LOKALPLAN 181. For Lindevangens Haveby, i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune



Relaterede dokumenter
DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 20 HERLEV KOMMUNE.

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé

STEMPELMÆRKE RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE ØST FOR SDR, RINGVEJ I RINGKØBING. (SUPPLEMENT TIL LOKALPLAN NR ).

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge.

Jordforureningsattest

STADSARKITEKTEN I AALBORG. SEPTEMBER 1959.

Byplanvedtægt nr. 2. Tillæg 1. For en del af Niverød by. Vedtagelsesdato: 18. juni Teknik & Miljø. Delvis ophævet af Lokalplan nr.

Lokalplan nr Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE

Lokalplan nr for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 7 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 7 FOR DEL AF VESTER SAABY

Lokalplan nr a. Vedtaget. Supplement til lokalplan nr Sommerhusområde nord for Nørlev Strandvej. (vedrørende tagmaterialer)

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Lokalplantillæg nr Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune

LOKALPLAN NR. 34 HERLEV KOMMUNE

Lokalplan nr Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE

LOKALPLAN 183. for Agernvej, Oldenvej og Virum Stationsvej i Sorgenfri Bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 FOR ET OMRÅDE VED ULLERØD MØLLE

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR. 049 for et boligområde i Egebjerg, Egebjerglund-Syd (vedtaget september 1988)

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup

LOKALPLAN 117. For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Byplanvedtægt 7. Ørnekærs Vænge, Vibeholms Vænge

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

SKOVBO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 14. Klempegården (Nr. Dalby)

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

BYPLANVEDTÆGT FOR NR. HERLEV. Byplanvedtægt nr. 46

Supplement til Lokalplan nr. 200

Bilag 2 - Spildevandsplan

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Byplanvedtægt nr. 45 BYPLANVEDTÆGT FOR ALSØNDERUP-TULSTRUP BYOMRÅDER

9 Et - 9 fk 9 0 ' 9 aa " 9 bq/ ÉÉÉÉ

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

LOKALPLAN 166. For et område mellem Chr. Winthers Vej, Gammel Bagsværdvej og Nybrovej i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

LOKALPLAN 136. For idrætsanlægget ved Kaplevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

LOKALPLANENS HENSIGT

Lokalplan nr Første afsnit af Herstedlund. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Tillæg nr. 1 til lokalplan For et sommerhusområde i Evetofte Januar 2012

BYPLANVEDTÆGT NR. 1 FOR DEN NORDLIGE DEL AF GUG BOLIGOMRÅDE 1A OG 1B

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden

SAKSKØBING KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 48 VEDTAGET DEN 14. januar 1997 BOLIGOMRADE MELLEM GULDBORGVEJ OG NYKØBINGVEJ

Lokalplan nr Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE

STEMPELMÆRKE Roskib' honæ d

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge

STEMPELMÆRKE Roskilde herred ^ KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLlMG AF DOMMERKCNTOBET5KASSKXONTKOUFPARAT GUNDSØ KOMMUNE u4 D ,161X

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37

Vedtægter for Grundejerforeningen Værebrohøj, Jyllinge

Byplanvedtægt 16. Søparken

Lokalplan nr. 59 (tidligere Holmsland Kommune)

Lokalplan nr. 92. for et område omkring Ved Grænsen, Buen og Finsensvej

Lokalplan 70 A.2 Et område øst for Regimentsvej, Farum Kaserne

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989)

Nr. 21. Partiel byplan. for et område af ROSKILDE KOMMUNE. beliggende i Vestermarken ROSKILDE. Felix Møllers Bogtrykkeri v/ S. & V.

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan for Vangedevej 132

Lokalplantillæg nr Poppelhusene. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Tillæg til Lokalplan nr For boligbebyggelsen Røde Vejrmølle Parken. Forslag. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

Som følge heraf har kommunalbestyrelsen i tidens løb ladet en række lokalplaner for ældre boligområder udarbejde.

Byplanvedtægt nr. 10 for området mellem Forbindelsesvejen og det mi- litære område i Lindholm, Aalborg kommune.

Forslag til Lokalplan nr. 76 Nordmarksvænge

Byplanvedtægt 18. Vestervang

LOKALPLAN 156. For en kædehusbebyggelse på Hybenvej og Kvædevej i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Partiel byplanvedtægt nr. 9

LOKALPLAN NR for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd

LOKALPLAN Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.04

Forbud mod spillehaller i fem lokalcentre

8bu. 9g 1cø. Udarb./Tegn Kontrolleret Godkendt 1:5000. Odsherred Spildevand A/S Afskæring Tengslemark Rens Arealdisponeringsplan

Lokalplan nr Boligområde ved Bredgade, Gandrup

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej

LOKALPLAN NR /^/t Kiri ke W^^ N77/oi. Uy* MO l tlvj^i. Magle gårdsskolen. MAGLELUNDEN Handelsskole. / ^'/t'i ROSKILDE KOMMUNE

Lokalplan 004 Muleby. ii.

LOKALPLAN SOMMERHUSOMRÅDET GNIBEN STRAND, SEJERØ

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997

LOKALPLAN NR. 8. Herlev kommune.

Supplement til Lokalplan nr For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG

Transkript:

LOKALPLAN 181 For Lindevangens Haveby, i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune

Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen... 1 Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 6 Lokalplanens retsvirkninger... 8 Lokalplanens bestemmelser... 9 Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, april 2004.

