UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607



Relaterede dokumenter
Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr (24 måneder)

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Udkast #3.0 til CISUs strategi

World Bank. 10,0 mio. kr Den Udviklingspolitiske Strategi

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

CISUs STRATEGI

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

UDKAST TIL UDTALELSE

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Administrative tjeklister. Bilag 7

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Corporate Social Responsibility

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Vejledning til resultatrapportering

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Projektformål Land Budget (DKK) Periode. Støtte til distriktsbaserede handicaporganisationer (fase3) Uganda

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Globale offentlige goder

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

Administrative tjeklister

STRATEGI FOR MUDP

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, "

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Viva Danmark. Strategi

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E Notat

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

2015-målene og beyond 2015

FORSLAG TIL BESLUTNING

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

UDKAST TIL BETÆNKNING

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

Skabelon for handlingsplan 2012

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Samråd ERU om etiske investeringer

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

10279/17 ipj 1 DG C 1

UDKAST TIL BETÆNKNING

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0174/124. Ændringsforslag. David McAllister for Udenrigsudvalget

GUIDE TO PROGRAMME CYCLE MANAGEMENT IN CKU

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Transkript:

GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) 2012-2015 (36 måneder) UNEP: 14.11.2001, 11.06.2003, 07.05.2008 og 25.10.2011 (i alt 65,5 mio. kr.) Verdensbanken WPP: 07.05.2008 (29 mio. kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde: Retten til et bedre liv. 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607 På den multilaterale vanddagsorden har Danmark et veletableret samarbejde med UNEP, Verdensbanken og Global Water Partnership (GWP). Samarbejdet med UNEP har hidtil været koncentreret omkring UNEP Centret på DHI, men vil fremover være rettet direkte imod UNEP s globale mandat på vand, herunder opnåelse af målsætninger sat under Rio+20. Verdensbanken er den absolut største udviklingsorganisation på vand, og samarbejdet omkring Water Partnership Program (WPP) har til formål at tilføje nye og innovative bidrag til Bankens store lånefinansierede vandprogram. Programmet er et fleksibelt instrument til afprøvning af nye teknologier og forvaltningsstrukturer og bidrager til øget mellemstatslig læring og udveksling. I løbet af nærværende fase af WPP vil der ske en fuld integration af aktiviteterne i Bankens generelle vandprogram hvor denne fase vil være den afsluttende.den fremtidige støtte til GWP vil blive vurderet og i positiv fald fornyet i 2013. 1

Vand er i stigende grad en begrænset ressource. Ifølge FN lever over 1,5 mia. mennesker i områder med kronisk vandmangel og i 2050 forventes dette tal at stige til over 3,5 mia. Mangel på vand er ulige fordelt over regioner med Nordamerika og Europa havende relativt rigelige vandressourcer og Afrika og dele af Asien værende stigende underskudsområder. I underskudsområder vil konflikter over adgang til vand være stigende. Væbnede konflikter i Centralafrika, i Sudan og på Afrikas Horn kan for en stor dels vedkommende tilskrives kampen om knappe ressourcer herunder vand. Stigende befolkningstilvækst, øget urbanisering og ændrede forbrugsmønstre imod mere vandforbrugende fødevarer vil nødvendiggøre indførelse af nye fødevareproduktionsteknologier. Fødevareproduktion beslaglægger nu ca. 70 % af verdens samlede vandforbrug, og den nødvendige ca. 50 % forøgelse i fødevareproduktionen frem mod år 2050 vil ikke kunne ske med en tilsvarende stigning i vandforbrug. Den nye danske udviklingsstrategi Retten til et bedre liv prioriterer vand som et indsatsområde for opnåelse af social og økonomisk fremgang, og dansk støtte til vandsektoren vil derfor blive fortsat. Manglen på vand og kampen imod forurening af vandressourcer skal adresseres på mange niveauer. I mange lande er administration af vandressourcer overladt til lokale myndigheder og brugergrupper, men i stigende omfang sætter nationalregeringer standarder og målsætninger og indfører reguleringer og restriktioner. Mange vandressourcer er delte mellem flere lande. Det gælder bl.a. store flodsystemer som Nilen, Zambezi, Mekong og Niger. Her er konfliktmuligheder i særlig grad til stede og dermed behovet for fælles retningslinjer for udnyttelse af den fælles ressource. De to multilaterale institutioner UNEP og Verdensbanken har begge klare mandater på vand. UNEP s mandat er primært at arbejde for regionale og globale aftaler og retningslinjer for vandadministration, herunder at adressere rettighedsaspekter omkring adgang til vand. Klimaændringer vil i mange regioner påvirke vandbalancer, og UNEP har også på den dagsorden et klart mandat til opfølgning på Rio+20 erklæringen omkring bæredygtig og grøn vækst: The future we want. Verdensbanken understøtter konkrete investeringer i vandressourceplanlægning, beskyttelse af vandressourcer og i teknologier og infrastruktur til sikring af effektiv adgang til og 2

