BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk INDHOLD: Forord............................ 3 Bevægeapparatbesvær et almindeligt symptom............. 4 Baggrund......................... 5 Resultater......................... 5 Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og besvær............ 10 Metode.......................... 21 Litteratur......................... 23 ISBN 87-7904-089-6 København 2002 2 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-95 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af Hermann Burr, sociolog, Ph.D, og fysiolog, Ph.D. Chris Jensen, begge Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3
BEVÆGEAPPARATBESVÆR ET ALMINDELIGT SYMPTOM Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene (tabel 1). Kvinder udvikler også mere besvær end mænd (tabel 16). MERE BESVÆR HOS ÆLDRE Jo ældre både mænd og kvinder bliver, jo mere oplever de skulder- og knæbesvær inden for den seneste uge. Lænderygbesvær inden for den seneste uge forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder (tabel 2). Udvikling af nyt besvær i højre hånd og i nakken forekommer hyppigere hos unge sammenlignet med ældre (tabel 16). BESVÆR I JOBGRUPPER Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere (tabel 3). Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og pædagogmedhjælpere. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv og ekspedienter (tabel 4). BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge- og anlægsbranchen har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Hos både mænd og kvinder er der en stor variation i forekomsten af knæbesvær, som ser ud til at hænge sammen med gående og stående arbejde (tabel 5). ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG BESVÆR Ergonomisk arbejdsmiljø ser ud til at spille en større rolle for udvikling af nyt besvær sammenlignet med psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til fastlåst arbejdsstilling ser især ud til at hænge samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. 4 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
BAGGRUND I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Bevægeapparatsygdomme har en andel på 15% af alle langvarige sygdomme (Kjøller, Rasmussen, Keiding et al., 1995). Omfanget af besvær i lænderyg, nakke, skuldre, arme og hænder er igennem de sidste 15-20 år rapporteret at være specielt højt i nogle brancher i Danmark (Xu, Bach og Ørhede, 1996; Jensen, 1995). En undersøgelse Invaliditet og erhverv beskriver sammenhæng mellem invaliditet (helbredsbetinget førtidspensionering), branche og job i den danske befolkning. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Erhverv med fysisk belastende arbejde har ligeledes langt højere andel af personer, der får helbredsbetinget førtidspension, end gennemsnittet (Assurandørsocietetet, 1992). Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader med diagnosen bevægeapparatbesvær. Det er derfor relevant at se på, hvordan forekomsten af bevægeapparatbesvær ser ud i dag, og om den er forskellig i forskellige grupper af den del af befolkningen, der er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Dette kan pege på, at i hvert fald en del af bevægeapparatbesværet er arbejdsbetinget. RESULTATER Tabel 1. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter køn 2000. Procent. Tabel 1 Mand Kvinde I alt Besvær højre hånd 5 10 7 Besvær højre skulder 9 16 12 Nakkebesvær 12 22 17.... Lænderygbesvær 16 23 19 Knæbesvær 10 12 11 Forekomster hvor der er signifikant kønsforskel er fremhævet med fed skrift. HVOR MANGE HAR BESVÆR? Besvær i lænderyggen og nakken er de mest almindelige typer af besvær blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Mellem hver femte og sjette har oplevet disse typer af besvær inden for den seneste uge. Besvær i højre hånd forekommer ikke så meget som de andre typer af besvær. Kvinder oplever betydeligt mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner bortset fra knæene. Besvær i nakken og i højre hånd forekommer næsten dobbelt så ofte hos kvinder sammenlignet med mænd. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5
