.DK HVAD SIGE D OM ALKOHOL? ALKOHOLDIALOG. Undervisningsmateriale om unge og alkohol. GODA God Alkoholkultur

Relaterede dokumenter
Velkommen til oplæg 3: Alkoholdialog i skolerne

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

dig selv og dine klassekammerater

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

MINDRE DRUK. MERE FEST

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Undervisning og gæstelærere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Kommunikation at gøre fælles

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Læseplan for SSP Sorø

Klassens egen grundlov O M

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

Undervisning og gæstelærere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Børn, unge og alkohol

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Den gode klasse på Ulsted Skole

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

GODE RÅD TIL MØDELEDER

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Principper & politikker pr. april 2017

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

VORES ALKO HOLD NING

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Forældre fremmer fællesskabet

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Dronninglund Skole. Den røde tråd. En koordineret indsats. på Dronninglund Skole

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

- vi søger langsigtede resultater

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Den Gode Klasse Herningvej Skole

Tryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Alkoholdialog og motivation

DIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Anerkendende klasserumsledelse

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Årsplan for SFO Ahi International school

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Det handler bl.a. om:

SSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i klasse

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Principper for: Alkoholpolitik

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Drikker dit barn for meget?

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Den usynlige klassekammerat

RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER

Transkript:

ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? ALKOHOLDIALOG Undervisningsmateriale om unge og alkohol GODA God Alkoholkultur

Alkoholdialog Mens halvdelen af danske unge i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol, er det kun en tredjedel af dem, der har modtaget undervisning om emnet. (Statens Institut for Folkesundhed). Med Alkoholdialog ønsker vi derfor at styrke debatten om alkohol i skolerne. Det skal ikke være den beruselsesorienterede kultur, der sætter standarden for unges alkoholvaner. Det skal derimod en kultur, hvor mindreårige ikke drikker, og hvor de unge med et ansvarligt alkoholforbrug sætter normerne. Alkoholdialog er et undervisningsmateriale, der bygger på forskningsbaseret viden og er målrettet de øverste klassetrin i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Materialet indeholder et stort antal øvelser, som aktiverer eleverne og lægger op til dialog om holdning og adfærd. Undervisningen er tænkt som en del af en større indsats, der også inkluderer forældremøder om alkohol og udarbejdelsen af en alkoholpolitik på skolen. Løftede pegefingre og skrækpropaganda medfører ikke dialog. Derfor tager undervisningsmaterialet udgangspunkt i de unges egne erfaringer. Der fokuseres på at styrke eleverne til selv at påvirke deres situation og vælge adfærd samt at modstå socialt pres og lære at sige nej til alkohol. Der har været mange forebyggende tiltag om alkohol, og det er lykkedes at hæve debut alderen og reducere forbruget blandt de helt unge. For ikke at skabe myter er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i, at det er helt normalt ikke at drikke alkohol eller at drikke meget lidt. Der vil desuden være elever, der har valgt ikke at drikke alkohol af fx religiøse grunde. Da alkohol imidlertid indgår i mange sociale sammenhænge i vores kultur, vil det være relevant også for denne gruppe at drøfte, hvordan man respekterer et nej til at drikke. Alkoholdialog kan bruges til at skabe en rød tråd i det forebyggende arbejde, men også som et inspirationsoplæg, man kan bygge videre på. Materialet er opdelt i tre niveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol, eleverne har. Hvert afsnit er uafhængigt og kan anvendes på tværs af forløbet, hvorfor det er let at integrere i skolens almindelige undervisning. Klik også ind på alkohol.dk, hvor elever kan få både fakta og underholdning, forældre kan se gode råd om unge og fester, mens læreren kan finde uddybende materiale og nye tiltag som f.eks elevkonkurrencer. God fornøjelse! Anett Wiingaard GODA Alkoholdialog.dk 3

