Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Relaterede dokumenter
Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Evaluering og opfølgning:

Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Nordbyskolens evalueringsplan

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Andre evalueringsmetoder

Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Evaluering af skolens samlede undervisning

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer, der benyttes på skolen

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Plan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Værdier som kriterier Gør vi det, vi siger, vi gør?

Principper for evaluering på Beder Skole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Selvevaluering på (skolens navn)

National præstationsprofil dansk, læsning

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Frydenhøjskolens udskoling

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Resultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Evalueringskultur

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Vejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Undervisningsplan. Fag : Matematik

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Kvalitetsrapport Andkær skole

Syvstjerneskolen - principper

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Principper for den løbende evaluering

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolens selvevaluering

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Evaluering på Mulernes Legatskole

Skoleevaluering af 20 skoler

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Selvevalueringsmodellen

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

1. Princip om skolen som et fælles projekt

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Tema Beskrivelse Tegn

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Nordbyskolens evalueringsplan

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Transkript:

Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius, viceinspektør Alice Bach Andersen og skoleleder Jeppe Møller Tobberup har i skoleåret 2013/2014 planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitlet indeholder seks evalueringsområder: 2.1) Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2.2) Inddragelse af eleverne i evalueringen 2.3) Inddragelse af forældrene i evalueringen 2.4) Samarbejdet mellem lærerne og videndeling 2.5) Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2.6) Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk --- På s. 9-10 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. 1

2.1) Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvordan har vi evalueret: Skolen havde i forvejen en beskrivelse af, hvordan vi evaluerer og udvikler undervisningen. På et gruppearbejde til pædagogisk møde kommenterede lærerne på de evalueringsmetoder, skolen benytter og tilføjede kommentarer. Den redigerede og opdaterede beskrivelse af Helsinge Realskoles evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ser sådan ud: Klassegennemgang, her mødes en del af klassens lærere med skolens leder, og evt. afdelingslederen for specialundervisning, én gang om året og gennemgår, hvordan det fagligt og socialt går alle klassens elever enkeltvis. Herudover mødes klassens team mindst to gange om året og evaluerer, hvordan det fagligt og socialt går med klassens elever og iværksætter tiltag for de elever, der har behov for det. Individuelle elevsamtaler mindst én gang om året, hvor både det faglige og trivslen drøftes. Løbende evaluering den enkelte lærer evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen vha. fx eleverne deltagelse i klassesamtaler, fremlæggelser, test, prøver, FSA-materialer. Lærerne opstiller læringsmål og angiver evalueringstiltag i årsplanerne. Standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver i 0. 6. + 8. årgang. (0. årgang har dog ikke staveprøve og 8. årgang har ikke læseprøve). Der bliver fulgt op på resultatet af prøverne ved klassegennemgang og evt. elevsamtaler. Nationale test Helsinge Realskole følger det nationale testprogram på frivillig basis efter de retningslinjer, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har opstillet for frie skoler. Disse test er et pædagogisk værktøj til lærerens evaluering og planlægning. Hvis elevens resultat er under middel vurderer faglæreren og afdelingslederen for specialundervisning hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvis elevens resultat er over middel, vurderer faglæreren om eleven bliver tilstrækkeligt udfordret. Vidnesbyrd tre gange årligt fra slutningen af 3. klasse til og med 6. klasse. Her får eleverne vidnesbyrd for deres standpunkt og arbejdsindsats i alle fagene. Standpunktet bliver bedømt med delvist tilfredsstillende (Dt), tilfredsstillende (T), meget tilfredsstillende (Mt), særdeles tilfredsstillende (St) eller dygtig (Dy). Arbejdsindsatsen bliver bedømt med forbedring ønskes (Fø), tilfredsstillende (T) eller meget tilfredsstillende (Mt). 2

Karakterer ifølge 7-skalaen tre gange årligt fra 7. - 10. klasse. Terminsprøver to gange om året for 9. og 10. klasse i prøvefagene Årsprøver. 6. årgang: Skriftlig fremstilling 7. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi 8. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi. Mundtlig dansk, engelsk samt en naturvidenskabelig prøve i matematik eller fysik/kemi. Afgangsprøver for 9. og 10. kl. i alle folkeskolens afgangsprøver Overordnet beskrivelse af resultatet: Skolen bruger et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvad har skolen lært: I samarbejde med lærerne har skolen fået bekræftet, at vi anvender et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 3