Baggrunden for lokalplanen l foråret 1996 henvendte Lindevangens Grundejerforening sig til Lyngby-Taarbæk Kommune, da man fandt, at de mange ændringer på de enkelte huse tilsammen betød, at området havde mistet sit helhedspræg. Grundejerforeningens ønske var at starte en målrettet og koordineret indsats, som kunne være medvirkende til at give beboerne en forståelse for betydningen af at bevare arkitekturen i området. l efteråret 1996 modtog kommunen en liste af emner, som efter grundejerforeningens opfattelse burde indgå i lokalplanen. Udkastet blev imidlertid trukket tilbage på grundejerforeningens generalforsamling. Samtidig gav generalforsamlingen sit mandat til, at bestyrelsen skulle udarbejde et nyt udkast til en lokalplan for området. Lokalplanarbejdet kom imidlertid først i gang igen i 1998, da kommunen henvendte sig til grundejerforeningens bestyrelse på baggrund af, at kommunalbestyrelsen havde nedlagt forbud efter Planlovens 14 mod etablering af en tilbygning på Birkevang. l efteråret 1998 blev der afholdt møde med den arbejdsgruppe, som grundejerforeningens generalforsamling havde nedsat til at udarbejde et udkast til en lokalplan, l foråret 1999 godkendte grundejerforeningens generalforsamling et udkast til en lokalplan for bebyggelsen. Udkastet dannede baggrund for udarbejdelsen af lokalplanforslag 158. Forslaget var i offentlig høring i sommeren 1999. På baggrund af en betydelig modstand mod forslaget besluttede Kommunalbestyrelsen dog i september 1999 at annullere lokalplanforslag 158. Samtidig blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et nyt og mere lempeligt forslag. Det nye lokalplanforslag blev ligeledes drøftet med en arbejdsgruppe, der blev nedsat på et borgermøde i august 1999. Formålet fra lokalplanforslag 158, om at føre bebyggelsen tilbage til den oprindelige byggeskik, blev ændret til i stedet at sikre et ensartet helhedsindtryk af bebyggelsen. Lokalplan 181 giver samtidig mulighed for at udvide boligarealet på hver enkelt ejendom i form af en tilbygning, l lokalplanforslag 158 var det kun tilladt at opføre tilbygninger ved enderækkehusene. Forslaget var i offentlig høring i sommeren 2003. Blandt grundejerne viste der sig at være en bred tilslutning til den nye lokalplan - undtagen omkring muligheden for at nedlægge garageanlægget på Bøgevang 51 og i stedet tillade 2 nye boliger på ejendommen. Dette forslag gav anledning til mange indsigelser. På baggrund af indsigelser ne besluttede kommunalbestyrelsen, at tage forslaget om boliger ud af lokalplanen igen. Denne lokalplan sikrer et ensartet helhedsindtryk af bebyggelsen ved at styrke det grønne og med retningslinierne for bebyggelsens facade mod vej.

Eksisterende forhold Lindevangens Haveby omfatter 160 ejendomme beliggende ved tre veje; Birkevang, Bøgevang og Elmevang. Bebyggelsen blev opført i årene 1936-39. Arkitekt P. Koch har tegnet rækkehusene i funktionalistisk stil. Bygmesteren var murermester E. Cortsen. Planlægningen af Virum-området blev påbegyndt i 1935, og det karakteristiske for udbygningen var, at man opførte samlede bebyggelser. Udbygningen pågik frem til 60'erne og ændrede Virum fra et landbrugsområde med gartnerier m.v. til et fuldt udbygget boligkvarter. Rækkehusbebyggelsen Lindevangens Haveby er en af de allerførste nye bebyggelser i området. Bebyggelsen er opført med gul, blank teglmur og er enkel i sit formsprog med modernistiske detaljer som ensidigt faldende tagpaptage og "svævende" trappetrin af betonplader. Bebyggelsen indeholder 2 hustyper. 9 stokke er opført som hustype A, mens kun 3 stokke er opført som hustype B. Hustypernes placering fremgår af kortbilag 2. Hustype A har dørindfatning i røde sten og ingen forsætning i facaden mod gaden. Hustype B har forsætning ved hoveddør og hjørnevindue. Rækkehusene er opført som lange lige stokke, beliggende på begge sider af de 3 blinde boligveje. Bebyggelsen rummer i alt 12 stokke og et fælles garageanlæg. Området gennemskæres af Lindevangen, der fungerer som fordelingsvej til de blinde adgangsveje. Der er mulighed for passage til de omgivende rækkehuskvarterer fra de blinde boligveje for cyklende og gående. Alle rækkehuse er placeret øst/vest og har adgang fra boligvejen. Bebyggelsen er placeret ens på grundene. Alle huse har for- og baghaver. Grundstørrelsen varierer. Hovedparten af ejendommene er på 270 m 2, mens enderækkehusene er på ca. 400-740 m 2. De største grunde ligger på Birkevang og har haver mod Kongevejen. Disse grunde omfatter 2 matrikler, men grundene kan ikke udstykkes pga. manglende adgangsforhold. Hustype B hvor de oprindelige vinduer og døre er bevaret. Terrænet er forholdsvis fladt syd for Lindevangen, mens den nordlige del af bebyggelsen er præget af et relativt kraftigt terrænfald fra syd mod nord. Terrænet falder fra Lindevangen og mod nord.

Lokalplanens indhold Lokalplanens formål Lokalplanen omfatter en større rækkehusbebyggelse ved Lindevangen og dækker samme område som Lindevangens Grundejerforening. Lokalplanen fastsætter retningslinier for områdets fremtidige anvendelse og bebyggelse. Formålet er at få rækkehusbebyggelsen til at fremstå med et ensartet helhedsindtryk, og at sikre at området har en grøn karakter. Områdets anvendelse Ejendommene skal benyttes til helårsbeboelse. Erhvervsudøvelse i egen bolig er umiddelbart lovlig, når der er tale om erhverv, som almindeligvis kan udføres i boligområder, og erhvervet ikke medfører gener for naboerne. Dog må ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, bl.a. ved skiltning eller lignende. Udførelsen af erhverv må heller ikke medføre en væsentlig øget trafikbelastning eller øget behov for parkering. Garageanlægget på Bøgevang 51. Udstykninger Der må ikke foretages udstykninger i området. En række ejendomme på Birkevang og Elmevang er opdelt i 2 matrikler. Lokalplanen fastsætter, at disse hører sammen og kun må bebygges med ét rækkehus, da der fra vejmyndighedens side ikke kan gives tilladelse til nye overkørsler til Kongevejen. Dog tillades de 3 større ejendomme på Elmevang udstykket for så vidt angår den del af ejendommene, der ikke er omfattet af denne lokalplan, se kortbilag 1. Der må for fremtiden ikke placeres garager og carporte i området, men der kan etableres en p-plads i forhaven. Vej-, sti- og parkeringsforhold Der sker ingen ændringer i forhold til de etablerede veje og vejlukninger, og muligheden for passage til de omkringliggende veje sikres. Lokalplanen fastsætter, at der højst må etableres én parkeringsplads på hver ejendom. Bebyggelsens omfang og placering Der må opføres tilbygninger til alle rækkehusene. Tilbygninger er opvarmede rum til forskel fra udestuer, der er uopvarmede rum. Tilbygninger skal placeres i sydskel mod nabo, hvorved skyggegener for naboerne undgås. Taget skal bygges sammen med husets tag, men med en taghældning på 10 grader mod haveside. Materialer, vinduesstørrelser og vinduesudformning skal være som i det oprindelige hovedhus. Ved enderækkehusene kan en anden placering og udformning være hensigtsmæssig. En anden placering og udformning skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Lokalplanen giver også mulighed for at opføre udestuer og overdækkede terrasser som alternativ til tilbygninger. Tage på udestuer og overdækkede terrasser skal fastgøres på mur under tagudhæng og gives en hældning på 10 grader. Udestuer og overdækkede terrasser skal opføres i en træ- eller metalkonstruktion. Hvis man laver udestue eller overdækket terrasse, skal man samtidig forlænge den eksisterende murvinge i skel, så naboejendommen ikke generes af indblik. Der må for fremtiden ikke placeres garager og carporte i området. Ved enderækkehuse kan kommunalbestyrelsen dog tillade én carport eller én garage. Disse skal i givet fald bygges i direkte forlængelse af den eksisterende bebyggelse og må ikke placeres længere fremme end den eksis-

