10. Vegetabilske produkter Crop products

Relaterede dokumenter
9. Vegetabilske produkter Crop products

9. Det dyrkede areal Agricultural area

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Landbrugsstatistik 1965

Prisliste 2020 / Pricelist 2020

Statistikdokumentation for Forsyningen og forbruget af korn og foder 2014

Statistikdokumentation for Høsten af korn m.v. 2015

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Statistikdokumentation for Høsten af korn mv. 2017

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Prisliste 2019 / Pricelist 2019

Statistikdokumentation for Forsyningen og forbruget af korn og foder 2016

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Landbrugs- og gartneritælling 2006

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

14. Den samlede landbrugsproduktion Total agricultural production

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

7. Råstofanvendelse Raw material consumption

4. Økologi Statistics on organic farming, products and sales

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Formler til brug i marken

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

1. Landbruget i samfundet

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

STATISTISKE UNDERSØGELSER. Nr. 22. Landbrugsstatistik Agricultural Statistics Bind I

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

3. Arbejdskraft, alder og uddannelse Labour force, age and education

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

C champignoner mængdeindeks 230 prisindeks 228 salgsværdi 222 chinchillaavl 157 creme fraiche, forbrug , 215

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

University of Copenhagen

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

C champignon areal 105 forbrug 105 mængdeindeks 204 prisindeks 202 salgsværdi 197 chinchillaavl 134 creme fraiche, forbrug , 189

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

HØSTBETINGELSER 2018/2019

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Går jorden unde HighCrop

ORIENTERING OM DLG ØST STATUS OG FORVENTNING TIL KORN OG RÅVARE V/UNDERDIREKTØR HENRIK CHRISTENSEN

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

planteværn Vejledning i

13. Den samlede landbrugsproduktion Total agricultural production

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

DRIFTSANALYSER 2018/2019 FORELØBIGE RESULTATER

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

DRIFTSANALYSER 2017/2018 FORELØBIGE RESULTATER

Foders klimapåvirkning

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Frøsektionens 4. Årsmøde Beretning af formanden Thor Gunnar Kofoed

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Det økologiske marked

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

Økologimøde. 25. januar 2017

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Helsinge, tlf Dønnevælde, tlf Borup, tlf HØSTINFORMATION

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Høsten Afregningsbetingelser for afgrøder

Transkript:

90 10. Vegetabilske produkter Crop products Indledning og afgrænsning Dette afsnit om vegetabilske produkter omfatter principielt samtlige vegetabilske produkter, herunder også grønsager, frugt og bær samt blomster, planter og løg. Den vegetabilske produktion opgøres som hovedregel ved at kombinere oplysninger om arealer med de pågældende afgrøder med gennemsnitlige høstudbytter pr. hektar for de samme afgrøder. Landbrugs- og gartneritællingen danner grundlag for arealoplysningerne. I perioden 1984-1990 blev landbrugs- og gartneritællingen hvert andet år (de lige år) gennemført som stikprøvetælling, omfattende ca. en fjerdedel af bedrifterne. I år med stikprøvetælling kan kun gives summariske oplysninger om grønsager, frugt, bær og frø. Derfor er oplysningerne om disse produktgrupper behæftet med en vis usikkerhed sammenlignet med de ulige år i samme periode. I perioden 1991-98 er landbrugs- og gartneritællingen udelukkende gennemført som stikprøvetælling, mens tællingen i 1999 er gennemført som en totaltælling. Fra og med 1988 offentliggøres ikke længere detaljerede oplysninger om høstudbyttet af frugt og bær og planteskoleprodukter. I 1997 afholdtes dog en frugtplantagetælling og en bær- og stenfrugttælling, jf. afsnit 10 H. Før 1988 blev der gennemført jævnligt tilbagevendende opgørelser af produktionen af frilandsgrønsager og væksthusgrønsager, men af besparelseshensyn blev disse tællinger indstillet midlertidigt. I 1990, 1993, 1996 og 1999 er gennemført væksthustælling. Resultaterne af opgørelsen for 1999 fremgår af afsnit 9 i Landbrug 2000. For driftsårene 1993/94, 1996/97 og kalenderåret 2000 er gennemført frilandsgrønsagstællinger som totaltællinger. Produktionen af frilandsgrønsager er vist i afsnit 10 G. I afsnit A er givet en række oversigter vedrørende produktionen. Den del af produktionen, der udelukkende eller så godt som udelukkende anvendes til foder - dette gælder foderroer, roetop, græsmarksafgrøder og halm - er ikke behandlet yderligere her i afsnit 10. I afsnit 7 om foderstoffer er der givet en redegørelse for de anvendte svindprocenter mv. De øvrige vegetabilske produkter er behandlet detaljeret andre steder i afsnit 10. De anførte oplysninger for vegetabilske produkter dækker hovedsageligt kalenderår, men for nogle af produkterne er endvidere givet tal for driftsår. Et driftsår omfatter for korn og kornprodukter perioden 1/7-30/6, for frugt og bær mv. 1/6-31/5, for grønsager 1/4-31/3 og for de øvrige produkter 1/7-30/6. Opgørelsen for kalenderår er for nogle af produkterne ufuldstændig, idet opgørelser over lagerbeholdningerne ved årsskiftet enten er behæftet med usikkerhed eller ikke foreligger. Ud over de i dette afsnit anførte oplysninger om vegetabilske produkter findes i afsnit 14 pris- og mængdeindeks for hovedgrupper af vegetabilske salgsprodukter samt en samlet oversigt over salgsværdien for vegetabilske produkter.

91 A. Produktionen Oplysninger om produktionen i dette afsnit omfatter korn, bælgsæd, industrifrø, rodfrugter og grovfoderafgrøder. For oplysninger om grønsager, frugt og bær henvises til afsnit 10 G og H. Udvikling i den totale høst for udvalgte afgrøder Total harvest production for specified crop products 18.000 Mio. FE 16.000 14.000 12.000 10.000 Samlet høst Korn 8.000 6.000 4.000 2.000 Græsmarksafgrøder Rodfrugter 0 1960 1970 1980 1990 1998 1999 2000 2001 Udvikling i høstudbyttet for udvalgte afgrøder Yield of specified crop products 140 100 FE pr. ha 120 100 Rodfrugter 80 60 40 Korn 20 0 1960 1970 1980 1990 1998 1999 2000 2001 Foderenheder Omregningen fra kg til foderenheder er fra og med 1994 for kornafgrøder foretaget efter følgende normer: 1 foderenhed = 0,92 kg hvede, =0,99 kg rug, =1,01 kg byg, =1,15 kg havre, =1,15 kg blandsæd. For markært og anden bælgsæd regnes 1 foderenhed=0,96 kg. For raps regnes 1 foderenhed=0,61 kg. Triticale indgår i opgørelserne fra og med 1997, og her regnes 1 foderenhed=0,96 kg. For rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret på rodfrugternes tørstofindhold, som er oplyst af Landskontoret for Planteavl. For alle rodfrugter gælder, at 1 foderenhed svarer til ca. 1 kg tørstof.

