Evaluering af årgang 2009

Relaterede dokumenter
Metode og procedure Evalueringen, der er en kvalitativ selvevaluering, blev gennemført i en teamtime i de enkelte 3gklasser

Christianshavns Gymnasium

Christianshavns Gymnasium

Evaluering af årgang 2010

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Christianshavns Gymnasium

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Søjledagen et skolekulturprojekt

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2016

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

PIXI-BOG 1AX

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evaluering af grundforløb Skoleåret

Studieretninger

Evaluering af grundforløb 2018

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Progressionsplan for det skriftlige

1g - Progressionsplan for AT

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

Store skriftlige opgaver

STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Studieretninger

3 årig STX uddannelse

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Studieplan for HHX International

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Hvem er vi, hvem er I?

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Studieretninger

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Grundforløbsevaluering 2018

GYMNASIET SORØ AKADEMI

Sukkertoppen og Vibenhus

A M GYMNASIUM G Y E K INFO 2019 Y M U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE

A M G Y M D G GYMNASIUM G Y INFO 2015 N A S I U M S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for HH3a

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2017

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet

Velkommen og introduktion til nye elever og forældre 1Gt. Teamleder: Nina Tutorer: Aleksander og Emil

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Til kommende elever 2013

Fra elev til student 2010

Grundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet

Studieretning NGG Studieretning Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Velkommen til informationsmøde

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for HH3a Team 3

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE

Studieplan 2013/2014 HH2A. IBC Handelsgymnasiet

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Studieplan 2013/14 HH2I. IBC Handelsgymnasiet

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Studieretninger Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 For HH3.b

Progressionsplan for skriftlighed

Studieplan 3. år Skoleåret 2017/18 For HH3.b Team 2

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 For ashhx 3b

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1Gw

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2016

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE STX. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 For HH3.b Team 2

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Københavns åbne Gymnasium

Transkript:

Evaluering af årgang 2009 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes syn på deres tre gymnasieår til brug for det fortsatte arbejde med at udvikle skolen, undervisningen og den enkelte elev, såvel personligt, som socialt og fagligt. Evalueringens fokuspunkter Skolen/gymnasiet Studieretningen Grundforløbet Klassen og lærerne AT SRP Studieture Personlig, social og faglig udvikling Metode og procedure Evalueringen, der er en kvalitativ selvevaluering, blev gennemført i en teamtime i de enkelte 3gklasser i april-maj 2012. Som optakt til drøftelsen i klassen kunne eleverne lave en individuel hurtigskrivning i 10 min. om de punkter de hver især syntes, var vigtigst for dem. Herefter drøftede elever og teamkoordinatorer fokuspunkterne. På grundlag heraf skrev hver enkelt klasses teamkoordinatorer en sammenfatning. Resultaterne nedenfor er baseret på en undersøgelse og sammenskrivning af disse sammenfatninger, Evalueringen afsluttes med en række anbefalinger. 1 Resultater Skolen/gymnasiet Eleverne giver klart udtryk for at de er meget glade for skolen, - miljøet, omgivelserne, den gode stemning, sammenholdet og at der ikke er noget årgangshierarki. En klasse skriver: skolen er åben og uhierarkisk her er plads til alle, en anden at der er høj grad af kommunikation på tværs af klasser og årgange. De beskriver skolen som slidt og hyggelig og værdsætter de klare forbedringer i form af renoveringer der har fundet sted gennem de 3 år de har gået på CG. 1 Ord og sætninger i citationstegn er taget direkte fra teamkoordinatorernes sammenfatninger. Derudover indgår enkelte citater fra elevernes hurtigskrivninger. 1