Tabel 2. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter alder og køn 2000. Procent. Tabel 2 Besvær højre hånd Besvær højre skulder Nakkebesvær Lænderygbesvær Knæbesvær Kvinder, 18-29 år 7 13 23 21 11 Kvinder, 30-39 år 8 15 21 23 9 Kvinder, 40-49 år 11 15 23 24 12 Kvinder, 50-59 år 13 19 23 23 18 Kvinder, i alt 10 16 22 23 12 Mænd, 18-29 år 5 6 10 12 7 Mænd, 30-39 år 5 7 12 15 9 Mænd, 40-49 år 6 12 13 19 10 Mænd, 50-59 år 5 11 13 19 14 Mænd, i alt 5 9 12 16 10 Forekomster i aldersgruppen 30-59 år der afviger signifikant fra 18-29 årige er fremhævet med fed skrift. BESVÆR I ALDERSGRUPPER Både skulder- og knæbesvær er afhængigt af alder for begge køn. Begge typer af besvær forekommer op til dobbelt så meget hos de 50-59-årige sammenlignet med de 18-29-årige. Lænderygbesvær forekommer oftere hos ældre mænd sammenlignet med yngre, mens der ikke er nogen forskel hos kvinder. Besvær i højre hånd forekommer oftere hos ældre kvinder sammenlignet med yngre kvinder, hvorimod der ikke er nogen forskel blandt mænd. Nakkebesvær er ikke relateret til alder hos hverken mænd eller kvinder. BESVÆR I JOBGRUPPER MÆND Besvær i knæene og lænderygbesvær blandt mænd varierer en del i jobgrupperne. Knæbesvær forekommer mest hos blikkenslagere, ekspedienter, tømrere og snedkere, postbude, bygningsarbejdere, landbrugsarbejdere og ejendomsfunktionærer. Alle disse jobgrupper har knæbesvær mere end dobbelt så hyppigt sammenlignet med andre mænd. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere og metalarbejdere. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd er lige så stor som ved lænderygbesvær, men da denne type besvær kun forekommer hos 5% af mændene, kan vi ikke se signifikant forhøjede forekomster i nogen af jobgrupperne. Variationen i jobbene mht besvær i højre skulder og nakke er mindre end ved knæbesvær og lænderygbesvær. Derfor er der heller ikke nogen jobgrupper her, der har signifikant forhøjede forekomster. 6 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 3. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Mænd 2000. Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 3 Besvær nedre ryg Knæbesvær Akademikere 0,82 0,93 Ingeniører og arkitekter 1,08 1,33 Edb-folk 0,80 1,03 Folkeskolelærere 0,72 1,59 Andre lærere 0,99 0,92 Teknikere og konstruktører 0,87 0,55 Chefer 0,48 0,60 Selvstændige, byggeri 1,02 0,88 Selvstændige, service 0,81 1,07 Kontorassistenter, privatansat 0,16 0,97 Postbude 1,60 2,51 Lagerekspedienter 1,31 1,57 Butiksindehavere 1,21 1,24 Ekspedienter 0,32 2,75 Sælgere 1,16 0,60 Ejendomsfunktionærer 1,35 1,94 Landbrugere 0,82 0,87 Landbrugsarbejdere 1,27 2,06 Arbejdsledere 0,54 0,73 Maskinarbejdere 0,85 0,64 Mekanikere 0,79 1,80 Blikkenslagere 0,98 3,12 Metalarbejdere, ufaglærte 1,69 1,31 Elektrikere 1,05 1,53 Træindustriarbejdere 1,19 1,29 Tømrere og snedkere 2,03 2,55 Bygningsarbejdere 1,44 2,28 Slagteriarbejdere 1,78 1,84 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,81 1,08 Lager- og havnearbejdere 0,81 1,62 Godstrafikchauffører 1,41 0,82 Lærlinge og elever, industri, håndværk 0,93 1,80 I alt, andel med besvær i procent 16 10 Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og nakke kunne ikke beregnes da forekomsten var for lille eller forskellene mellem de enkelte job for små. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7
Tabel 4. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende efter job. Kvinder 2000. Prævalensproportionsratio (PPR). Tabel 4 Nakkebesvær Knæbesvær Akademikere 1,41 0,43 Edb-folk 1,26 0,51 Folkeskolelærere 1,18 1,25 Andre lærere 1,05 1,20 Teknikere og konstruktører 1,14 0,87 Sygeplejersker 0,88 0,76 Social- og sundhedsassistenter, hospital 1,36 1,55 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje 0,95 1,59 Pædagoger, daginstitution 1,16 0,92 Pædagoger, døgninstitution 1,22 1,52 Pædagogmedhjælpere 1,52 1,04 Dagplejemødre 1,28 1,26 Chefer 0,82 1,27 Selvstændige, service 1,11 1,16 Kontorassistenter, privatansat 