lande har ændret sig fra 1980 til 2008. Billedet viser, at for de fleste lande er gennemsnits BMI steget over denne årrække, ved at farverne for de fleste lande er gået imod en mørkere nuance. Side 10 af 75
Figur 3.2: Udviklingen af mean body mass index fra 1980 til 2008. Kilde: (18) Forekomsten af overvægt og fedme er højest i den amerikanske region 1 med 62 % overvægtige og 26 % fede, hvorimod den er lavest i Sydøstasien, hvor 14 % er overvægtige og 3 % er fede (17). Nedenstående søjlediagram viser den globale udvikling i overvægt fra 1980 2008. På grafens y- akse er alle lande, hvorfra WHO har fundet data, repræsenteret med en søjle, og på x-aksen vises det respektive lands gennemsnits BMI. I første diagram fra 1980 ses en større tendens til at være undervægtig (BMI<18,5) end overvægtig (BMI>25). Men allerede i 1990 ses et fald i antallet af lande med middel BMI i klasserne undervægtig og normalvægtig, hvor en større procentdel er overvægtig. Fra 1980 til 1990 kom der en ny klasse af overvægt på verdenskortet. Nauru var gået fra et gennemsnits BMI på 28,1 i 1980 til 30,4 i 1990, og blev dermed det første land i verden med et gennemsnits BMI over 30 (18). 1 Inkluderer Nordamerika og Sydamerika Side 11 af 75
Figur 3.3: Udviklingen af Danmarks mean body mass index fra 1980 til 2008 i forhold til resten af verden. Kilde: (18) Hvor der i 1980 og i 1990 stadig var over halvdelen af landene, der havde et gennemsnits BMI, der kunne klassificeres som undervægtig eller normalvægtig, var dette faldet til under halvdelen af landene i verden. Side 12 af 75
3.3 Epidemiologi på nationalt plan Udviklingen af overvægt og fedme på nationalt plan følger den globale udvikling. USA er førende blandt OECD-landene (Organisation for Economic Co-operation and Development) på forekomsten af overvægtige og fede, med en samlet procentdel på 69,2 % af populationen med en alder over 15 år. Sammenlignes de amerikanske total procenter fra nedenstående tabel med de angivne 46,7 % hos den danske population med en alder over 15 år, ses det, at den danske fedmeepidemi endnu ikke har nået USA s højder. Tabel 3.1: Overweight and obesity aged 15 and above. Tallene i tabel 3.1 er angivet i procent af landets samlede befolkning. Kilde: (19) Side 13 af 75
Sammenlignes den danske befolkning med deres europæiske naboer i tabel 3.1, ligger danskerne ikke med de højeste fedmeprocentsatser. Mange af vores naboer blandt andet Finland (59,2 %), Tyskland (51,4 %), Sverige (46,9 %) og Storbritannien (62,8 %) har alle en højere total procentdel af populationen med overvægt og fedme end Danmark. Nedenfor viser figur 3.4, at der har været en fortsat stigning siden år 2000 i populationen i antallet af voksne med fedme, og at den danske befolkning holder trit med den globale stigning i overvægt og fedme. Y-aksen er fedmeprocenten i population, mens x-aksen er forkortelse af landene. Dermed kan det aflæses af den dansk fedmeprocent af population ligger på cirka 13 %. Figur 3.4: Increasing obesity rates among the adult population. Viser procentdelen af befolkningen i lande med et BMI på 30. Kilde: (19) Danmark indgår i fedmestatistikker og undersøgelser, som på nationalt plan blandt andet er udarbejdet af Instituttet for Folkesundhed. En af statistikkerne viser, at en større andel af befolkningen er blevet svært overvægtig siden 1987. Figur 3.5 viser for henholdsvis mænd og kvinder, hvordan udviklingen har været stigende inden for forskellige aldersgrupper fra 1987-2005. Her kan det aflæses, at den største stigning er sket hos den yngre del af befolkning, samt hos kvinder i aldersgruppen 25-44 år. En anden undersøgelse, fra samme institut er eksempelvis Folkesundhedsrapporten fra 2007 (20). Rapporten benævner den tilsvarende udvikling fra 1987, men sætter derudover fokus på det mål, EU har udarbejdet om, at middellevetiden skal være længere og at denne levetid skal indeholde flere sunde leveår (20, s. 19). Side 14 af 75
Figur 3.5: Figuren viser udviklingen i den procentvise andel af svært overvægtige voksne danskere fra 1987 til 2005 i forskellige aldersgrupper opdelt på køn. Kilde: (21) Fedme er derfor blevet en af de største sundheds- og samfundsmæssige udfordringer i det danske samfund (22, s. 4). Ind under sundhedsmæssige problemer hører en øget udvikling af følgesygdomme, som kan medføre store konsekvenser for det enkelte individ, der bliver ramt. Disse sygdomme er blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, problemer med bevægeapparatet og derudover findes der en række psykiske og sociale konsekvenser vedrørende fedme og overvægt, som skamfølelse, udstødelse, isolation, lavt selvværd og mobning (22, s.6). De mere samfundsøkonomiske udfordringer omhandler blandt andet de offentlige sundhedsudgifter. De