Vandhandleplan 1
Kolofon Titel Udgiver Vandhandleplan Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg www.fmk.dk Udgivelsesår 2015 Copyright Tekst Grafisk tilrettelæggelse Billede Kort Faaborg-Midtfyn Kommune Claus Paludan, Faaborg-Midtfyn Kommune Henriette Rantzau Almtorp, Faaborg-Midtfyn Kommune Heidi Marianne Nielsen, Faaborg-Midtfyn Kommune Maria Friis Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune Gitte Kate Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune Claus Paludan (forside) Relevante kort til denne vandhandleplan findes på MiljøGIS Må citeres med kildeangivelse
Indholdsfortegnelse 1. Resume af handleplanens indhold... 4 2. Resumé af de statslige vandplaner for område nr.: 1.12 Lillebælt Fyn 1.13 Odense Fjord 1.14 Storebælt 1.15 Sydfynske Øhav... 5 3. Forord... 7 4. Baggrund... 9 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram... 13 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser... 17 7. Indsatser... 23 8. Forholdet til anden relevant planlægning... 31 9. Bilag 1... 35
1. Resumé af handleplanens indhold Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil realisere den statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Miljømålsloven implementerer EU s Vandrammedirektiv i Danmark. Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne blev vedtaget den 30. oktober 2014. Vandplanernes indsatsprogram beskriver de tiltag, der skal til for at leve op til miljømålene i vandområderne. Statens indsatsprogram (jf. vandhandleplanens tabel 1) er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode frem til 2015. Indsatsprogrammet kan opdeles i generelle og målrettede virkemidler. De generelle virkemidler gennemføres i medfør af nationale regler. Det drejer sig f.eks. om randzoner langs vandløb og søer samt om doseringen af gødning på markerne. Kommunen har ingen indflydelse på hvordan disse tiltag gennemføres. I forhold til de målrettede virkemidler, som kommunen har ansvar for at gennemføre, er det kommunale råderum indskrænket til at opstille prioriteringskriterier for indsatsen samt en tidsplan for gennemførslen. I 1. planperiode indeholder Faaborg-Midtfyn Kommunens vandhandleplan følgende målrettede virkemidler (med henvisning til vandplanen): - Fjernelse af 31 spærringer i vandløb (se tabel 4) - Åbning af 1,197 km rørlagte vandløb (se tabel 5) - Etablering af ca. 200 ha kvælstofomsættende vådområder - Etablering af ca. 9 ha vådområder til fosfor tilbageholdelse - 77 ejendomme skal have kortlagt deres behov for forbedret spildevandsrensning (se tabel 6) - Indsats mod 18 udløb fra fælleskloakken (regnbetingede udløb) (se tabel 7). Vandhandleplanen fastsætter prioriteringskriterier for rækkefølgen af igangsættelsestidspunktet af indsatserne, der skal gennemføres i perioden 2013-2015. Hver indsats er herefter nærmere planlagt til igangsætning indenfor denne tidsperiode. I 1. planperiode er der ingen målrettede virkemidler i Faaborg-Midtfyn Kommune for så vidt angår vandløbsrestaurering, sørestaurering eller grundvandsbeskyttelse. Grøn Omstilling, som folketinget vedtog i juni 2009, fastsætter den økonomiske ramme for vandplanindsatsen. En stor del af indsatsen finansieres således med ordninger i EU s landdistriktsprogram. Det betyder, at jordbrugere, der berøres af vandplanernes indsatsprogram, får ret til økonomisk kompensation via særlige ordninger for de forskellige indsatser. Spildevandsindsatsen indeholder flere virkemidler, som betales forskelligt. Statens Vandplan udpeger ca. 6 ejendomme i det åbne land, der skal lave forbedret spildevandsrensning i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse ejere skal selv betale for den forbedrede spildevandsrensning. Ændring af kloakering ved de regnbetingede udløb fra fælleskloakker brugerbetales gennem vandafledningsbidraget. Hvis kommunen vælger at lave en tostrenget kloak i et område, skal ejerne i området selv betale for ændring af kloakken på deres private grund. Fristen for spildevandsindsatsen er forlænget til 30. oktober 2016. Vandplanerne kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/vedtagne-vandplaner-2009-2015/, hvor det også er muligt at se indsatserne på kort på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 - jf. vejledning i bilag 1. 4