1,22 0,90 Kontorassistenter, offentligt ansat 1,39 1,03 Bogholdere og revisorer 1,07 1,07 Bankassistenter 1,04 0,46 Ekspedienter 1,17 1,73 Sælgere 1,35 1,68 Køkkenmedhjælpere, økonomaer 0,94 0,98 Rengøringsassistenter 1,43 1,19 Elektronikarbejdere, ufaglærte 0,94 0,80 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere 0,94 0,00 Lærlinge og elever, service, kontor mv 2,04 2,43 I alt, andel med besvær i procent 22 12 Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Prævalensproportionsratioer for besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke beregnet, dvs forekomster er for lille eller forskellene mellem de enkelte job er for små. KVINDER Blandt kvinder varierer forekomsten af nakkebesvær og besvær i knæene i jobgrupperne. Nakkebesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, pædagogmedhjælpere og offentligt ansatte kontorassistenter. Knæbesvær forekommer mest hos lærlinge og elever inden for service, kontor mv, ekspedienter samt socialog sundhedsassistenter i hjemmeplejen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at jobgruppen lærlinge og elever inden for service, kontor mv fordeler sig ligeligt mellem butikselever og kontorelever. Variationen i jobbene mht besvær i højre hånd, højre skulder og lænderyg er ikke stor nok til, at der kan peges på jobgrupper med særlig høj forekomst af besvær. 8 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 5. Bevægeapparatbesvær sidste uge hos lønmodtagere efter branche. 2000. Procent Tabel 5 Lænderygbesvær Knæbesvær Industri 19 10 Bygge og anlæg 21 18 Grafisk 12 5 Transport og en gros 19 11 Handel 19 14 Service og tjenesteydelser 21 12 Jordbrug 21 7 Social og sundhed 24 13 Undervisning og forskning 19 13 Finans/Offentlig kontor og administration 17 11 Privat kontor og administration 16 9 I alt 20 11 Signifikante forkomster er fremhævet med fed skrift. Forekomsten af besvær i højre hånd, højre skulder og nakke er ikke vist da forskellene mellem de enkelte brancher for små. BESVÆR I BRANCHER Blandt lønmodtagerne har social- og sundhedsområdet en forøget forekomst af lænderygbesvær. Inden for bygge og anlæg har lønmodtagerne en forøget forekomst af knæbesvær. Når mange i social- og sundhedsområdet har lænderygbesvær, kan det hænge sammen med to ting. For det første er der inden for dette område en høj andel af kvinder, der har mere besvær end mænd. For det andet har mange pædagoger og pædagogmedhjælpere lænderygbesvær denne forøgede forekomst er dog ikke signifikant. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9
SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSMILJØ OG BESVÆR Tabel 6. Nyt besvær i højre hånd 2000. Lønmodtagere uden besvær i hænder 1995. Odds ratioer. Antal og procent. Tabel 6 Antal Procent Nej 3.169 85 Ja 563 15 I alt 3.732 100 På de følgende sider ser vi på, om der er særlige forhold i det ergonomiske eller i det psykosociale arbejdsmiljø, der hænger sammen med bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at undersøge, hvilke særlige påvirkninger der har været i arbejdsmiljøet i 1995 hos lønmodtagere, der fik besvær i 2000, sammenlignet med lønmodtagere, der forblev uden besvær i 2000. Vi koncentrerer os derfor om de lønmodtagere, der ikke havde besvær inden for det seneste år i 1995, og som deltog i undersøgelsen i 2000. Personer, der var selvstændige erhvervsdrivende i 1995, indgår ikke i analyserne, da de i 1995 hverken blev spurgt om deres arbejdsmiljø eller deres helbred. BESVÆR I HØJRE HÅND Hver syvende lønmodtager uden besvær i 1995 oplevede besvær i 2000 (tabel 6). Tabel 7 og de følgende lignende tabeller (tabel 9, 11, 13 og 15) læses på følgende måde: Se på arbejdsmiljøpåvirkningen jobusikkerhed nederst i tabel 7. De 545 personer, der oplevede jobusikkerhed, havde en forøget risiko for at udvikle besvær i højre hånd sammenlignet med de 3.187 personer, der ikke oplevede jobusikkerhed. Det ses ved, at odds ratioen for at udvikle besvær i højre hånd er signifikant højere end 1; den er derfor fremhævet med fed skrift. Ser vi på tabellen