anvendelse af vand. Water Partnership Program (WPP) har til formål at understøtte bankens samlede vandprogram via afprøvning af nye og innovative teknologier og forvaltningssystemer. De to programmer supplerer således hinanden, og udgør sammen med støtten til Global Water Partnership (GWP) en sammenhængende dansk støtte til multilaterale indsatser på vand. GWP er et globalt netværk med både statslige og NGO medlemmer og med stigende engagement fra private virksomheder. Den danske støtte til GWP skal vurderes i 2013 mhp en evt. forlængelse, og er dermed ikke inkluderet i nærværende indstilling. UNEP formulerede i 2012 en ny strategi for vand med fokus på bæredygtig anvendelse af vandressourcer. Sammen med Rio+20 erklæringens henvisninger til vand beskriver strategien det UNEP mandat, som den danske støtte rettes imod. Der vil være tre hovedindsatsområder til opfyldelse af mandatet: 1. Styrke landes og regioners kapacitet til at anvende integrerede planlægningsstrategier for vandforvaltning inkl. forvaltning af vandressourcer 2. Yderligere udvikling af redskaber og politikker til imødegåelse af de negative effekter fra klimaændringer 3. Styrke viden-basen og information omkring bæredygtig vandforvaltning Udgangspunktet vil fortsat være Integrated Water Ressource Management (IWRM), og en hovedaktivitet vil derfor fortsat være at udbrede kendskabet til og anvendelse af IWRM, med stigende fokus på beskyttelse af de økosystemer, som har særlig betydning for vandressourcer. UNEP har over de seneste 10 år understøttet integreret vandplanlægning i en lang række lande og kan, som rapporteret til Rio+20, notere en udbredt anvendelse af IWRM i specielt Afrika og Sydøstasien. I særlig grad vil UNEP fokusere på støtte til vandadministration af delte ressourcer i bl.a. de store flodsystemer, hvor konfliktrisici er store. Her vil UNEP udnytte sit FN mandat til at fremme langsigtede politiske og administrative løsninger på anvendelse af delte vandressourcer. Klimaforandringer vil i stigende omfang blive fokus for UNEP s indsatser, idet klimaforandringer vil påvirke vandressourcesituationen i en lang række udviklingslande. UNEP kan bl.a. via sit nære samarbejde med DHI tilbyde avancerede modeller til beregning af klimapåvirkninger på vandressourcer. Et større arbejde med anvendelse af DHIudarbejdede modeller afprøves i Nile-deltaet med støtte fra Sverige. De foreløbige resultater indikerer gode muligheder for at forbedre beslutningsgrundlaget for vandforvaltning i 3