rerende bebyggelses facader mod vej eller baghave. Der må placeres ét udhus på maksimalt 10 m 2 i baghaven og ét skur på 4 m 2 i forhaven. For de store ejendomme mod Kongevejen tillades dog opført 2 udhuse i baghaven. Det er fastsat, at skuret i forhaven mindst skal have en bredde på 1,8 m, for at undgå aflange skure. Et skur med en længde på f. eks. 3 m vil virke som et fast hegn og er ikke forenelig med bestemmelsen om, at forhaver skal fremstå med en grøn karakter. Langs Kongevejen er der en byggelinie, der hindrer bebyggelse, se kortbilag 2. Vejbestyrelsen - i dette tilfælde Københavns Amt - fastsætter denne byggelinie, der for tiden er på 6 m fra vejskel. Bebyggelsens ydre fremtræden Som nævnt er det formålet med lokalplanen at få rækkehusbebyggelsen til at fremstå med et ensartet helhedsindtryk. Når man laver småforandringer og vedligeholder sit rækkehus, skal man derfor tage skyldigt hensyn til bebyggelsens oprindelige byggeskik, som fremgår af bilag 6. Terrænet falder kraftigt fra syd mod nord, hvorfor husene nord for Lindevangen har høj sokkel. Sokler skal fremstå pudsede. Hovedhusets vinduer skal udføres i træ. Vinduerne skal enten være som de oprindelige med én henholdsvis to lodrette poster, jf. tegninger på bilag 6, eller kan udføres uden opdeling. Vindueshullerne skal svare til de oprindelige vindueshuller. Mange vinduer er i årenes løb blev udskiftet med nye, men ofte i en anden udformning end den oprindelige. Lokalplanen er ikke til hinder for at disse vinduer kan vedligeholdes og udskiftes med tilsvarende udformning. Vinduer mod vej skal fremstå i 2 farver som oprindeligt. Karmene skal males grønne og vinduesrammerne hvide. Det er dog også tilladt at male karme og rammer i samme farve. Vinduerne kan således også fremstå ensfarvede - enten hvide eller grønne. Lindevangens Haveby omfatter 160 boliger heraf er 123 opført som hustype A. Tagene skal fremstå som flade tage med en lav sternkant som den oprindelige. Hvis taget skal efterisoleres opnås det smukkeste resultat, hvis isoleringen foretages indvendigt, hvorfor lokalplanen fastsætter dette. Alternativt kan kommunalbestyrelsen godkende en udvendig efterisolering af tagfladen, hvis den ikke kan ses fra vejen, dvs. at isoleringsmaterialet affases fra ydermurens forkant til tagkanten. En del af rækkehusene er godkendt med saddeltag. Disse kan naturligvis vedligeholdes og genopføres i tilfælde af brand. På hver ejendom må der opsættes ét antenneanlæg. Parabolantenner må ikke have en diameter større end 80 cm og skal placeres på skorstenen, eller mere hensynsfuldt på terræn i baghaven. Hvis parabolen placeres på terræn må overkant af parabolen ikke placeres højere en 1,8 m målt fra terræn. Udover bestemmelsen om farver på vinduer mod vej indeholder lokalplanen kun forbud mod at anvende de mest grelle farver, så som neonfarver og meget stærke farver. For at opnå en ensartethed i bebyggelsen anbefales dog, at der til de bemalede dele af bebyggel-

sen og eventuelle skure, udestuer eller overdækkede terrasser kun anvendes afdæmpede farver i en farveskala, der indeholder hvid, sort og jordfarver. Nuancer af jordfarverne kan gøres mørkere eller lysere ved at iblande hvid eller sort, ligesom grå nuancer også kan anvendes. Overflader af træ kan også fremstå ubemalede eller gives en træbeskyttelse uden farve eller svarende til den anvendte træsort. Særlige bestemmelser Ved ny bebyggelse stilles der krav til støjforholdene, l beboelsesrum må støj udefra således ikke overstige 30 d B (A), mens der ved udeopholdsarealer skal foretages støjdæmpende foranstaltninger, hvis støj fra veje overstiger 55 db(a). Lokalplanen indeholder herudover en bestemmelse om, at der på den enkelte ejendom inden for lokalplanens område ikke må parkeres last- og varevogne med en totalvægt over 3,5 t. Hvis man ønsker udkørsel fra sin ejendom til Kongevejen, skal der indhentes tilladelse hertil hos Københavns Amt. På nuværende tidspunkt er amtet ikke indstillet på at give sådanne tilladelser af hensyn til trafiksikkerheden på Kongevejen. Lokalplanområdet fremstår med en grøn karakter, hvilket fastholdes med bestemmelserne om at ejendommene skal hegnes med levende hegn. Ubebyggede arealer Lokalplanens formål er at bevare og forstærke områdets grønne karakter, hvorfor ejendommene skal hegnes med levende hegn i skel. Det er tilladt at supplere med et trådhegn i hækken eller umiddelbart bag denne. Forhaver tillades anlagt med en mere åben grøn karakter, hvorfor det er tilladt at erstatte levende hegn med bede, buske eller mindre træer. Hvis der indrettes en parkeringsplads i forhaven skal denne befæstes med fliser eller anden belægning. Mod Kongevejen og erhvervsejendommene på Kongevejen, se kortbilag 2, er det tilladt at opføre et plankeværk med en højde på maksimalt 2,2 m. Plankeværket skal beplantes ud mod Kongevejen. Desuden gælder, at den enkelte ejendom skal fremstå med et ordentligt udseende Fortovene skal belægges med stabilgrus. Overkørslen til parkeringspladsen på egen grund og overgange i det hele taget skal belægges med chaussésten.