Resumé af de statslige vandplaner For område nr.: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faaborg- Midtfyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder. Grundlaget for vandplanerne og vandhandleplaner fremgår af indledningen i statens vandplaner og er gengivet nedenfor med enkelte redaktionelle ændringer. Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark. Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. I vandplanen er der fastlagt nedre grænser for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete planlægning. For øvrige vandområder indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen. For Natura 2000-områderne i hovedvandoplandet foreligger Natura 2000-planer, som foreskriver nødvendig indsats for at sikre naturens tilstand i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. I konsekvens heraf er det i vandplanen søgt at udnytte denne synergi med henblik på at minimere planernes omkostninger. Effekten af de generelle virkemidler vil medvirke til, at der sker en forbedring med hensyn til næringsstofbelastning i forhold til naturtilstanden. Regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. For investeringer med lang levetid, som fx kloakker, bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udledninger. Myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter synergieffekt i forhold til klimatilpasning, en høj prioritet. Vandplanen er udarbejdet pa baggrund af data frem til og med 2009, og i visse tilfælde er også data fra 2010 inddraget. Endvidere er oplysninger modtaget i forbindelse med den tekniske forhøring i maj 2013 samt den offentlige høring i 2013 og den efterfølgende supplerende offentlige høring i 2014 inddraget. Efter en konkret vurdering er der i enkelte tilfælde desuden taget højde for nyere data. Derudover er vandplanens indsatsprogram til dels baseret på basisanalysen for vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021) for at sikre videst mulig overensstemmelse mellem planperioderne. Det er således de vandløb og søer, der fremgår af basisanalysen for anden planperiode, der ligger til grund for indsatsprogrammet for vandplanerne for første planperiode. Endvidere er der anvendt nye data om tilstand for vandløb og søer i fastlæggelse af indsatsprogrammet. For vandløb og søer er der således alene fastlagt indsatser i vandområder, der i basisanalysen for vandområdeplanerne for anden planperiode ikke har målopfyldelse på de i første planperiode anvendte kvali-tetselementer. For grundvand er der anvendt ny viden om vandindvindingens påvirkning af vandføring og økologisk tilstand i vandløb, hvilket medfører, at der ikke i vandplanerne for første planperiode er fastlagt 5
et indsatsbehov over for vandindvindingens påvirkning af vandføring i vandløb. Det bemærkes, at det alene er vandplanens plandel, der er opdateret med oplysningerne fra de gennemførte høringer samt fra basisanalysen for vandområdeplaner for anden planperiode. Vandplanens redegørelsesdel er således ikke opdateret med oplysningerne fra høringer eller basisanalysen for vandområdeplaner for anden planperiode. Vandplanlægningen består af følgende elementer: 1) Udarbejdelse af en basisanalyse (Basisanalyse del 1 er gennemført pr. 22. december 2004 og basisanalyse del 2 er gennemført foråret 2006, se www.naturstyrelsen.dk). 2) Udpegning af særlige beskyttelsesområder. 3) Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen (forslag til arbejdsprogram for de første vandplaner blev sendt i 6 måneders høring frem til 20. juni 2007, se www.naturstyrelsen.dk) 4) Indkaldelse af forslag og idéer fra andre myndigheder, organisationer og private med 6 måneders høringsfrist (blev gennemført i perioden 22. juni 2007-22. december 2007, se www.naturstyrelsen.dk). 5) Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten sendes i offentlig høring i 6 måneder (høringen blev gennemført den 22. juni 2007-22. december 2007, se www.naturstyrelsen.dk). 6) Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig høring i 6 måneder (høringen blev gennemført i perioden 4. oktober 2010-6. april 2011). Forinden skal vandplanforslaget sendes i forhøring i kommunerne, regionerne og berørte statslige myndigheder (forhøringen blev gennemført i perioden 14. januar 2010-11. marts 2010). 7) Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer. 6
Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Faaborg-Midtfyn Kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet (figur 1). Faaborg-Midtfyn Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Figur 1. Hovedvandoplande med Faaborg-Midtfyn Kommune fremhævet (rød streg). Der er 4 hovedvandoplande på Fyn. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Assens, Odense, Nyborg og Svendborg Kommune i relation til vandløbsindsatsen i vandløb, der forløber i kommunegrænsen. Det er de såkaldte grænsevandløb. Derudover deltager Faaborg-Midtfyn Kommune i vandoplandsstyregrupper (VOS) for de 4 vandoplande kommunen er omfattet af. VOS varetager udformning af vandoplandsplaner (VOP) i forhold til etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Kommunen deltager desuden i et netværk med de øvrige fynske kommuner om arbejdet med vandhandleplanerne. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og - tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) 7
Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse - jf. figur 2. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (Miljømålsloven 31d og e). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere kommuner (Miljømålsloven 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at handleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faaborg-Midtfyn Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Faaborg- Midtfyn Kommune. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 14. april 2015 er blevet fremlagt til offentlig høring fra den 30. april 2015 til den 25. juni 2015. 8
Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov skete i december 2003 med miljømålsloven. Før kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven udstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Ifølge vandrammedirektivet skal vandplanerne offentliggøres senest december 2009. Herefter skal planerne revideres senest hver sjette år. Første planperiode løber dermed fra december 2009 til december 2015. Anden og tredje planperiode løber i perioden 2015-2021 og 2021-2027. Vandplanerne for første planperiode (VP1) blev desværre forsinket. Planerne blev oprindeligt vedtaget i 2011 efter en 6 måneder lang offentlig høring og en efterfølgende supplerende høring på 8 dage. VP1 blev imidlertid underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012, da nævnet fandt, at fristen på de 8 dage for den supplerende høring var for kort. Konsekvenserne af afgørelsen var, at vandplanerne blev erklæret ugyldige. I foråret 2013 opdaterede Naturstyrelsen derfor vandplanerne og sendte dem i en fornyet offentlig høring. Høringen løb fra den 21. juni 2013 og 6 måneder frem til den 23. december 2013. Naturstyrelsen behandlede herefter de indkomne høringssvar, hvorefter planerne blev sendt i en fornyet supplerende høring på 8 uger henover sommeren 2014. På baggrund heraf er VP1 blevet tilrettet en sidste gang i efteråret 2014. Miljøministeren offentliggjorde de godkendte VP1 den 30. oktober 2014. Kommunen har i perioden fra 2013-2015 arbejdet med at gennemføre vandplanens indsatser for fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte vandløb og etablering af vådområder, med afsæt i flere bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, ændret ved Bekendtgørelse nr. 236 af 13. marts 2014, udstedt af Fødevareministeriet. Bekendtgørelse nr. 1022 af 30. oktober om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, ændret ved Bekendtgørelse nr. 437 af 29. april 2013, udstedt af Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter. 9
Bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2015 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende fosforvådområder. Bekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2015 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder - og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god økologisk tilstand eller godt økologiske potentiale i 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand må jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4. Faunaklassen beskriver sammensætning af smådyr i vandløbet. 10
Vandløb Normale Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand Anvendes ikke Stærkt modificerede Kunstige Godt potentiale Godt potentiale Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendt-gørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangs vande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5% hhv. 10-25% af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion inden for sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. 6 5 4 6 5 4 6 5 4 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 11
Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog sikre, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort (30. oktober 2014) og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 12
