Landbrugs- og gartneritælling 2006

Relaterede dokumenter
Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Tal om gartneriet 2012

Statusseddel. Tomme ejendomme Periode: Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Statistikdokumentation for Høsten af korn m.v. 2015

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2013

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Effekt af husdyrgodkendelser

1837- landbrugstællingen.. forfra

Tal om gartneriet 2010

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Statistikdokumentation for Høsten af korn mv. 2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Tal om gartneriet 2015

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

9. Det dyrkede areal Agricultural area

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vejledning til beregningsskema

Statistikdokumentation for Svinebestanden kvartal

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Tal om gartneriet 2008

Statistikdokumentation for Svinebestanden kvartal

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tal om gartneriet 2016

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

Tal om gartneriet 2007

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Kassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd

University of Copenhagen

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Vejledning til online blanketten Svinetællingen

Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Økologimøde. 25. januar 2017

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998

Kassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd i

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Statistikdokumentation for Svinebestanden kvartal

MARKEDSNYT For grisekød

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Vejledning til særlige rettigheder

National reserve 2006

Vejledning til overdragelse af betalingsrettigheder

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Flere danske grøntsager

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

FAQ til Miljøteknologi 2018 æg og fjerkræ, gartnerier og planteavl

Foders klimapåvirkning

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Statistikdokumentation for Landbrugs- og gartneritællingen 2014

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Tal om gartneriet 2012

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Vejledning og skemaer

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af visse oplysninger til Danmarks Statistik

Vejledning til overdragelse af betalingsrettigheder

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Landbrugskarakteristik for Samsø

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

DRIFTSANALYSER 2018/2019 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2017/2018 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Vejledning til overdragelse af betalingsrettigheder

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Målrettede efterafgrøder 2017

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg)

Ansøgning om drift af selvstændig virksomhed 400 timer om året i efterlønsperioden

Lovtidende A Udgivet den 7. juli Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli Nr. 828.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Transkript:

Bilag

230 Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger på vedlagte blanket. Den udfyldte blanket bedes indsendt til Danmarks Statistik. Svarfrist fremgår af blankettens første side. Svarkuvert, der postbesørges ufrankeret, er vedlagt. Tællingens formål er at tilvejebringe en aktuel statistisk belysning af erhvervets forhold til brug for bl.a. regering og Folketing, organisationer og erhvervsdrivende. Landbrugs- og gartneritællingen gennemføres i år som en stikprøvetælling, hvor ca. 1/3 af alle landbrugsbedrifter i Danmark er udvalgt. For at opnå pålidelige statistiske opgørelser ved tællingen er det nødvendigt, at der fra alle bedrifter indsendes en omhyggeligt udfyldt blanket. Danmarks Statistik kan derfor ikke imødekomme særlige ønsker om fritagelse for indberetningspligten. Bemærk, at dersom De ikke driver landbrug eller gartneri på ejendommen, fx fordi De har solgt eller forpagtet jorden bort, og kun anvender ejendommen til beboelse, eller i øvrigt kun har anskaffet ejendommen med henblik på beboelse, så skal De alligevel udfylde blanketten og indsende den til Danmarks Statistik. Under de omstændigheder skal De imidlertid kun udfylde feltet på blankettens side 1 "Tællingens omfang". Ved tvivlsspørgsmål i forbindelse med udfyldningen bedes De rette henvendelse til Danmarks Statistik. Telefonnr. er anført på blanketten. Oplysningerne, der indhentes i henhold til 8 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, behandles som fortrolige og benyttes udelukkende til statistiske formål. Der samarbejdes dog med det ved lov nr. 151 af 24. april 1975 etablerede erhvervsregister med hensyn til brancheplacering, adresseog andre identifikationsoplysninger. Med venlig hilsen Danmarks Statistik Karsten Larsen Omregningstabel - Tønder land til hektar Tønder land Hektar (ha) Tønder land Hektar (ha) Tønder land Hektar (ha) 16 tdr. 8,8 ha 36 tdr. 19,9 ha 17 tdr. 9,4 ha 37 tdr. 20,4 ha ¼ td. 0,1 ha 18 tdr. 9,9 ha 38 tdr. 21,0 ha ½ td. 0,3 ha 19 tdr. 10,5 ha 39 tdr. 21,5 ha ¾ td. 0,4 ha 20 tdr. 11,0 ha 40 tdr. 22,1 ha 1 td. 0,6 ha 21 tdr. 11,6 ha 41 tdr. 22,6 ha 2 tdr. 1,1 ha 22 tdr. 12,1 ha 42 tdr. 23,2 ha 3 tdr. 1,7 ha 23 tdr. 12,7 ha 43 tdr. 23,7 ha 4 tdr. 2,2 ha 24 tdr. 13,2 ha 44 tdr. 24,3 ha 5 tdr. 2,8 ha 25 tdr. 13,8 ha 45 tdr. 24,8 ha 6 tdr. 3,3 ha 26 tdr. 14,3 ha 46 tdr. 25,4 ha 7 tdr. 3,9 ha 27 tdr. 14,9 ha 47 tdr. 25,9 ha 8 tdr. 4,4 ha 28 tdr. 15,4 ha 48 tdr. 26,5 ha 9 tdr. 5,0 ha 29 tdr. 16,0 ha 49 tdr. 27,0 ha 10 tdr. 5,5 ha 30 tdr. 16,5 ha 50 tdr. 27,6 ha 11 tdr. 6,1 ha 31 tdr. 17,1 ha 12 tdr. 6,6 ha 32 tdr. 17,7 ha 13 tdr. 7,2 ha 33 tdr. 18,2 ha 14 tdr. 7,7 ha 34 tdr. 18,8 ha 15 tdr. 8,3 ha 35 tdr. 19,3 ha