samlede sundhedsudgifter udgjorde i 2003 105,7 milliarder danske kroner hvoraf det anslås at 4-8 % er gået til at forebygge og behandle fedme i Danmark (23, s. 27). I bilag 1 er der eksempler på udgifter til nogle af de forskellige fedmeforebyggende tiltag, der er blevet foretaget siden år 2003. Efter som epidemien ikke er på tilbagetog, vil det højst sandsynligt ikke være sidste gang, at projekter i disse størrelsesordner bliver sat i værk i det danske samfund (22). Der er i dagens Danmark stor fokus på fedmeepidemien både i medier, blandt politiker, fagfolk, og i de private hjem. En person som Chris Macdonald (Cand. Scient i Human Fysiologi, grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind koncepterne) har lavet flere udsendelser omkring fedme, sundhed, kost og motion på tv (24), mens politikerne har diskuteret sundhedspolitik i flere år, eksempelvis fedt- og sukkerafgifter (25). Til trods for diskussioner, undersøgelser og tiltag, er der ikke fundet en endelig kilde til bremsning af epidemiens stigende udvikling. Med tiden er de Side 15 af 75
indsamlede informationer blevet brugt til at belyse fedmeproblemets udbredelse i befolkning. Problemet har vist sig at være større hos nogle specifikke grupper i Danmark, specielt ses der en tendens med grundlag i socialklasserne (26, s. 22). Der er også forskel på fedmeforekomsten i Danmarks forskellige landsdele, for eksempel ses en større tendens til at blive overvægtig på landet end i byen (25). På figur 3.6 ses udviklingen af svært overvægtige (BMI over 30) fra 1987 til 2010 i forskellige landsdel af Danmark i procent. Af figuren fremgår den førnævnte stigning, derudover har Nordjylland og Sjælland en større fedmeforekomst end hovedstaden. Figur 3.6: Andel moderat eller svært overvægtige i de fem regioner fra 1987 til 2010 i procent. Kilde: (27, s. 2) Der er lavet tiltag inden for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark (22), men ingen af initiativerne har været tilstrækkelige til at gennemføre en ændring på den stigende fedme epidemi i den danske befolkning (22). 3.4 Overvægt blandt danske børn Overvægt og fedme regnes for at være en af de risikofaktorer, der har negativ sundhedsmæssig påvirkning. Tilstanden kan påvirke børns barndom, samt deres voksne liv. Børn med overvægt kan opleve fysiske som psykiske problemer (12, s. 6, 16, 26, s. 7). Blandt fysiske konsekvenser af overvægt hos børn kan nævnes følgende (5, s. 24): Risiko for udvikling af type 2-diabetes Vejrtrækningsvanskeligheder, for eksempel astma. Side 16 af 75
Fejlstilling af hofte- og knæled, øget risiko for knoglebrud. Hypertension og risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Leverskader Af psykiske konsekvenser af overvægt hos børn kan nævnes følgende (5, s. 24): Børnene angiver selv, at deres overvægt er grunden til drilleri og mobning. Nedsat livskvalitet Isolering og manglende selvværd kan føre til trøstespisning og fravalg af sociale arrangementer og fysiske aktiviteter. Det er af WHO i december 2009 blevet anslået, at 43 millioner børn under fem år ved udgangen 2010 ville være overvægtige på verdensplan (28, s. 6). Den stigende prævalens af overvægtige og fede børn, især i USA fremgår af de talrige rapporter verden over (29). Det er ikke kun USA der er ramt af fedmeepidemien. En dansk undersøgelse lavet af Pearson et al (30, s. 131) viser, at fedme prævalensen blandt børn også er stigende i Danmark. I Danmark foretages systematisk registrering af højde og vægt hos børn i almen praksis ved de profylaktiske børneundersøgelser, som omhandler børn i 0-5 års alderen. Fra 6-15 års alderen, måles og vejes børnene af skolesundhedstjenesten (9,31). Undersøgelsen, der bygger på data fra alle københavnske skoler, viser, at der er sket en mangedobling i forekomst af overvægt og fedme blandt drenge og piger i løbet af de sidste 50 år. I 1947 var prævalensen af overvægt blandt drenge i alderen 6-8 år 5 %, mens den blandt drenge i alderen 14-16 år var 3 % mod henholdsvis 14.4 % og 13.8 % i 2003. For piger var prævalensen i 1947 4 % blandt 6-8-årige piger og 4 % blandt 14-16-årige piger mod 21 % for begge grupper 2003 (30, s. 130). En anden undersøgelse, der bygger på data fra skoler i Odense bekræfter en stigende prævalens af overvægt i Danmark. Blandt 8-10-årige børn fra Odense, er der sket en fordobling i forekomsten af svær overvægt blandt drenge i perioden fra 1985 til 1998 og hos piger er der en stigning på 20 %. Blandt de 14-16 årige er der sket en tredobling i børn med en BMI på 25 perioden fra 1972 til 1997 (32, s. 11, 33). Side 17 af 75