92 For halm regnes henholdsvis 5 kg hvede- og rughalm og 4 kg byg-, triticale-, havre- og blandsædshalm som 1 foderenhed. Der foretages fradrag for halm, der ikke er bjærget. Hvad angår omregningsfaktorer til foderenheder for år før 1994 henvises til tidligere udgaver af årspublikationen Landbrug. Kornafgrøder Til beregning af de høstede kornarealer kombineres arealoplysninger fra den årlige landbrugs- og gartneritælling og oplysninger om de faktuelt høstede kornarealer. Sidstnævnte oplysninger indhentes fra en skemabaseret stikprøvetælling på ca. 4.500 bedrifter, hvor landmændene samtidig angiver det realiserede gennemsnitsudbytte. Spørgsmålet om de faktisk høstede arealer har til formål at sikre, at arealer indberettet om foråret til Direktoratet for FødevareErhverv som korn til modenhed, men høstet som korn til ensilering, ikke indgår i beregningen af den samlede produktion af korn til modenhed. For øvrige afgrøder end korn benyttes arealopgørelsen fra landbrugs- og gartneritællingen direkte. Ved beregning af produktionen af de enkelte afgrøder er de beregnede høstarealer korrigeret for de relativt små arealer på ejendomme under 5 ha, som ikke er omfattet af landbrugstællingerne siden 1982. Det gennemsnitlige høstudbytte pr. ha af korn er fra og med 1988 beregnet med en fast vandprocent på 16. Beregningen er foretaget på grundlag af oplysninger om den faktiske vandprocent i gennemsnitsudbyttet for de enkelte kornarter, som er indberettet af de nævnte ca. 4.500 landbrugsbedrifter. Formålet med beregningen i fast vandprocent er at gøre det muligt at omregne til andre vandprocenter, hvorved der kan foretages en mere præcis sammenligning af høstudbyttet over tid og med andre landes gennemsnitsudbytter, hvor vandprocenten typisk er lavere end 16. Halmudbyttet Halmudbyttet er beregnet på grundlag af kerneudbyttet, idet der for hvede, rug, triticale, vinterbyg, vårbyg, havre, vinterraps, vårraps og markært er regnet med, at halmudbyttet for 2001 udgør henholdsvis 60, 89, 60, 58, 63, 58, 84, 125 og 42 pct. af kerneudbyttet. De anførte procenter er fastlagt efter aftale med Landskontoret for Planteavl og er delvis baseret på forsøgsresultater. Beregningen er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Opgørelsen over halmens anvendelse er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra det udsnit på ca. 4.500 landbrugsbedrifter, som også danner grundlaget for beregningen af de gennemsnitlige udbytter af korn. Rodfrugt- og græsmarksafgrøder Høstudbyttet af både rodfrugt- og græsmarksafgrøder er fra og med 1982 beregnet på grundlag af planteavlskonsulenternes indberetninger om gennemsnitsudbyttet pr. ha for de enkelte arter af rodfrugter, græs og grønfoder inden for hver af konsulenternes lokale områder. For roetoppen oplyser planteavlskonsulenterne andelen af roearealer, fra hvilke toppen er henholdsvis ensileret, opfodret i frisk tilstand eller nedpløjet. Dette kombineret med gennemsnitsudbytter pr. ha og arealoplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen udgør grundlaget for beregningen af det samlede høstudbytte af roetoppen. Udbyttet af græs og grønfoder omfatter den mængde, der er bjærget enten ved afgræsning eller ved indhøstning i form af græs, hø eller ensilage mv. For italiensk rajgræs udlagt som efterafgrøde i kornarealer beregnes udbyttet på basis af skønnede udbyttetal pr. ha fra planteavlskonsulenterne og de optalte arealer; for 2001 er der regnet med et udbytte på 1.500 FE pr. ha.

93 Udbyttet af efterslæt efter korn og frø er beregnet under den forudsætning, at græsog kløvermarkerne i omdriften har en 2-årig rotation. Som afgræsnings- eller slætareal er derfor regnet med halvdelen af græs- og kløvermarkarealet i omdriften plus hele arealet med græsmarksbælgplanter til frø. Udbyttet er for 2001 ansat til 300 FE pr. ha. Endelig antages at ca. halvdelen af helsædsarealet er med efterslæt, hvor udbyttet for 2001 er ansat til 900 FE pr. ha. Industrifrø og frø til udsæd Høstresultater for regioner Udbyttet af industrifrø og frø til udsæd er opgjort på basis af de i landbrugs- og gartneritællingen meddelte arealer og oplysninger fra Plantedirektoratet om gennemsnitsudbytte pr. ha. Dog er gennemsnitsudbytterne for raps indhentet fra samme udsnitstælling på ca. 4.500 bedrifter, hvorfra også høsten af korn er beregnet. Som en ændring i forhold til Landbrug 2000 vises ikke produktion og gennemsnitsudbytter opgjort efter regioner/amter. Tal herfor kan findes i Statistikbanken, www.statistikbanken.dk.

94 Tabel 10.1. Høst, udbytte og høstede arealer Quantity, yield of crops and harvested area 1999 2000 2001 1999 2000 2001 1999 2000 2001 mio. kg hkg pr. ha 1.000 ha I alt... Korn (kerne) i alt... 8 774 9 413 9 755 58,6 62,2 62,1 1 497 1 514 1 571 Vinterhvede... 4 433 4 651 4 847 70,4 75,1 74,7 630 619 649 Vårhvede... 38 43 39 46,2 51,9 47,6 8 8 8 Rug... 248 262 338 48,5 52,0 51,5 51 51 66 Triticale... 251 244 172 46,5 48,1 49,3 54 51 35 Vinterbyg... 884 816 872 56,7 55,6 58,6 156 147 149 Vårbyg... 2 791 3 164 3 196 48,8 53,2 52,8 572 594 606 Havre... 130 233 291 50,2 52,3 48,8 26 45 60 Raps i alt... 411 292 212 27,0 29,4 26,8 152 99 79 Vinterraps... 349 255 200 29,8 31,4 28,0 117 81 71 Vårraps... 63 36 12 17,8 20,0 15,6 35 18 8 Bælgsæd i alt... 193 139 115 29,2 38,8 35,6 66 36 32 Halm (bjærget) i alt... 3 606 3 699 3 568 36,2 37,7 37,6 995 981 948 heraf halm af korn (bjærget)... 3 517 3 637 3 521 36,1 37,7 37,6 973 965 936 Rodfrugter (rod) i alt... 6 544 6 143 5 591 529 532 518 124 115 108 Læggekartofler under kontrol... 136 138 147 295 305 309 5 5 5 Kartofler til melproduktion... 979 1 067 973 437 471 450 22 23 22 Spisekartofler... 387 440 423 352 380 357 11 12 12 Sukkerroer til fabrik... 3 545 3 345 3 149 564 565 559 63 59 56 Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder... 1 497 1 153 900 653 655 676 23 18 13 Roetop, der er bjærget... 344 244 182 173 175 180 20 14 10 Græs, grønfoder og efterslæt i alt 21 544 22 031 21 586 543 1 606 1 597 1 Lucerne... 360 332 212 644 622 611 6 5 3 Majs til ensilering... 1 758 2 105 2 867 363 342 364 48 62 79 Korn til ensilering... 1 572 2 337 1 832 203 209 209 77 112 88 Bælgsæd, fodermarvkål og andet grønfoder... 25 23 34 407 391 400 1 1 1 Græs- og kløvermark i omdriften... 10 049 10 367 10 212 418 418 422 240 248 242 Græsarealer uden for omdriften... 4 033 3 989 4 106 237 224 223 171 178 184 Italiensk rajgræs som efterafgrøde. 2 624 1 790 1 546 166 152 143 158 118 109 Anden efterslæt efter korn og frø.. 1 122 1 087 776 67 57 45 168 191 174 Anm. Ang. definition af foderenheder se tekstafsnit 10 A. 1 Ekskl. arealer med efterslæt.

95 1999 2000 2001 1999 2000 2001 mio. FE 100 FE pr. ha 16 000 16 622 16 620 Total crop production 9 123 9 764 10 112 60,9 64,5 64,4 Cereals (grain), total 4 818 5 055 5 268 76,5 81,6 81,2 Winter wheat 41 46 42 50,2 56,4 51,7 Spring wheat 250 265 342 49,0 52,5 52,1 Rye 262 254 179 48,4 50,2 51,4 Triticale 875 808 864 56,1 55,0 58,1 Winter barley 2 763 3 132 3 164 48,3 52,7 52,3 Spring barley 113 203 253 43,6 45,5 42,5 Oats 674 478 347 44,3 48,1 44,0 Rape, total 571 419 327 48,8 51,5 46,0 Winter rape 103 59 20 29,1 33,0 25,5 Spring rape 201 144 119 30,4 40,4 37,1 Pulses, total 894 918 883 9,0 9,4 9,3 Straw, total 872 902 871 9,0 9,3 9,3 of which straw of cereals 1 411 1 377 1 253 114,0 119,2 116,2 Root crops (root), total 30 27 28 65,6 58,7 58,9 Seed potatoes 258 297 264 115,1 131,0 122,3 Potatoes for flour manufacturing 86 88 83 78,3 76,1 70,2 Potatoes for human consumption 788 760 716 125,3 128,5 127,1 Beets for sugar production Fodder sugar beets and other roots 250 206 162 108,8 117,1 121,5 for fodder 34 24 18 17,1 17,3 17,8 Beet tops 3 664 3 916 3 888 Grass, green fodder and aftermath 46 43 27 82,6 79,8 78,3 Lucerne 445 533 726 91,8 86,6 92,1 Maize for green fodder 437 649 509 56,5 58,0 58,1 Cereals for green fodder Pulses, fodder cabbage and other 3 3 4 49,3 47,4 48,5 green fodder 1 718 1 772 1 746 71,5 71,4 72,1 Grass- and clover field in rotation 621 614 632 36,4 34,4 34,3 Permanent grassland out of rotation 276 188 163 17,5 16,0 15,0 Italian rye grass 118 114 82 7,0 6,0 4,7 Other aftermath