Lokalplanens forhold til anden planlægning Kommuneplanen Kommuneplan 1994-2006 - revision '98 for Lyngby-Taarbæk Kommune fastlægger dels hovedstrukturen for hele kommunen og dels rammer for indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i kommunen. Lokalplanens område er beliggende i Virum bydel og er omfattet af bestemmelserne for enkeltområde 4.3.65 og 4.3.80. For områderne gælder følgende bestemmelser: Område 4.3.65, Lindevangen/Holmeparken/Egeparken: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 45, for Holmeparken dog 75. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Egeparkens helhedspræg og bygningernes karakter skal sikres. Område 4.3.80, Kongevejen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, tæt-lav bebyggelse og etagebebyggelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 35 for tæt-lav bebyggelse og 65 for etagebebyggelse. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Der skal sikres mulighed for en sammenhængende støjafskærmning langs Kongevejen. Denne lokalplan er i overensstemmelse med rammerne for området. Stationsnærhed Området ligger i byområdet og inden for 1 km fra Virum Station. Området er ikke udpeget som stationsnært. Støjforhold Kongevejen har en årsdøgntrafik på 25.000-50.000 biler jf. publikation: Trafik på Københavns Amts veje, årsdøgnstrafik 2001. Ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse kan det komme på tale, at der skal foretages støjdæmpende foranstaltninger på grund af trafikstøjen. Bebyggelse skal udformes, så det indendørs støjniveau fra vejtrafik ikke overstiger 30 db(a) for boliger. Det udendørs støjniveau for boligernes primære opholdsarealer må ikke overstige 55 db(a). Varmeplan Varmeanlæg inden for lokalplanens område skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag. Spildevandsplan Lokalplanens område er omfattet af gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. For eventuel ny bebyggelse skal tag- og overfladevand ledes til faskiner på privat grund. Lokalplanens påvirkning på bymiljøet Lokalplanens formål er at sikre at rækkehusbebyggelsen fremstår med et ensartet helhedsindtryk. Helhedsindtrykket defineres ved det indtryk, man får, når man kommer til bebyggelsen. Kommunalbestyrelsen vurderer, at det er en forbedring at der for fremtiden ikke tillades opført garager og carporte i området generelt. Det grønne helhedsindtryk forbedres desuden ved bestemmelser om, at der skal være levende hegn i skel og at forhaverne skal fremstå grønne. Med tiden er det også hensigten, at vinduer mod vej og tagenes sternkant gøres ens. Det vurderes, at lokalplanen skaber grundlag for en forbedring af det arkitektoniske og det grønne miljø i området, således at helhedsindtrykket kan fastholdes og med tiden forbedres. Kommuneatlas. l kommuneatlasset er alle bygninger opført inden 1940 registreret og bevaringsværdien fastsat. Bevaringsværdien 1 er det højeste, mens 9 er den laveste bevaringsværdi. Samtlige bygninger inden for lokalplanens område er registreret. Alle bygninger er registreret med en middel bevaringsværdi med karakteren 4 på grund af sammenhængen. Den arkitektoniske - og kulturhistoriske værdi er vurderet til 5, og den bymiljømæssige værdi er vurderet til 4. Bebyggelsen er tilsammen vurderet som et homogent område med et godt helhedsindtryk. Garageanlægget er registreret med en middel bevaringsværdi med karakteren 5.

l Lyngby-Taarbæk Kommune er en bygning bevaringsværdig, når den har fået bevaringsværdien 4 i Kommuneatlasset. Ejere af bevaringsværdige bygninger kan søge støtte til renovering af tage, vinduer, facader og lignende ved ansøgning til Bygningsforbedringsudvalget. Ophævelse af servitutter En servitut er en rettighed over fast ejendom. Der skelnes mellem privatretlige og offentligretlige servitutter og mellem tilstandsservitutter og rådighedsservitutter. En tilstandsservitut giver de påtaleberettigede (rettighedsindehaverne) ret til at kræve en bestemt tilstand på en ejendom opretholdt. En rådighedsservitut giver de påtaleberettigede ret til en nærmere bestemt rådighed over ejendommen. Et af kommunalbestyrelsens mål med at udarbejde lokalplaner er at sikre en forenkling af administrationsgrundlaget via ophævelse af servitutter. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ophæve servitutter fremgår af Planlovens 15. Lokalplanens punkt 11 indeholder de servitutter, der ophæves med denne lokalplan. 7

Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Lokalplanen indeholder i 11 en bestemmelse om, at de i paragraffen nævnte servitutter ophæves. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning, 18 om lokalplaners retsvirkninger, og kapitel 14: Klage og søgsmål. 8

Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR. 181 FOR LINDEVANGENS HAVEBY l VIRUM BYDEL l henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002 som ændret ved Lov 440 af 10. juni 2003) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1 nævnte område. 1. Formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at sikre områdets anvendelse til boligformål, helårsbeboelse, tæt-lav bebyggelse, at sikre bebyggelsen fremstår med et ensartet helhedsudtryk, at bevare og forstærke områdets grønne karakter. Ik, 3 li, 3 Ih, 3 Ig, 3 oæ, Birkevang nord, lige numre: 3 em, 3 en, 3 eo, 3 ep, 3 eq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 eu, 3 ev, 3 ex, 3 ey, 3 ez, 3 eæ, Bøgevang nord, ulige numre: 3 eø, 3 fa, 3 fb, 3 fe, 3 fd, 3 fe, 3 ff, 3 fg, 3 fh, 3 fi, 3 fk, 3 fl, Bøgevang nord, lige numre: 3 fm, 3 fn, 3 fo, 3 fp, 3 fq, 3 fr, 3 fs, 3 ft, 3 f u, 3 fv, 3 fx, Elmevang nord, ulige numre: 3 dy, 3 iæ, 3 iø, 3 ka, 3 kb, 3 kc, 3 kd, 3 ke, 3 kf, 3 kg, 3 kh, 3 ki, Elmevang nord, lige numre: 3 kk, 3 kl, 3 km, 3 kn, 3 ko, del af 3 kp, del af 3 kq, del af 3 kr, 3 ks, 3 kt, 3 ku, 3 kv, 3 lo, 3 lp, 3 Iq, 3 Ir, 3 Is, alle af Virum by, Lundtofte, samt del af litra d og alle parceller, der efter 1. maj 2003 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2. Område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nr.: Birkevang syd, ulige numre: 3 ak, 3 al, 3 am, 3 an, 3 ao, 3 ap, 3 aq, 3 ar, 3 as, 3 at, 3 au, 3 av, 3 ax, 3 ay, 3 ae, 3 kø, 3 Ib, 3 le, 3 Id, 3 le, Birkevang syd, lige numre: 3 az, 3 aæ, 3 aø, 3 ba, 3 bb, 3 bc, 3 bd, 3 be, 3 bf, 3 bg, 3 bh, 3 bi, 3 bk, 3 bl, Bøgevang syd, ulige numre: 3 bm, 3 bn, 3 bo, 3 bp, 3 bq, 3 br, 3 bs, 3 bt, 3 bu, 3 bv, 3 bx, 3 by, 3 bz, 3 bæ, Bøgevang syd, lige numre: 3 ca, 3 eb, 3 cc, 3 cd, 3 ce, 3 cf, 3 cg, 3 ch, 3 ci, 3 ck, 3 cl, 3 cm, 3 en, 3 co, Elmevang syd, ulige numre: 3 ep, 3 cq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 cu, 3 cv, 3 ex, 3 cy, 3 cz, 3 cæ, 3 cø, 3 da, 3 db, 3 de, Elmevang syd, lige numre: 3 dd, 3 de, 3 df, 3 dg, 3 dh, 3 di, 3 dk, 3 dl, 3 dm, 3 dn, 3 do, 3 dp, 3 dq, 3 dr, 3 ds, 3 id, 3 ie, 3 if, 3 ig, 3 ih, 3 ii, 3 ik, 3 il, 3 im, 3 in, 3 io, 3 ip, 3 iq, 3 ir, 3 is, Birkevang nord, ulige numre: 3 dz, 3 dæ, 3 dø, 3 ea, 3 eb, 3 ec, 3 ed, 3 ee, 3 ef, 3 eg, 3 eh, 3 ei, 3 ek, 3 el, 3 ix, 3 In, 3 Im, 3 II, 3 3. Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål, tæt-lav bebyggelse til helårsbeboelse. 3.2 På hver ejendom må der kun indrettes én bolig for én familie. Dog må følgende matr. nr. kun anvendes som baghave til det eksisterende hovedhus: Birkevang nord, ulige numre: 3 ix, 3 In, 3 Im, 3 II, 3 Ik, 3 li, 3 Ih, 3 Ig, 3 oæ, Birkevang syd, ulige numre: 3 ae, 3 kø, 3 Ib, 3 le, 3 Id, 3 le, Elmevang nord, lige numre: 3 lo, 3 Ip, 3 Iq, 3 Ir, 3 Is, Elmevang syd, lige numre: 3 id, 3 ie, 3 if, 3 ig, 3 ih, 3 ii, 3 ik, 3 il, 3 im, 3 in, 3 io, 3 ip, 3 iq, 3 ir, 3 is. 3.3 Bøgevang 51, matr. nr. 3 fl tillades kun anvendt ti l garageanlæg. 3.4 Indenfor området er det tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af: at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, og uden at der beskæftiges andre end boligens beboere,

at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres herunder ved skiltning eller lignende, og områdets karakter af boligområde ikke brydes, at erhvervsarealet højst udgør 25 % af det samlede etageareal over terræn på den pågældende ejendom, at virksomheden ikke medfører væsentlige gener i form af støj, lugt, rystelser og lignende, og at virksomheden ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning eller skaber behov for parkering, der ikke er plads til indenfor området. 4. Udstykninger 4.1 Yderligere udstykning må ikke finde sted. Dog kan den del af matr. nr. 3 kp, 3 kq og 3 kr, der ligger uden for lokalplanområdet, frastykkes ejendommene. 4.2 l forbindelse med opførelse af tilbygninger skal neden for nævnte matrikler sammenlægges med hovedhusets matrikel: Birkevang nord, ulige numre: 3 ix, 3 In, 3 Im, 3 II, 3 Ik, 3 li, 3 Ih, 3 Ig, 3 oæ, Birkevang syd, ulige numre: 3 ae, 3 kø, 3 Ib, 3 le, 3 Id, 3 le, Elmevang nord, lige numre: 3 lo, 3 lp, 3 Iq, 3 Ir, 3 Is, Elmevang syd, lige numre: 3 id, 3 ie, 3 if, 3 ig, 3 ih, 3 ii, 3 ik, 3 il, 3 im, 3 in, 3 io, 3 ip, 3 iq, 3 ir, 3 is, alle af Virum by, Lundtofte. 4.3 Mindre skelreguleringer og udlæg af arealer til offentlig vej, sti og friarealer samt forsynings- og afløbsledninger er dog tilladt. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 De på kortbilag nr. 1 viste arealer, der er udlagt til vej skal opretholdes og må kun anvendes til vej. 5.2 Der udlægges ikke areal til nye veje og stier i området. 5.3 De eksisterende vejlukninger i den nordlige og den sydlige ende af Birkevang og i den sydlige ende af Elmevang skal opretholdes, og de eksisterende passager for gående skal opretholdes. 5.4 På hver ejendom må der kun indrettes én parkeringsplads. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Hovedhuset. 6.1.1 Bebyggelse må ikke opføres i mere en én etage i forhold til det oprindelige terræn. 6.1.2 Ved genopførelse efter brand eller lignende skal nyt byggeri på den enkelte ejendom placeres og udformes i princippet som svarende til det nedbrændte byggeri. 6.2 Ny boligbebyggelse på matr. nr. 3 fl skal i princippet gives et omfang og en placering som den øvrige bebyggelse jf. kortbilag 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende bebyggelsens endelige omfang og placering, herunder evt. ændring af terrænforhold og ny bebyggelses placering i forhold til det omkringliggende terræn og de omkringliggende boliger. 6.3 Tilbygninger. 6.3.1 Tilbygninger skal placeres med en maksimal dybde på 3,5 m målt fra hovedhusets inderste facade på havesiden i byggefeltet som vist på bilag 3 og 4. Facaderne skal henholdsvis være parallelle og vinkelrette med eksisterende facader. Ved enderækkehuse kan kommunalbestyrelsen godkende en anden placering. 6.3.2 Tilbygninger skal udføres med en taghældning på 10 grader, dog faldende mod haven jf. kortbilag 5. Taget skal bygges sammen med hovedhusets tag, så det fremstår som et saddeltag. 6.4 Udestuer og overdækkede terrasser. 6.4.1 Udestuer og overdækkede terrasser skal placeres med en maksimal dybde på 3,5 m målt fra hovedhusets inderste facade på havesiden i byggefeltet som vist på bilag 3 og 4. Facaderne skal henholdsvis være parallelle og vinkelrette med eksisterende facader. Ved enderækkehuse kan 10