samlet, har kun køn en stærkt signifikant sammenhæng med udvikling af besvær i højre hånd. Men også ung alder, det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, at være udsat for rollekonflikter i arbejdet og at gentage finger- og armbevægelser var relateret til udvikling af besvær i højre hånd. Meget gående og stående arbejde var marginalt signifikant relateret til udvikling af besvær i højre hånd. 10 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 7. Nyt besvær i højre hånd 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø 1995. Lønmodtagere uden besvær i hænder 1995. Odds ratioer. Tabel 7 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand 2.008 1 Kvinde 1.724 1,53 1,27 1,83 ALDERSGRUPPER 0,02 18-29 år 992 1 30-39 år 1.048 0,94 0,74 1,18 40-49 år 1.001 0,83 0,65 1,06 50-59 år 612 0,62 0,46 0,84 60-64 år 79 0,54 0,24 1,21 ENSIDIGE GENTAGNE FINGER- OG ARMBEVÆGELSER 0,04 Nej 3.246 1 Ja 486 1,31 1,01 1,69 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,03 Sjældent / aldrig 2.983 1 Mindst 1/4 af tiden 749 1,28 1,02 1,61 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,05 Aldrig til 1/2 af tiden 1.958 1 Mindst 3/4 af tiden 1.774 1,21 1,00 1,46 ROLLEKONFLIKTER 0,03 Nej 2.467 1 Ja 1.265 1,23 1,02 1,49 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej 3.187 1 Ja 545 1,31 1,03 1,66 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11
Tabel 8. Nyt besvær i højre skulder 2000. Lønmodtagere uden besvær i skuldre 1995. Antal og procent. Tabel 8 Antal Procent Nej 2.170 82 Ja 466 18 I alt 2.636 100 BESVÆR I HØJRE SKULDER Næsten hver femte lønmodtager, der ikke havde skulderbesvær i 1995, oplevede besvær i højre skulder i 2000 (tabel 8). Både køn og arbejde med bøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af besvær i højre skulder (tabel 9). Også arbejde i en fastlåst arbejdsstilling har sammenhæng med skulderbesvær. 12 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 9. Nyt besvær i højre skulder 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø 1995. Lønmodtagere uden besvær i skuldre 1995. Odds ratioer. Tabel 9 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand 1.544 1 Kvinde 1.092 1,42 1,16 1,74 ALDERSGRUPPER 0,14 18-29 år 734 1 30-39 år 707 0,89 0,68 1,16 40-49 år 704 0,94 0,72 1,22 50-59 år 426 0,76 0,55 1,05 60-64 år 65 0,36 0,14 0,92 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig 2.173 1 Mindst 1/4 af tiden 463 1,30 1,01 1,68 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig 2.304 1 Mindst 1/4 af tiden 332 1,45 1,09 1,94 FYSISK ANSTRENGENDE 0,11 Hele til 1/4 af tiden 116 1 Aldrig til 1/2 af tiden 2.520 1,58 0,90 2,77 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13
Tabel 10. Nyt besvær i nakke 2000. Lønmodtagere uden besvær i nakke 1995. Antal og procent. Tabel 10 Antal Procent Nej 2.029 72 Ja 778 28 I alt 2.807 100 BESVÆR I NAKKE Mellem hver tredje og fjerde lønmodtager oplevede nakkebesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde nakkebesvær i 1995 (tabel 10). Køn og ung alder har en stærk sammenhæng med udvikling af nakkebesvær (tabel 11). Jo ældre man bliver, jo mindre er risikoen for at få nakkebesvær. Også det at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling ser ud til at hænge sammen med nakkebesvær. 14 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 11. Nyt besvær i nakke 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø 1995. Lønmodtagere uden besvær i nakke 1995. Odds ratioer. Tabel 11 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand 1.659 1 Kvinde 1.148 1,67 1,41 1,98 ALDERSGRUPPER 0,00 18-29 år 789 1 30-39 år 737 0,87 0,70 1,09 40-49 år 738 0,75 0,60 0,94 50-59 år 468 0,50 0,38 0,66 60-64 år 75 0,47 0,25 0,87 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,04 Sjældent / aldrig 2.329 1 Mindst 1/4 af tiden 478 1,26 1,02 1,56 JOBUSIKKERHED 0,08 Nej 2.389 1 Ja 418 1,22 0,97 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15