5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i vandområderne og en opskrift på, hvordan det kan ske. For Faaborg-Midtfyn Kommune er vandplanernes indsatsprogram angivet i tabel 3 (Se side 15) Virkemidlerne til opfyldelse af indsatsprogrammet kan opdeles i generelle virkemidler og målrettede virkemidler. De generelle virkemidler gennemføres bredt, mens de målrettede virkemidler gennemføres på udvalgte lokaliteter og i udvalgte oplande. Indsatsprogrammet er nærmere uddybet i kap. 6 og 7. Indsatsprogrammets foranstaltninger er angivet på kort i MiljøGIS (jf. bilag 1). Målsætninger og tilstand Vandplanerne beskriver målsætningen for de forskellige vandområder. Målsætningerne for vandløb, søer, kystområder og grundvand i Faaborg-Midtfyn Kommune er kort gennemgået nedenfor. Vandområder, der ikke specifikt er målsat i vandplanen, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt og efter vandplanens generelle retningslinjer. Målsætningerne og den aktuelle tilstand er vist på kort i MiljøGIS (jf. bilag 1). Vandløb I Faaborg-Midtfyn Kommune er ca. 401,4 km vandløb målsat i vandplanerne. De målsatte vandløbs tilstand i øjeblikket fremgår af tabel 1. Af tabellen fremgår tillige fordelingen af længden af vandløb i de forskellige målsætningsklasser. En del af vandløbene har et strengere miljømål en god økologisk tilstand. Det skyldes, at vandløbene allerede er i høj økologisk tilstand, fordi den nuværende tilstand er faunaklasse 7. Det fremgår, at ca. 225 km vandløb ikke opfylder målsætningen i dag, svarende til ca. 56 % af de målsatte vandløb. Tilstandsklasse Tilstand 2012 (km vandløb) Miljømål (km vandløb) Høj økologisk tilstand 53,4 53,4 God økologisk tilstand 125,4 331 Moderat økologisk tilstand 133,7 - Ringe økologisk tilstand 24,2 - Dårlig økologisk tilstand 6,7 - Godt økologisk potential 6,7 17 Moderat økologisk potentiale 3,3 - Ukendt tilstand 31,3 - Ukendt potentiale 19,4 - Sum 401,4 401,4 Tabel 1. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte vandløb. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser. 13
Søer I Faaborg-Midtfyn Kommune er 19 søer specifikt målsat i vandplanerne - jf. tabel 2. 17 søer skal have god økologisk tilstand, mens målsætningen for Brahetrolleborg Slotsø er godt økologisk potentiale og målsætningen for Store Øresø er høj økologisk tilstand. To søer opfylder i øjeblikket målsætningen. Søer, der ikke indgår specifikt i vandplanerne, reguleres gennem sektorlovgivningen - jf. retningslinje 34 i vandplanen. Tilstandsklasse Tilstand 2014 - antal søer Miljømål - antal søer Høj økologisk tilstand 2 1 God økologisk tilstand 1 17 Moderat økologisk tilstand 1 - Ringe økologisk tilstand 4 - Dårlig økologisk tilstand 6 - Godt økologisk potential - 1 Ukendt tilstand 5 - Sum 19 19 Tabel 2. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte søer. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser. Kystvande I Faaborg-Midtfyn Kommune er målsætningen at kystvandene Helnæs Bugt, Lillebælt, Faaborg Fjord og Det Sydfynske Øhav skal have god økologisk tilstand. Ingen af disse kystvande opfylder i øjeblikket målsætningen. I Lillebælt er den aktuelle økologiske tilstand ringe, mens den økologiske tilstand i Helnæs Bugt og Det Sydfynske Øhav er moderat. I Faaborg Fjord er målsætningen ikke opfyldt men den aktuelle tilstand er ikke nærmere beskrevet. Grundvand Målsætninger og aktuelle tilstand af grundvandsressourcen fremgår af de enkelte vandplaner og kan ses på MiljøGIS. 14
Indsatsprogram - supplerende foranstaltning Faaborg-Midtfyn Kommune For vandplaner for vandområderne: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Effekter Reduceret påvirkning af overfladevande 1) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkninger Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider - landbrug mv. 2) Randzoner - op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Ændring i normsystemet 8) 8) 8) 8) 8) Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 3) * 9,3 ha 0,2 + 32 9) Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 3) * Ca. 200 ha 22,2 + 1238 9) 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 4) 0 m 3 Kompenserende udpumpning 4) 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer 5) * 31 stk. + 474 9) Vandløbsrestaurering 5) * 0 km + 0 9) Genåbning af rørlagte vandløb 5) * 1,197 km + 25 9) Sørestaurering 0 lokaliteter 0 9) 4. Påvirkninger fra punktkilder 6) Renseanlæg - forbedret rensning 0 anlæg Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning 7) Ca. 6 ejd. 0,2 0,07 + + 42 Regnbetinget udløb - bassiner 8) 18 udløb 0,5 0,1 + + + 1730 Industri - forbedret rensning/ afskæring til renseanlæg 0 anlæg 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år Tabel 3. Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger for Faaborg-Midtfyn Kommune. Bemærk følgende noter - jf. statens vandplaner: *: Staten har afsat økonomiske midler til kompensation/erstatning. Samlet årlige omkostningrt (1000 kr./år) 15