kommunalbestyrelsen godkende en anden place- 6.4.2 Udestuer og overdækkede terrasser skal gives en taghældning på 10 grader med fald mod haven. Taget skal placeres på muren jf. kortbilag 5. 6.5 Udhuse og lignende. 6.5.1 l baghaven må der kun placeres ét udhus, drivhuse eller lignende på hver ejendom. Udhuse og lignende må maksimaltvære 10 m 2. Dog må der på de under pkt. 3.2 nævnte ejendomme opføres to udhuse, drivhuse eller lignende i baghaven. 6.5.2 l forhaven må der opføres ét skur på maksimalt 4 m 2. Skuret må maksimalt gives en højde på 1,8 m, og taget skal udføres med ensidigt fald med en taghældning på 10 grader. Skuret skal placeres 0,5 m fra naboskel og 0,5 m fra vejskel. 6.5.3 Ved enderækkehuse kan skure, udhuse og lignende placeres på anden måde efter kommunalbestyrelsens godkendelse. 6.5.4 Langs Kongevejen gælder den af vejbestyrelsen (Københavns Amt) til enhver tid fastsatte byggelinie. 6.6 Carporte og garager. 6.6.1 Der må ikke placeres carporte og garager inden for lokalplanens område. Dog kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til at opføre carporte eller garager ved enderækkehuse. Disse carporte eller garager skal placeres i direkte forlængelse af den eksisterende bebyggelse og må ikke placeres længere fremme end den eksisterende bebyggelses facade mod såvel vej som have. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Hovedhuset. 7.1.1 Hovedhuset skal fremstå som det oprindelige med blank mur af gule sten uden pudsede eller bemalede dele. For hustype A gælder, at de røde sten omkring hoveddøren skal bevares. Høje sokler skal fremstå pudsede og ubehandlede. 7.1.2 Taget på hovedhuset skal fremstå som et fladt tag med ensidig taghældning. Taget skal tækkes med tagpap. Sternkantens højde må ikke forøges med mere end 5 cm i forhold til den oprindelige. Tagkanten skal afsluttes med en afdækning i zink, og mod vej afsluttes med en tagrende i zink eller grå plast, hvor der ikke i forvejen er indvendig tagrende. 7.1.3 Efterisolering af tagfladen skal foretages som indvendig isolering. Alternativt kan kommunalbestyrelsen godkende en udvendig efterisolering af tagfladen, hvis isoleringen ikke kan ses fra vejen, dvs. at isoleringsmaterialet affases fra ydermurens forkant til tagkanten jf. bilag 7 7.1.4 Uanset ovenstående bestemmelser kan tagene på ejendommene Birkevang nord lige numre matr. nr.: 3ez, 3ey, 3ex, 3ev, 3eu, 3et, 3es, 3er, 3eq, 3ep, 3eo, 3en, 3em, 3gl, opføres med saddeltag som det eksisterende. 7.1.5 Hovedhusets vinduer skal udføres i træ og enten opdeles som de oprindelige med én henholdsvis to lodrette poster, jfr. bilag 6 eller vinduer kan fremstå som helrammede ruder. Vindueshuller må kun gives et omfang og en placering, der svarer til de oprindelige Vindueshuller jf. kortbilag 6. Vinduer mod vej skal fremstå med grønne karme, NCS nr. S7020 - G, og hvide rammer eller med karme og rammer i samme farve enten hvide eller grønne, NCS nr. S7020 - G. 7.1.6 Udskiftning og vedligeholdelse af øvrige bygningsdele skal ske med respekt for den eksisterende bebyggelses helhedspræg og oprindelige byggeskik, jf. bilag 6. 7.1.7 Det er ikke tilladt at etablere vindfang. Over hoveddøre kan der dog udføres en mindre overdækning uden sidebeklædning. Overdækningen skal udføres som en let metalkonstruktion med en overdækning i ufarvet, hærdet glas. Overdækningen skal udføres med en hældning på 10 og en dybde på 0,5 m. Overdækningens bredde skal være 1,3 m for hustype A og 1,0 m for hustype B. 7.1.8 Skur i forhave må kun opføres i træ og skal males i en mørkegrøn farve. Taget skal beklædes med sort tagpap. 7.2 Garageanlægget 11

7.2.1 Garageanlæggets tagflader skal enten tækkes med tagpap eller grå eternitplader med en hældning som oprindeligt. Murflader skal fremstå hvide og pudsede. Porte skal fremstå i træ, der skal males mørkebrun eller mørkegrøn. Porte skal fremstå ens. 7.3 Tilbygninger. 7.3.1 Tilbygninger skal udføres af samme materialer som hovedhuset. 7.3.2 Murvingen må ved etablering af tilbygning ikke forlænges længere end byggefeltet. Ved fuld udnyttelse af byggefelt til tilbygning bortfalder murvingen. 7.3.3 Udformningen af tilbygninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 7.4 Udestuer og overdækkede terrasser. 7.4.1 Udestuer og overdækkede terrasser skal opføres i en træ- eller metalkonstruktion. Som tagdækning må kun anvendes glas eller plastmaterialer. 7.4.2 Samtidig med opførelsen af udestue eller overdækket terrasse skal murvingen i skel mod naboejendom forlænges tilsvarende og være i samme højde og i samme materiale som den eksisterende murvinge. Ved opførelse af udestue skal inurvingen dog forhøjes til underkant aftag. 7.5 Reklamering og skiltning udover opsætning af almindelige husnumre og navneplader er ikke tilladt. 7.6 Til alt bemalet udvendigt træværk og metal må der ikke anvendes farver som virker skæmmende, så som neonfarver og meget stærke farver, så som orange, turkis mv. Tilsvarende gælder for udestuer, overdækkede terrasser og skure. 8. Ubebyggede arealer 8.1 Fortove på Bøgevang, Elmevang og Birkevang skal være belagt med stabilgrus. Overkørsler skal udføres i chaussésten. 8.2 Forhaver på Birkevang, Bøgevang og Elmevang skal fremstå med en grøn karakter. Forhaver skal enten hegnes med levende hegn i vejskel eller kan fremstå med en mere åben karakter i form af bede eller busketter. 8.3 Ejendommenes øvrige skel skal hegnes med levende hegn. Hegnet kan suppleres med et trådhegn i hækken eller umiddelbart bagved. Hegnet må maksimalt være 1,8 m. Træer i skel må maksimalt have en højde på 5 m. 8.4 Beplantning skal generelt udføres under hensyntagen til ønsket om at bevare områdets karakter med en lav beplantning på maksimalt 5 m. 8.5 For 3ix, 3ln, 3lm, 3II, 3lk, 3li, 3lh, 3lg, 3oæ, 3eb, 3ea, 3dø, 3dæ, 3dz, 3ak, Sal, 3am, 3an, 3ao, 3ap, 3aq, 3le, 3ld, 3lc, 3lb, 3av, 3kø, 3ac gælder, at der i skel mod Kongevejen henholdsvis skel mod erhvervsejendommene på Kongevejen må opføres et plankeværk (lydhegn) med en maksimal højde på 2,2 m. Plankeværket skal beplantes på udvendig side mod Kongevejen. 8.6 Ved terrænspring i skel mod vej skal udføres en støttemur i betonsten. 8.7 Arealer til parkering skal befæstes. 8.8 De oprindelige terrasser i baghaverne kan forlænges svarende til byggefeltet vist på bilag 3 og 4. Ved enderækkehuse kan kommunalbestyrelsen godkende en anden placering af terrassen. Hvis terrassen er hævet mere end 30 cm over terræn, skal murvingen i skel mod naboejendom forlænges tilsvarende terrassen. Den nye murvinge skal udføres som beskrevet under pkt. 7.4.2. 8.9 De ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende. 9. Særlige bestemmelser 9.1 Bebyggelse skal udformes, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 d B (A). 9.2 For udendørs opholdsarealer gælder, at det ved støjdæmpende foranstaltninger skal sikres, at støjniveauet fra veje ikke overstiger 55 db(a). 9.3 Inden for lokalplanens område må der på den enkelte ejendom ikke parkeres last- eller varebiler med en totalvægt over 3,5 t. 12