ALKOHOLDIALOG Redaktion: Julie Bengtson og Anett Wiingaard, GODA Oversætter: Annelise Bentzen, AB Text Layout: Morten Høst, Public Communication Fotograf: Jasper Simonsen Tegninger: Sune Wiingaard Stoustrup Trykning: Eks-Skolens Trykkeri 2010 3. udgave, 1. oplag ISBN: 87-90090-19-5 www.alkoholdialog.dk En stor tak til rusmiddelkonsulent Anna Bendtsen, forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal, projektleder Per Hazelius, antropolog Bodil Jensen, kommunikationskonsulent Christian Fomsgaard Johansen, stud.mag.pæd. Caroline Johnson, fuldmægtig Sara Lindhardt, pædagogisk SSP-koordinator Anne-Marie Meller, cand. com. Jane Brinch Niendam, pædagogisk konsulent Rikke Olsen, A/T-koordinator Inger Lis Rasmussen, kommunikationsrådgiver Jette Ravn og læge Erik Skovenborg, der har læst, kommenteret og suppleret dele af eller hele manuskriptet. Også en stor tak til de fremragende modeller: Forside: Eva og Tina Pædagogik & : Emil Indledende niveau: Sarah Niveau 1: Eva og Sarah Niveau 2: Christine Maria, Emil og David Niveau 3: Philip, Frederikke, Christian, Laura og Mikkel Alkoholpolitik: Marc og Morten Forældre: Henrik og Pia Alkoholdialog har sit udspring i Prata om alkohol, som i 2005 blev initieret af den svenske brancheforening, Sprit och Vinleverantörsföreningen. Formålet med Prata om alkohol er at udskyde de unges alkoholdebut og påvirke deres holdning og indstilling til alkohol. Prata om alkohol er blevet modtaget meget positivt i Sverige, og udbredelsen er stor, hvilket er én af grundene til, at det er nu også tilgængeligt i Danmark. PRATA OM ALKOHOL Produktion: Sprit och Vinleverantörsföreningen Projektansvar: Projektleder Per Hazelius, Kunskapskraft & Media, www.kkm.se og www.prataomalkohol.se Forfattere: Sofia Gullberg, Jan Lindh, Åsa Olsson og Pierre Rotzius

Målsætning Pædagogik & I Danmark begynder en del unge, som i mange andre lande i Europa, at drikke alt for tidligt. Alkoholdialog er udviklet for at ændre holdningen til alkohol blandt teenagere og deres forældre. Der er en tendens til, at vi opfatter det som naturligt, at danske unge drikker for at blive berusede, og at de drikker ofte og meget. Det er imidlertid kun en lille gruppe i skolen, der drikker på denne måde. Størstedelen har i mindre grad festen i fokus og trives med skolen, fritidsjobs, sport og andre interesser. Derfor skal det ikke være de tidligt alkoholerfarne, der sætter normerne for alkoholforbrug blandt unge. Hensigten med Alkoholdialog er, at skole og hjem står sammen om at skabe rammer for alkoholkulturen, hvor mindreårige ikke drikker, og hvor de ældre unge har et ansvarligt og moderat forbrug, hvis de drikker alkohol. Set i et længere perspektiv tilstræber materialet at skabe varige ændringer i de unges risikable alkoholadfærd. For at kunne sende de rigtige signaler til den enkelte elev kræver det, at undervisningen er målrettet elevens situation. Alkoholdialog sikrer dette gennem konkrete øvelser opdelt på tre forskellige undervisningsniveauer. Vi foreslår, at man starter med at afklare elevernes erfaring med alkohol gennem øvelsen, Vores klasse, på det indledende niveau om flertalsmisforståelsen. Misforståelser om, at flertallet af danske unge drikker ofte og for at blive fulde, er med til at få den store gruppe af unge og deres forældre til at acceptere fuldskab som en naturlig del af ungdomslivet. Derfor er det vigtigt ikke at fremstille de unge, som om de drikker mere end de i virkeligheden gør. Hvis målet for det forebyggende arbejde på alkoholområdet skal nås, er der tre indsatsområder: En overordnet alkoholpolitik på skolen Styrkelse af elevernes handlekompetencer gennem undervisningen En forældregruppe, der sætter rammer for klassen eller gruppen. Fra politisk side er der lagt op til nogle simple regler for en alkoholpolitik i grundskolen ingen alkohol i skoleregi. På ungdomsuddannelserne er det nødvendigt med mere nuancerede regler, hvor både elever, lærere og ledelse deltager i beslutningsprocessen om skolens overordnede rammer for alkoholforbrug. Forældre er en vigtig samarbejdspartner både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Alkoholdialog indeholder derfor også inspiration til afholdelse af forældremøder om alkohol, da skolen som institution har mulighed for at få både elever og forældre i tale. En dobbeltsidet indsats er nødvendig, hvis de ansvarlige unge fremover skal være de normsættende for unges alkoholforbrug. Gennem forebyggende indsatser er det lykkedes at hæve debutalderen og nedsætte de helt unges forbrug, og det er denne tendens, som en fælles indsats gerne skal forstærke. Alkoholdialog.dk 5

ALKOHOL DIALOG.DK HVAD SIGER DU OM ALKOHOL? Indhold Pædagogik &... 9 Indledende niveau... 17 Niveau 1... 27 Niveau 2... 55 Niveau 3... 95 Alkoholpolitik... 139 Forældre... 149 Alkoholdialog.dk 7 Alkoholdialog.dk k 7