1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i søer mv. 2) Målet for den samlede kvalstofreduktion i vandplanlægningen blev af den daværende regering i forbindelse med Grøn Vakst besluttet til ca. 19.000 tons. Heraf blev en indsats pa ca. 9.000 tons fastlagt i udkast til vandplaner for perioden 2009-2015, mens ca. 10.000 tons blev udskudt til senere udmøntning efter udredning i et kvalstofudvalg. Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 blev det besluttet at halvere det lovpligtige randzoneareal og andre efterafgrødekravet, svarende til en samlet mindre kvalstofreduktion pa ca. 2.400 tons, så vandplanerne herefter fastlægger den konkrete indsats i forhold til ca. 6.600 tons kvalstof. Vurdering af virkemidler til at gennemfore kvalstofreduktionen har indgået som et element i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er endvidere besluttet, at det samlede indsatsbehov genberegnes til vandområdeplaner for perioden 2015-2021 Grøn Omstilling. 3) Projekterne udvælges af vandoplandsstyregrupperne ud fra deres omkostnings- og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvalstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar. Vådområder målrettes reduktion af kvalstofbelastningen i oplande til kystvande Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvalstofreduktionen pa 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvalstofreduktion til grund for det udlagte areal. 4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativpåvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i manglende viden bortset fra eventuelle indsatser i 1. planperiode, der fremgår af denne plan. 5) Pa finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rorlagte strækninger og fjernelse af sparringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemfores indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmalingen vil blive gennemfort efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rorlagte strækninger og fjernelse af sparringer. Hvis kommunen ikke kan opnå tilsagn om tilskud fra staten til gennemførelse af indsatsen, fordi den vurderes ikke at have den forventede forbedrende effekt for vandløbet, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til dens effekt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemfore indsatsen. Hvis kommunen i øvrigt i forbindelse med forberedelse af vandløbsindsatsen forud for ansøgning om tilskud vurderer, at en indsats ikke vil have den forventede forbedrende effekt for vandløbet eller ikke vil være omkostningseffektiv at gennemfore, kan Naturstyrelsen efter en konkret vurdering beslutte, at kommunen ikke er forpligtet til at gennemfore indsatsen. En indsats ved Grubbe Mølle i Horne Mølleå er omfattet af en såkaldt note5 afgørelse fra Naturstyrelsen, hvorfor det reelle antal spærringer i indeværende vandhandleplan er 30. 6) På baggrund af den knap 2-arige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under den offentlige høring i 2013 har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemfore spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, fastlægges fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemfort indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to ar fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud til ejendomme i spredt bebyggelse og gennemfore indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandlob i første planperiode. Kommunerne fastsætter tidsfristerne for den konkrete fysiske etablering af den forbedrede rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse i overensstemmelse med gældende regler herom. Datagrundlaget er fra 2010. I de tilfalde hvor punktkildeindsatsen måtte vare igangsat eller gennemfort efter 2010 vil indsatsen fortsat fremgå. 7) Indsatsen omfatter alene den supplerende indsats overfor ejendomme i spredt bebyggelse. En række kommuner skal herudover gennemføre de indsatser, der stadig udestår af den såkaldte baselineindsats. Baselineindsatsen følger af loven om spildevandsrensning i det åbne land fra 1997 (Lov nr. 325 af 14. maj 1997). De samlede indsatser overfor ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af vandplanens bilag 2. I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats ud over 1. planperiode, jf. bilag 2. På baggrund af kortgrundlaget udsendt af Naturstyrelsen vurderer Faaborg-Midtfyn kommune at i alt 77 ejendomme skal have undersøgt behovet for forbedret spildevandsrensning nærmere. 8) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandlob og består af etablering af first-flush bassiner pa overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfalde vare overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm og derved forbedre badevandskvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb. 9) Indsatsen finansieres af staten henover DUT midlerne. Såfremt der ikke er midler til kommunens rådighed ophører indsatsen. De angivne beløb er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af beløbene angivet i vandplanen. 16