9.4 På hver ejendom må der kun opsættes ét antenneanlæg. Parabolantenner må maksimalt have en diameter på 80 cm og kan enten placeres på skorsten eller på terræn i baghaven. Ved placering på terræn må overkant af parabolen ikke overstige en højde på 1,8 m målt fra terræn. 9.5 Tilladelse til eventuel ændring i adgangsforholdene til Kongevejen skal indhentes hos Københavns Amt. 10. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1 Før ny bebyggelse tages i brug, skal bebyggelsen være tilsluttet et kollektivt varmeforsyn i ngsanlæg efter kommunalbestyrelsens anvisning. 11. Servitutter 11.1 Følgende servitutter / servitutbestemmelser ophæves på nedenstående ejendomme: Servitut lyst 23/07 1936 (6615) på matr. nr.: 3 ay, 3 ae, 3 ax, 3 kø, 3 av, 3 au, 3 Ib, 3 at, 3 le, 3 as, 3 Id, 3 ar, 3 le, 3 aq, 3 ap, 3 ao, 3 an, 3 am, 3 dl, 3 ak, 3 dz, 3 az, 3 aæ, 3 aø, 3 ba, 3 bb, 3 bc, 3 bd, 3 be, 3 bf, 3 bg, 3 bh, 3 bi, 3 bk, 3 bl, 3 em, 3 bæ, 3 bz, 3 by, 3 bx, 3 bv, 3 bu, 3 bt, 3 bs, 3 br, 3 bq, 3 bp, 3 bo, 3 bn, 3 bm, 3 eø, 3 co, 3 en, 3 cm, 3 cl, 3 ck, 3 ci, 3 ch, 3 cg, 3 cf, 3 ce, 3 cd, 3 cc, 3 eb, 3 ca, 3 fm, 3 ep, 3 cq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 cu, 3 cv, 3 ex, 3 cy, 3 cz, 3 cæ, 3 cø, 3 da, 3 db, 3 de, 3 dy, 3 ds, 3 is, 3 dr, 3 ir, 3 dq, 3 iq, 3 dp, 3 ip, 3 do, 3 io, 3 dn, 3 dm, 3 dl, 3 dk, 3 di, 3 dh, 3 dg, 3 df, 3 de, 3 dd, 3 kk. Servitut lyst 28/10 1936 (12359) på matr. nr.: 3 ay, 3 ae, 3 ax, 3 kø, 3 av, 3 au, 3 Ib, 3 at, 3 le, 3 as, 3 Id, 3 ar, 3 le, 3 aq, 3 ap, 3 ao, 3 an, 3 am, 3 al, 3 ak, 3 az, 3 aæ, 3 aø, 3 ba, 3 bb, 3 bc, 3 bd, 3 be, 3 bf, 3 bg, 3 bh, 3 bi, 3 bk, 3 bl, 3 bæ, 3 bz, 3 by, 3 bx, 3 bv, 3 bu, 3 bt, 3 bs, 3 br, 3 bq, 3 bp, 3 bo, 3 bn, 3 bm, 3 co, 3 en, 3 cm, 3 cl, 3 ck, 3 ci, 3 ch, 3 cg, 3 cf, 3 ce, 3 cd, 3 cc, 3 eb, 3 ca, 3 ep, 3 cq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 cu, 3 cv, 3 ex, 3 cy, 3 cz, 3 cæ, 3 cø, 3 da, 3 db, 3 de, 3 ds, 3 is, 3 dr, 3 ir, 3 dq, 3 iq, 3 dp, 3 ip, 3 do, 3 io, 3 dn, 3 dm, 3 dl, 3 dk, 3 di, 3 dh, 3 dg, 3 df, 3 de, 3 dd. Påtaleretten ifølge tinglyst transport tilkommer Lindevangs Grundejerforening. Servitut lyst 26/04 1937 (1588) på matr. nr.: 3 dz, 3 dæ, 3 dø, 3 ea, 3 eb, 3 ec, 3 oæ, 3 ed, 3 Ig, 3 ee, 3 Ih, 3 ef, 3 li, 3 eg, 3 Ik, 3 eh, 3 II, 3 ei, 3 Im, 3 ek, 3 In, 3 el, 3 ix, 3 em, 3 en, 3 eo, 3 ep, 3 eq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 eu, 3 ev, 3 ex, 3 ey, 3 ez, 3 eæ, 3 eø, 3 fa, 3 fb, 3 fe, 3 fd, 3 fe, 3 ff, 3 fg, 3 fh, 3 fi, 3 fk, 3 fl, 3 fm, 3 fn, 3 fo, 3 fp, 3 fq, 3 fr, 3 fs, 3 ft, 3 fu, 3 fv, 3 fx, 3 dy, 3 iæ, 3 iø, 3 ka, 3 kb, 3 kc, 3 kd, 3 ke, 3 kf, 3 kg, 3 kh, 3 ki, 3 kk, 3 kl, 3 Ip, 3 km, 3 kn, 3 ko, 3 kp, 3 kq, 3 kr, 3 ks, 3 kt, 3 ku, 3 kv. Servitut lyst 11/06 1937 (4145) på matr. nr.: 3 dz, 3 dæ, 3 dø, 3 ea, 3 eb, 3 ec, 3 oæ, 3 ed, 3 Ig, 3 ee, 3 Ih, 3 ef, 3 li, 3 eg, 3 Ik, 3 eh, 3 II, 3 ei, 3 Im, 3 ek, 3 In, 3 el, 3 ix, 3 em, 3 en, 3 eo, 3 ep, 3 eq, 3 er, 3 es, 3 et, 3 eu, 3 ev, 3 ex, 3 ey, 3 ez, 3 eæ, 3 eø, 3 fa, 3 fb, 3 fe, 3 fd, 3 fe, 3 ff, 3 fg, 3 fh, 3 fi, 3 fk, 3 fl, 3 fm, 3 fn, 3 fo, 3 fp, 3 fq, 3 fr, 3 fs, 3 ft, 3 fu, 3 fv, 3 fx, 3 dy, 3 iæ, 3 iø, 3 ka, 3 kb, 3 kc, 3 kd, 3 ke, 3 kf, 3 kg, 3 kh, 3 ki, 3 kk, 3 kl, 3 Ip, 3 km, 3 kn, 3 ko, 3 kp, 3 kq, 3 kr, 3 ks, 3 kt, 3 ku, 3 kv. Påtaleretten ifølge tinglyst transport tilkommer Lindevangens Grundejerforening. Servitut lyst 11/03 1938 (19290) på matr. nr.: 3 id. Servitut lyst 11/03 1938 (19291) på matr. nr.: 3 ie. Servitut lyst 11/03 1938 (19294) på matr. nr.: 3 do og 3 io. Servitut lyst 11/03 1938 (19295) på matr. nr.: 3 dp og 3 ip. Servitut lyst 11/03 1938 (19296) på matr. nr.: 3 dq og 3 iq. Servitut lyst 11/03 1938 (19297) på matr. nr.: 3 drog 3 ir. Servitut lyst 11/03 1938 (19293) på matr. nr.: 3 in. Servitut lyst 11/03 1938 (19292) på matr. nr.: 3 im. Servitut lyst 11/03 1938 (19298) på matr. nr.: 3 ds og 3 is. Servitut lyst 11/03 1938 (19288) på matr. nr.: 3 il. 13

Servitut lyst 11/03 1938 (19289) på matr. nr.: 3 ik. Servitut lyst 11/03 1938 (19302) på matr. nr.: 3 ii. Servitut lyst 11/03 1938 (19301) på matr. nr.: 3 ih. Servitut lyst 11/03 1938 (19300) på matr. nr.: 3ig. Servitut lyst 11/03 1938 (19299) på matr. nr.: 3 if. Servitut lyst 18/11 1949 (15895) på matr. nr.: 3kq. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. Servitut lyst 18/11 1949 (15896) på matr. nr.: 3kr. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. Vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 29. marts 2004. Servitut lyst 03/04 1939 (86) på matr. nr.: 3 ae, 3 kø, 3 av, 3 au, 3 Ib, 3 le, 3 Id, 3 le, 3 aq, 3 Ig, 3 Ih, 3 li, 3 Ik, 3 II, 3 Im, 3 In, 3 ix. Rolf Aagaard - Svendsen Bjarne Holm Markussen Servitut lyst 23/01 1940(14819) på matr. nr.: 3 Iq. Servitut lyst 05/01 1940(14176) på matr. nr.: 3 lo. Servitut lyst 05/01 1940 (14177) på matr. nr.: 3 Is. Servitut lyst 05/01 1940 (141 78) på matr. nr.: 3 Ir. Servitut lyst 05/01 1940 (141 79) på matr. nr.: 3 kl og 3 lp. Servitut lyst 25/02 1942 (1 7266) på matr. nr.: 3 k r. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. Servitut lyst 25/02 1942 (1 7268) på matr. nr.: 3 kq. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. Servitut lyst 18/11 1949 (15892) på matr. nr.: 3 kp. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. Servitut lyst 18/11 1949 (15893) på matr. nr.: 3 kp. Ophæves på den del af ejendommen, der er omfattet af lokalplan. 14