Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166
Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner - nyere forsøg Kan det betale sig at dyrke ærter og hestebønner til hjemmeblandet foder Raps og solsikke status på produktionsforsøg
Ærter og hestebønner Fortrænger både korn og soja i svinefoder Rige på lysin - fattige på methionin ANF kan begrænse iblanding ANF-fattige sorter bør vælges Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen
Hestebønner til smågrise dosisrespons-forsøg Grønhøj forsøgsstation Hestebønner % 0 10 15 20 25 Tilvækst g/dag 578 560 607 608 611 FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv 100 99 108 108 108 Ingen effekt på sundhed Hanne Maribo, VSP, 2010
Hestebønner til smågrise 15 % i økologisk foder Foreløbige data Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarré behandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små ved overgang til slagtesvinestalden + 0,7% Foto: Landbrugsavisen Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Ringere sundhedsstatus Hanne Maribo, VSP, 2010
Vejledende iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin Slagtesvin >40 kg Ærter 10 15 20 40 Hestebønner 0 20 20 20 VSP (under revision) Tage hensyn til: blandingssammensætning besætningens sundhedsniveau
Er der økonomi i at dyrke bælgsæd til hjemmeavlet svinefoder? Svinebrug hjemmeblander Konventionelt markbrug Netto kornkøber Markært og hestebønne I markplan er bælgsæd især et alternativ til vårbyg (OBS: flere plancher på internet: plantekongres 2011)
Ligevægtspriser i foder Forudsætninger: Slagtesvineblanding, 20 pct. iblanding 4 stk. pris-scenarier (købspriser) Hvede 90 90 140 140 Soja 250 300 250 300 => Prisrelationer til korn og soja:
Ligevægtspriser i foder ært og hestebønne kr. pr. hkg 180 160 156 140 133 133 142 120 120 114 100 170 161 80 60 90/250 90/300 140/250 140/300 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne
Hvad skal udbyttet være Forudsætninger for beregninger: Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 30/40 øre pr. kg 50 % højere høstomkostninger i bælgsæd Søren Kolind Hviid
Hvad skal udbyttet mindst være? 60 55 I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha på husdyrbrug hkg pr. ha 50 45 40 35 30 90/250 90/300 140/250 140/300 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid
Max. acceptabelt udbyttetab i bælgsæd ift. vårbyg 0-5 hkg pr. ha -10-15 -20-25 Udbytterne i markært må højst være 10-15 hkg lavere pr ha end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere 90/250 90/300 140/250 140/300 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid
Udbytter i markært og hestebønne i sortsforsøg Kan udbytterne klare sig i forhold til vårbyg? Søren Kolind Hviid
Udbytter i markært og hestebønne hkg pr. ha 60 50 40 30 20 10 0 4 forsøg Gns. 45 hkg Fra sortsforsøg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid
Udbytter i sorter af hestebønne 2010 60 50 hkg pr. ha 40 30 20 10 0 Holstebro Koldkærgård Tystofte Boelshøj Marcel Espresso Amulet Søren Kolind Hviid
Udbytter i markært og vårbyg på Øerne sortsforsøg 2002-2010 (målesorten) hkg pr. ha 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Udbytteforskel i gns. på 26 hkg pr. ha Vårbyg, Øerne Markært, Øerne Søren Kolind Hviid
Udbytter i markært og vårbyg i Jylland sortsforsøg 2002-2010 (målesort) hkg pr. ha 80 70 60 50 40 30 20 10 Udbytteforskel i gns. på 16 hkg pr. ha 3 år med udbytteforskel under 10 hkg pr. ha 0 Søren Kolind Hviid Vårbyg, Jylland Markært, Jylland
Artsforsøg med markært og hestebønne 2010 70 60 hkg pr. ha 50 40 30 20 10 0 Markært Alvesta Markært Gregor Hestebønne Fuego Hestebønne Sultan Forsøg JB 2 Forsøg JB 5 Søren Kolind Hviid
Ærter og hestebønner Konklusion (1) Udbytterne i markært må højst være 10-15 hkg lavere end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Gødningsbesparelse pga. kvælstoffiksering Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel Søren Kolind Hviid
Ærter og hestebønner Konklusion (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg Hestebønne har måske større potentiale under egnede forhold Stabile, høje udbytter er udfordringen I de fleste tilfælde er den økonomiske gulerod for lille til at satse på bælgsæd til svinefoder på konventionelle bedrifter Søren Kolind Hviid
Rapsskrå/-kager og solsikkeskrå i svinefoder Hvad siger forsøgene til smågrise og slagtesvin? Konklusion
Tidl. forsøg med raps. Dk 1978 SH: Slagtesvin. 0, 5.5, 11 og 22 pct. Rapsskrå af sorten Erglu (dobbeltlav, glucosinolater 19 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Øget vægt af skjoldbruskkirtel 1982 SH: Slagtesvin. 0, 6, 12, 24 pct. Rapsskrå af sorten Line (dobbeltlav, glucosinolater 3 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Lidt forøget vægt af skjoldbruskkirtel 2000 LUS: Slagtesvin. 0, 5, 10, 15, 20 og 25 pct. Rapsskrå fra Tyskland (alm. handelsvare, formentlig varmeskadet). Faldende tilvækst med stigende iblanding. PV ringere ved 20 og 25 pct. 2010 VSP: Smågrise fra 10 kg. 15 pct. Rapskage fra tre firmaer i Dk., Rapsskrå fra Tyskland og Polen. Ingen sign. effekt ved 15 pct. rapskage, men tendens til negativ effekt ved 15 pct. rapsskrå
NYT: rapskage til smågrise Frav: 7-8 pct, Smågrise:15 pct. (foreløbige tal) Protein Kontrol Rapskage Varme - Mild Høj Høj Kold Kold/af skallet Glucosinolat - Lav Lav Høj Lav Lav Indeks ens pris 100 94 99 101 97 98 Diarre og behandlingsfrekvens: ingen forskel! Konklusion Smågrise kan sagtens tåle rapskage uanset procesbehandling fra fravænning! Hanne Maribo, 2011
NYT: Rapskage til slagtesvin Fra Scanola ny skånsom proces (ca. 400 grise/behandling!) (foreløbige tal) Rapskage, % 0 10 20 Indeks ens pris 100 91 tend 83* Konklusion Tendens til lavere produktivitet ved 10 % iblanding Signifikant lavere produktivitet ved 20 % iblanding! Glucosinolatindhold: 23 μmol/g i kage svarer til 4 μmol/g i foder (20 %) Anbefaling maks. 2 μmol/g Højt, men ikke højere end i smågriseforsøget Steffen Hansen
NYT: Afskallet solsikkeskrå til slagtesvin (ca. 400 grise/behandling-samme forsøg med raps ) (foreløbige tal) Solsikkeskrå % 0 10 20 10 Rapskage, % 0 10 20 10 Indeks for PV ved ens pris 100 91 tend 83* 92 93 93 Steffen Hansen
Konklusion raps og solsikke Smågrise: tåler raps op til 15 pct. Iblanding Slagtesvin: signifikant reduceret produktionsindeks ved 20 pct. raps tendens til lavere produktionsindeks ved 10 pct. rapskage Ikke signifikant lavere produktionsindeks ved 10 og 20 pct. solsikkeskrå eller ved 10 pct. rapskage og 10 pct. solsikkeskrå Evt. langtidseffekt ved rapskage undersøges i nyt forsøg