2.2) Inddragelse af eleverne i evalueringen Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du dine elever i evalueringen af deres faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne inddrager i høj grad eleverne i evalueringen. De mest benyttede metoder her til er: Skriftlig og/eller mundtlig respons på skriftlige afleveringer, evalueringsark/hæfter/test/spørgeskema. Løbende snak med elever om arbejdsindsats og standpunkt. Fælles evaluering på klassen og elevsamtaler. Eksempler på besvarelser: Jeg tager en fælles evaluering af hvert forløb i klassen. Desuden skriver de logbog efter nogle forløb. Det kan også være en skriftlig aflevering, som de får respons på. Jeg snakker med mine elever om deres arbejdsindsats og standpunkt. I klassen og op til skole/hjem-samtalerne. Især ved elever som fx lige pludselig yder mindre end de plejer eller også ved elever som pludselig rykker. Eleverne er meget med, da de selv skal tage ansvar for deres læring. Kun de kan ændre på fx arbejdsindsats i klassen. Hver eneste gang de har afleveret skriftlig opgave eller har fremlagt mundtligt bliver deres arbejde kommenteret enkeltvis/gruppevis, og gode råd bliver givet videre. Ved næste aflevering/fremlæggelse tager vi tråden op og ser på fremskridt. Desuden evaluerer jeg med klassen, hver gang vi afslutter et emne. Dette bliver gjort fælles med ris og ros. Hvad har skolen lært: Skolen har fået dokumenteret og lært, at lærerne på tilfredsstillende vis og på mange måder inddrager eleverne i evalueringen af deres præstationer. Toneangivende forskning om hvad der virker i undervisningen lægger vægt på lærerens feedback til eleverne som et af de vigtigste parametre. Det er derfor glædeligt, at lærerene i så vid udstrækning inddrager eleverne i deres evaluering af dem. Dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave ny målsætning og handleplan. 4

2.3) Inddragelse af forældrene i evalueringen Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du forældrene i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: På Helsinge Realskole har lærerne har et tæt samarbejde med forældrene omkring elevernes skolegang og deres udbytte heraf. Lærerne angiver, at de inddrager og informerer forældrene ved at sende rettede tests, evalueringshæfter og bøger med hjem, så forældrene har mulighed for at følge med. Fra slutningen af 3. klasse får forældrene tre gange om året besked om barnets standpunkt ved karakter- eller vidnesbyrdsblad. Lærerene supplerer ofte disse med personlige kommentarer. Herudover drøfter lærere og forældre evalueringen af barnet ved skole/hjem-samtalen. Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Eksempler på besvarelser: Standpunkter, karakterer, formidling af testresultater. Hvis der sker for store udsving ift. elevernes normale præstation inddrages forældrene Ved hver test sender jeg resultaterne hjem. Ved store udsving ringer jeg desuden til hjemmet. Ved skole/hjem viser jeg nye evalueringer. Jeg har stor dialog over intra. Fx efter diverse test el. bare generelle forventninger Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at lærerne på mange måder inddrager forældrene i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 5

2.4) Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Hvordan har vi evalueret: På et gruppearbejde til pædagogisk møde i januar 2014 svarede lærerne på følgende spørgsmål: Hvordan og hvor ofte samarbejder I lærere om evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne samarbejder om evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på teammøder, i fagudvalg, på klassegennemgang og løbende efter behov. Nogle lærere fortæller, at de retter hinandens opgaver og diskuterer niveau/karakterer. Andre lærere fortæller om, at de planlægger forløb i fællesskab. Flere lærere efterlyser mere tid til teamsamarbejde omkring eleverne. Svært både at få tid til at drøfte elevernes almene trivsel og det faglige standpunkt. Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at lærerne samarbejder om elevernes faglige standpunkt i flere forskellige foraer, men at lærerene ønsker mere tid til fx teamsamarbejde og mere tid på klassegennemgangen. Målsætning frem til næste evaluering: Mere tid til samarbejde i teams. Fagudvalgene gør plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Handleplan: Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august 2014. Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og holde flere teammøder. Ansvar: Lærerne I forbindelse med sparring af fagudvalgsformændene i skoleåret 2014/2015 taler RV med fagudvalgsformændene om at gøre plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Ansvar: RV 6