Pædagogik & Pædagogik &

ALKOHOL DIALOG.DK HVAD SIGER DU OM ALKOHOL? Pædagogik & Pædagogik og 3 niveauer... 12 Pædagogisk tilgang... 13 Metoder... 14 Pædagogik & & Alkoholdialog.dk 11 11

Pædagogik & Pædagogik & Alkoholdialog indeholder øvelser og problemstillinger til undervisning på tværs af de enkelte fag. Materialet er udformet, så arbejdet nemt kan integreres i skolens almindelige undervisning. Materialet er opdelt i tre undervisningsniveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har. For at få klarhed over dette foreslår vi, at øvelsen på side 20 om flertalsmisforståelsen, Vores klasse, gennemføres som første trin. Efter hvert afsnit følger et eller flere elevark, der kopieres og uddeles til eleverne. Flere informationer kan findes på alkoholdialog.dk, der også har test, spil og andre tilbud til eleverne. 3 NIVEAUER Indledende niveau Formålet med dette niveau er at undersøge, hvilke alkoholvaner de unge rent faktisk har. Øvelserne er udformet, så de giver et indblik i de unges alkoholsituation, hvorefter undervisningen kan tilrettelægges ud fra elevernes erfaring med alkohol. Niveau 1 Udgangspunktet for niveau 1 er, at de unge slet ikke eller kun i begrænset omfang har drukket alkohol. I første omgang handler det om at opbygge de unges selvtillid via øvelser, som behandler kammeratskab og respekt for andre for på den måde at lære dem at turde sige nej. Niveau 2 Niveauet er baseret på, at de unge har prøvet at drikke alkohol. Øvelserne handler også her om at opbygge selvtillid, men er i højere grad tilpasset alkoholproblematikken. Dermed koncentreres arbejdet mere om, hvorfor nogle begynder at drikke alkohol og andre ikke, alkoholdebuten, situationer og farer man kan komme ud for, og hvordan man kan reagere i disse situationer. Niveau 3 På dette niveau er udgangspunktet, at de unge regelmæssigt drikker alkohol. Øvelserne baseres hovedsageligt på, at eleverne aktivt søger information om og drøfter alkoholforebyggende spørgsmål. Det omfatter diskussioner om risikoen ved alkohol, uacceptabelt drikkeri, juridiske aspekter, spørgsmål om trafik og krop og sundhed. Pædagogik & Alkoholdialog.dk 12

PÆDAGOGISK TILGANG Alkoholdialog består af forskellige øvelser, der foregår enkeltvis, i grupper eller som øvelser for hele klassen. Udgangspunktet for alle øvelser er, at de baserer sig på de unges egne forudsætninger og erfaringer med alkohol. I første omgang bygger øvelserne på socialpsykologiske og affektive. Det gennemgående fokus i Alkoholdialog er at træne den enkelte elev i selv at påvirke sin situation og vælge sin adfærd. Således bliver de unge bedre rustet til at modstå socialt pres og lære at sige nej til alkohol. Pædagogik & Arbejdsne bygger på vurderingsøvelser og uformelle diskussionsgrupper, hvor lærerens rolle er at facilitere diskussionerne og motivere elevernes aktive deltagele. Hensigten er at skabe optimale muligheder for at udforske, undersøge og diskutere holdninger og adfærd omkring et problem. Vurderings- og gruppeøvelser Det kan være nødvendigt at bryde med vante klassemønstre, hvor eleverne på forhånd har faste roller, for at samtaler om holdninger skal kunne fungere i klassen. En anden ting, der skal tages højde for, er, at mange teenagere ofte ser sort eller hvidt på tingene i konfliktsituationer. Alt er enten rigtigt eller forkert, dumt eller klogt og råddent eller fantastisk. Den slags ræsonnementer kan undgås ved hjælp af opfølgende spørgsmål, der skaber forudsætninger for en mere nuanceret diskussion. En nyttig teknik er at inddrage elevernes svar i følgende spørgsmål i debatten og på den måde få eleverne til at reflektere videre over det, der lige er blevet sagt. Det er en god idé at afslutte hver øvelse med et resume af samtalen, argumenter, vanskeligheder, fastlåste positioner, forhindringer, muligheder osv. Klassen kan for eksempel reflektere over: Hvad har vi lært hinanden? Hvilke synspunkter er ændret under samtalen? Se mere på alkoholdialog.dk Pædagogik & Alkoholdialog.dk 13

