N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne, og hvad man kan forvente som samarbejdspart - herunder i særlig grad regionen, sygehusene og de praktiserende læger - at alle kommuner i regionen kan løfte. Det gælder både indsatser, der kan aflaste sygehusene og indsatser, som bidrager til at gøre borgerne mere selvhjulpne. Opfølgningsprocessen bør vise en ensartet bevægelse i den kommunale sundhedssektor, bl.a. med henblik at skabe et fælles grundlag for kommunernes samarbejde med regionen, herunder hvilke standarder og indsatser kommunerne og regionen gensidigt kan forvente. Den 3. januar 2012 Jnr Sagsid 00 Ref NMI/TNN nmi@kl.dk Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/5 En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. På KKR Sjællands møde den 5. februar 2013 træffes beslutning om de politiske målsætninger på tværs af kommunerne. Frem mod KKR mødet udvikles og konkretiseres forslag til politiske målsætninger for udviklingen af de nære sundhedstilbud i alle regioner. I KKR Sjælland er aftalt følgende proces: 1. Møde for udvalgspolitikerne på sundhedsområdet den 14. januar 2013 i Køge, hvor de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget inviterer. Drøftelse af målsætninger for fokusområderne. Og gennemgang af de væsentligste initiativer i sundhedsaftalen.
2. Forslag til målsætninger for fokusområderne drøftes i KKR Sjælland den 5. februar 2013. 3. Anbefalingerne lægges op til beslutning i de enkelte kommunalbestyrelser. Forslag til fire udvalgte politiske målsætninger: Nedenfor skitseret fire overordnede målsætninger indenfor de centrale fokusområder for opfølgningsprocessen, hvoraf det første mål om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og aflastning af sygehusene, vurderes at være det mest centrale. De politiske målsætninger er rettet mod at tydeliggøre, hvilke ydelser kommunerne som minimum kan levere, og hvilken kvalitet man kan forvente. Der er naturligvis forskellighed i vilkår, kompetencer og prioriteringer mellem kommunerne, og derfor vil der også være forskellighed i tilbud, indhold mv. og i modellerne for, hvordan man udmønter målsætningen. Målsætningerne er ikke tænkt som et ydelseskatalog der favner alle tilbud i alle kommuner, men som en fælles basis på tværs af kommunerne. Fokus er på at finde ensartethed på trods af forskelligheder. De foreslåede målsætninger skal også understøtte den indgåede sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland. KKR Sjælland har som det eneste KKR indgået en enslydende sundhedsaftale mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Af sundhedsaftalen fremgår bl.a.: Opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau. Det borgernære sundhedsvæsen (indsatsen i kommuner og praksissektor) er en forudsætning for, at den øgede specialisering kan gennemføres i sygehusvæsenet. Sundhedsaftalen skal under hensyntagen til fleksibilitet og faglig udvikling sikre, at overdragelse af opgaver fra sygehus til kommuner finder sted planlagt, aftalt og styret. I det praktiske samarbejde med Region Sjælland har der været en lang række udviklingstiltag med kommunerne som har understøttet intentionerne i sundhedsaftalen. Det gælder en lang række fællesfinansierede udviklingsprojekter, forløbsprogrammer, fælles IT handlingsplan og økonomiske ledelses-information. I Region Sjællands budget for 2013 er der afsat 30 mio. kr. til udviklingen af det tværregionale-/kommunale samarbejde. Der er enighed om, at pengene skal bruges til få, store og driftsrettede projekter samt nogle mindre 2
udviklingsprojekter. Det vil understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen. 1. Målsætning: Kommunerne skal aflaste sygehusene ved at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 1. Alle kommuner skal gennem særlige indsatser, der sikrer tidlig opsporing og handling, sikre at problemer fanges i tide, og at borgerne undgår uhensigtsmæssige indlæggelser: a. Alle kommuner anvender screeningsværktøjer (fald, urinvejsinfektioner, ernæring) til brug for tidlig opsporing i hjemmeplejen b. Alle kommuner påbegynder implementering af særlig indsats i forhold til faldforebyggelse inden udgangen af 2013, og alle kommuner har indsats i drift i 2014. c. Alle kommuner sikrer, at medarbejderne i plejesektoren er opkvalificeret i kompetencer indenfor bestemte områder (fx ernæring, respirationssvigt - beskrives nærmere) d. Alle kommuner sikrer tæt integration mellem hjemmepleje og hjemmesygeplejen, så der er aftalt klare handlemuligheder for hjemmeplejen, når der er behov for sygeplejefaglig handling og vidensdeling på tværs af sygepleje og hjemmepleje. e. Alle kommuner etablere efteruddannelse og særlig indsats i hjemmeplejen i forhold til bedre håndtering af borgere med KOL. 2. Alle kommuner sikrer i 2013, at der er adgang til sygeplejefaglig kompetence døgnet rundt til at løse komplekse sygeplejefaglige opgaver indenfor det akutte område for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse. 3. Kommunerne forpligter sig til i samarbejde med almen praksis at gennemføre opfølgende hjemmebesøg som opfølgning efter udskrivelse til ældre patienter, jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient og 20/30 mio. puljen. Nedenfor beskrives status på baggrund af bla. KL s undersøgelse på sundhedsområdet i KKR-Sjælland. 3