De kan lide skolens traditioner farvefesten, idrætsdag, idrætsfest, hytteture, Lucia-optog, juleafslutningen, bogstavmiddage og andre fester. En enkelt klasse giver udtryk for at festfaciliteterne er dårlige, en anden at der mangler et samlingssted på skolen, hvor alle kan være (til fester, i frikvarterer, til onsdagsforum osv.) Især om vinteren er det meget koldt i gården. Der er en god stemning mellem lærere og elever og en høj grad af elevindflydelse især via udvalgsarbejde o.l. Der er ros til Karsten, han tager sig tid, det er en stor hjælp og til Pedelafdelingen og TA (rektor) fordi de lytter til eleverne og til elevforslag. JPs indsats skattes. (JP: elevinspektor). Det er hyggeligt at Kaffe-Kristian er kommet i gården. Det giver også et socialt samlingspunkt. Skemastrukturen med 60 minutterslektioner efterfulgt af 15 minnutters pause er godt. Timerne bliver ikke uoverskueligt lange, og det er også godt at der er lidt tid til at være social med kammeraterne i pausen. Det er godt at man har fast klasselokale i 1g. Det giver en god og tryg base. Nye lærere (årsvikarer), som ikke er i pædagogikum, bør have støtte fra en erfaren lærer. Grundforløbet Første semester i 1g hedder grundforløbet. Det består af to flerfaglige forløb, AP (almen sprogforståelse) og NV (natuvidenskabelig grundforløb). Elevernes opfattelse heraf er gennemgående meget kritisk, det gælder især NV. Eleverne kan godt se en mening med grundforløbet: smart at der er et grundforløb hvis man skulle have skiftet gymnasium eller studieretning. Klasserne nævner følgende om AP: Der er mange gentagelser; der er for meget tekst; det trækker tænder ud, hårdt og kedeligt men vi lærte det. Holdninger er ret delte: Overflødigt siger nogle, dog også nyttige redskaber til den sproglige analyse, men andre er helt tilfredse med forløbet, det er utroligt nødvendigt. Eleverne har forslag til forbedringer: bedre info i optakten og ønske om bedre opfølgning på det senere. Om NV udtaler eleverne: Det er ubrugeligt, det er for kort og uoverskueligt, man glemte hvilke fag man havde og det var dårligt planlagt. Turen til Samsø lærte vi ikke noget af, men det var rart at være på tur med andre. Nogle nævner tillige at det opleves som ligegyldigt, fordi der også indgår et naturvidenskabeligt fag som de ikke skal have senere. Studieretningen Klasserne kan generelt set godt lide deres studieretning, men de har også forslag til ændringer. 2

Fælles for dem er tillige at de synes at 2g var et meget hårdt år, både pga. antallet af fag og pga. et par større skriftlige projektopgaver (DHO/dansk-historieopgaven og SRO/studieretningsopgaven). Flere synes at planlægningen i 2g var dårlig fordi der var alt for meget arbejde med både DHO, SRO, AT og studierejser. Dog nævnes det også at det var en god udvikling der pegede hen imod SRP i 3g. Generel tilfredshed med studieretningen, men også nogle indvindinger: God studieretning, er ked af at der var et års pause med mediefag.. jeg savner journalistik og formidling.. og et tilsvarende udsagn Siden vores studieretning er journalistisk syntes jeg det kunne have været et plus med mere samarbejde mellem fagene omkring formidling og journalistik. Det er godt at mediefag fylder meget, fx at vi ser en del film også i de andre fag.. Godt med mediefag/engelsk tværfagligt i 1g gerne også i 3g. Gerne mere journalistik og samfundsfaglige medieaspekter. Perfekt studieretning med generelt indre sammenhæng. Det ville være ideelt, hvis der var mulighed for biologi på studieretningen, da det ville være oplagt især ift. psykologi. God sammenhæng mellem de forskellige fag. Flere forløb var blevet lagt rigtig så et emne blev behandlet i forskellige fag, og det fungerede rigtig godt. Klassen og lærerne Eleverne er glade for deres klasser og generelt set også for deres lærere, som de synes er meget dygtige om end en større variation i og en mere seriøs evaluering af undervisningen efterlyses af nogle klasser. Det er vel som på alle uddannelsesinstitutioner. Nogle lærere har god kemi med klassen, andre har ikke. Heldigvis skabes der med de vigtigste lærere, dem man har alle tre år, et godt sammenhold og en god forståelse mellem lærer/elev. Lærerne er generelt rigtig dygtige til at variere undervisningen og har for det meste forståelse for de særlige hensyn, der en gang imellem må tages mht. aflevering af opgaver. Det har især været rart at have en erfaren lærer, som havde styr på AT, alle regler, alt fagligt osv. Jeg har lært at en god klasse og dertil nogle gode lærer er vejen frem i gymnasiet. Derfor er klassen og lærerne meget vigtige. Jeg synes begge har været i top, gennem min gymnasietid. Dog har jeg sommetider også oplevet det modsatte, hvilket jeg stadig er enormt ærgerlig over. En del klasser har været udsat for mange lærerskift, hvilket de opfatter som problematisk, ikke mindst hvis det sker i flere fag samtidig og i klassens studieretningsfag. Lærerskift skyldes fx barsel, at nogen får et andet arbejde eller andre funktioner på skolen, sådan at de afgiver en klasse/et hold. Det at en klasse/et hold har en pædagogikumkandidat i et eller flere fag opleves også som en form for lærerskift af eleverne. 3

