Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier har i samarbejde udarbejdet en række anbefalinger til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne i de bagvedliggende uddannelser. Et vigtigt område vedrører udslusningen fra gennemført studie til jobmarkedet. Som situationen er i dag, er der alt for mange studerende som erstatter SU med dagpenge. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, og Danske Kunsthåndværkere vil derfor samlet indstille til, at de politiske beslutningstagere, som integreret og væsentlig del af den kommende designpolitik, udvikler og afsætter midler til implementering af en udslusningsstrategi for kreative fag. I det følgende vil organisationerne komme med et fælles bud på de overordnede elementer, med fokus på udslusning, som bør være en integreret del af alle de kommende års satsning på området. Herunder følger en sammenfatning af foreningernes udspil. I forlængelse heraf følger en detaljeret gennemgang af strategien. Enkeltelementer i en udslusningsstrategi Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Alle de uddannelser inden for det kreative felt bør sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og reelle muligheder for en karriere. Styrket praktikordning En udslusningsstrategi bør som udgangspunkt sikre, at ingen forlader de kreative uddannelser uden at have tilbragt studietid / praktik i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder, skal der etableres incitamenter for at være vært for en eller flere studerende. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen er en succes, og denne bør udbygges. Dog er der alt for få med en længerevarende kreativ uddannelse som har benyttet sig af ordningen. For at sikre at de kreative uddannelser også repræsenteres bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Ordningen har vist sin store succes ved at mange små og mellemstore virksomheder får øjnene op for nogle kompetencer, som de ikke anede eksisterede, så det er en oplagt mulighed for at skabe den nødvendige efterspørgsel efter designkompetencer. Etablering af efteruddannelsesmuligheder for de kreative fag De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud. Der bør også etableres åbne uddannelser på universitets niveau - i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er ikke tilpasset de kreative industriers noget mere uregelmæssige ansættelsesforhold. En form for ansættelsesforhold som bl.a. på forhånd udelukker retten til at modtage dagpenge, samtidig med at man prøver at etablere egen virksomhed. De nuværende strukturelle barrierer forhindrer de kreative fag i at forsøge på at udvikle en karriere som selvforsørgende. Disse strukturelle og ufleksible barrierer bør nedbrydes.
Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede inden for de kreative fag kastes ofte ud i et karrieremæssigt vakuum, hvor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor bør rådgivningsindsatsen styrkes betydeligt. Dette kunne med fordel ske via et fælles center med ansvar for udslusning af afgængerne. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring til internationalisering. Koordineret godkendelse og løbende evaluering af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser. I løbet af de seneste 5-6 år er der blevet udbudt et stort antal nye kreative uddannelser, som har resulteret i et hastigt voksende gab mellem antallet af afgængere og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke kreative uddannelser, der rent faktisk udbydes således at antallet står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de relevante ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer såsom industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret.
Udslusningsstrategi for kreative kompetencer De kreative industrier - hvis berettigelse er skabelse af nye, innovative og meningsfyldte alternativer til det bestående; arkitekterne, designerne, kunsthåndværkerne og modeindustrien - har sammen udarbejdet en række anbefalinger i forhold til hvordan Danmark får øget udbytte af investeringerne på området. En af disse anbefalinger berører udslusningen fra vel gennemført studie til at blive en del af det værdiskabende samfund. Situationen i dag er, at alt for mange erstatter SU med dagpenge ( for arkitekters vedkommende er tallene i omegnen af 11 % for den samlede stand og 18 % for dem der har taget afgang inden for det seneste år tilsvarende tal for designere er 13 % og hele 27 % ) - men selv ikke disse ret skræmmende tal fortæller et tilstrækkeligt dystert billede. Et stort antal kæmper mod vindmøller ved at holde fast i håbet om at egen virksomhed på et eller andet tidspunkt vil give