Ad 1-a) 10 ud af 17 kommuner svarer, at de arbejder med at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing i ældreplejen. Tidlig opsporing er jf. rapport fra DSI om forebyggelse af indlæggelser et centralt element i forebyggelsesindsatsen Ad 1-b) 12 ud af 17 kommuner svarer, at de har særlig indsats ift faldforebyggelse. Faldforebyggelse er et område, der har stor betydning for ældre borgeres sundhed og for indlæggelser, og hvor der er god viden om muligheder for forebyggelse. Ad 1-c) 13 ud af 17 kommuner svarer, at de gennem opkvalificering arbejder med at forebygge indlæggelser bl.a. i samarbejde med regionen. Ad 1-d) 12 ud af 17 kommuner arbejder med andre særlige indsatser i sygeplejen, og 10 ud af 17 kommuner arbejder med tidlig opsporing. Ad 2) 14 ud af 17 kommuner svarer, at de allerede har akut/subakutte pladser med døgndækket sygeplejefaglig indsats., og at pladserne er organiseret enten som selvstændige enheder, i sammenhæng med plejeboliger, i sammenhæng med døgnrehabilitering mv.. Ad 3) 12 ud af 17 kommuner svarer de har opfølgende hjemmebesøg. Jf. handlingsplanen for den ældre medicinske patient er der afsat midler til almen praksis deltagelse i besøgene. Endelig er det er en del af 20/30 mio. kr. puljen, at der er opfølgende hjemmebesøg. 2. Målsætning: Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge 1. Alle kommuner har allerede tilbud til borgere med diabetes type-2, hjertekarsygdom, KOL og kræft. I løbet af 2013 skal kommunerne i fællesskab udvikle kvalitetsmål, der senest i 2014 sikres opfyldt i alle kommuner, og så borgeren oplever det som et samlet forløb. 16 ud af 17 kommuner har tilbud til diabetes og hjertekar. Alle kommuner har KOL tilbud. 14 ud af 17 har for kræft. KL ønsker i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i 2013 at arbejde for udvikling af den gode kommunale model for tilbud; det er vigtigt, at de to udviklingsforløb koordineres. 3. Målsætning: Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Der skal i løbet af 2013 sikres, at der arbejdes systematisk med stratificering af genoptræningsplaner og tilpasning af kommunernes organisering af genoptræningsopgaven efter sundhedsloven. Ved implementering af den kommunale stratificeringsmodel, sikres det, at der sker en systematisk vurdering af genoptræningsplanerne og borgerne får en faglig indsats af høj kvalitet. 4
KL har udarbejdet en stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven. Modellen er et redskab til at kommunerne, kan tilrettelægge og organisere indsatsen, således at den genoptræning patienterne får i kommunerne er både faglig og økonomisk bæredygtig. KL anbefaler, at kommunerne justerer organiseringen og tilrettelæggelsen af genoptræningsområdet i henhold til stratificeringsmodellen. Stratificeringsmodellen inddeler borgerne i fire overordnede kategorier, idet der tages højde for, hvilke kompetencer og patientgrundlag opgavevaretagelsen forudsætter. Der skal inden udgangen af marts fastsættes fælles mål for, hvordan modellen kan implementeres. Fx er der områder, hvor patientgrundlaget forudsætter, at der udvikles tværkommunalt samarbejde og vil implementeringen af modellen kræve tilpasninger af organiseringen af opgaven i de enkelte kommuner. 4. Målsætning: Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. 1. Kommunerne skal i fællesskab udvikle og bruge enkle centrale indikatorer til opfølgning på den kommunale sundhedsindsats. Kun 9 kommuner har systematisk ledelsesinformation om den kommunale sundhedsindsats til politikerniveau og kun 6 har til direktørniveau. Her er der altså basis for forbedring blandt kommunerne. Der skal udvælges og beskrives et antal indikatorer for de kommunale sundhedsindsatser, som kommunerne forpligter sig til at benytte fremover mhp opfølgning i egen kommune og sammenligning af indsatser på tværs af kommuner. Udviklingen af ledelsesinformationsgrundlaget skal ske i samarbejde med KL. Målsætningen ligger i fin forlængelse af aftalen i sundhedsaftalen om at udvikle ledelsesinformationer. 5