96 Tabel 10.2. Samlet høstudbytte 1988-2001 Crop production 1988-2001 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 mio. kg Korn (kerne) i alt... 8 068 8 795 9 607 9 231 6 954 8 198 7 800 Vinterhvede... 2 017 3 159 3 895 3 611 3 526 4 280 3 663 Vårhvede... 63 65 58 59 57 54 62 Rug... 366 487 545 395 308 356 423 Triticale... Vinterbyg... 261 544 870 819 752 985 1 005 Vårbyg... 5 158 4 415 4 117 4 222 2 222 2 384 2 441 Havre og blandsæd... 202 125 121 126 89 138 206 Raps i alt... 504 655 793 726 406 417 371 Vinterraps... 82 283 521 556 329 366 240 Vårraps... 423 372 272 170 77 51 130 Anden industrifrø... 3 2 2 1 1 1 Frø til udsæd... 75 51 57 47 52 67 Bælgsæd... 508 475 551 418 303 454 377 Halm (bjærget) i alt... 3 519 4 146 3 678 3 550 3 471 4 812 4 216 heraf halm af korn (bjærget)... 3 318 3 960 3 540 3 337 3 306 4 582 4 045 Rodfrugter (rod) i alt... 11 636 11 455 11 842 10 585 9 535 10 231 8 364 Kartofler... 1 246 1 238 1 483 1 462 1 775 1 740 1 359 Sukkerroer til fabrik... 3 379 3 309 3 533 3 235 2 974 3 635 3 138 Foderroer... 7 012 6 908 6 827 5 888 4 786 4 855 3 867 Roetop 1... 3 259 3 037 2 439 1 958 1 596 1 574 1 208 Græs, grønfoder og efterslæt 2... 20 797 20 526 21 245 19 619 17 923 20 209 20 672 1 Ensileret eller opfodret frisk, grønvægt. 2 Til og med 1988 er der ikke regnet slæt efter korn til helsæd. 3 Kun havre. Indeks for samlet høstudbytte Indices for crop production 125 Indeks 1988-90 = 100 Korn i alt 100 Græs og grønfoder 75 Rodfrugter i alt 50 25 Raps i alt 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

97 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 mio. kg 9 150 9 218 9 529 9 334 8 774 9 413 9 755 Cereals (grain), total 4 565 4 729 4 902 4 894 4 433 4 651 4 847 Winter wheat 33 28 63 34 38 43 39 Spring wheat 495 343 453 538 248 262 338 Rye 70 142 251 244 172 Triticale 1 131 1 068 1 047 940 884 816 872 Winter barley 2 768 2 885 2 840 2 625 2 791 3 164 3 196 Spring barley 158 164 155 3 161 3 130 3 233 3 291 3 Oats and mixed grains 312 251 291 359 411 292 212 Rape, total 238 172 223 312 349 255 200 Winter rape 75 78 68 46 63 36 12 Spring rape 2 2 3 2 5 3 1* Other seeds for industrial use 78 64 68 88 86 88 89* Seeds for sowing 282 257 384 386 193 139 115 Pulses 3 809 3 669 3 734 3 766 3 606 3 699 3 568 Straw, total 3 740 3 580 3 615 3 638 3 517 3 637 3 521 of which straw of cereals 7 761 7 272 7 415 7 062 6 544 6 143 5 591 Root crops (roots), total 1 441 1 617 1 545 1 456 1 502 1 645 1 543 Potatoes 3 130 3 064 3 367 3 486 3 545 3 345 3 149 Beets for sugar production 3 191 2 592 2 503 2 120 1 497 1 153 900 Fodder roots 964 716 606 549 344 244 182 Beet tops 20 964 19 722 20 808 22 058 21 544 22 031 21 586 Grass, green fodder and aftermath Tabel 10.3. Halmudbytte og halmanvendelse Production and use of straw 1998 1999 2000 2001 mio. kg Halmudbytte i alt... 6 298 5 859 6 100 6 231 Production of straw, total Halm, som ikke er bjærget... 2 531 2 253 2 400 2 663 Straw left on the field Anvendt til foder... 1 786 1 597 1 655 1 440 Used for fodder Anvendt til halmfyring... 1 028 1 050 1 096 1 025 Used for heating Andet (strøelse, dækning af roekuler mv.)... 959 958 949 1 103 Other purposes

98 B. Korn og kornprodukter Anvendelse af korn Tabel 10.4 angiver anvendelsen af korn opdelt på dansk og udenlandsk for de seneste 3 driftsår, mens tabel 10.5 giver en oversigt over anvendelsen af den samlede kornmængde, der har været til rådighed de seneste 12 driftsår. I tabel 10.6 opgøres den samlede omsætning af dansk korn i Danmark i de seneste 3 drifts- og kalenderår. Tabel 10.7 viser en samlet kornbalance (dansk og udenlandsk) for de enkelte kornarter for de seneste 3 kalenderår. Lager af korn Omsætning af korn Høstudbyttets størrelse opgøres af Danmarks Statistik, jf. afsnit 10 A. Svindet er skønsmæssigt fastsat til 3 pct. De anførte lagerbeholdninger omfatter samtlige lagre af uformalet korn og opgøres særskilt for beholdninger hos landmænd og for beholdninger hos importører, møller og forhandlere. Specifikation af lagerbeholdningerne henholdsvis 1/1 og 1/7 er givet i tabel 10.8, idet eventuelle beholdninger pr. 1/7 af korn af ny høst ikke er medregnet. Lagerbeholdningerne af korn hos landmænd opgøres alene pr. 1/7 ved en stikprøve på 400 landmænd, mens beholdningerne hos importører, møller og forhandlere opgøres ved en totaltælling. De foreløbige lagerbeholdninger pr. 1/1 beregnes residualt via kornbalancerne, idet foderforbruget af korn for seneste år anslås til en foreløbig værdi, Den endelige lagerbeholdning pr. 1/1 beregnes ligeledes ved hjælp af kornbalancer, hvor foderforbruget på kalenderår beregnes som et simpelt gennemsnit af de 2 omkringliggende driftsårs foderforbrug. Under lagre hos handlende er medregnet danske interventionslagre for EU-regning. Ved den nævnte totaltælling hos importører, møller og forhandlere indhentes endvidere oplysninger om omsætningen af korn mellem landmænd og handlende, disse oplysninger er meddelt i tabel 10.6. Under Indgået i alt = indvejet er medregnet alt korn, der er indgået til kornhandlerne direkte fra landmænd, hvad enten dette korn er købt fra landmænd, oplagret for landmænds regning eller leveret tilbage til landmænd efter tørring og rensning for landmændenes regning. I tabel 10.6 Købt og afregnet anføres det korn, der i nævnte periode er købt fra landmænd, hvad enten afregningen er foretaget kontant eller i form af ombytning med foderblandinger. Købt korn anføres således her, uanset at det senere i perioden kan være solgt tilbage til landmænd. Kornpriser Værdiberegninger Til belysning af priserne for korn er i tabel 10.9 anført de gennemsnitsfakturerede priser, som er fastsat af Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Korn- og Foderstof Kompagniet ved køb af korn fra landmand. I tabel 10.10 er givet en oversigt over de af Danmarks Statistik foretagne beregninger over landbrugets indtægt ved salg af korn, landbrugets udgift til indkøb af korn og over korn anvendt internt i landbruget. Salgsværdien for korn omfatter værdien ab producent af det samlede bruttosalg af korn, herunder også den del, der sælges til forhandlere og som senere inden for perioden købes tilbage og anvendes som produktionsmiddel i landbruget. Det i tabel 10.10 anførte køb af korn til foder omfatter ikke den del af kornet, der købes som en del af indholdet i færdige foderblandinger. Anvendelsen af korn i færdige foderblandinger fremgår af tabel 7.15. Prisgrundlaget ved værdiberegningerne for korn er foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser ved handel direkte med landmænd. Fra 1995 er værdiberegningen yderligere kombineret med kapitelstaksterne for byg og hvede. Priserne er fra og med driftsåret 1986/87 meddelt som gennemsnitspriser for perioderne 1/7-31/12 og 1/1-30/6, hvorefter værdiberegningerne er foretaget for disse perioder og summeret til kalenderår.