en indtægt man kan leve af. Og i mellemtiden driver de virksomhed uden kommerciel aktivitet og uden væsentlig indkomst. Her burde dagpengesystemet tilføres en grad af fleksibilitet der gør det muligt at i for eksempel 2 år opretholde en anstændig indkomst gennem modtagelse af dagpenge samtidig som man udforsker muligheden for at stå på egne ben. I dag skal der foretages et klart og entydigt og dybest set urimeligt valg. En anden faktor der i endnu større grad er med til at tegne et så vidt dystert billede er den stadig øgende mængde designere der forlader de efterhånden mange uddannelsesinstitutioner der uddanner designere på enten bachelor- eller masterniveau. Der findes ingen koordineret indsats for at sikre et rimelig antal afgængere og med de rigtige kompetencer der står mål med markedets behov og efterspørgsel. En sådan koordinering er nødvendig for at adressere den nuværende situation. En tredje faktor der også har afgørende betydning for både beskæftigelses-situationen og den samlede værdiskabelse inden for feltet er den manglende forståelse for hvilken værdi kreativt uddannede medarbejdere kan tilføre private og offentlige virksomheder nær sagt uanset aktivitetsfelt. Den politiske indsats i forhold til de kreative industrier har i alle år været nærmest udelukkende fokuseret på transaktionen mellem en udbyder af kreative ydelser på den ene side ( ofte en selvstændig eller mindre virksomhed ) og en aftagervirksomhed ( offentlig eller privat ) med en klart defineret enkeltstående opgave der ønskes løst på den anden. Samtidig viser både forskning og erfaringer her hjemmefra, at det største udbytte af at inddrage kreative kompetencer skabes ved at integrere fagligheden i aftager-virksomheden. Hvis man har arkitektfaglige kompetencer fast tilknyttet en kommune, vil kvaliteten af de indkøbte arkitekturydelser højnes væsentligt. Hvis en virksomhed har designfaglige kompetencer ansat, vil de designydelser virksomheden køber eksternt holde højere kvalitet, være mere innovative og give bedre afkast end hvis virksomheden ikke besidder sådanne kompetencer in-house. Der burde findes en række mulige strategier for at opnå større accept af de kreative kompetencers betydning for en virksomheds samlede intellektuelle kapital end tilfældet er i dag. Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danish Design Association, Danske Designere, Danske Kunsthåndværkere, Danish Fashion Institute og Dansk Mode & Textil vil derfor argumentere for, at der udarbejdes en samlet udslusningspolitik for de kreative kompetencer tilpasset de enkelte fagområders behov og det faktum, at feltet repræsenteres både ved mellemlange og lange videregående uddannelser. Det er de organisationernes samlede indstilling, at der som integreret og væsentlig del af en kommende designpolitik udvikles og afsættes midler til implementering af en udslusningsstrategi for designere fra henholdsvis de længerevarende og de mellemlange designuddannelser uafhængigt af hvorvidt uddannelsen hører under Kulturministeriet, Undervisningsministeriet eller Videnskabsministeriet.
Udslusningsstrategiens enkeltelementer Koordineret godkendelse løbende evaluering og af nye uddannelser på området Design sælger også billetter til uddannelser hvis løfte til ansøgerne er at komme til at arbejde med udvikling af nye produkter, ydelser og processer som designer, designteknolog, design-ingeniør eller andet hvori design indgår som centralt element. Inden for Kulturministeriets rammer hvor designuddannelserne traditionelt har været forankret foretages der en samlet vurdering af udbud og forventet efterspørgsel som en del af ministeriets årlige og fire-årlige forhandlinger med den enkelte uddannelsesinstitution. I forhold til Undervisningsministeriets og Videnskabsministeriets uddannelser er mekanismerne helt anderledes. Hver enkelt institution udvikler og prioriterer som udgangspunkt selv deres uddannelser inden for en aftalt, men til gengæld meget rummelig aftale. Det betyder, at der i løbet af de seneste fem-seks år er blevet udbudt et stort antal nye designrelaterede uddannelser formentlig ud fra en forventning om at disse ville tiltrække nye studerende og dermed skæppe i kassen. Hvilket også har været tilfældet for de fleste skolers vedkommende. Resultatet er imidlertid et overordentligt stort udbud af uddannelser med design som omdrejningspunkt og en hastigt voksende kløft mellem antallet afgængere med ønske om at beskæftige sig professionelt med design og de reelle beskæftigelsesmuligheder. Et grundlæggende element i en udslusningsstrategi er derfor en central koordinering af hvilke designuddannelser der rent faktisk udbydes på landets