Anerkendende klasserumsledelse

Transkript

1 Anerkendende klasserumsledelse

2 Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor och ledarskap i klassrummet. Redaktør: Michael Schelde og Peter Andersen Oversættelse: Eva Maria Fredensborg Omslag: Sæby Fotosats DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

3 Indhold Indledning... 5 Magt og følelser i klasseværelset... 7 Dagens skolesituation... 7 Undersøgelsen... 9 Kan man forandre?... 9 Hvorfor ledelse? Et godt lederskab Struktur Lærerens forudsætninger Indledning Vores følelsesmæssige hjerne Hjernens geografi Følelser og minder Stress Kroppens stressreaktioner Koblingen mellem krop og sjæl Selvværd Svigtende selvværd Hvordan udvikles selvværd? Elevernes udvikling Forsvarsstrategier At sætte ord på sine følelser Skyld og skam Forsvar Glemsel, fortrængning, benægtelse Efterrationalisering Kompensation Sublimering Regression Projektion At hjælpe elever til selverkendelse Empati...55 Indledning At hjælpe elever til empati At lytte indfølende og bekræfte følelsen. 57 Kæden Ansvar Indledning Ansvar for egne følelser At hjælpe elever til at tage ansvar Ledelse i almindelighed Læreplanen som værktøj for lærerens ledelse Ledelse Ledelse når læreren ikke tager ansvar Ledelse når læreren tager ansvar på en forkert måde Ledelse når elever ikke vil tage ansvar Ledelse når eleven har gjort sit bedste og respekteret skolens regler Situationsbestemt ledelse en model for den tilpassede ledelse i klasseværelset Kommunikation Indledning Kritik Beskrivelse eller bedømmelse Nedgøring Hvorfor nedgør vi? Hvordan kan man forhindre nedgøring? 87 Tydelighed At tage ansvar for sine behov eller give andre skylden Ønsker og ordrer Opbygning, bekræftelse og ros At hjælpe elever og forældre med at kommunikere... 97

4 6. Konflikthåndtering Indledning Forebyggende arbejde At acceptere vrede At hjælpe elever med at håndtere konflikter Akvarium Huskeliste ved konflikter og mobning Efterskrift Litteratur Bilag: Ansvarsplan ved konflikter og mobning

5 Indledning Magt og følelser i klasseværelset I løbet af 1990 erne kom vi i kontakt med et par skoler i USA, hvor man arbejdede aktivt med elevernes følelsesmæssige udvikling. Nogle lærere havde i fællesskab udviklet en tilgang, der havde til formål at anerkende elevernes ret til deres egne følelser, men samtidig eller netop derigennem at imødegå forstyrrende opførsel på en effektiv måde. Gennem en tydelig og gennemtænkt holdning vidste disse lærere, hvilket menneskesyn de ønskede skulle gennemsyre arbejdet i klasseværelset, og hvilken følelsesmæssig udvikling de ønskede at opmuntre. Så vidt vi kunne se, påvirkede dette tydeligvis klimaet i klasseværelset positivt. Den inspiration tog vi med os hjem til Sverige. Vi besluttede os for at udvikle et materiale, tilpasset svenske forhold, som kunne anvendes i dette arbejde. Nogle skoler viste straks interesse. Efterhånden har skoler over hele landet vist interesse, og mange arbejder nu målrettet med at udvikle elevernes evne til at håndtere følelser på en konstruktiv måde. For at kunne arbejde med så subtile spørgsmål som holdninger og værdigrundlag i skolen er der behov for en struktureret tilgang. Vi valgte at udarbejde en model baseret på vores syn på følelsernes intelligens (EQ), det vil sige evnen til at opfatte egne følelser, tolke og forstå dem, samt ud fra dette at opfatte andre menneskers følelser og tolke samt forstå dem. Vi opbyggede modellen som en udviklingstrappe, der kan fungere som et værktøj i skolens arbejde med at udvikle elevernes EQ. Udviklingsarbejdet begynder længst nede med trinnet (A) selverkendelse. Når jeg har opnået en vis indsigt i mig selv, kan jeg vandre op ad trappen og på trinnet (B) empati fokusere på andre menneskers følelser. Et vigtigt trin på trappen er (C) ansvar. Det er af afgørende betydning for ens liv, om man får mulighed for at træne sine færdigheder i at tage ansvar eller ej. Næste trin på trappen er (D) kommunikation, der beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker udtrykker os i forskellige sammenhænge. Det øverste trin kalder vi (E) konflikthåndtering. Her har vi blandt andet udviklet konflikthåndteringsmetoden Stopsignalet, som støtter læreren i at træne elevernes evne til at håndtere konflikter konstruktivt. Selvom vi alle har unikke forudsætninger for at udvikle vores emotionelle intelligens, så ligger den ikke fast én gang for alle. Det er fuldt ud muligt at træne og dermed udvikle den. Netop fordi det er muligt at træne den emotionelle intelligens, er den et attraktivt emne for skolerne. Uanset opvækstmiljø og tidligere erfaringer har alle gavn af at træne deres sociale og emotionelle færdigheder. For mange udgør skolen desuden en tiltrængt mulighed for at få noget, som vi har brug for, men som vores forældre af forskellige årsager ikke har kunnet give os. Skolen er det vigtig- 5