2.5) Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvordan har vi evalueret: På et gruppearbejde til pædagogisk møde i januar 2014 svarede lærerne på følgende spørgsmål: Hvordan og hvor ofte underretter I elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Eleverne bliver underrettet om deres standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved daglige samtaler med læreren, tilbagemelding på skriftlige afleveringer/projektarbejde, ved resultater af løbende tests/prøver samt ved elevsamtaler Elever og forældre bliver underrettet ved skole/hjem-samtaler og via vidnesbyrd/karakterblade (tre gange om året fra slutningen af 3. klasse). Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Hvad har skolen lært: Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at underrette elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Derfor giver dette punkt ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 7

2.6) Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du, om målene for din enkelte elev i de enkelte fag er nået generelt og specifikt i dansk, matematik og engelsk? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne vurderer elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk ved opmærksomhed på/evaluering af elevernes generelle daglige arbejde, bl.a. i bøger og ved gennemgang af lektier, vha. elevernes mundtlige fremlæggelser og via gennemgang af elevernes afleveringsopgaver. Derudover bruger lærerne i udstrakt grad resultaterne af diagnostiske prøver, nationale tests, årsprøver, terminsprøver, evalueringsark og andre former for test til at vurdere elevernes faglige standpunkt. Nogle lærere fremhæver også, at de benytter elevsamtaler og samtaler med andre årgangslærere til at vurdere elevernes standpunkt. Eksempler på besvarelser: Ved at vurdere om eleven udvikler sig i den rigtige retning. Det er svært at være eksplicit, da kendskabet til eleven og ens erfaring som underviser er med til at give et billede af om målene er nået. Fælles mål er selvfølgelig også et redskab, jeg anvender. Samt diverse tests Ved at afholde prøver med jævne mellemrum. Ved med jævne mellemrum at give eleverne skriftlige opgaver, der bliver rettet og kommenteret af mig. Overordnet vurderer jeg eleven ud fra deltagelse i undervisningen og niveauet af besvarelser (mundtligt og skriftligt) inden for de mål, der er sat for et givent emne. Generelt skal det leve op til Fælles Mål. Hvad har skolen lært: Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at vurdere elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk (se punkt 2.1). Helsinge Realskole har de seneste år placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældrebaggrund samt andre demografiske data. Vi er meget tilfredse med denne placering, for den viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Skolens tilfredsstillende resultater betyder, at dette punkt ikke giver anledning til lave en ny målsætning og handleplan. 8

Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evalueringstidspunkt: Perioden fra december 2013 - april 2014. Evalueringsmetoder: Via spørgeskemaer har vi indhentet information fra lærerene individuelt og gruppevis på pædagogiske møder. Resultat af evaluering: Skolen bruger et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne evaluerer på tilfredsstillende vis fx vha. skriftlig og/eller mundtlig respons på skriftlige afleveringer, evalueringsark/hæfter/test/spørgeskema. Løbende snak med elever om arbejdsindsats og standpunkt. Fælles evaluering på klassen og elevsamtaler inddrager eleverne i evalueringen af deres faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne har et tæt samarbejde med forældrene omkring elevernes skolegang og deres udbytte heraf. Lærerne angiver, at de på mange måder fx via rettede tests, evalueringshæfter, karakter- eller vidnesbyrdsblade med personlige kommentarer, ved skole/hjem-samtalen og i øvrigt via kontakt ved hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen inddrager og informerer forældrene. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne samarbejder om evalueringen af elevernes faglige standpunkter og generelle udbytte af undervisningen på teammøder, i fagudvalg, på klassegennemgang og løbende efter behov. Lærerne savner mere tid til samarbejde i teams. Skolen har fået dokumenteret, at eleverne bliver underrettet om deres standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved daglige samtaler med læreren, tilbagemelding på skriftlige afleveringer/projektarbejde, ved resultater af løbende tests/prøver samt ved elevsamtaler. Elever og forældre bliver underrettet ved skole/hjem-samtaler og via vidnesbyrd/karakterblade (tre gange om året fra slutningen af 3. klasse). Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at vurdere elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk. 9

Målsætning frem til næste evaluering: Mere tid til samarbejde i teams Fagudvalgene gør ved nogle af møderne plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Handleplan: Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august 2014. Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og holde flere teammøder. Ansvar: Lærerne I forbindelse med sparring af fagudvalgsformændene i skoleåret 2014/2015 taler RV med fagudvalgsformændene om at gøre plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Ansvar: RV Næste evaluering: Skoleåret 2016/2017 10