AT Den gode historie er at klasserne giver udtryk for at de fra slutningen af 2g og især i 3g fandt ud af, hvad AT er, herunder udarbejdelse af synopsen og vigtigheden af metoder og teori. Den mindre gode historie er at stort set alle klasser synes at AT var forvirrende og frustrerende indtil slutningen af 2g. En klasse spidsformulere det på denne måde: AT er en super-idé, men dårligt ført ud i livet. Eleverne angiver nogle grunde til denne forvirring og frustration og kommer med nogle forslag til at gøre AT bedre. AT1-6 uforståelige i forhold til faget AT. Mange af de første AT forløb var produkt orienterede i stedet for metode orienterede, stadig lidt usikkerhed om AT, ingen metode undervisning, ikke entydige svar fra lærerne, svært at se det overordnede AT pensum særligt i de første forløb. Det gør det meget vanskeligt at perspektivere til tidligere AT forløb jvf studierapporten. Lav et AT forløb om AT altså om synopsis-formen, talepapir, etc. I et AT forløb ønskes noget om metoder samt noget tværfaglighed, men det lader sig ikke altid gøre med de anvendte fagkombinationer. Andre forhold der er med til at skabe frustration: Mangler at se metoderne i fagene også inden 2g, lærerne var uenige om produktet i de første forløb, forvirring omkring udformning af synopsis, kravene forandrer sig, med andre ord: Vi savner et helhedsbillede. Jo større mening det giver jo bedre. De har fået serveret det i bidder, og det bliver for fragmenteret. Savner et mere solidt fundament fra starten. Anbefaler at AThåndbogen allerede udleveres i 1g. Flere mener at idéen om at udvikle faget langsomt fra 1g ikke fungerede godt det var forvirrende fordi det føltes som om det de lærte i et forløb blev ændret i det næste. Det foreslås at man kunne lave det om, sådan at man fra starten ved at det handler om metoder, evt. sådan at man slet ikke har faget i 1g. Der er dog også positive udsagn: Det har været arbejdet godt med problemformulerings-processen i løbet af AT (1 og 2g). Synopsis bør være eneste produktform i AT, og der kunne gøres mere ud at introduktionen til genren. Jeg kan rigtig godt lide AT og mener det er utrolig sundt for elever, at lære hvordan fag kan kombineres og leve i samspil med hinanden. Fedt! Godt fag, hvor man også kommer ind på metoder og teorier. Også et godt redskab man kan bruge i andre faglige sammenhænge!! Som ved SRP ros til skolens strukturering af det afsluttende AT-forløb. SRP Opfattelserne af SRP (studieretningsprojektet) er meget positive, men eleverne har også nogle ønsker. 4

Forløbene omkring AT og SRP i 3g har været godt strukturerede og varslet i god tid (i modsætning til fortællinger fra andre skoler). Dejligt selv at måtte vælge emne og fagkombination. Rart ikke selv at skulle formulere problemformulering. Tilfredshed med længden på skriveperioden. Det er godt at der afsættes 14 sammenhængende dage til SRP. Dejligt at kunne fordybe sig. Fint med forberedelsen fra dansk/historie opgave til SRO og så til SRP. Var en god proces. En god øvelse til videre studie. På trods af en skuffende karakter mm. havde jeg et rigtigt godt SRP forløb, hvor jeg følte at jeg lærte rigtigt meget. Det er det første emne jeg rigtigt har haft tid til at gå i dybden med, hvilket er noget jeg har savnet i gymnasiet. Jeg lærte også meget om mig selv, og hvordan jeg arbejder under pres, og hvordan man skal disponere sin tid med større projekter. Jeg føler lidt at det var en mini-prøve for hvilke slags opgaver man vil komme til at lave på universitet. Det var rigtig hårdt og trættende, men samtidig kunne jeg rigtig godt lide arbejdsformen med de to uger hvor man selv disponerede sin tid, mødte til vejledning et par gange og så ellers Vi fik som klasse en rigtig god introduktion til SRP og vejledningen var også rigtig gode. Ikke noget negativt at sige omkring det. Den gode intro+vejledning gjorde at selve skriveprocessen ikke blev kaotisk. Det bedste forløb i hele gymnasietiden, forberedelse i gang lang tid i forvejen, (SROen noget mere hektisk), ønske om mere vejledning sent i SRP processen, ønske om undervisning i at skrive fodnoter og litteraturliste, mangler vejledning om at beviser ikke må ligne bogens beviser for meget godt og lærerigt forløb. Mere vejledning i processen kommer andre klasser også ind på: Vejlederne skal man kunne møde bare en gang i skriveperioden. En klasse skriver at Perioden, hvor SRP-karaktererne kommer, er ubehagelig og stressende. Det kunne være rart med en fælles tilbagelevering, og at det skete på en på forhånd udstukket dato. Studieture Klasserne er glade for deres studieture, især hvad det sociale angår, idet et par klasser er kritiske overfor det faglige indhold eller mangel på samme. Men de fleste er begejstrede både for det faglige og for det sociale. Tiden i Istanbul var fantastisk lærerig og god for selve klassen og sammenholdet. Det var langt væk på egen (klasse) hånd, og det gav nogle vilde oplevelser, man altid vil huske. Afskaf aldrig sådan noget! Mere af det! Fra andre klasser lyder: Kun positiv feedback ( episk ), mega gode oplevelser. 5