231 Vejledning Tællingsdato Tællingsdatoen fremgår af blankettens første side. Det er vigtigt, at de afgivne oplysninger vedrører forholdene på tællingsdagen. Driftsenhed Hvis mindre parceller eller hele ejendomme drives sammen i en sådan grad, at De betragter hele arealet med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr som én driftsenhed, skal samtlige arealer, husdyr og maskiner opføres under ét på samme blanket. Tilforpagtede og tillejede arealer omfattes også af driftsenheden. Bortforpagtede eller bortlejede arealer omfattes ikke af driftsenheden. Såfremt De driver flere ejendomme som selvstændige driftsenheder, bedes De udfylde en blanket for hver driftsenhed. Ekstra blanketsæt kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. Anvendelse af det dyrkede areal Ligesom ved de tidligere landbrugs- og gartneritællinger indhenter Danmarks Statistik i år oplysninger om afgrøder fra Direktoratet for FødevareErhvervs register over enkeltbetalingansøgninger. Visse typer af afgrøder skal De dog under alle omstændigheder oplyse til Danmarks Statistik, uanset indberetning til Direktoratet for Fødevare- Erhverv, nemlig afgrøder med: Grøntsager på friland Blomsterløg og prydplanter på friland Frugt og bær Planteskole på friland Alle arealer i væksthuse Champignonhuse Disse afgrøder er nærmere specificeret på blankettens side 2, øverst. Følgende afgrøder er også omfattet af tællingen, men kan normalt indhentes fra Direktoratet for FødevareErhverv: Korn til modenhed og bælgsæd Vinterhvede Vårhvede Rug Vårbyg Vinterbyg Havre Triticale Blandsæd og andet korn til modenhed Markærter til modenhed Hestebønner og lupiner Ærter til konserves eller dybfrost Frø til industribrug og udsæd Vinterraps (ikke non food) Vårraps (ikke non food) Hør Sennep, valmue og kommen Frø til udsæd Foderafgrøder Lucerne Majs Helsæd Bælgsæd, fodermarvkål mv. til foder Græs- og kløvermark i omdriften Græs uden for omdriften Rodfrugter Læggekartofler under kontrol Kartofler til melproduktion Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer Udtaget areal (braklægning) Braklægning med græs 20-årig udtagning Non food som vinterafgrøde Non food som vårafgrøde Alle disse afgrøder, skal De normalt ikke oplyse til Danmarks Statistik, idet vi får oplysningerne fra Direktoratet for FødevareErhverv. I følgende 3 tilfælde skal De imidlertid alligevel give Danmarks Statistik oplysningerne på blanketten nederst på side 2: 1) Hvis De ikke har søgt om enkeltbetaling i 2006, og dyrker én eller flere af disse afgrøder. 2) Hvis De driver mere end én bedrift uden samdrift, men kun har én samlet enkeltbetalingansøgning for disse bedrifter. 3) Hvis De har søgt om enkeltbetaling, men ikke har oplyst alle afgrøder til Direktoratet for FødevareErhverv. Angiv da de ikke-oplyste afgrøder nederst på blankettens side 2. Arealangivelse Alle arealer (med undtagelse af væksthusareal og champignonareal) angives i hektar (ha) med 1 decimal fx 0,3 3,0 27,6. Arealerne bedes anført i kolonnerne med anvendelse af det trykte komma. Angående omregning fra tønder land til hektar henvises til omregningstabellen på sidste side. Hvis et areal bærer to afgrøder til indhøstning, anføres kun hovedafgrøden. Hvis et areal på tællingsdagen ikke bærer nogen afgrøde, fordi denne allerede er høstet (fx tidlige kartofler), bedes arealet anført under den afgrøde, som marken har båret.