Figur 3.7: Risikofaktorer for udvikling af overvægt og fedme hos børn. Tegnet af gruppen med inspiration fra kilde: (15,26,34, s. 173, 35, s. 130) Der er mange faktorer, der kan have betydning for vægtøgning og overvægt se figur 3.7. Det kan desuden antages, at en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug (positiv energibalance) resulterer i overvægt og fedme (32,36). Det er dog ikke så simpelt, idet årsagerne er en kompleks kombination af flere, eksempelvis biologisk betingede, udløsende faktorer (arv, køn, alder, miljø, socialt miljø, kost med mere). Mange undersøgelser påpeger, at arv og miljø samt samspil mellem disse fører til overvægt. Undersøgelse foretaget af Virginia Institute for Psychiatric and Behavioral Genetics i USA, tyder på, at genetiske faktorer kan forklare 50 % til 90 % af BMI variationer (37, s. 325). En anden undersøgelse skrevet i The New England Journal of Medicin tyder på, at overvægt eller fedme, hos den ene eller begge forældre, påvirker risikoen for overvægt eller fedme hos deres afkom. I hjem med overvægtige forældre vil et barns livsstil ligner forældrenes, dermed vil der Side 18 af 75
være et øget risiko for at barnet vil udvikle overvægt både på grund af den genetiske disposition og familiens kost- og motionsvaner (38). Desuden, er der ifølge et studie fra Institute of Child Health London, som bygger sin undersøgelse på store langtidsstudier, en klar sammenhæng mellem høj fødselsvægt, og øger risikoen for senere at udvikle overvægt (39). 3.4.1 Danske børns kostvaner Indtag af sukker er for 80 % af alle børns vedkommende højere end det anbefalede maksimumniveau på 10 % af energiindtaget. Over halvdelen af det kommer fra slik, kager og is. Desuden drikker, børn med overvægtige forældre, mindre vand og mere sodavand og andre sukkerholdige læskedrikke. Deres fedtindtag er også højere end det anbefalede. Forældrenes uddannelse og sociale status spiller ligeledes en rolle. En dansk undersøgelse viser, at børn af forældre med kort uddannelse og børn fra dårlige sociale kår har højere risiko for at udvikle overvægt end børn fra veluddannede og velstillede familier (39). Jo længere skoleuddannelse forældre har, jo sundere spiser deres børn (5,40). Ifølge Motions- og Ernæringsrådet får børn 40-50 % af deres daglige energiindtag fra de måltider, de spiser i daginstitutioner (5, s. 29). 3.4.2 Danske børns fysiske aktiviteter En af de vigtigste årsager til den stigende overvægt og fedme blandt børn i Danmark, er et lavere niveau af fysisk aktivitet end tidligere. Fysisk aktivitet kan defineres som al form for bevægelse udført ved muskelaktivitet. Afstand mellem hjem og skoler afgør ofte om eleverne cykler eller bliver kørt. Den form for transport de unge anvender, kan have indflydelse på udvikling af overvægt. Desuden kan den tid børnene tilbringer udendørs være en faktor i udvikling af overvægt. Børn, der er fysisk aktive sammen med deres forældre, er mere aktive end børn, der ikke er det. Endvidere kan tv, computer og stillesiddende adfærd være forbundet med manglende fysisk aktivitet hos børn, og kan have indflydelse på udvikling af overvægt (41,42). 4. Problemafgrænsning I forbindelse med ovenstående er det blevet konkluderet, at overvægt og fedme er et problem for et stigende antal danske børn. Dette problem kan afhjælpes på mange forskellige måder og fra forskellige fronter. En af disse fronter er folkeskolerne. Det danske samfund bliver mere og mere præget af sekundær socialisering. Det vil sige, at skolerne har fået tillagt en mere omfattende op- Side 19 af 75
dragende rolle. Heroveni tilbringer danske børn op imod en tredjedel af deres tid i skolen, og derfor har skolerne store muligheder for at påvirke børnene. Der er lavet mange undersøgelser og statistikker om fedme hos børn, der har fokus på børn i skolealderen (30,32,33,43). Derfor vil dette projekt omhandle børn i alderen 6-16 år. På grund af skolernes opdragende rolle, og den mængde tid børn tilbringer i skolen, har folkeskolen en oplagt mulighed i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af fedme hos børn. Det er ikke alle faktorer, der spiller en rolle i forbindelse med fedme hos børn, som folkeskolen har mulighed for at påvirke. Nogle af de faktorer folkeskolen har mulighed for at påvirke, og dem som vi i gruppen har valgt at lægge vægt på er: børnenes undervisning i sund livsstil, motion og bevægelse samt kost. Ved at foretage interviews med skoleledere på to folkeskoler i Aalborg kommune, har vi, via deres erfaringer og viden, fået indikeret, at disse tre faktorer er centrale for at opnå et positivt resultat i forbindelse med børnefedme. 4.1 Problemformulering Vi er i projektgruppen nået frem til, at vi vil undersøge i hvor høj grad danske folkeskoler har mulighed for forebyggelse og afhjælpning af fedme hos skolebørn, ved at fokusere på børnenes undervisning i sund livsstil, motion og bevægelse samt kost. 5. Teori I det følgende kapitel har vi, for at kunne besvare problemformuleringen, valgt at lave et litteraturstudie. Her vil der fremgå forskellige aspekter omhandlende faktorerne; undervisning, motion og bevægelse samt kost. I Sundhedsstyrelsens publikation Politik for bevægelse i kommuner og skoler fra 2007, påpeges det, at for at vende den negative udvikling i fedme hos børn, må både det offentlige og familien tage ansvar. Det er ikke kun et forældreansvar at sørge for børnenes sundhed og velfærd, men også et ansvar for skolerne, idet børn og unge tilbringer mere og mere tid på skolerne (1, s. 9). 5.1 Metoder til litteratursøgning Vi har i dette projekt anvendt adskillelige databaser og hjemmesider som grundlag for vores litteratursøgning, heriblandt aub.aau.dk, Sundhedsstyrelsen, Pubmed, WHO, statistikbanken.dk og Side 20 af 75
Google. Vi har søgt på både engelske og danske ord for en bredere søgning. Disse indbefatter eksempelvis: Engelsk: obesity, global obesity, globesity, overweight, nutrition. Dansk: fedme, definition fedme, målemetoder BMI, kropsscanning, overvægt og fedme, børnefedme hos danske børn epidemi, BMI, kost, ernæring, hofte-talje-ratio. Nogle kilder er blevet brugt som inspirationslæsning, men ikke som grundlag i rapporten. Vi har i vores litteratursøgning været kritiske overfor de kilder, vi har fundet. For det første har vi undersøgt troværdigheden af udgiveren og publikationen, og derudfra vurderet om kilden var valid. Derefter har vi sorteret kilderne efter deres relevans for dette projekt. 5.2 Undervisning 5.2.1 Lovgivning og anbefalinger Folkeskolerne er underlagt lovgivningsmæssige rammer, som er fastsat gennem samarbejde mellem flere forskellige ministerier, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet og Undervisningsministeriet (44). Ifølge Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af lov om folkeskolen er idræt obligatorisk på alle klassetrin fra 1. - 9.klasse (45, 5 stk. 2a). Hvorimod det i 10. klasse er et tilvalg. I 10. klasse skal eleven vælge mindst tre fag ud af 11, hvoraf et af dem er idræt (45, 19d stk. 4). Derudover er hjemkundskab også obligatorisk, men kun på et eller flere klassetrin indenfor 4.-7. klasse (45, 5 stk. 2d), mens det i 8. - 9. klasse er ét valgfag ud af 15 (45, 9 stk. 12). Endvidere er undervisning i sundhed obligatorisk for elever til og med 9.klasse (45, 7). Side 21 af 75
Tabel 5.1: Det vejledende timetal i folkeskolen (skoleåret 2010/11 og frem). I ovenstående tabel, kan man se fordelingen af det vejledende timetal i folkeskolen for de enkelte fag for et skoleår. Kilde: (46). Det nuværende minimumstimetal for praktiske/musiske fag, hvorunder hjemkundskab og idræt hører, bliver fordelt på en treårig periode, hvortil der er afsat 430 timer for 1.-3. klasse, 690 timer for 4.-6.klasse, og 325 timer for 7.-9. klasse. Derudover er der også et vejledende årligt antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klasse (46). Det skal bemærkes, at på trods af, at der ikke er et krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal, skal folkeskolerne dog afsættes timer til at opfylde de målbeskrivelser, der er fastsat i Bekendtgørelsen om Fælles Mål (47,48). Udover anbefalinger til afsættelse af antal timer, der skal benyttes til idræt og hjemkundskab, er der også en række anbefalinger indenfor kostområdet. Disse anbefalinger er udarbejdet til den danske befolkning som vejledning til sunde kostvaner. Det er vigtigt, at eleverne gennem deres undervisning lærer disse udarbejdede råd at kende, så de kan opbygge kostvaner, der er ernæringsrigtige og sunde. Der er i nedenstående afsnit beskrevet to af disse vejledninger. Figur 5.1: Kostpyramiden. Kilde: (49). Side 22 af 75
Den ovenstående figur afspejler de officielle danske ernæringsanbefalinger, der har været formidlet af Statens husholdningsråd og senere af Forbrugerstyrelsen. Kostpyramiden er opdelt i tre lag, hvor der inden for hvert af de tre lag er en yderligere opdeling, fordi individet skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Dette skal forstås på den måde, at det enkelte individ eksempelvis hellere bør spise æbler og pærer frem for nødder og bær. Derudover er madpyramiden delt op i et højre og venstre spor i den nederste og midterste lag. På højre spor af pyramiden er frugter og grøntsager opdelt, sådan at det anbefales at spise mest grøntsager, og i venstre spor er de stivelsesholdige fødevare opdelt efter anbefalingerne (49). Tabel 5.2: De 8 danske kostråd. Kilde: (50) For at dække kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, anbefaler fødevarestyrelsen, at befolkningen følger de 8 kostråd i tabel 5.2. Ved at følge de 8 kostråd nedsættes risikoen for overvægt og dermed livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2- diabetes, og kræft. Det skal bemærkes, at kostrådene ikke er slankeråd, men råd om, hvad der skal til for et sundt liv. Hvis der spises mindre portioner, og foretages mere fysisk aktivitet end kostrådet anbefaler, opnås et sundt vægttab, som det vil være nemmere at holde, samtidig med at der opnås nogle sunde mad- og motionsvaner (51). 5.2.2 Hjemkundskab: Formålet med hjemkundskabsundervisning, som det står i Fælles Mål udarbejdet af Undervisningsministeriet 2009 er, at eleverne skal tilegne sig kompetencer og færdigheder, de kan bruge i deres dagligdag. Side 23 af 75
Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i, og medansvar for problemstillinger vedrørende mad, husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati (47) Derudover skal hjemkundskab give eleverne nogle konkrete færdigheder. Eleven skal blandt andet kunne gøre rede for kroppens energibehov og de forskellige energigivende stoffers, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning. Desuden skal eleven kunne planlægge og tilberede måltider ud fra de tidligere angivne kostanbefalinger (47, s. 4). Den måde faget bliver udført på i praksis, stemmer ikke overens med Undervisningsministeriets forventninger til dette fag, ifølge Bruhn, 2012 (52). Opgaven indeholder et interview med en hjemkundskabslærer og to elever. Interviewet viste, at opfattelsen af fagets formål blandt læreren og eleverne er en anden, end det er hensigten ifølge bekendtgørelsen. Deres opfattelse af hjemkundskab er, at det alene går ud på at følge en opskrift og spise resultatet deraf. Anders og Mette fortæller mig, at hjemkundskabsundervisningen drejer sig om at bage julesmåkager efter en opskrift, hvorefter de samles og spiser dem. På den måde foregår hver hjemkundskabslektion. (Lise Nim Bruhn, s. 35) Senere påpeger Bruhn, 2012, at hjemkundskabslæreren i den pågældende klasse alene lægger vægt på det praktiske og arbejdstekniske. Endvidere nævner læreren i løbet af interviewet ikke, at der er andre mål for undervisningen (52, s. 36). At hjemkundskab er alt for praktisk, og at der mangler et tydelig fokus på sundhed og sundhedsrigtig kost, ses i ernærings- og husholdningsøkonom Morten Skærveds artikel Kommentar: Større fokus på hjemkundskab i folkeskolen fra den 25. oktober 2011, publiceret i tidsskriftet Folkeskolen. Artiklen handler primært om, at der skal være mere fokus på hjemkundskab som et fag, og hvordan det kan forbedres. Skærved mener, at der skal startes i de små klasser, hvor børnene lærer om sund mad generelt. Derimod bør de ældste elever lære, at lave både sund og økonomisk mad, så de kan bruge denne viden i deres fremtid. Desuden mener han, at hjemkundskab er et Side 24 af 75
godt fag til tværfaglighed og projektarbejde med adskillige fag som matematik, dansk, historie med mere. Skærved påpeger også, at der skal færdigheder til, således børnene kan lave god mad, og samtidig opnå viden om sund mad, der er god for deres krop (53). 5.2.3 Idrætsundervisning Målet med idræt er også beskrevet i Fælles Mål udarbejdet af Undervisningsministeriet i 2009. Der står: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling (48, s. 3) Når eleverne har færdiggjort 9. klasse, bør eleverne have udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til de fysiske og psykiske forandringer i kroppen, og samspillet mellem disse forandringer. Eleverne skal desuden kunne forstå vigtigheden af livslang fysisk aktivitet for menneskets krop, og have tilegnet sig viden om de biologiske og fysiske faktorer inden for idræt (48, s. 4). Undervisningsministeriets Fælles Mål er et udtryk for, hvad staten i teorien forventer af folkeskolerne. Virkningen af ekstra idrætstimer kommer til udtryk i undersøgelsen Svendborgprojektet. Svendborgprojektet er en undersøgelse foretaget af Svendborg kommune, i samarbejde med Sport Study Svendborg, fra 2008-2011, hvor 1200 elever fra 0.-6. klasse på syv skoler, har haft seks idrætslektioner om ugen, med tilhørende fokus på motion og bevægelse. Fire andre skoler, som ikke har haft ekstra idræt, blev brugt som kontrolskoler til projektet (54,55). Formålet med undersøgelsen var, at se om ekstra idræt i skolen kunne forbedre børnenes fysiske helbred. Niels Webberkopp, projektleder på Svendborgprojektet, har i en pressemeddelelse udtalt: Al erfaring viser, at der er stor frafaldsprocent indenfor alle idrætsgrene, når børnene bliver 13-14 år. Ekstra idræt i overbygningen vil kunne vise, hvilken betydning det har at holde fast i de år. (56) Side 25 af 75
Projektet er derfor blevet forlænget til 2014 for at inddrage overbygningen, da forskerne bag projektet gerne vil belyse, hvad ekstra idræt i overbygningen gør for denne aldersgruppe (56). Af denne grund foreligger der endnu ikke et endeligt resultat, men foreløbige resultater blev dog offentliggjort i Sport Study Svendborgs magasin, maj 2011. Resultaterne viser, at de seks idrætslektioner om ugen har en positiv sundhedsmæssig effekt på børnene, samt at flere idrætstimer styrker og forebygger livsstilssygdomme og fremmer børns trivsel. Faktisk mindskes risikoen for type 2- diabetes med 45 % (57). Derudover viste projektet også, at taljemål er mere nøjagtig end BMI. Dog er det mest nøjagtige DXA-scanning, der viser et præcist billede af kroppens fedtprocent. Denne scanning er i midlertidig en dyr metode, men den kan afsløre om børnene er på vej til at udvikle overvægt og følgesygdomme herpå, på trods af en normal vægt (54). 5.3 Motion og bevægelse Et barns muligheder for bevægelse i barndommen kan være afgørende for vedkommendes voksenliv (1, s. 9) lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Alligevel bliver flere danske børn mindre fysisk aktive under deres opvækst (58, s. 32). Fysisk aktivitet mindsker risikoen for en lang række sygdomme som fedme, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes (59). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i alderen 5-17 år er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen i moderat til høj intensitet. Aktiviteterne kan indebære alle former for motion, hvor pulsen stiger. Desuden anbefales der fysiske aktiviteter i mindst 30 minutter i høj intensitet, som skal dyrkes mindst tre gange om ugen. Disse aktiviteter, som for eksempel boldspil, løb eller svømning, indebærer øget puls og forpustelse resulterende i besvær ved at føre en samtale (60). Et barn kan i dag deltage i mange former for fysiske aktiviteter i skoletiden. Aktiviteterne indebærer forskellige former for sport i idrætstimerne samt diverse aktiviteter i frikvartererne (3). Disse former for motion er ikke blot med til at forebygge fedme, men er også med til at styrke barnets trivsel gennem det sociale samvær (59). Side 26 af 75
5.3.1 Bevægelse i skolen Som tidligere nævnt under afsnit 5.2.1, er idræt obligatorisk på alle klassetrin. På de forskellige årgange er der afsat vejledende timetal, som skal leve op til fagets målbeskrivelse (48). I Danmark er der en landsdækkende organisation Dansk skoleidræt, som har til formål; At forbedre folkesundheden gennem mere og sjovere fysisk aktivitet i landets skoler (61). Dermed sætter organisationen fokus på bevægelse i folkeskolen. En af de landsdækkende aktiviteter igangsat af Dansk Skoleidræt i 2009 hedder Sæt Skolen i Bevægelse, der har fokus på, at bevægelse kan integreres i de boglige fag, og ikke nødvendigvis skal være forbeholdt idrætstimerne. En af de aktiviteter, som Sæt skolen i bevægelse har udformet til integration af bevægelse i undervisningen er Motion i klassen. Her sættes der fokus på bevægelse i fag som matematik, historie og dansk. Lærerne har mulighed for at hente det gennemarbejdede materiale til undervisningen. Sæt skolen i bevægelse blev startet på baggrund af at forskning viser, at mere bevægelse i børns skoledag, øger deres indlæringsevne, og derfor kan implementering af bevægelse i de boglige fag give gode resultater (62). Blandt mange andre aktiviteter har Dansk Skoleidræt også udarbejdet projektet Legepatruljen, som uddybes i det nedenstående afsnit. 5.3.2 Frikvarter Der er hverken lovgivning omkring længden eller placering af frikvartererne i folkeskolerne, men nogle regler, som formgives individuelt af den pågældende skole. Disse regler udarbejdes af skolelederen gennem skolebestyrelsens fastsatte principper (63). Flere danske folkeskoler prioriterer, at elevernes fysiske aktivitetsniveau styrkes i frikvartererne (64, s. 12). Dette har resulteret i, at flere skoler har oprettet den såkaldte legepatrulje, som er en ide, der er udarbejdet af blandt andre Dansk Skoleidræt. Formålet med legepatruljen er at øge elevernes fysiske aktivitet i de mindre klasser, hvilket ses i det nedenstående citat: Legepatruljen har et mål om at få børn til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen gennem leg i frikvartererne.,, Legepatruljen er på den måde både med til at skabe mere liv i skolegården - både fysisk og socialt! (65). Side 27 af 75
Dansk skoleidræt uddanner elever i 6.-9. klasse til opgaven, gennem et legepatruljekursus. Kurset afholdes for lærere og elever fra mindst fem skoler, som tilmeldes kurset på hjemmesiden 2. De tilmeldte elever gennemgår en dag med introduktion og oplæring i diverse lege fra legemappen 3, som blandt andet indebærer fange- og boldlege. Udover legene fra legemappen får eleverne mulighed for selv at fremvise deres egne, på forhånd forberedte, lege til eventuel implementering på egen skole. Legepatruljen er et initiativ til forebyggende arbejde igennem fremme af børn og unges sundhed i frikvartererne. 5.4 Kost Ifølge rapporten: Childhood obesity: Determinante, evaluation, and prevention (66) er overvægt og fedme et resultat af en ubalance mellem energiindtag og energi output. Denne ubalance er en kombination af vores genetiske tilbøjelighed til at lagre fedt, samt den nemme adgang til kalorierige fødevarer. Desuden spiller barnets madvaner en meget vigtig rolle i udvikling af overvægt og fedme (66). På grund af kostens sammensætning hos det enkelte individ og børnenes forskellighed kan det være svært at lave deciderede målinger på kostvanerne. Der er imidlertid dokumentation for en sammenhæng mellem kost, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og helbred. Et oplæg til en strategi fra 2007, udarbejdet af Motions- og Ernæringsrådet, nævner en række kostfaktorer, der er ansvarlig for vægtudvikling hos skolebørn. Nogle af disse faktorer er sodavand, portionsstørrelse og fastfood tilgængelighed (5, s. 55). Folkesundhedsrapporten fra 2007 viser, at der hos børn i aldersgruppen 4-14 år spises for meget sukker. Børns anbefalede sukkergrænse går ved 10 E % (energiprocent), men andelen af børn i den aldersgruppe, som spiser over grænsen var i 2001 80 %. Samtidig er antallet af børn, der spiser mere end det dobbelte af grænseværdien, altså mere end 20 E %, steget fra 8 % til 12 % i perioden 1995 til 2001 (66, s. 252, 67). Ses der nærmere på fedtindtagelsen hos børn, er der også her en tendens til at spise mere fedt end det anbefalede. Børn fik gennemsnitligt mellem 33 % og 35 % af deres daglige energiindtag fra 2 www.legepatruljen.dk 3 http://www.legepatruljen.dk/leg/default.aspx?page=2390 Side 28 af 75
fedt i perioden 2000 til 2001 (67, s. 250). Sundhedsstyrelsen anbefaler et maksimalt dagligt indtag på 30 % fedt. Figur 5.2: Energiprocent fedt i kosten blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper 2000-2001. Kilde: (67) Lissau og Poulsen, 2005, fra Statens Institut for Folkesundhed, påpeger i rapporten Nutrition policy, food and drinks at school and after school care (68), at forældre har hovedansvaret for udvikling af overvægt og kostvaner hos deres børn. Men de konkluderer, at ikke alt ansvar hviler hos forældre. De siger, at skolerne er en vigtig arena og en medaktør i udvikling af børnenes kostvaner og forebyggelse af overvægt, idet børnene har deres frokost, samt mellemmåltider på skolen 5 dage om ugen. Ifølge Lissau og Poulsen er en ernæringspolitik i skolen en vigtig måde at sikre, at sund mad er tilgængelig i madboder og skolens kantiner (68, s. 58 og 60). I 2003 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Handlingsplanen omfatter 66 anbefalinger, hvoraf 28 vedrører målgruppen børn og unge. Ud af de 28 består 19 af generel rådgivning om ernæring og fysisk aktivitet og 9 omhandler børn og unge med overvægt eller som er i risiko for at udvikle overvægt. Her er eksempler på anbefalinger til børn og unge, som skolerne har indflydelse på (32, s. 26): Sikre sunde tilbud i skoleboder, kantiner og steder, hvor børn og unge færdes i fritiden. Gøre usund mad, slik og sodavand svært at få. Side 29 af 75
Skabe gode rammer for sunde mad- og måltidsvaner. Ifølge handlingsplanen er det hovedsageligt forældrenes ansvar at reagere, hvis deres barn har en uhensigtsmæssig vægtudvikling, men skolerne har også et ansvar. Det kræver, at de får de rette ressourcer og arbejdsrammer for at kunne varetage denne opgave (32, s. 28). Noget af det skolerne har mulighed for, er ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at udarbejde en kostpolitik, hvorigennem skolerne skal sikre sig, at der i skoleboder, kantiner og andre steder, hvor børnene færdes i deres fritid, ikke er en let tilgang til usund mad. (69, s. 9). Kommunerne har fra statens side ikke fået pålagt begrænsninger på det kostmæssige område i folkeskolerne. Det gælder for alle kommuner i landet. Dette kan blandt andet ses i forbindelse med rammerne for en skolemadsordning. Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. (70) I Norge har Statens Råd for Ernæring og Fysisk Aktivitet udarbejdet anvisninger for mad og måltider, og dertil iværksat flere forskellige initiativer, med det formål at fremme sunde kostvaner blandt skoleelever. I modsætning til Norge og Danmark har Sverige og Finland, gjort det lovpligtigt for kommunerne, at tilbyde deres grundskoleelever et måltid gratis mad i løbet af skoledagen (71). Et eksempel på tiltag i forbindelse med skolemad i Danmark er, at Gladsaxe kommune har udarbejdet Håndbog om sunde skolekantiner, der er retningslinjer forankret i kommunens sundhedspolitik. Håndbogen skal fungere som inspirations- og vejledningsmateriale til skolernes kantiner og boder, i bestræbelse på at sikre sund mad og drikke til eleverne. Håndbogen indeholder eksempelvis opskrifter, planlægning af kantinens mad og forslag til lokale indretning. Håndbogens kapitler dækker hele spektret omkring det, at drive en skolekantine (72). Masseeksperimentet er et eksperiment der, som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, hvert år afvikles på skoler og gymnasier i hele Danmark. I 2012 udarbejdede forskerne bag Masseeksperi- Side 30 af 75
mentet en undersøgelse om, hvilken effekt madvaner og fysisk aktivitet har på børns koncentration (73). Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og leder af de pædagogiske undersøgelser i OPUS udtaler: Jeg håber, at vi forskningsmæssigt er i stand til at bevise, at det faktisk er af stor betydning for koncentrationen og læringen i læsning og matematik, hvad elever spiser i skolen, og om de har en aktiv livsstil Der deltog 19.527 elever i undersøgelsen, som blev opdelt i to grupper; en med fastende og en med spisende elever, for derefter at sammenligne resultatet. Ved at sammenligne de to resultater ville forskerne se om det havde en effekt på koncentrationen, hvis eleverne spiste deres madpakker. Eleverne blev testet ved hjælp af en koncentrationstest, hvor eleverne skulle huske brikkerne i et ansigtsspil og samle det indenfor en vis tid. Resultaterne pegede på, at mad har en afgørende effekt på koncentrationen. De opfordrede derfor til, at børnene skulle medbringe og spise madpakke i skoletiden for at kunne koncentrere sig og lære noget (73, s. 9). 6. Interview analyse 6.1 Indledning og formål: Vi har i vores projekt besluttet at have fokus på børn i deres folkeskoletid med henblik på fedme hos børn. Vi har derfor udarbejdet to interviews, som fokuserer på, hvilke tiltag enkelte folkeskoler har foretaget, og hvilke muligheder, samt begrænsninger de har, i forbindelse med tids- og økonomiske ressourcer. Interviewene skal hjælpe os med at få forståelse for, om skolerne oplever overvægt og fedme som et problem, samt hvilke tiltag de har gjort for at forebygge overvægt og fedme. Desuden kan det give os et billede af deres syn på problemet, og hvilke overvejelser de har gjort sig, inden for forebyggelse og afhjælpning af fedme. På baggrund af vores begrænsede tid, og få ressourcer, udvalgte vi tilfældigt to skoler i Aalborg Kommune, Gug Skole og Ferslev Skole inden for de to parametre: elevantal og beliggenhed, til deltagelse i interviewet. Hvis ikke andet er anført i analyserne, er oplysningerne baseret på de to skolelederes udsagn. Side 31 af 75
6.2 Design og dataindsamlingsmetode: Vi har anvendt et deskriptivt design, herudfra har vi arbejdet med den kvalitative metode, da den giver mulighed for en dybdegående analyse, herunder at forstå og fortolke. Vi har udarbejdet et semi-struktureret interview til at give os ny viden til vores problemarbejde. Den kvalitative metode har været optimal at bruge, i forhold til vores tid og økonomiske ressourcer. 6.3 Studiepopulation: Vores studiepopulation bestod af to skoleledere som repræsentanter for skolerne. Idet vores problemformulering omfatter folkeskolerne generelt, ville det være mere optimalt, hvis vi havde interviewet et repræsentativt udsnit af skoleledere i Danmark. Dette ville have givet det mest retvisende billede af forebyggelse og forekomst af overvægt og fedme på alle danske folkeskoler. Vi valgte at interviewe skolelederne på Gug Skole og Ferslev Skole med henblik på hvorvidt der er forskel i deres tiltag, begrænsninger og muligheder ud fra deres størrelse og beliggenhed. 6.4 Præsentation af Gug Skole: Vores første interview den 13.05.13 var med Viceinspektør Henrik Bilgrau på Gug Skole, der for øjeblikket fungerer som inspektør på skolen, og har gjort det i halvanden måned og har i alt været ansat i tre år. Gug Skole er en større skole, der har 0.-9. klasse, og på nuværende tidspunkt rummer 810 elever. 6.4.1 Analyse af interview: På Gug Skole var viceinspektør Henrik Bilgraus første udtalelse omkring overvægt og fedme: Jeg synes ikke det er et problem, men det er klart, vi ser da elever, der er overvægtige..., men der er da en øget fokusering og øget bevidsthed på kroppen, og hvordan den ser ud. Men jeg tænker at de problematikker, som er tydeligere for mig, er mere det her omkring anoreksi og skæring i sig selv, og de her ting frem for fedme Henrik Bilgrau konkluderer selv, at fedme ikke spiller en central rolle på skolens dagsorden. Dette skyldes blandt andet, at niveauet af overvægt og fedme har holdt et stabilt lavt niveau, og at problematikker som anoreksi og selvdestruktive handlinger hos eleverne giver flere udfordringer, og dermed bliver vægtet højere. Med fokus på forbedring af trivslen blandt eleverne, har skolen for- Side 32 af 75