Meget vellykkede og med interessant fagligt indhold. Fin sammenhæng med AT i 2g. De to ture i 2g omtales som gode, med en god kombination af et fagligt og socialt program især udvekslingen i fransk fungerede rigtigt godt fordi fransk blev øvet så meget. Der måtte gerne være flere udvekslingsrejser! Nogle har fået rigtigt gode venner i Frankrig, så skolen har på den måde hjulpet til at få de kontakter til at opstå. Dem med tysk har også haft en rigtig god rejse, og dem med spansk ville meget gerne have været af sted også. Santiago de Compostela var et utraditionelt rejsemål, og det var godt. Som anført drejer kritikken af et par klassers studieture sig om det faglige indhold og udbytte: Det faglige indhold var hovedsagligt om finanskrisen. For lidt fysik-indhold. Ønske om indflydelse på rejsemålet for studieturen. Argumentet om at turen passede til studieretningen holdt ikke. Ikke noget biotek indhold på studieturen. Studieturen for hele klassen til London nævnes dog også som problematisk fagligt for dem der var i Frankrig i ugen op til rejsen var der ikke et stort fagligt udbytte. Nogle elever kommer på flere studieture/rejser, hvilket opleves som meget positivt af de der deltager, men Det opleves uretfærdigt at nogle af skolens elever kommer af sted på flere studieture (med udvalgte elever fra valgfag / hele klasser). Personlig, social og faglig udvikling Fra en klasse lyder: Det er meget blandet hvilken viden gymnasiet har givet eleverne om hvad de vil lave bagefter nogle ved nu at de ikke vil læse videre på en akademisk uddannelse, andre ved at de vil læse videre, nogle ved ikke hvad de vil - dem der ikke vil læse videre, kan alligevel godt opleve at de er sporet ind på en bestemt retning. Selvbestemmelse i fagene har hjulpet til at finde ud af hvad man vil med gymnasiet/efter gymnasiet. Andre skriver: Jeg føler, jeg har udviklet mig ekstremt meget fagligt. Når jeg kigger tilbage på mine gamle afleveringer, er det nærmest pinligt. Jeg føler også, at jeg efter SRP er på et helt andet niveau skriftligt. Det har virkelig givet meget at skrive så selvstændig en opgave. Socialt og personligt, synes jeg det er svært at se kæmpe forandringer. Men jeg er da glad for alle de venskaber, oplevelser osv. jeg har fået gennem disse tre år. Personligt og socialt mener jeg ikke, at jeg er gennemgået den store udvikling, men jeg har fået venner for livet og et minde om en god, lærerig, udfordrende social skole, som jeg ikke fortryder det mindste jeg valgte!! Fagligt er jeg sprunget, mener jeg selv. Jeg ved så meget mere nu, hvilket jo også på sin vis er ret heldigt og meningen med det hele. Men i hvert fald har undervisningen været rigtig god, med fokus på både tavle, grupper og kreative projekter, der stemmer godt overens med, hvordan jeg lærer. 6