232 Maskiner og anlæg mv. Husdyrgødningsanlæg Ved gyllebeholdere medregnes fortanke, gyllekanaler og - kældre. Ajlebeholdere, der anvendes som fortanke til gyllebeholder, skal ikke medtages. Husdyr Alment Her anføres de husdyr, som om morgenen på tællingsdagen hører til bedriften, herunder også dyr, som på forhånd er solgt. Dyr, som på tællingsdagen leveres til slagteri, skal dog ikke medtages. Som hørende til bedriften regnes også husdyr, der midlertidigt ikke er til stede på tællingsdagen, fx på grund af dyrskue. Svin Avlsorner Orner over 50 kg bestemt for avl. Første gang drægtige søer Gylte og sogrise, der er løbet, selv om drægtighed endnu ikke kan påvises. Andre drægtige søer Søer, der er løbet, selv om drægtighed endnu ikke kan påvises. Goldsøer Søer, der hverken er drægtige (er løbet) eller diegivende, men som løbes påny. Sopolte til avl Sogrise (sopolte) over 50 kg bestemt for avl, hvis de endnu ikke er løbet. Får og geder Moderfår og -geder Får og geder, der har læmmet mindst 1 gang, samt første gang drægtige får/geder. Dyr, som på tællingsdagen er indlejet på andres græsarealer, og husdyr, som på tællingsdagen opholder sig på fælles benyttede græsarealer, skal også medregnes. Husdyr, som passes på en anden bedrift, skal ikke medtages. Disse dyr skal medtages på den bedrift, hvor de er sat i pension.

233

234

235

236

237

238

239

240

241 Orientering Vejledning Formålet med væksthustællingen I samarbejde med Dansk Gartneri og Energistyrelsen afholder Danmarks Statistik hvert tredje år en væksthustælling. Formålet med tællingen er at indhente oplysninger for kalenderåret 2005 om produktion, arealanvendelse, indretning og energiforbrug i væksthuse. Oplysningerne om produktion anvendes bl.a. ved opgørelser af forsyning med grøntsager og opgørelsen af landbrugs- og gartnerisektorens indkomstforhold, mens oplysningerne om indretning og energiforbrug indhentes efter ønske fra Dansk Gartneri og Energistyrelsen. Tællingen omfatter alle gartnerier med et væksthusareal på mindst 1000 m2. Der er udsendt spørgeskemaer på grundlag af Landbrugs- og gartneritællingen 2004. Fortrolighed De indsamlede oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål. Oplysninger om den enkelte bedrift videregives således ikke. Seneste væksthustælling Den seneste væksthustælling blev afholdt i 2003 og omhandlede kalenderåret 2002. Pligt til at medvirke Tællingen er obligatorisk. De har derfor pligt til at indsende spørgeskemaet til tiden, ifølge Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik nr. 599 af 22. juni 2000. De kan få bekendtgørelsen tilsendt fra Danmarks Statistik ved at kontakte os. Ophørt med produktion? Hvis De ikke har haft væksthusproduktion i 2005, bedes De oplyse dette til os, gerne ved brug af bemærkningsfeltet på skemaet. Hvis virksomheden/væksthusene er solgt eller bortforpagtet, bedes De oplyse hvem der er ny ejer eller forpagter. Indsendelsesfrist Det udfyldte skema skal indsendes senest 1. marts 2006 til Danmarks Statistik. Vi har vedlagt en svarkuvert, som sendes ufrankeret. Offentliggørelse Resultaterne af tællingen vil blive offentliggjort af Danmarks Statistik i sommeren 2006 i en artikel i serien Statistiske Efterretninger, Landbrug. Henvendelse Hvis De ønsker yderligere oplysninger eller har spørgsmål til udfyldelsen af skemaet, er De meget velkommen til at kontakte os: Merete Profft, tlf. 39 17 33 87, mpr@dst.dk Ole Olsen, tlf. 39 17 33 81, olo@dst.dk Væksthusenes alder, areal og benyttelse Oplysning om alder og areal skal omfatte såvel egne som tilforpagtede/lejede væksthuse. Væksthusarealer, som aktuelt ikke benyttes, skal indgå i arealfordelingen. Ubenyttede væksthuse som skal rives ned, skal ikke indgå i arealfordelingen. Med hensyn til væksthusenes benyttelse skal arealer som i løbet af året er anvendt til flere af nævnte produktioner, tælles med for hver anvendelse. Vandforbrug og recirkulering Under vandforbrug skal De angive mængden af vand, som i 2005 er anvendt i væksthusproduktionen. Der bedes oplyse henholdsvis forbruget af grundvand og af regnvand, hvis De har regnvandsbassin. Hvis der ikke er opmålt forbrug af regnvand, bedes De skønne et forbrug. Hvis gartneriet er forsynet med et recirkulerende gødningsanlæg, angiver De det væksthusareal, som kan vandes med anlægget. Hvis gartneriet ikke har gødningsvand i et lukket vandingssystem, skriver De "0" i rubrikken. Kraftvarmeanlæg Til at belyse anvendelsen af decentrale kraftvarmeværker, kombinerer Danmarks Statistik oplysningerne fra væksthustællingen med oplysninger fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Spørgsmålet om fjernvarmeleverandør og spørgsmålene om kraftvarmeanlæg skaber den nødvendige sammenhæng til denne tælling. Har De eget kraftvarmeanlæg? Hvis Deres gartneri har sit eget anlæg og derfor allerede har indberettet til Energistyrelsens energiproducenttælling, behøver De ikke oplyse energiforbruget til kraftvarmeanlægget. Til gengæld skal De oplyse CVR-nummer, som er anvendt ved indberetningen til Energistyrelsen. Ligeledes bedes de angive forbruget af anden energi (spidslastkedler, el mv.). Varme fra fælles kraftvarmeanlæg? Skal anlægget anføres som fjernvarmeleverandør og gartneriets forbrug af fjernvarme skal anføres under fjernvarme, hvis: 1) Deres gartneri er med i et fælles decentralt kraftvarmeanlæg og får leveret fjernvarmen derfra, og: 2) Gartneriet ikke har indberettet til Energistyrelsens energiproducenttælling for året 2005. Indberetter De energiforbrug til Dansk Gartneri? Hvis De er med i Brancheaftalen mellem Energistyrelsen og Dansk Gartneri og i forvejen har indberettet deres energioplysninger for 2005 til Dansk Gartneri, kan vi anvende disse oplysninger og De behøver således ikke at oplyse energiforbruget. Oplys i givet fald det CVR eller SE-nummer, der er anvendt ved indberetningen, januar 2006. Indberettet De til Brancheaftalen og har et væksthus der ikke er omfattet af aftalen, skal De rette henvendelse til Dansk Gartneri eller Danmarks Statistik. Spørgsmål om Brancheaftalen kan rettes til Dansk Gartneri, Leif Marienlund, tlf. 33 39 45 47, lmk@danskgartneri.dk.

242 Såfremt De ikke er med i aftalen eller ikke ønsker at Dansk Gartneri videregiver deres oplysninger til os, bedes de besvare spørgsmålene om energiforbrug. Når De skal angive energiforbruget, omfatter det alle former for energiforbrug til opvarmning, belysning, pumpedrift, elproduktion mv. i det samlede væksthusareal inkl. eventuelt ubenyttede arealer (fx pakkehal og mellembygninger). I tilfælde af, at det samlede væksthusareal kun omfatter koldhuse, skal vi bede Dem anføre dette i rubrikken Bemærkninger. Beregning af energiforbrug Årets forbrug af en given energiart beregner De som: Købt mængde +/- årets lagernedgang eller lagerstigning. Når De opgør energimængderne, skal De anvende de enheder, der står på blanketten. Hvis der anvendes andre enheder, skal vi bede Dem foretage en omregning med følgende omregningsfaktorer: 1 liter = 0,001 m 3 1 hl koks (cinders) = 0,05 ton 1 ton gasolie = 1,2 m 3 1 MWh = 1000 kwh 1 MWh (varme) = 3,6 GJ 1 Gcal = 4,19 GJ Fjernvarme Som fjernvarme anfører De den samlede mængde købt fjernvarme. Mængden kan efter eget valg angives enten som fjernvarme (afkølet 40 0 ) i m 3 eller som fjernvarme målt i GigaJoule eller som fjernvarme målt i megawatt-timer. Beregning af fjernvarme afkølet 40 0 Fjernvarmeforbruget afhænger af afkølingen, hvor afkølingen måles som forskellen mellem fremløbs- og returløbstemperaturen. Fjernvarmeforbruget i m 3 ved 40 0 C afkøling, V 40, findes som: V 40 hvor: V m T gns V = m x T 40 gns = målt fjernvarmeforbrug, = gennemsnitlig årsafkøling. Eksempel Det årlige fjernvarmeforbrug er målt til 40.000 m 3 (V m ) med en gennemsnitlig afkøling på 30 0 C (T gns ). Fjernvarmeforbruget afkølet 40 0 C er derfor: V 40 3 40. 000 m x 30 = = 30. 000 m 40 Spørgsmål om energiforbrug og kraftvarmeanlæg kan rettes til Energistyrelsen, Mads Sletbjerg, tlf. 33 92 67 00. mrs@ens.dk 3

243

244