Tabel 12. Nyt besvær i lænderyg 2000. Lønmodtagere uden besvær i lænderyg 1995. Tabel 12 Antal Procent Nej 1.640 66 Ja 835 34 I alt 2.475 100 BESVÆR I LÆNDERYG Hver tredje lønmodtager fik lænderygbesvær i 2000 blandt dem, der var uden lænderygbesvær i 1995 (tabel 12). Køn og arbejde med foroverbøjet nakke har en stærk sammenhæng med udvikling af lænderygbesvær (tabel 13). Gående og stående arbejde samt jobusikkerhed ser også ud til at hænge sammen med lænderygbesvær. 16 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 13. Nyt besvær i lænderyg 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø 1995. Lønmodtagere uden besvær i lænderyg 1995. Odds ratioer. Tabel 13 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,00 Mand 1.306 1 Kvinde 1.169 1,28 1,08 1,52 ALDERSGRUPPER 0,08 18-29 år 646 1 30-39 år 669 0,86 0,69 1,09 40-49 år 692 0,85 0,68 1,07 50-59 år 411 0,67 0,51 0,88 60-64 år 57 0,82 0,46 1,47 NAKKE FOROVERBØJET 0,01 Sjældent / aldrig 2.135 1 Mindst 1/4 af tiden 340 1,41 1,11 1,79 HÆNDER LØFTET OVER SKULDERHØJDE 0,07 Sjældent / aldrig 2.235 1 Mindst 1/4 af tiden 240 1,30 0,98 1,72 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,03 Aldrig til 1/2 af tiden 1.322 1 Mindst 3/4 af tiden 1.153 1,21 1,02 1,44 JOBUSIKKERHED 0,03 Nej 2.143 1 Ja 332 1,31 1,03 1,67 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17
Tabel 14. Nyt besvær i knæ 2000. Lønmodtagere uden besvær i knæ 1995. Antal og procent. Tabel 14 Antal Procent Nej 2.833 81 Ja 674 19 I alt 3.507 100 BESVÆR I KNÆ Hver femte lønmodtager fik knæbesvær i 2000 blandt dem, der ikke havde knæbesvær i 1995 (tabel 14). Gående og stående arbejde og fysisk anstrengende arbejde har en stærk sammenhæng med udvikling af knæbesvær (tabel 15). Også høje udviklingsmuligheder og lav indflydelse ser ud til at hænge sammen med knæbesvær. 18 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
Tabel 15. Nyt besvær i knæ 2000 og køn, alder, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø 1995. Lønmodtagere uden besvær i knæ 1995. Odds ratioer. Tabel 15 Antal p OR CI lav CI høj KØN 0,46 Mand 1.803 1 Kvinde 1.704 0,94 0,79 1,11 ALDERSGRUPPER 0,18 18-29 år 941 1 30-39 år 988 1,11 0,88 1,40 40-49 år 938 1,19 0,94 1,50 50-59 år 563 1,22 0,94 1,60 60-64 år 77 0,57 0,27 1,21 FASTLÅST ARBEJDSSTILLING 0,08 Sjældent / aldrig 2.751 1 Mindst 1/4 af tiden 756 1,20 0,98 1,48 HUGSIDDENDE 0,06 Sjældent / aldrig 3.143 1 Mindst 1/4 af tiden 364 1,29 0,99 1,68 GÅENDE/STÅENDE ARBEJDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden 1.837 1 Mindst 3/4 af tiden 1.670 1,29 1,07 1,55 FYSISK ANSTRENGENDE 0,01 Aldrig til 1/2 af tiden 3.448 1 Mindst 3/4 af tiden 59 2,11 1,21 3,66 UDVIKLINGSMULIGHEDER 0,03 Høj, =< 1. kvartil 2.784 1 Lav, > 1. kvartil 723 0,78 0,63 0,98 INDFLYDELSE 0,04 Høj, =< 1. kvartil 2.812 1 Lav, > 1. kvartil 695 1,24 1,01 1,54 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19
Tabel 16. Risikofaktorer 1995 for nyt bevægeapparatbesvær 2000 i udvalgte kropsregioner. Odds ratioer. Tabel 16 Højre hånd Højre skulder Nakke Lænderyg Knæ Kvinde vs. mand 1,53 1,42 1,67 1,28 50-59 år vs. 18-29 år 0,62 0,50 Ensidige gentagne bevægelser vs. varierede 1,31 Fastlåst arbejdsstilling vs. ingen 1,28 1,30 1,26 Nakke foroverbøjet vs. ikke 1,45 1,41 Gående/stående arbejde vs. siddende 1,21 1,21 1,29 Fysisk anstrengende vs. ikke 2,11 Lave udviklingsmuligheder vs. høje 0,78 Lav indflydelse vs. høj 1,24 Rollekonflikter vs. ingen 1,23 Jobusikkerhed vs. ingen 1,31 1,31 Resultaterne bygger på tabellerne 7, 9, 11, 13 og 15. OPSAMLING Der ser ud til at gøre sig følgende gældende, når vi ser på arbejdsmiljøpåvirkninger og bevægeapparatbesvær. For det første ser ergonomiske påvirkninger ud til at spille en større rolle for bevægeapparatbesvær end psykosociale påvirkninger. For det andet ser fastlåst arbejdsstilling nogle gange kombineret med ensidige gentagne bevægelser eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge samme med besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. For det tredje ser gående/stående arbejde evt sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ud til at hænge sammen med lænderyg- og knæbesvær. Gående/ stående arbejde ser dog også ud til at hænge sammen med besvær i hænderne. For det fjerde: Bortset fra knæbesvær udvikler kvinder mere besvær end mænd. For det femte ser ung alder ud til i nogle tilfælde (besvær i hænder og nakke) at hænge sammen med udvikling af besvær. 