Pædagogik & METODER Alkoholdialog indeholder et stort antal øvelser, der skal få eleverne til at diskutere alkoholproblematikken. Der benyttes forskellige til at få diskussionen i gang. Fire-hjørne-metoden Ved en fire-hjørne-øvelse giver læreren gruppen fire valgmuligheder ud fra en given situation. Du kan selv konstruere eksemplet ud fra dagligdagen, avisartikler, konfliktsituationer m.m. Eksempler på situationer kan være: Det værste ved at drikke alkohol er... 1. at man nemt kommer til at gøre sig til grin! 2. at man nemt kan komme op at slås! 3. at det er skadeligt for kroppen! 4. åbent hjørne: Når... (noget andet end ovenstående) Bed eleverne om at sætte et kryds på et stykke papir for det hjørne, de vælger, før de går hen til deres hjørne. Papiret fungerer som et kort over lokalet. På den måde falder man ikke lige så nemt for gruppepresset om at følge flertallets valg af hjørne. Når alle har sat kryds, kan hver enkelt gå hen til det hjørne i lokalet, som svarer til deres egen mening. Lad eleverne fortælle hinanden, hvorfor de netop har valgt det hjørne. Derefter sætter du gang i en diskussion mellem grupperne. Af og til kan man spørge, om nogen vil skifte hjørne, efter de har hørt på de andre. Den varme stol/håndsoprækning Øvelsen Den varme stol (kan erstattes med håndsoprækning) foregår på følgende måde: Eleverne sidder i en rundkreds på hver sin stol. Der er også en tom stol i cirklen. Læreren bliver hele tiden siddende på sin stol i cirklen og læser klare og enkle udsagn op, som eleverne vurderer. De, som er enige i udsagnet, flytter til en tom plads. De, som ikke er enige, eller som ikke ved, hvad de skal svare, bliver siddende på deres plads. Det kan ske, at nogen bliver siddende, fordi de er uengagerede. Hvis du bemærker det, kan du komme med det modsatte udsagn. De, som ikke er enige eller som er usikre, flytter sig. Den varme stol-øvelsen og håndsoprækninger har den fordel, at eleverne fysisk skal vise deres holdninger og standpunkter. Man kan ikke altid motivere eller forklare sit svar, men man har i hvert fald vist, hvad man mener. Nogle øvelser med den varme stol skal gå så hurtigt, at meningshierarkierne ikke kan nå at påvirke den personlige stillingtagen. Forumspil Forumspil er en speciel form for rollespil, som er udviklet til håndtering af konflikter eller tilspidsede situationer, som eleverne kan komme ud for. Det betyder, at en gruppe elever spiller en scene, der indeholder en eller flere konflikter. Publikum kan derefter stoppe spillet og komme med forslag til alternative handlemuligheder for personerne i scenen. Den grundlæggende idé i forumspil er, at der altid er flere handlemuligheder i en situation, og at man får mulighed for at prøve dem af i dramaets fiktive univers. Eleverne trænes i at handle og på den måde lære at tage stilling og påvirke forskellige hændelser, som de kan tænkes at komme ud for i virkeligheden. Forumspil er korte dramatiseringer, som skal slutte i problemsituationer som fx gruppepres, mobning, fremmedgjorthed, kammeratskab osv. Forumspillet bør øves flere gange og derefter spilles i sin helhed over for klassen. Derefter spilles hændelsen igen fra begyndelsen. Nu kan de, som ønsker det, sige STOP og gå ind og ændre på spillets Pædagogik & Alkoholdialog.dk 14

forløb. Dette er én måde at involvere publikum på og selve grundformen i forumspil. Inde i materialet er også beskrevet andre teknikker til at åbne en scene eller en figur op sammen med publikum. Pædagogik & Lederen i spillet kaldes JOKER. Denne fortæller om reglerne og prøver at opmuntre deltagerne til forskellige løsninger. Jokeren kan også selv spille med, bytte roller og provokere. Det er vigtigt, at der kommer flere alternative løsninger til situationen, og at man ikke ender med en rigtig løsning. Det er også vigtigt, at alle løsningsforslag kvitteres med et stort bifald ligegyldigt hvilke konsekvenser, det har for situationen, for at anerkende, at folk engagerer sig i spillet. Diskutér herefter med eleverne, hvordan forslaget virkede. Efter hver omgang, eller når forumspillet er afsluttet, kan spillederen tale med eleverne om: Hvad skete der i scenen? Hvem af disse personer skal vi arbejde med? Hvordan har personen det i løbet af scenen? Var scenen realistisk? Er det noget, I kan genkende? Hvordan ville det være i virkeligheden? Se mere på alkoholdialog.dk Pædagogik & Alkoholdialog.dk 15