læreanstalter og en samlet vurdering af, om antallet studerende og dermed forventede afgængere inden for en given studieretning eller disciplin til enhver tid står i et rimeligt forhold til det arbejdsmarked afgængerne kan forvente at skulle stå overfor. Koordineringen bør finde sted i et forum hvor de tre ministerier og uddannelserne selv, aftagermiljøer som industrien, det offentlige og de berørte brancher er repræsenteret. Ud over en løbende evaluering af den til enhver tid eksisterende balance eller mangel på samme, bør enheden have mandat til at enten godkende eller afslå ansøgninger om etablering af nye designuddannelser. Vejledning og individuel forberedelse til en kreativ karriere som en del af studiet Der har i en årrække været snak om behovet for en mere kommercielt orienteret bestanddel i designuddannelserne noget en række uddannelser også har taget til efterretning i form af at tilbyde enkeltstående moduler der forbereder den enkelte på at starte virksomhed osv. Udfordringen består imidlertid ikke først og fremmest i at forberede de studerende på tilværelsen som iværksætter om end det også er af betydning for nogen. Den betydeligt mere interessante udfordring er at forberede den enkelte på livet efter skolen og på at manøvrere i de mange valg man der stilles overfor. Denne forberedelse er ikke løst ved at tilbyde valgfrie moduler med fokus på moms og skat. Man burde kræve af alle uddannelser at de bidrager til at sætte de faglige kompetencer ind i en karrieremæssig kontekst. Dels ved at orientere om og diskutere alternative anvendelsesområder for de faglige kompetencer den enkelte har tilegnet sig i løbet af studiet, og dels ved at indgå i en dialog med den enkelte, således at de faglige kompetencer kan sættes i relation til den enkeltes personlige kompetencer, ambitioner og drømme, og reelle muligheder for en karriere. Uanset hvor gode de mange studievejlederes og gæsteforelæseres intentioner er, viser både interviews med afgængere og beskæftigelsesstatistikkerne, at bestræbelserne ikke bærer frugt. Både den enkelte, skolerne og samfundet som sådan ville have stort udbytte af at der blev investeret i en obligatorisk og grundig forberedelse til livet efter studiet. Ovenstående kan gøres på to måder. Man kan vælge at overlade ansvaret til den enkelte institution ved at indskrive præcise mål og krav til målopnåelse i den enkelte skoles bekendtgørelse eller resultatkontrakt. Eller man kan etablere et fælles udslusningstilbud, hvor de studerende skal gennemgå et på forhånd defineret forløb svarende til hvilken faglig uddannelse de gennemfører som en del af den normerede uddannelse, men i regi af et center med særlige forudsætninger for at bibringe den enkelte forudsætninger for at foretage nogle mere kvalificerede valg på vej mod deres fremtidige karriere end tilfældet er i dag.
Styrket praktikordning Nogle uddannelsesinstitutioner har satset mange kræfter på at sikre alle studerende en praktikplads i løbet af studiet, mens andre har haft svært ved at leve op til en sådan målsætning. Muligheden for at måle kræfter med en realistisk arbejdssituation og spejle sig i en professionel situation der kunne minde om ens egen fremtidige, er af uvurderlig værdi som supplement til den teoretiske og praktiske uddannelse i uddannelsesinstitutionens beskyttede rammer. En udslusningsstrategi bør tage som udgangspunkt at ingen forlader en designuddannelse af tre års varighed eller mere uden at have tilbragt minimum 5 % af den normerede studietid i en relevant privat eller offentlig aftagervirksomhed svarende til minimum seks uger på bachelorniveau og minimum 10 uger for en fuld kandidatuddannelse ideelt set også minimum 6 uger på de længerevarende uddannelsers overbygning. For at sikre tilstrækkeligt mange aftagervirksomheder til alle designstuderende skal der etableres incitamenter for at være værtskab for en eller flere studerende. Sådanne incitamenter kunne bestå i alt fra økonomisk kompensation svarende til taxameter-sats for en studerende i en periode af praktikopholdets varighed til videnbaserede ydelser fra uddannelsesinstitutionens side. Etablering af en videnpilotordning for de kreative kompetencer / kreapilot Videnpilotordningen blev etableret i 2005 og handler om at få højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder der ikke typisk benytter sig af akademikere og andre med en uddannelse på kandidatniveau. Ordningen gælder også for designere og arkitekter, men selv om der i løbet af de seneste femseks år har været mere end 500 forløb, har kun én enkelt haft en designuddannelse. Ordningen har nydt godt af gode evalueringer og stor efterspørgsel. For eksempel er midlerne for 2011 allerede opbrugt, men der er allerede bred opbakning til at tilføre fælere midler for 2012. Dog kan man konkludere, at kun meget få med en længerevarende kreativ uddannelse har benyttet sig af ordningen. Det kan skyldes manglende kendskab til ordningen blandt designere og arkitekter og ligeledes på design- og arkitektskolerne. Men det kan også skyldes at de fleste virksomheder umiddelbart ser en mere håndgribelig gevinst ved at bruge ordningen til at få en ingeniør eller cand.merc er eller andre for mange mere præcist definerede kompetencer ind i huset. For at sikre et tilsvarende stort udbytte af at sikre virksomheder mulighed for at stifte bekendtskab med og opdage værdien af at tilknytte kreative kompetencer som det blandt andet arkitekt- og designuddannede repræsenterer, bør der etableres en særlig ordning efter samme mønster og på de samme betingelser som den eksisterende ordning men øremærket afgængere fra kulturministeriets uddannelser. Dels vil en sådan ordning rette fokus mod den mulighed der i forvejen eksisterer, men som de fleste åbenbart ikke er klar over, at også gælder de kreative uddannelser. Dels vil den sikre, at der kommer et tilstrækkeligt stort antal piloter ud i virksomhederne med en kreativ uddannelse til, at man kan opbygge et erfarings- og videngrundlag for den rolle sådanne piloter spiller og for den værdi de tilfører virksomhederne. Etablering af en koordineret efteruddannelsesplatform for de kreative kompetencer De etablerede uddannelsesinstitutioner skal pålægges at udbyde et fyldestgørende efter- og videreuddannelsestilbud inden for de områder hvor de besidder særlige kompetencer omfattende alt fra kurser, seminarer og workshops der ikke formelt set er kompetencegivende, via isolerede korte og længerevarende uddannelsesforløb til formaliserede videreuddannelses-tilbud der som DCDR s Master i Design gør i dag giver mulighed for at optjene ECTS-points og som således er med til at styrke den enkeltes formelle forudsætninger for ansættelse i relevante og interessante sammenhænge.
Der bør også etableres åbne uddannelser på universitært niveau også i regi af de kulturministerielle uddannelsesinstitutioner - således at kandidater kan videreudvikle deres faglighed løbende indenfor det etablerede uddannelsessystem. Reform af dagpengesystemet, således at det bliver muligt at afprøve etablering som selvstændig i en periode og samtidig modtage dagpenge De etablerede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske rammer inklusive dagpengereglerne er tilrettelagt ud fra industrisamfundets normer. Enten er man i beskæftigelse eller så er man ej, og job reguleres af en kontrakt baseret på en fast ugentlig arbejdstid, fast løn og præcist definerede til- og fratrædelsesregler. Sådan ser verden bare ikke ud for de kreative industrier. Her vil ens professionelle liv i perioder bestå af uregelmæssige ansættelsesforhold, freelance-opgaver, projektdeltagelse, undervisning som timelærer eller ansvarlig for en enkelt workshop, legat-ansøgninger og værkstedsarbejde oftest i kombination med en eller anden form for selvstændigt virke. En sådan cocktail af forskellige arbejdsformer udelukker at samtidig være en del af dagpengesystemet. Omvendt udelukker retten til at modtage dagpenge, at man driver eller prøver at etablere egen virksomhed samtidig.. Dermed er de strukturelle barrierer for at udvikle en karriere som selvforsørgende designer eller arkitekt betydelige og i sidste ende undergravende for vores samlede kreative kapital. Koordineret rådgivningsfunktion for nyuddannede designere, arkitekter og kunsthåndværkere Nyuddannede designere, kunsthåndværkere og arkitekter kastes ud i et karrieremæssigt vakuum hvor alt for mange bliver iværksættere eller havner i den forannævnte gordiske knude - uden at ønske det og i mangel af alternativer. Derfor skal rådgivningen både i løbet af uddannelserne, men også fra den dag man forlader skolen og indtil man har fundet et karrieremæssigt spor man kan forfølge styrkes betydeligt. Hver enkelt uddannelsesinstitution kan ikke forventes at have et samlet overblik over de mange muligheder en kreativ kandidat har. Derfor bør rådgivningen samles - i samarbejde med organisationer og andre aktører på området i et center med ansvar for udslusning af afgængerne uafhængigt af om de kommer fra Kulturministeriets kandidat-uddannelser, en designuddannelse forankret på et af landets universiteter eller en mellemlang designuddannelse fra en af Undervisningsministeriets institutioner. Rådgivningen bør kunne omfatte alt fra kompetenceafklaring og karriererådgivning til rådgivning om iværksætteri, internationalisering, IPR og adgang til kapital.