99 Kornprodukter til foder Mel og gryn til forbrug I tabel 10.11 er givet en oversigt over produktion, import, eksport og forbrug af kornprodukter til foder. Vedrørende landbrugets udgift til køb af kornprodukter til foder henvises til afsnit 7 C. I tabel 10.12 er givet en oversigt over produktion, import, eksport og anvendelse til forbrug af mel og gryn. Værdien af produktionen af mel og gryn indgår ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af landbrugets produktionsværdi, men i denne opgørelse indgår værdien ab producent af det ved produktionen af mel og gryn anvendte korn. Anvendelsen af dansk korn 2000/01 The utilization of Danish cereals 2000/01 Ultimo lager 13% Industri 6% Udsæd 3% Eksport 19% Foder 59%

100 Tabel 10.4. Anvendelsen af korn fordelt på dansk og importeret korn The utilization of Danish and imported cereals Dansk korn Danish cereals Impor- Imported Høst svind Crops less waste Lagre primo Initial stocks Udsæd Used as domestic seed grain Eksport Exports Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc Lagre ultimo Final stocks Industriforbrug i øvrigt For other manufacturing Anvendt til foder Used for feeding Import Imports Lagre primo Initial stocks Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc mio. kg Driftsår (1/7-30/6) Korn i alt 1998/99... 9 054 1 691 275 2 189 309 335 1 485 6 152 531 15 160 1999/00... 8 511 1 485 293 1 947 252 335 877 6 293 479 15 175 2000/01*... 9 130 877 299 1 860 307 301 1 308 5 932 549 152 155 Hvede 1998/99... 4 781 549 118 873 236 15 802 3 285 271 9 135 1999/00... 4 337 802 123 1 089 184 15 413 3 314 230 8 152 2000/01*... 4 553 413 126 797 231 11 538 3 261 151 16 146 Rug 1998/99... 522 253 9 610 66-30 59 62 1 5 1999/00... 240 30 9 104 66-43 50 36 0 3 2000/01*... 255 43 12 102 66-78 40 28 5 2 Byg 1998/99... 3 458 853 133 694-320 594 2 571 114 0-1999/00... 3 564 594 143 747-320 394 2 553 127 0-2000/01*... 3 860 394 144 944-290 623 2 253 262 114 - Havre 1998/99... 156 34 5 6 6-29 144 20 1 18 1999/00... 126 29 8 1 3-16 128 26 2 17 2000/01*... 226 16 11 15 11-40 166 10 2 5 Triticale 1998/99... 138 1 9 7 - - 30 93 6 4-1999/00... 244 30 9 5 - - 12 247 6 0-2000/01*... 237 12 6 2 - - 28 212 5 0 - Majs mv. 1998/99... - - - - - - - - 57 1 2 1999/00... - - - - - - - - 55 4 2 2000/01*... - - - - - - - - 63 14 2

101 teret korn cereals Industriforbrug ultimo Lagre i øvrigt Final For stocks other manufacturing Korn i alt Cereals, total Anvendt til foder Used for feeding Høst svind Crops less waste Import Imports Lagre primo Initial stocks Udsæd Used as domestic seed grain Eksport Exports Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc Lagre ultimo Final stocks Industriforbrug i øvrigt For other manufacturing Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Crop year (1/7-30/6) Cereals, total - 15 372 9 054 531 1 707 275 2 189 469 335 1 500 6 524 1998/99-152 166 8 511 479 1 500 293 1 947 427 335 1 029 6 459 1999/00 20 28 499 9 130 549 1 029 299 1 860 463 321 1 336 6 431 2000/01 Wheat - 8 137 4 781 271 558 118 873 371 15 810 3 422 1998/99-16 70 4 337 230 810 123 1 089 336 15 429 3 384 1999/00-19 33 4 553 181 429 126 797 377 11 557 3 294 2000/01 Rye - 0 57 522 62 254 9 610 72-31 116 1998/99-5 28 240 36 31 9 104 69-48 78 1999/00-0 30 255 28 48 12 102 68-79 70 2000/01 Barley - 0 114 3 458 114 853 133 694-320 594 2 685 1998/99-114 13 3 564 127 594 143 747-320 508 2 566 1999/00 20 1 355 3 860 262 508 144 944-310 624 2 608 2000/01 Oats - 2 2 156 20 35 5 6 24-31 145 1998/99-2 8 126 26 31 8 1 20-18 135 1999/00-2 6 226 10 18 11 15 16-42 172 2000/01 Triticale - 0 10 138 6 5 9 7 - - 30 103 1998/99-0 6 244 6 30 9 5 - - 12 252 1999/00-0 6 237 5 12 6 2 - - 28 218 2000/01 Maize, etc - 4 52-57 1 - - 2-4 52 1998/99-14 43-55 4 - - 2-14 43 1999/00-6 68-63 14 - - 2-6 68 2000/01

102 Tabel 10.5. Kornbalancer for dansk og importeret korn i alt Cereal balances for Danish and imported cereals, total Høst i alt Crops, total Høst svind Crops less waste Import Imports Eksport Exports Udsæd Formaling Seed til mel og grain gryn mv. Grinding into flour and groats Industriforbrug i øvrigt Other manufacturing Lagerforskydning Stock changes Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Driftsår (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) 1989/90... 8 795 8 531 121 2 274 282 455 202 338 5 101 1989/90 1990/91... 9 607 9 319 146 3 214 281 533 202 281 4 954 1990/91 1991/92... 9 231 8 954 174 2 937 290 515 202 354 4 831 1991/92 1992/93... 6 954 6 746 722 1 727 258 518 202-380 5 143 1992/93 1993/94... 8 198 7 952 496 1 892 253 559 202 348 5 195 1993/94 1994/95... 7 800 7 566 363 2 137 261 569 202-619 5 379 1994/95 1995/96... 9 150 8 876 443 2 706 289 511 335 86 5 391 1995/96 1996/97... 9 218 8 942 315 1 769 296 554 335-164 6 467 1996/97 1997/98... 9 529 9 243 235 1 864 290 486 335 511 5 993 1997/98 1998/99... 9 334 9 054 531 2 189 275 469 335-207 6 524 1998/99 1999/00... 8 774 8 511 479 1 947 293 427 335-471 6 459 1999/00 2000/01*... 9 413 9 130 549 1 860 299 463 321 307 6 431 2000/01 Tabel 10.6. Indenlandsk omsætning af dansk korn Domestic turnover of Danish cereals Hvede Wheat Rug Rye Byg Barely mio. kg Havre Oats Triticale Triticale Indgået i alt = indvejet Driftsår (1/7-30/6) Total received = weighed in Crop year (1/7-30/6) 1998/99... 3 618 560 2 478 107 55 6 818 1998/99 1999/00... 2 924 204 2 231 84 137 5 580 1999/00 2000/01... 2 866 291 2 828 141 94 6 221 2000/01 Kalenderår Calendar year 1999... 3 371 286 2 434 89 136 6 316 1999 2000... 2 751 272 2 607 123 94 5 847 2000 2001... 2 858 294 2 835 169 65 6 222 2001 Købt og afregnet Driftsår (1/7-30/6) Purchased and settled Crop year (1/7-30/6) 1998/99... 3 440 527 2 339 95 53 6 454 1998/99 1999/00... 2 680 199 2 110 78 128 5 196 1999/00 2000/01... 2 734 287 2 717 132 91 5 960 2000/01 Kalenderår Calendar year 1999... 3 066 266 2 195 79 120 5 727 1999 2000... 2 572 263 2 492 111 94 5 531 2000 2001... 2 678 281 2 693 155 63 5 871 2001 Korn i alt Total

103 Tabel 10.7. Anvendelsen af korn fordelt efter kornarter The utilization of cereals by species of grain Høst svind Crops less waste Import Imports Lagre primo Initial stocks Udsæd Used as domestic seed grain Eksport Exports Formaling til mel og gryn mv. Grinding into flour and groats, etc Industriforbrug i øvrigt For other manufacturing Lagre ultimo Final stocks Anvendt til foder Used for feeding mio. kg Kalenderår Korn i alt Calendar year Cereals, total 1999... 8 511 507 6 113 275 1 989 432 335 5 606 6 491 1999 2000*... 9 130 507 5 606 293 1 922 440 335 5 824 6 431 2000 2001*... 9 462 659 5 824 299 1 722 497 321 6 677 6 431 2001 Hvede Wheat 1999... 4 337 246 2 958 118 891 338 15 2 775 3 403 1999 2000*... 4 553 184 2 775 123 934 354 15 2 792 3 294 2000 2001*... 4 739 226 2 792 126 730 399 11 3 198 3 294 2001 Rug Rye 1999... 240 70 358 9 362 70-130 97 1999 2000*... 255 37 130 9 43 65-235 70 2000 2001*... 328 27 235 12 135 77-295 70 2001 Byg Barley 1999... 3 564 109 2 619 133 725-320 2 488 2 626 1999 2000*... 3 860 201 2 488 143 934-320 2 543 2 608 2000 2001*... 3 946 326 2 543 144 828-310 2 925 2 608 2001 Havre Oats 1999... 126 21 109 5 4 22-85 140 1999 2000*... 226 27 85 8 9 19-129 172 2000 2001*... 282 8 129 11 28 18-190 172 2001 Triticale Triticale 1999... 244 4 59 9 7 - - 112 178 1999 2000*... 237 8 112 9 2 - - 129 218 2000 2001*... 167 2 129 6 0 - - 73 218 2001 Majs mv. Maize, etc 1999... - 57 10 - - 2-16 47 1999 2000*... - 50 16 - - 2-0 67 2000 2001*... - 71 0 - - 3-0 68 2001

104 Tabel 10.8. Lagerbeholdninger af korn Stocks of cereals Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Triticale Triticale Majs mv. Maize, etc Korn i alt Total mio. kg Januar Lagre i alt January Stocks, total 1. januar 2000*... 2 775,4 130,0 2 487,8 84,7 112,3 15,9 5 606,1 1 January 2000 1. januar 2001*... 2 792,2 234,7 2 543,2 129,0 129,0 0,6 5 828,7 1 January 2001 1. januar 2002*... 3 197,6 295,4 2 925,2 189,9 72,7 8,8 6 689,6 1 January 2002 Lagre hos landbrugere Farmers stocks 1. januar 2000*... 1 783,9 61,3 1 362,8 49,3 44,9 11,0 3 313,3 1 January 2000 1. januar 2001*... 2 157,4 66,4 1 679,6 64,8 100,4 0,0 4 068,6 1 January 2001 1. januar 2002*... 2 208,8 135,9 1 805,2 104,4 32,7 0,0 4 287,0 1 January 2002 Lagre hos handlende 1 Merchants stocks 1. januar 2000... 991,5 68,7 1 125,0 35,3 67,4 4,9 2 292,9 1 January 2000 1. januar 2001... 634,7 168,3 863,6 64,1 28,6 0,6 1 760,0 1 January 2001 1. januar 2002... 988,7 159,5 1 119,9 85,5 40,1 8,8 2 402,5 1 January 2002 Juli July Lagre i alt Stocks, total 1. juli 1999... 810,1 31,0 593,9 31,2 29,7 4,2 1 500,0 1 July 1999 1. juli 2000... 429,3 47,9 507,8 18,3 11,8 14,1 1 029,3 1 July 2000 1. juli 2001... 556,9 78,8 624,2 42,0 28,0 5,9 1 335,8 1 July 2001 Lagre hos landbrugere Farmers stocks 1. juli 1999... 94,9 7,3 159,9 12,9 24,1-299,0 1 July 1999 1. juli 2000... 83,9 3,6 86,7 4,0 0,5-178,6 1 July 2000 1. juli 2001... 196,4 9,1 276,2 9,5 20,7-511,9 1 July 2001 Lagre hos handlende 1 Merchants stocks 1. juli 1999... 715,2 23,7 434,0 18,3 5,6 4,2 1 201,0 1 July 1999 1. juli 2000... 345,5 44,4 421,1 14,3 11,3 14,1 850,7 1 July 2000 1. juli 2001... 360,5 69,6 348,0 32,5 7,3 5,9 823,9 1 July 2001 1 Inkl. danske interventionslagre for EU-regning. Kornlagre hos landmænd og handlende Stocks of cereals at farmers and merchants 1.400 Mio. kg 1.200 1.000 800 600 400 200 0 1. juli 1996 1. juli 1997 1. juli 1998 1. juli 1999 1. juli 2000 1. juli 2001 Hos landmænd Hos handlende

105 Tabel 10.9. Foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser for korn ved køb fra landmand Feeding stuff companies average prices for cereals bought from the farmer Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Triticale Triticale kr. pr. 100 kg 2000 Januar... 88,55 87,83 94,63 95,70 86,39 Februar... 91,72 89,15 96,97 92,53 93,95 Marts... 92,02 80,11 98,80 104,73 89,44 April... 91,01 81,53 95,16 98,33 82,50 Maj... 94,84 88,25 99,19 103,10 92,17 Juni... 93,68 76,08 98,20 105,20 86,73 Juli... 93,71 89,42 91,52 100,60 90,07 August... 79,22 61,56 82,58 81,04 74,59 September... 78,77 74,11 85,63 79,17 76,57 Oktober... 83,38 84,54 87,63 79,83 82,00 November... 89,64 91,59 92,05 83,59 94,42 December... 90,62 79,45 95,42 84,67 83,12 2001 Januar... 87,70 80,41 97,22 88,71 83,65 Februar... 89,42 76,47 98,75 92,45 84,62 Marts... 90,47 80,45 101,45 91,88 80,58 April... 90,22 80,12 97,71 88,76 84,76 Maj... 90,10 78,19 93,61 88,40 87,49 Juni... 92,00 82,03 96,36 90,26 93,49 Juli... 92,66 81,44 90,12 84,08 87,83 August... 84,83 63,63 81,69 74,60 79,26 September... 84,04 69,11 85,46 74,14 81,88 Oktober... 84,55 73,38 87,82 75,98 86,77 November... 86,12 73,27 91,42 74,04 86,66 December... 89,11 73,81 91,59 78,99 87,83 Driftsåret 1999/00 (1/7-30/6)... 87,80 81,12 92,32 91,20 85,01 Driftsåret 2000/01 (1/7-30/6)... 87,95 79,86 93,84 87,45 84,58 Kalenderåret 2000... 88,94 81,95 93,66 92,42 85,97 Kalenderåret 2001... 88,44 76,05 92,76 83,53 85,39 Priser for hvede, rug og byg ved køb fra landmand Prices for wheat, rye and barley brought from the farmer 100 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 Kr. pr. 100 kg 1997 1998 1999 2000 2001 Hvede Rug Byg

106 Tabel 10.10. Landbrugets salg, køb og intern anvendelse af korn Sales, purchases and internal use of cereals 1999 2000 2001* Mængde Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Mængde Value Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Mængde Value Quantity Gnsntl. pris Average price Værdi Value mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. mio. kg kr./100 kg mio. kr. Salg af korn i alt... 6 315,8 83,85 5 296,0 5 846,9 86,98 5 085,4 6 221,8 89,34 5 558,8 Sales of cereals, total Hvede... 3 371,3 81,28 2 740,1 2 751,4 84,26 2 318,4 2 858,1 87,05 2 487,9 Wheat Rug... 286,0 80,06 229,0 272,1 81,66 222,2 294,5 74,56 219,6 Rye Byg... 2 434,4 87,93 2 140,5 2 606,6 90,36 2 355,3 2 834,6 93,81 2 659,0 Barley Havre... 88,5 83,35 73,8 123,2 88,32 108,8 169,4 80,49 136,3 Oats Triticale... 135,6 82,96 112,5 93,6 86,19 80,7 65,3 85,82 56,0 Triticale Salg af såsæd... 247,2 101,55 251,0 263,4 110,17 290,2 268,8 107,11 287,9 Sales of seeds Hvede... 106,6 100,00 106,6 110,7 109,50 121,2 113,6 107,00 121,6 Wheat Rug... 8,0 95,00 7,6 8,2 109,50 9,0 10,6 84,00 8,9 Rye Byg... 119,9 103,00 123,5 129,1 111,00 143,3 129,3 111,00 143,5 Barley Havre... 4,2 105,00 4,4 7,2 107,00 7,7 9,7 90,00 8,7 Oats Triticale... 8,5 105,00 8,9 8,2 109,50 9,0 5,6 93,00 5,2 Triticale Salg af korn i øvrigt 6 068,6 83,13 5 044,9 5 583,5 85,88 4 795,2 5 953,0 88,54 5 270,9 Sales of cereals, other Hvede... 3 264,7 80,67 2 633,5 2 640,7 83,20 2 197,2 2 744,5 86,22 2 366,3 Wheat Rug... 278,0 79,63 221,4 263,9 80,79 213,2 283,9 74,21 210,7 Rye Byg... 2 314,5 87,15 2 017,0 2 477,5 89,28 2 212,0 2 705,3 92,98 2 515,5 Barley Havre... 84,3 82,27 69,4 116,0 87,16 101,1 159,7 79,91 127,6 Oats Triticale... 127,1 81,49 103,6 85,4 83,95 71,7 59,7 85,15 50,8 Triticale Køb af korn i alt... 1 863,5.. 2 114,8 1 880,5.. 2 176,3 998,9.. 1 335,8 Purchase of cereals Hvede... 910,1.. 964,4 302,7.. 419,9 113,6.. 249,8 Wheat Rug... 8,0.. 19,1 95,6.. 87,8 69,8.. 75,9 Rye Byg... 792,1.. 913,7 1 409,8.. 1 547,1 771,1.. 937,2 Barley Havre... 54,2.. 58,4 47,0.. 61,0 34,0.. 49,4 Oats Triticale... 47,9.. 53,5 8,2.. 21,8 5,6.. 15,2 Triticale Majs mv.... 51,4.. 105,6 17,2.. 38,5 4,7.. 8,2 Maize, ect. Køb af såsæd... 247,1 225,56 557,3 263,4 227,67 599,8 268,8 232,74 625,5 Purchase of seeds Hvede... 106,6 215,00 229,2 110,7 215,00 238,0 113,6 220,00 249,8 Wheat Rug... 8,0 240,00 19,1 8,2 235,00 19,2 10,6 245,00 26,0 Rye Byg... 119,9 230,00 275,7 129,1 235,00 303,4 129,3 240,00 310,3 Barley Havre... 4,2 240,00 10,0 7,2 240,00 17,3 9,7 250,00 24,1 Oats Triticale... 8,5 275,00 23,3 8,2 265,00 21,8 5,6 270,00 15,2 Triticale Køb af korn til foder 1 616,4 96,36 1 557,5 1 617,1 97,48 1 576,5 730,1 97,29 710,3 Purchase of feed grain Hvede... 803,5 91,50 735,2 192,0 94,73 181,9-94,71 - Wheat Rug... - 74,20-87,4 78,56 68,6 59,2 84,33 49,9 Rye Byg... 672,2 94,92 638,0 1 280,7 97,11 1 243,7 641,8 97,67 626,9 Barley Havre... 50,0 96,90 48,4 39,8 109,84 43,7 24,3 104,16 25,3 Oats Triticale... 39,4 76,68 30,2-87,92 - - 86,52 - Triticale Majs mv.... 51,4 205,68 105,6 17,2 223,61 38,5 4,7 173,25 8,2 Maize, ect Internt anvendt korn til foder 1... 2 433,2 83,13 2 043,2 2 471,4 85,88 2 106,5 2 879,7 88,54 2 535,5 Hvede... 1 010,6 80,67 815,2 1 540,3 83,20 1 281,6 1 767,4 86,22 1 523,9 Wheat Rug... 60,3 79,63 48,0-80,79 - - 74,21 - Rye Byg... 1 227,8 87,15 1 070,0 757,9 89,28 676,7 871,6 92,98 810,4 Barley Havre... 38,8 82,27 31,9 86,5 87,16 75,4 72,4 79,91 57,9 Oats Triticale... 95,7 81,49 78,0 86,7 83,95 72,8 168,3 85,15 143,3 Triticale Internally used feed grain Anm. Gennemsnitlig pris vedr. køb af korn i alt skønnes ikke at give mening. 1 Omfatter både korn anvendt på egen bedrift og korn omsat mellem bedrifter.

107 Tabel 10.11. Produktion og forbrug af kornprodukter til foder Production and consumption of cereal products for feeding Produktion Production Imports Imports Lagre primo Initial stocks Eksport Exports Lagre ultimo Final stocks Som enkeltfoderstof Straight feeding stuffs Forbrug til foder Used for feeding Som blandingsfoderstof Compounds I alt Total Kornprodukter til foder i alt mio. kg Cereal products for feeding, total 1999... 89,2 53,4 23,4 46,3 14,0 12,4 93,3 105,7 1999 2000... 102,9 82,4 14,0 30,3 13,5-155,4 155,4 2000 2001*... 97,9 86,3 13,5 26,4 13,8-157,6 157,6 2001 Hvedeklid til foder Wheat bran for feeding 1999... 72,3 17,6 2,5 20,3 1,6 12,4 58,1 70,5 1999 2000... 85,3 41,8 1,6 14,2 2,9-111,5 111,5 2000 2001*... 80,9 52,4 2,9 11,3 4,3-120,6 120,6 2001 Andre kornprodukter til foder 1 Other cereals for feeding 1999... 16,9 35,8 20,9 26,0 12,4-35,2 35,2 1999 2000... 17,6 40,6 12,4 16,0 10,6-43,9 43,9 2000 2001*... 17,0 33,9 10,6 15,1 9,4-36,9 36,9 2001 1 Omfatter fodermel og fodergryn af byg, havre og hvede samt rugklid, frarensning og maltspirer.

108 Tabel 10.12. Anvendelse af mel og gryn til forbrug The utilization of cereal flour and groats for human consumption Produktion af mel og gryn Production of flour and groats Import af mel og gryn Imports of flour and groats Som mel og gryn Flour and groats as such I bageriprodukter 1 In bakery products I alt Total Eksport af mel og gryn Exports of flour and groats Som mel og gryn Flour and groats as such I bageriprodukter 1 In bakery products I alt Total Lagerforskydninger Changes in stocks Anvendelse til forbrug Human consumption mio. kg Kalenderår Mel og gryn i alt Calendar year Flour and groats, total 1999... 350,6 213,4 32,8 246,2 63,6 57,9 121,5 1,4 474,0 1999 2000... 361,6 170,7 34,3 205,0 68,6 55,6 124,2-1,4 443,8 2000 2001*... 350,3 177,4 36,0 213,4 33,1 61,4 94,5 1,1 468,3 2001 Hvedemel 2 Wheat flour 1999... 262,1 135,6 31,2 166,7 48,2 57,8 106,0 1,1 321,8 1999 2000... 270,4 97,6 32,2 129,8 47,3 55,5 102,8-1,2 298,6 2000 2001*... 254,5 105,3 34,2 139,5 18,1 61,3 79,4 0,8 313,7 2001 Rugmel 2 Rye flour 1999... 64,3 6,8 1,7 8,5 0,1 0,1 0,2 0,2 72,4 1999 2000... 63,6 6,1 2,1 8,2 0,1 0,1 0,1-0,2 71,8 2000 2001*... 64,1 4,4 1,8 6,2 0,1 0,0 0,1 0,3 70,0 2001 Havregryn 3 Oat meal 1999... 9,5 7,7 7,7 0,5 0,5 16,8 1999 2000... 11,5 5,9 5,9 0,5 0,5 16,8 2000 2001*... 11,0 5,9 5,9 0,6 0,6 16,3 2001 Andet mel og gryn mv. 4 Other flour and groats 1999... 14,6 63,3 63,3 14,9 14,9 63,0 1999 2000... 16,1 61,1 61,1 20,6 20,6 56,6 2000 2001*... 20,7 61,8 61,8 14,3 14,3 68,2 2001 1 Ved beregning af importen og eksporten af hvedemel og rugmel i bageriprodukter er der regnet med, at hvedemelsprodukter indeholder 50 pct. hvedemel og at rugmelsprodukter indeholder 50 pct. rugmel. 2 Produktionen af sigtebrødsmel er fordelt på produktionen af hvedemel og rugmel. 3 Omfatter kun havregryn til konsum. 4 Omfatter mel og gryn af byg, majs og ris, dog bortset fra maltmel og majsgrits, der anvendes i bryggerierne.

109 C. Kapitelstakster Definition og anvendelse Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige priser, som landmændene har opnået ved salg af byg og hvede. Kapitelstaksten anvendes ved regulering af lejen ved tilforpagtning af landbrugsjord for mange tusinde landbrugsejendomme. Niveauskiftet i kapitelstaksten for byg og hvede fra 1992 til 1993 skyldes omlægningen af EU-landbrugspolitik, hvor den daværende prisstøtte blev omlagt til en arealrelateret støtte. Kapitelstaksterne for 2001 er beregnet på grundlag af indberetninger fra kornhandlere, der har givet oplysninger om køb af korn direkte fra landmænd af årets høst indtil 31/12. Opgørelsen omfatter 1,5 mio. tons byg og 1,6 mio. tons hvede, svarende til henholdsvis 38 pct. og 32 pct. af høsten af byg og hvede. På indberetningsskemaerne har kornhandlerne givet oplysninger om de købte mængder byg og hvede og om det samlede beløb, der er betalt til landmændene for disse mængder. Køb af korn Oplysningerne om de købte mængder korn omfatter kun købet af korn direkte fra landmænd i ren handel. Det vil sige, at de mængder korn, der er købt på ombytningsbasis med foderblandinger o.l., ikke er medtaget. De købte mængder er inkl. køb af maltbyg, men ekskl. køb af såsæd. De købte mængder korn er angivet som tørt og renset korn. Ved tørt korn forstås korn med maksimalt 16 pct. vandindhold. De kornhandlende oplyser et afregningsbeløb for det købte korn, som dels modsvarer de mængder og kvaliteter, der er anført ovenfor, dels tager hensyn til, at kornet er leveret frit ab gård. Kapitelstaksten beregnes i henhold til lov nr. 592 af 12. december 1984 og opgøres på 8 kapitelstakstområder.

110 Tabel 10.13. Kapitelstakster for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat 1998 1999 2000 2001 kr. pr. 100 kg Byg... 87,02 84,53 87,37 91,39 Barley Hvede... 77,85 78,95 79,80 84,52 Wheat indeks 1995 = 100 Byg... 84 81 84 88 Barley Hvede... 85 86 87 92 Wheat Tabel 10.14. Kapitelstakster for byg og hvede fordelt på regioner Farm gate prices of barley and wheat by districts Byg Barley Hvede Wheat 2000 2001 2000 2001 kr. pr. 100 kg Hele landet Denmark... 87,37 91,39 79,80 84,52 Kapitelstakstområder Districts: Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter (bortset fra de lolland-falsterske kommuner)... 87,04 92,74 76,01 79,90 De lolland-falsterske kommuner... 89,66 95,62 78,26 81,09 Bornholms Amt... 83,78 87,42 73,46 78,15 Fyns Amt... 88,85 94,19 84,69 85,74 Sønderjyllands Amt... 90,17 91,17 83,64 87,23 Vejle og Århus Amter... 85,64 89,97 79,95 85,83 Ribe og Ringkøbing Amter... 86,72 90,67 81,67 88,52 Viborg og Nordjyllands Amter... 84,96 88,06 81,70 88,18 Kapitelstaksten for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat 140 Kr. pr. 100 kg 130 120 110 100 90 80 70 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Byg Hvede

111 D. Frø til udsæd og industrifrø Frø til udsæd Den beregnede produktion for de enkelte frøarter er angivet i tabel 10.15. Til en række græs- og kløverfrøarter udbetales der EU-støtte direkte til avlerne af særligt kontrolleret frø på grundlag af produceret mængde. De udbetalte beløb er vist i tabel 10.16 og indgår i opgørelsen af høstens salgsværdi ab landmand. I tabel 10.17 er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af frøhøstens salgsværdi ab landmand og af landbrugets udgift til indkøb af frø til udsæd. Priser til beregning af salgsværdier og udgifter ab landmand er indhentet fra frøavlerbranchen, mens de respektive mængder på nær rapsfrø er indhentet fra Plantedirektoratet. Til beregning af rapsfrømængden antages udsædsmængden at være 6 kg/ha på det samlede rapsareal, dog reduceret med 10 pct. svarende til det areal, der antageligt tilsås med eget produceret rapsfrø. I tabel 10.18 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter frø til udsæd. De i tabel 10.18 anførte avlerpriser er meddelt af Dansk Frøhandlerforening. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. De anførte værdier omfatter, foruden de i tabel 10.18 anførte frøarter, en skønsmæssigt beregnet værdi af en række frøarter, der kun dyrkes i mindre udstrækning. De i tabel 10.17 anførte værdier indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten. Ved disse beregninger betragtes hele frøsalget som salg ud af landbruget, og hele frøindkøbet betragtes som indkøbt fra andre erhverv, jf. afsnit 14. Pris- og mængdeindeks for køb og salg af frø til udsæd er meddelt i afsnit 14. Industrifrø I tabel 10.19 er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter industrifrø, der dyrkes her i landet. Den beregnede produktion for de enkelte frøarter (bortset fra raps) er baseret på specificerede arealopgørelser fra Plantedirektoratet. De i tabellen anførte avlerpriser er meddelt af Dansk Frøhandlerforening. I de anførte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tørring og rensning. De anførte værdier indgår i Danmarks Statistiks beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14. Pris- og mængdeindeks for salg af industrifrø er meddelt i afsnit 14.

112 Tabel 10.15. Produktion af industrifrø og frø til udsæd Production of seeds for manufacturing and of seeds for sowing 1999 2000 2001 tons Industrifrø i alt... 416 208 294 393 212 724 Seeds for manufact., total Vinterraps... 348 506 255 462 200 001 Winter rape Vårraps... 62 585 36 221 11 951 Spring rape Sennep... 9 13 4 Mustard Oliehør... 5 067 2 670 761 Oil flax Valmue... - - - Poppy Kommen... 41 27 8 Caraway Frø til udsæd i alt... 86 429 87 568 88 788 Seeds for sowing, total Rødkløver, halvsildig... 365 355 86 Red clover, semi late Hvidkløver... 1 634 1 389 1 826 White clover Humlesneglebælg... 191 182 1 Black medic Alm. rajgræs... 38 352 31 415 30 729 Perennial rye grass Italiensk rajgræs... 5 375 3 758 2 593 Italian rye grass Westerwoldisk rajgræs... 177 105 100 Westerwold rye grass Hybrid rajgræs... 2 014 1 144 466 Hybrid rye grass Timothè... 163 367 329 Timothy Hundegræs... 2 352 3 560 2 897 Cock's food grass Engsvingel... 750 1 427 1 448 Meadow fescue Rød svingel... 25 893 33 007 34 988 Red fescue Stivbladet svingel/strand svingel... 2 178 3 883 4 463 Stiff-leaved fescue Alm. rapgræs... 267 314 342 Common meadow grass Engrapgræs... 6 607 6 318 8 214 Smooth meadow grass Andet græsfrø... 111 343 307 Seeds of other grass crops Anm. Produktionen af industrifrø bortset fra raps fordeles efter Plantedirektoratets opgørelse. Produktionen af frø til udsæd indhentes fra Plantedirektoratets opgørelse. Tabel 10.16. EU-tilskud til produktion af græs- og kløverfrø EU-subsidies for production of grass and klover seeds Høsten 1998 1999 2000 1.000 kr. I alt... 223 892 225 846 234 451 Total Hundegræs... 8 131 9 178 13 882 Cock's food grass Engsvingel... 2 914 2 072 4 546 Meadow fescue Alm. rajgræs... 106 369 88 839 71 686 Perennial rye grass Italiensk rajgræs... 9 757 8 276 5 709 Italian rye grass Wester Woldisk rajgræs... 220 277 165 Westerwold rye grass Hybrid rajgræs... 3 097 3 141 1 734 Hybrid rye grass Timothé... 889 930 2 218 Timothy Engrapgræs... 13 453 18 067 17 708 Smooth meadow grass Rød svingel... 63 805 70 817 89 937 Red fescue Halvsildig rødkløver... 901 1 435 1 393 Red clover, semi late Hvidkløver... 7 314 8 841 7 513 White clover Sneglebælg/humlesneglebælg... 23 424 334 Black medic Alm. rapgræs... 638 772 910 Common meadow grass Stivbladet svingel/strand svingel... 4 810 7 984 14 388 Stiff-leaved fescue Oliehør/spindhør... 1 432 4 390 2 328 Oil flax

113 Tabel 10.17. Værdi af høst og indenlandsk forbrug af frø til udsæd Values of crops and of domestic purchases of seeds for sowing 1998/99 1999/00 2000/01 mio. kr. Frøhøstens værdi Values of seed crops Frø til udsæd i alt 1... 667,2 649,2 681,5 Seeds for sowing, total Græsfrø... 620,8 594,7 631,3 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 31,6 39,3 33,8 Seeds of leguminous grass crops Andet frø 1... 14,8 15,2 16,4 Seeds of other crops Indkøb af frø til udsæd Purchase of seeds for sowing Frø til udsæd i alt... 282,7 286,2 298,9 Seeds for sowing, total Græsfrø... 96,0 102,9 110,1 Seeds of grass crops Græsmarksbælgplantefrø... 31,9 32,4 31,4 Seeds of leguminous grass crops Rodfrugtfrø... 104,2 117,2 130,0 Seeds of root crops Rapsfrø... 49,0 32,1 25,6 Seeds of rape Andet frø 2... 1,6 1,6 1,7 Seeds of other crops Anm. De samlede værdier for frø til udsæd omfatter foruden de i tabel 10.18 anførte frøarter en række andre frøarter herunder værdier for de frøarter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om høstudbyttet. 1 Inkl. EU-støtte, jf. tabel 10.16. 2 Skønsmæssigt beregnede tal. Tabel 10.18. Produktion, import og eksport af frø til udsæd Production, imports and exports of seeds for sowing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler 1 Av. price ex farm Værdi ab avler 1 Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg 1.000 kr. tons Rodfrugter i alt Root crops, total 1998/99... 3 568 1 335 1998/99 1999/00... 2 529 881 1999/00 2000/01... 476 815 2000/01 Rødkløver Red clover 1998/99... 227 17,89 4 058 15 173 1998/99 1999/00... 365 16,19 5 901 1 124 1999/00 2000/01... 355 15,71 5 573 6 223 2000/01 Hvidkløver White clover 1998/99... 1 350 20,28 27 376 21 781 1998/99 1999/00... 1 634 19,20 31 366 58 845 1999/00 2000/01... 1 389 18,92 26 274 85 1 254 2000/01 Humlesneglebælg Black medic 1998/99... 17 11,07 188 1998/99 1999/00... 191 10,63 2 031 1999/00 2000/01... 182 10,35 1 885 2000/01 Hybrid rajgræs Hybrid rye grass 1998/99... 2 006 6,52 13 082 1998/99 1999/00... 2 014 5,02 10 117 1999/00 2000/01... 1 144 4,15 4 748 2000/01 Alm. rajgræs Perennial rye grass 1998/99... 45 058 5,98 269 529 247 30 878 1998/99 1999/00... 38 352 5,67 217 445 532 28 887 1999/00 2000/01... 31 415 5,80 182 248 456 33 556 2000/01 1 Inkl. EU-støtte, jf. tabel 10.16.

114 Tabel 10.18. (fortsat) Produktion, import og eksport af frø til udsæd Production, imports and exports of seeds for sowing (continued) Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler 1 Av. price ex farm Værdi ab avler 1 Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg 1.000 kr. tons Italiensk rajgræs Italian rye grass 1998/99... 6 431 5,37 34 548 154 1 752 1998/99 1999/00... 5 375 4,33 23 280 702 1 812 1999/00 2000/01... 3 758 4,51 16 942 815 3 357 2000/01 Timothé Timothy 1998/99... 142 11,59 1 644 26 59 1998/99 1999/00... 163 11,20 1 826 43 19 1999/00 2000/01... 367 12,03 4 418 94 216 2000/01 Hundegræs Cock's foot grass 1998/99... 2 066 9,05 18 691 1998/99 1999/00... 2 352 8,36 19 660 1999/00 2000/01... 3 560 9,02 32 095 2000/01 Engsvingel Meadow fescue 1998/99... 902 9,72 8 765 253 887 1998/99 1999/00... 670 9,60 6 430 108 313 1999/00 2000/01... 1 427 8,86 12 642 73 649 2000/01 Rød svingel Red fescue 1998/99... 23 149 8,62 199 580 74 16 524 1998/99 1999/00... 25 893 8,05 208 457 128 20 439 1999/00 2000/01... 33 007 7,44 245 660 150 21 447 2000/01 Stivbladet svingel/strand svingel Stiff-leaved fescue 1998/99... 1 282 11,72 15 029 203 1 022 1998/99 1999/00... 2 178 9,93 21 624 247 1 130 1999/00 2000/01... 3 883 8,70 33 791 39 2 427 2000/01 Alm. rapgræs Common meadow grass 1998/99... 227 10,80 2 449 1998/99 1999/00... 267 11,71 3 126 1999/00 2000/01... 314 13,22 4 150 2000/01 Engrapgræs Smooth meadow grass 1998/99... 4 728 11,90 56 251 174 4 340 1998/99 1999/00... 6 607 12,19 80 539 25 6 514 1999/00 2000/01... 6 318 14,52 91 738 461 5 872 2000/01 1 Inkl. EU-støtte, jf. tabel 10.16.

115 Tabel 10.19. Produktion, import og eksport af industrifrø Production, imports, exports and sales of seeds for manufacturing Mængde Quantity Produktion Production Gnsntl. pris ab avler Av. price ex farm Værdi ab avler Value ex farm Import Imports Eksport Exports tons kr. pr. kg 1.000 kr. tons Industrifrø i alt Seeds for manufact., total 1998/99... 360 587 623 657 1 105 098 63 752 1998/99 1999/00... 416 208 602 595 1 94 491 79 204 1999/00 2000/01... 294 393 457 397 1 152 256 43 113 2000/01 Raps Rape 1998/99... 358 799 1,67 597 927 94 163 62 193 1998/99 1999/00... 411 091 1,33 548 642 87 598 78 307 1999/00 2000/01... 291 683 1,50 436 786 143 244 39 204 2000/01 Sennep Mustard 1998/99... 21 3,51 72 1 459 40 1998/99 1999/00... 9 4,04 37 1 112 74 1999/00 2000/01... 13 4,04 53 1 423 157 2000/01 Oliehør Oil flax 1998/99... 1 637 15,41 1 25 234 1 7 451 1 046 1998/99 1999/00... 5 066 10,61 1 53 755 1 3 958 552 1999/00 2000/01... 2 670 7,65 1 20 419 1 5 572 3 392 2000/01 Valmue Poppy 1998/99... 1 4,08 4 2 025 473 1998/99 1999/00... - - - 1 823 271 1999/00 2000/01... - - - 1 999 330 2000/01 Kommen Caraway 1998/99... 129 3,25 420 - - 1998/99 1999/00... 41 3,93 161 - - 1999/00 2000/01... 27 5,20 140 18 30 2000/01 1 Inkl. EU-støtte, jf. tabel 10.16.

116 E. Sukkerroer og sukker Markedsordning for sukkerroer Ifølge EU's markedsordning for sukkerroer er sukkerfabrikkerne forpligtet til at betale avlerne af sukkerroer bestemte minimumspriser, der er afledt af interventionspriserne for sukker. De garanterede priser gælder for en vis mængde kvote A- henholdsvis B-roer. Prisgarantien er højest på A-roerne. Produktion herudover, C-roerne, er ikke omfattet af nogen prisgaranti men afsættes til verdensmarkedspriser. Ud over de fastsatte garanterede priser for sukkerroer kan der indtil ca. 1 år efter kampagnens afslutning ydes en efterbetaling til avlerne. Det skyldes bl.a., at sukkerfabrikkerne har kunnet afsætte et restlager af sukker til en højere pris. De omtalte priser gælder for sukkerroer med et sukkerindhold på 16,0 pct., hvorfor der betales et sukkerindholdstillæg for de roer, der har et højere sukkerindhold end 16,0 pct. Omvendt reduceres prisen for de roer, der har et lavere sukkerindhold. Værdiberegninger I tabel 10.20 er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgørelse af værdien af landbrugets salg af sukkerroer af høsten i årene 1999 2001. Den i tabellen anførte værdi for 2001 er foreløbig grundet manglende oplysninger om efterbetalinger. Værdiberegningen er ab producent, idet den anvendte pris er ekskl. fragttillæg. Yderligere fratrækkes eventuelle absorptionsafgifter, idet sukkerordningen skal være selvfinansierende, og disse afgifter opkræves for at finansiere tidligere års underskud. De beregnede værdier indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14. I afsnit 14 er endvidere meddelt pris- og mængdeindeks for landbrugets salg af sukkerroer. Produktion og anvendelse af sukker I tabel 10.21 er givet en oversigt over produktion og anvendelse af sukker. Tallene for sukker er anført i enheden hvidt sukker. I tabellen er opstillet en balance for sukker i alt. Importen og eksporten af sukker er opdelt på roe- og rørsukker samt sukker anvendt i industriprodukter. Produktionsrestitueret sukker anvendt af den kemiske industri indgår ikke i beregningen til forbrug, ligesom der ikke foretages fradrag for svind.