Christianshavn har været helt super, og jeg kommer til at savne det!! Om noget tid Både personligt, socialt og fagligt udvikler man sig enormt meget gennem gymnasietiden, der er med til at modne en som menneske og som voksen, men samtidig giver en lov til at være ung og have det sjovt. Verden åbner sig for én i gennem gymnasiet Anbefalinger Anbefalingerne bygger på den kritik og de ønsker klasserne har fremført i selvevalueringen. Skolen/gymnasiet Vedr. skolen som helhed ønsker eleverne at nye lærere uden pædagogikum er tilknyttet en erfaren lærer. Mentorordningen kan med fordel italesættes og udvikles yderligere. Studieretningen Klasserne giver alle udtryk for at 2g var et meget hårdt år. Det er der rettet noget op på ved at DHO er flyttet fra 2g til 1g. Andre muligheder for at lette arbejdspresset kan med fordel overvejes fx samarbejde om andre skriftlige opgaver. I studieretningen med engelsk A, samfundsfag B og mediefag B kan de journalistiske og formidlingsmæssige aspekter med fordel udvides bl.a. via mere samspil og samarbejde mellem mediefag, samfundsfag og dansk. I studieretningen med samfundsfag A, matematik B og psykologi C kan biologi C med fordel erstatte kemi C, da dette kan give et meningsfuldt fagsamarbejde især med psykologi. Grundforløbet AP og NV kan med fordel tilrettelægges så det i højere grad opleves som meningsfuldt af eleverne, det gælder især NV. I forhold til AP kan man overveje en mere præcis information om hensigten ved forløbets start og klarere kommunikation herom undervejs i forløbet. Samt at finde måder hvorpå AP kan gøres mere brugbart i forhold til den efterfølgende undervisning sådan at der sker en bedre opfølgning heraf. Målene for NV bør klargøres og planlægningen tydeliggøres for at forløbet kan opleves som brugbart af eleverne. Det bør overvejes hvordan det kan gøres meningsfuldt for eleverne at de i NV præsenteres for et naturvidenskabeligt fag som de ikke skal have efterfølgende. Klassen og lærerne Det kan med fordel overvejes hvordan lærerskift kan foregå sådan at de opleves som mindre problematiske af eleverne; det kan her medtænkes at pædagogikumkandidater også opleves som en form for lærerskift af eleverne i vejledernes klasser. Det kan med fordel overvejes hvordan evaluering af undervisningen kan tilrettelægges sådan at resultaterne og opfølgningen fremstår tydeligere for eleverne. 7

AT Synopsis, metode og teori, brug af talepapir og det studieforberedende ved AT kan med fordel sættes i fokus lige fra 1.g. Der kan med fordel skabes en klarere sammenhæng i AT gennem de tre år; dette gøres ved at fokusere mere på metoder, teorier og udarbejdelse af synopser. Der bør tilstræbes en meningsfuld fagsammensætning i alle AT-forløb. Arbejdet blandt lærerne med at opnå en større enighed om hvad AT er kan med fordel videreudvikles, herunder en fælles opfattelse af kravene til synopsis og vigtigheden af at klargøre fagenes metoder og teorier. Fagenes metoder og teorier kan med fordel inddrages mere i fagene i den øvrige daglige undervisning. Vedr. kravene til synopsis kan de tydeliggøres ved at anvende skolens synopsisskabelon. Nogle af de nævnte forhold er der forsøgt taget højde for indenfor de sidste to år i forbindelse med at AT blev ændret fra at være et A-niveau til at være et B-niveau fag. SRP Den individuelle vejledning i skriveperioden kan med fordel suppleres med kollektiv vejledning eller undervisning, fx om hvordan man skriver en god indledning. Studieture Studieturene kan med fordel planlægges og gennemføres med et klart fokus på det faglige indhold i de indgående fag, heraf mindst et af klassens studieretningsfag. For at højne udbyttet kan det overvejes at tage på to (kortere) studierejser, da også det at tage på studietur er noget der skal læres. Den nye tilrettelæggelse af AT medfører at studieturen nu er relateret til et efterfølgende AT forløb og til AT-årsprøven i 2g; mindst et af klassens studieretningsfag indgår, hvilket kan styrke den faglige fokusering. Personlig, social og faglig udvikling Skolen kan med fordel fastholde et klart fokus på det faglige, samtidig med at der skabes rum for at eleverne deltager i andre aktiviteter eller på anden vis forholder sig til verden omkring sig. Med en elevs egne ord: Verden åbner sig for én igennem gymnasiet! Irene Thor Kaufmann Juli 2012 8