20 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene her er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29-årige. I opgørelserne efter job i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job med kvinder hhv mænd i alle øvrige job. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders- eller jobgruppe. I alle ovennævnte opgørelser er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Har du haft besvær i nakken inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre hånd/håndled inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i højre skulder inden for de sidste 7 dage? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 21
Har du haft besvær i lænderyggen inden for de sidste 7 dage? Har du haft besvær i det ene eller begge knæ inden for de sidste 7 dage? Svarmulighederne til alle spørgsmål var Ja eller Nej. I analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der foretaget en række logistiske regressionsanalyser med baglæns sletning af variable kun køn og alder er tvunget inde i modellerne. I analyserne af besvær i hver kropsregion er de, der i 1995 havde besvær inden for det sidste år i nævnte region, udeladt af analysen. Ved besvær i højre hånd og højre skulder er alle med besvær uanset side i 1995 udeladt af analysen. Der er taget hensyn til venstrehåndethed i analyserne, således at besværet hos venstrehåndede er vendt i analyserne. I alle analyserne af sammenhænge mellem ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø og udvikling af besvær er der taget udgangspunkt i besvarelserne på følgende spørgsmål: Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i nakken de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre hånd/håndled de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i højre skulder de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i lænderyggen de sidste 12 måneder? Hvor mange dage har du sammenlagt haft besvær (smerte eller ubehag) i det ene eller begge knæ de sidste 12 måneder? Svarmulighedene 0 dage er kategoriseret som fravær af besvær, og 1-7 dage, 8-30 dage, Mere end 30 dage samt Hver dag er kategoriseret som tilstedeværelse af besvær. 22 BEVÆGEAPPARATBESVÆR
LITTERATUR Assurandørsocietetet, Danmarks Statistik, Pensionskasserådet, Foreningen til Bedømmelse af Pensionsforsikringsrisiko (1992). Invaliditet og erhverv Helbredsbetingede førtidspensioneringer i Danmark 1983-86. København: Forlaget Forsikring. Jensen BR (1995). Forekomst af besvær i bevægeapparatet, i: Sjøgaard G, red. Arbejdsfysiologi. bind II, København: Arbejdsmiljøinstituttet 1995:125-147. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen CP og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Xu Y, Bach E og Ørhede E (1996). Occupation and risk for the occurrence of low back pain (LBP) in Danish employees. Occup Med 1996;46:131-6. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet (2002). ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 23
Mange lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har besvær i lænderyg og nakke. Kvinder oplever mere besvær end mænd i de fleste kropsregioner. Blandt mænd forekommer knæbesvær mest hos blikkenslagere og ekspedienter. Lænderygbesvær forekommer mest hos tømrere og snedkere. Blandt kvinder forekommer nakkebesvær mest hos pædagogmedhjælpere samt lærlinge og elever inden for service og kontor. Knæbesvær forekommer mest hos ekspedienter og lærlinge og elever inden for service, kontor mv. Fastlåst arbejdsstilling hænger samme med udvikling af besvær i kropsregionerne nakke, skuldre og hænder. Gående og stående arbejde ser især ud til at hænge sammen med udvikling af lænderyg- og knæbesvær. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-089-6 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk