Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse Michael H Faber
Indhold Bygningsrenovering udfordringer til uddannelse DTU Byg s filosofi vedrørende uddannelse Eksisterende undervisningstilbud Ny model for efteruddannelse? Behov for dialog og samarbejde 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Bygningsrenovering udfordringer til uddannelse Renovering kræver lidt mere indsigt og erfaring: Energi Indeklima Bygningsfysik Materialer og nedbrydning Design, statistik og geoteknik Udførelse, planlægning og levetidsomkostninger Byggetraditioner og håndværk Tidligere normer, standarder og materialer Inspektionsmetoder Tilstands- og sikkerhedsvurdering Reparationsmetoder/-materialer 3 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
DTU Byg s filosofi vedrørende uddannelser DTU Byg formidler: Basisviden af tidløs værdi og generisk karakter Startpunkt er design af nye konstruktioner Relevans sikres gennem projekter og kontekstrelateret undervisning (3-ugers perioderne) Diplomuddannelser: Arktisk teknologi Bygning Bygningsdesign - Arktisk teknologi - Bygning - Bygningsdesign 4 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
DTU Byg s filosofi vedrørende uddannelser DTU Byg formidler: Basisviden af tidløs værdi og generisk karakter Startpunkt er design af nye konstruktioner Relevans sikres gennem projekter og kontekstrelateret undervisning (3-ugers perioderne) Civilingeniøruddannelser: Byggeteknologi (Konst., Install., Anlæg & Marine konst., Byplanl. & Ledelse) Bygningsdesign/Architectural engineering (Energidesign + konstruktionsdesign) Bæredygtig energi 5 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Eksisterende undervisningstilbud Kurser ved DTU Byg, direkte relateret til renovering: Bygningsrenovering og ombygning (5 ECTS/videregående/91) Indeklima (10 ECTS/videregående/53) Træteknologi (5 ECTS/videregående/34) Bæredygtighed & livscyklusvurdering (5 ECTS/grundlæggende/54) Mere end 200 studerende på disse kurser sidste år (Potentiale for efteruddannelse / DTU Åben Uddannelse ) Ny Diplom Byg fra efterår 2014: Et semester dedikeret til energi-/bygningsrenovering Forventet optag på ca. 200 250 studerende årligt 6 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Eksisterende undervisningstilbud Behov for ingeniører med viden om bygningsrenovering Uddannelserne ved DTU-Byg søges løbende optimeret men... Vi tror på, at den bedst egnede model til at imødekomme umiddelbare udfordringer i samfundet/branchen er gennem strategisk tilrettelagt efteruddannelse 7 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Eksisterende undervisningstilbud Efteruddannelser ved DTU Byg: Master i Brand Byggecentrum Dansk Konstruktions- og Betoninstitut IDA Byg / DTU Byg samarbejde igangsat for nyligt 8 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Ved DTU Byg s Advisory Board er det identificeret at efteruddannelser kan medvirke til at befordre/sikre: Kompetencer som industrien ser som en forudsætning for at konkurrere i det globale samfund Fleksibiliteten der er nødvendig i industrien, for løbende at kunne tilpasse sig det meget dynamiske internationale marked Innovationskraften der er nødvendig for at industrien kan opretholde og udbygge et markedssegment, i konkurrence med lande med markant lavere lønomkostninger og gunstigere beskatningsforhold 9 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks hidtidige succes bygger på effektiv og hurtig omstillingsevne: Efteruddannelse, omstillingkraft og fleksibilitet har været Danmarks stærkeste aktiver siden ca. 1980. Det er i udstrakt grad normalt at man efteruddannes og/eller omskoles undervejs i karriereforløbet - i løbet af et arbejdsliv varetages arbejdsopgaver af betydelig variabilitet. Sammenlignet med andre lande i Europa og internationalt er dette unikt og udgør en betydelig konkurrenceparameter for dansk industri. 10 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Efteruddannelse af ingeniører nu-situationen : Efteruddannelse af ingeniører er et velkendt fænomen i store dele af den danske byggeindustri. Tendensen har været, at efteruddannelse var rettet mod kompetencer i personlig udvikling, ledelse og administration - befordring af karriereforløb i den klassiske linjeledelse i virksomhederne. En egentlig faglig orienteret efteruddannelse af ingeniører er endnu ikke sat i de rammer og i det system, der imødekommer industriens behov og samtidig er attraktivt for de ingeniører den retter sig imod. 11 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Forhold der er afgørende: Indhold Omfang Omkostninger Kvalitet 12 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Indhold: Relevant for industrien i en både dyb og bred henseende. Efteruddannelser skal give stærke kompetencer, der er grundlæggende relevante indenfor et givet fagområde, således at: grundkompetencer præsenteres og indlæres med fokus på de generiske elementer i teori og metoder specifikke problemstillinger kan afdækkes og behandles med udgangspunkt i disse generiske elementer 13 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Omfang: Skal tilpasses industriens specifikke behov, og samtidigt industriens og ingeniørernes/medarbejdernes rammebetingelser. En ret bred palette af videreuddannelsestilbud, der meget målrettet sigter mod at befordre en faglig opgradering af ingeniører, med lige præcis de elementer der er ønskede. Udgangspunkt i den grundviden som ingeniørerne besidder. Omfanget af de enkelte tilbud skal holdes slankt, for at minimere tid og forstyrrelser som efteruddannelse medfører for den enkelte ingeniørs arbejdssituation. 14 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Omkostninger: Må holdes på et nødvendigt minimum, med hensyn til både de direkte og (ofte noget større) indirekte omkostninger. Befordres ved: Relevant og minimalt omfang af de enkelte efteruddannelsestilbud. Udnytte de kompetencer og ressourcer, der allerede er til rådighed ved de danske universiteter, samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 15 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Kvalitet: Skal være helt i top, afstemt med industrien og skal derudover standardiseres med hensyn til forudsætninger, læringsmål, indhold samt eksaminering. Afgørende vigtigt, at efteruddannelsestilbuddene ikke har en blød karakter og et bredt og holistiskt omfang. Skal være klart afgrænset og helt igennem med relevant indhold der præsenteres og eksamineres på niveau med MSc pligtkurser. 16 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Struktur for faglige efteruddannelser: Klart definerede startforudsætninger og slutmål griber den enkelte ingeniør og opgraderer denne til nye relevante færdigheder. Byggeklodsmodel Korte kursusforløb 2 uger med afsluttende eksamen Standardiseret indhold, forelæsninger og eksamener Kurserne kan udbydes af en pallette af relevante uddannelsesinstitutioner 17 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Modellen opsummeret: Efteruddannelsesprogrammer etableres målrettet til befordring af innovation og arbejdsområdefleksibilitet af ingeniører gennem deres karriere. Korte forløb ca. 2 ugers varighed Opgraderinger (f.eks. bygningsdesign til bygningsrenovering) Udgangspunkt i stærk grundviden (alm. Ing. Uddannelse) Fokuserer på kontekstforståelse og bedste praksis Fuldstændigt standardiseret Koncept kunne udvikles til et internationalt produkt? 18 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Opfordring Vi inviterer til dialog om samarbejde vedrørende udvikling og gennemførelse af efteruddannelsesforløb med fokus på: Blivende værdi Faglig karriereudvikling Kompetencegivende aktiviteter Standardiseret indhold og forløb National relevans International relevans/gennemslagskraft model? 19 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet
Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Tak for opmærksomheden! mihf@byg.dtu.dk