6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde prioriteringskriterier for de foranstaltninger kommunen er ansvarlig for at gennemføre i vandplanens indsatsprogram. Udgangspunktet er, at alle indsatser skal gennemføres i indeværende planperiode til og med 2015. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følgelig prioritere vandplanindsatsen ud fra nedenstående ligestillede kriterier. Indsatsen gennemføres under forudsætning af, at staten stiller de nødvendige finansieringsmuligheder til rådighed. Såfremt finansieringsmulighederne er utilstrækkelig bliver indsatsen tilsvarende mindre. Afhængig af hvordan indsatsen skrider frem forbeholder kommunen sig ret til at ændre i prioriteringsrækkefølgen. Ligestillede prioriteringskriterier a) Tæt på opfyldelse af miljømål Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre indsatsprogrammet omkostningseffektivt. Indsatsen vil derfor ske først de steder, hvor den nuværende økologiske tilstand er tættest på at opfylde miljømålet. b) Geografisk spredning Vandhandleplanen omfatter indsatsprogrammer fra 4 vandplaner. Kommunalbestyrelsen vil derfor prioritere geografisk spredning af indsatsen med henblik på at opfylde miljømålene i alle 4 vandplaner. c) Synergi med Natura 2000 handleplaner En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er der særskilte Natura 2000 planer. Med henblik på omkostningseffektivitet, prioriterer Kommunalbestyrelsen, at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen så vidt muligt gennemføres samtidigt. Det gælder f.eks., hvor der er geografisk eller lodsejermæssig sammenfald. d) Synergi mellem vandplanens indsatser I nogle områder skal der ske mere end en indsats. Kommunalbestyrelsen prioriterer, at alle indsatser gennemføres i et område samtidigt i det omfang støtteordningerne muliggør dette. e) Synergi med indsatser efter gældende aftaler Vandplanen indeholder indsats for flere kvælstof- og fosforvådområder, hvor realisering allerede er i gang i henhold til aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet under Grøn Omstilling aftalen. Kommunalbestyrelsen prioriterer disse indsatser højt. f) Fremkommelighed Vandplanens forskellige indsatser vil i varierende omfang berøre lodsejere i indsatsområderne. Kommunalbestyrelsen ønsker, at indsatsen gennemføres i en tæt dialog med de berørte lodsejere således, at indsatsprogrammet kan gennemføres som forudsat i vandplanen. Nogle indsatser gennemføres som hidtil via anden planlægning; f.eks. spildevandsindsatsen. På vandløbsområdet prioriterer kommunalbestyrelsen indsatser i områder, hvor der fra lodsejernes side er parathed til at realisere indsatsen, hvor der er forholdsvis få lodsejere eller, hvor der er offentlige lodsejere. g) Spærringer i vandløb fjernes i opstrøms retning For at sikre bedst mulige passageforhold i vandløbene prioriterer Kommunalbestyrelsen, at vandløbsspærringer angivet i vandplanen fjernes i opstrøms retning (dvs. nedefra og op). h) Spildevandsindsats før fysisk indsats i vandløb Kommunalbestyrelsen prioriterer spildevandsindsatsen i de vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning - jf. vandplanens retningslinje 15. 17
i) Fjernelse af spærringer i vandløb med god økologisk tilstand Kommunalbestyrelsen prioriterer fjernelse af spærringer i vandløb der har god eller høj økologisk tilstand eller sammenhæng med vandløb, der opfylder målsætningen. Kommunalbestyrelsen ønsker således først og fremmest at sikre og forbedre passagemulighederne i de vandløb der i forvejen har god økologisk status og hvor forbedret passage får størst effekt. j) Spredt bebyggelse Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats for forbedret spildevandsrensning gennemføres efter tidsplanen. k) Regnbetingede udløb Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats på regnbetingede udledninger fra fælleskloakken gennemføres efter tidsplanen. l) Spildevand og klima Kommunalbestyrelsen prioriterer, at der tages højde for klimaforhold ved gennemførelsen af vandplanernes spildevandsindsats. Realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og - starttidspunkt for indsatserne opstillet i de vandplaner Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af. Det bemærkes, at en del af indsatsprogrammet realiseres i henhold til generelle virkemidler, hvilket især gælder i forhold til diffus påvirkning med næringsstoffer og pesticider. Indsatsprogrammets foranstaltninger kan ses på MiljøGIS (jf. bilag 1). Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse Faaborg-Midtfyn skal etablere vådområde for fosforfjernelse i oplandet til Nr. Søby Sø. Indsatsen blev iværksat i 2013 i henhold til aftale om Grøn Omstilling. Indsatser iværksat i henhold til gældende fosfor vandoplandsplan (VOP-P) som Vandoplandsstyregruppen for Odense Fjord har indsendt til Naturstyrelsen den 29. oktober 2014. Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Faaborg-Midtfyn Kommune skal i henhold til gældende vandoplandsplaner (VOP-N) etablere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er for så vidt kommunale vådområdeprojekter iværksat i 2010 i henhold til aftale om Grøn Omstilling og i henhold til VOP-N for henholdsvis Odense Fjord og Lillebælt Fyn. Fysisk påvirkning af vandløb Vandløbenes fysiske tilstand skal i Faaborg-Midtfyn Kommune forbedres ved fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte vandløb. Fjernelse af spærringer Der skal fjernes spærringer i vandløbene på 31 lokaliteter - jf. tabel 4. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I flere tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der danner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. 18
Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning Vejle Møllebæk m. tilløb Odense Fjord 2011 Off Er gennemført Rislebæk mv. (1) Odense Fjord 2013 Privat Realisering er igang Rislebæk (2) Odense Fjord 2013 Privat Realisering er igang Hellerup Å mv. Storebælt 2013 Off Er forundersøgt Sallinge Å (1) Odense Fjord 2013 Off Er forundersøgt Sallinge Å (2) Odense Fjord 2013 Off Er forundersøgt Sallinge Å (3) Odense Fjord 2013 Off Er forundersøgt Holme Bæk mv. (1) Storebælt 2013 Off Er forundersøgt Holme Bæk mv. (2) Storebælt 2013 Off Er forundersøgt Hattebæk (1) Lillebælt Fyn 2013 Off Er forundersøgt* Kongshøj Å Storebælt 2013 Off Er forundersøgt** Sorteå - Lamdrup (1) Storebælt 2013 Privat Er forundersøgt** Albækken Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Hattebæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Off Er forundersøgt Sorteå - Lamdrup (2) Storebælt 2014 Privat Er forundersøgt*** Sorteå - Lamdrup (3) Storebælt 2014 Privat Er forundersøgt*** Skelbæk (1) Lillebælt Fyn 2014 Privat Er forundersøgt Skelbæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Privat Er forundersøgt Skelbæk (3) Lillebælt Fyn 2014 Privat Er forundersøgt Tørringebækken (1) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Tørringebækken (2) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Tørringebækken (3) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Tørringebækken (4) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Tørringebækken (5) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Tørringebækken (6) Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Ø. Hæssinge-Hillerslev afløbet Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Silke Å Odense Fjord 2014 Privat Er forundersøgt Bjerne By afløb Sydfynske Øhav 2014 Off Er forundersøgt Horne Mølleå mv. (1) Lillebælt Fyn 2015 Off Ikke forundersøgt Horne Mølleå mv. (2) Lillebælt Fyn 2015 Off Ikke forundersøgt Horne Mølleå mv. (3) Lillebælt Fyn 2015 Off Ikke forundersøgt Tabel 4. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Fjernelse af spærringer. Bemærk følgende noter: * * Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Nyborg Kommune varetager indsatsen. *** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager indsatsen. ( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet. 19
Åbning af rørlagte vandløb Der skal åbnes rørlagte vandløb på 9 lokaliteter - jf. tabel 5. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I et tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der daner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning Vejle Møllebæk (1) Odense Fjord 2011 Off Er gennemført Rislebæk Odense Fjord 2013 Privat Realisering er igang Hellerup Å Storebælt 2013 Off Er forundersøgt Krumstrup Mølledam Storebælt 2013 Off Er forundersøgt Grimled Bæk Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Ø. Hæsinge-Hillerslev afløbet Odense Fjord 2014 Off Er forundersøgt Lammehavebæk Odense Fjord 2015 Off Ikke forundersøgt** Spangebækken Lillebælt Fyn 2015 Privat Grænsevandløb* Tabel 5. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Åbning af rørlagte vandløb. Bemærk følgende noter: *** Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen. *** Faaborg-Midtfyn Kommune har været i dialog med Naturstyrelsen om ikke at gennemføre dette projekt, da det vurderes, at indsatsen ikke har den forventede forbedrende effekt. Naturstyrelsen fastholder indsatsen. ( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet. Fysisk påvirkning af søer I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ingen fysiske indsatser i søer i indeværende planperiode. Spildevandsindsatsen Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning indenfor et enkelt geografisk område i det åbne land - jf. tabel 6. I området skal spildevandsrensningen fra den spredte bebyggelse efterleve renseklasse SO. Renseklasse SO betyder skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. Nitrifikation betyder fjernelse af kvælstof. Det geografiske område omfatter ca. 77 ejendomme. Hele indsatsen vil blive gennemført i vandplanernes første planperiode. Lokalitet Vandopland Indsats start år Vest for V. Åby Vest for V. Åby 2013 Tabel 6. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Spredt bebyggelse - forbedret spildevandrensning. Indsatsen kan gennemføres ved installation af private renseanlæg eller ved kloakering. Begge virkemidler fremgår af vandplanernes virkemiddelkatalog. I henhold til vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de to virkemidler. Det konkrete valg af virkemiddel vil fremgå af spildevandsplanen. Vandplan 1.15 for Det Sydfynske Øhav foreskriver at ca. 6 ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning. Faaborg-Midtfyn Kommune har kortlagt antallet af ejendommene i området vest for V. Åby på baggrund af det kortmateriale som Naturstyrelsen har udsendt. I dette område findes 77 ejendomme, hvor det skal undersøges om de skal have forbedret spildevandsrensning. Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at lægge vægt på Naturstyrelsens kortmateriale frem for antallet af ejendomme nævnt i vandplanen. 20
Regnbetingede udløb I Faaborg-Midtfyn Kommune identificerer vandplanerne 40 regnbetingede udløb fra FFV Spildevand A/S fælleskloakker, hvor der eventuelt skal gennemføres en indsats. Indsatsen fordeles over vandplanernes første og anden planperiode. Mindst 2/5 af indsatsen skal være gennemført i første planperiode, men resten skal være gennemført i anden planperiode - jf. tabel 7. Belastningen fra de udpegede udløb skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinier for spildevand. Der vil blive gennemført en indsats på 18 regnbetingede udløb i vandplanernes første planperiode, mens resten af indsatsen vil blive gennemført i anden planperiode. Udløb Recipient Vandopland Indsats start F21U02F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F21U03F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F23U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F37U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F38U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F42U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013 F44U01F Rislebækken Det Sydfynske Øhav 2013 F46U01F Topbæk Det Sydfynske Øhav 2013 Q28U01F Broåen Storebælt 2014 Q24U01F Tuemose Bæk Odense Fjord 2014 Z02U01F Vindinge Å Storebælt 2014 Z03U01F Vindinge Å Storebælt 2014 Z04U01F Vindinge Å Storebælt 2014 Z44U01F Vindinge Å Storebælt 2014 Z44U02F Vindinge Å Storebælt Ingen indsats* X21U01F Vejle Møllebæk Odense Fjord 2015 Y05U01F Odense Å Odense Fjord 2015 Y08U01F Odense Å Odense Fjord Ingen indsats* Tabel 7. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen Regnbetingede udløb. Bemærk følgende note: * Udløbet overholder vandplanens retningslinjer for udledning af spildevand fra fælleskloakken. Indsatsen kan gennemføres ved installation af bassiner på udløbet eller ved separatkloakering i oplandet eller ved lokal nedsivning af regnvand i oplandet. Virkemidlerne er angivet i vandplanernes virkemiddelkatalog. Mens installation af bassiner er konkret beskrevet i vandplanernes virkemiddelkatalog, henvises der til Miljøstyrelsens Katalog over enhedsomkostninger for konkrete beskrivelser af virkemidlerne separatkloakering og lokal nedsivning af regnvand. I henhold til vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de tre virkemidler. Dog skal det sikres, at den valgte løsning har miljømæssig lige værdi i forhold til det, der opnås ved etablering af et bassin. Det konkrete valg af virkemiddel for det enkelte udløb vil blive vedtaget i spildevandsplanen. 21