politisk og miljømæssigt følsomme flodbassiner. Bl.a. på baggrund af disse resultater er UNEP-Water nu ledende på et stort program til fremme af forvaltning af vandressourcer, som er delt mellem en række lande, hvilket gælder de fleste store flodsystemer og adskillige grundvandsressourcer. Programmet finansieres af Global Environment Facility (GEF). Overordnet vil støtte til forbedret administration af knappe vandressourcer med bl.a. nye modaliteter for offentlig-private partnerskaber blive forøget mhp. at formulere retfærdige fordelingsmodeller, som fremmer en bæredygtig udnyttelse af vandressourcer under hensyn til både fattigdomsbekæmpelse og miljømæssig bæredygtighed. Støtten til UNEP programmet skal ses i forlængelse af det samarbejde, som blev indledt med UNEP i 2001 omkring UNEP-Centret på DHI. Det hidtidige samarbejde har været koncentreret omkring UNEP-Centrets mange aktiviteter på IWRM, og som understøtter af UNEP s globale mandat på vand, og det forventes, at UNEP fortsat vil understøtte UNEP- Centret og dets arbejde. Den hidtidige binding af den danske bistand til UNEP-Centrets aktiviteter vil ophøre, og tre-partsaftalen mellem Udenrigsministeriet, UNEP og DHI vil blive afløst af en ny bilateral aftale med UNEP, som ikke forpligter UNEP i forhold til Centret. Endelig vil det være en UNEP-Water prioritet at styrke monitoreringen af regionale og globale vandressourcer, som er under hastig stigende pres fra befolkningstilvækst, økonomisk vækst og klimaforandringer. Investeringer i vandressourcebeskyttelse og i infrastruktur til vandforvaltning er generelt omkostningstunge, og det er derfor afgørende at have det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vandressourcebeskyttelse og vandforvaltning involverer komplekse sammenhænge og ofte mange partshavere, hvilket øger behovet for veludviklede politikker og administrative og regulerende redskaber. UNEP s globale mandat på vand vil placere UNEP-Water centralt i arbejdet med udarbejdelse af globale bæredygtighedsmål for vand. Verdensbanken er langt den største eksterne investor i vand i udviklingslande med et udlån i 2011 til vandsektoren på 7,5 mia. USD, en stigning på 30 % alene siden 2010. WPP vil anvende denne anden fase til at konsolidere resultater og erfaringer fra den første fase og til at sikre, at de WPP aktiviteter, som måtte ønskes videreført, bliver fuldt integrerede i Verdensbankens øvrige vandprogrammer. Nærværende fase bliver dermed også den sidste. WPP vil forsat understøtte de store indsatsområder for Verdensbankens låne-portefølje på vand: Vandressourceforvaltning. Et hastigt stigende investeringsområde for banken fra 274 mio. USD i 2006 til 2 mia. USD i 2011,- Klimaforandringer. I 2011 blev der udlånt 750 mio. USD, primært til investeringer til 4

bekæmpelse af oversvømmelser heraf alene 300 mio. USD til Bangladesh,- Urban vandforsyning. Et hastigt voksende investeringsområde med udlån i 2011 på 4,5 mia. USD,- Vandkraft. Verdensbanken er involveret i over 90 projekter med et samlet udlån på 6 mia. USD og med stigende opmærksomhed på de miljømæssige aspekter af vandkraft,- Fødevaresikkerhed. En lang række kunstvandingsprojekter gennemføres med støtte fra Verdensbanken, og også her er der stigende opmærksomhed på langsigtet bæredygtighed. WPP vil forsat investere i en lang række relativt små projekter i tillæg til de 214 projekter, som blev godkendt under fase I. Der vil bliver lagt øget vægt på analyser og dokumentation af vellykket innovation mhp. at overføre flest mulige resultater til andre regioner og lande. Erfaringer fra fase I indikerer, at der især på by-vandforvaltning men også på fødevaresikkerhed - er store gevinster at hente ved øget viden- og erfaringsudveksling regioner og lande imellem. F.eks. er resultater fra et integreret by-vandforsyningsprogram i Latinamerika med stor succes blevet overført til en række projekter i Centralasien, og fra en række lande i Afrika er der udtrykt ønsker om at tilslutte sig programmet. WPP har stor styrke i at kunne respondere på ønsker og udfordringer med stor fleksibilitet og hast. Under formulering af store vandinvesteringer har WPP kunnet bidrage med hurtige del-analyser og med hurtig pilot-afprøvning af nye teknologier som f.eks. under udarbejdelse af et stort program til bekæmpelse af forurening fra bommuldsindustrien i Bangladesh. Her finansierede WPP afprøvning af alternative teknologier og påviste, at den påtænkte teknologi til vandrensning ikke var den optimale. I kraft af at være donor- og ikke lånefinansieret har WPP kunnet gennemføre udvikling og afprøvning af metoder og teknologier i lånefinansierede vandinvesteringer, hvor låntageren ikke har ønsket at afsætte ressourcer til innovation. UNEP-Water har været en nøglespiller i gennemførelse af IWRM siden den første Rio konference i 1992, og det dansk støttede program har understøttet gennemførelse af IWRM politikker og systemer i mere end 20 lande og i en række flodbassiner. Mere end 500 politisk ansvarlige og senior administratorer for vandsektoren fra mere end 40 lande har modtaget træning in IWRM. UNEP-Centret på DHI var hovedbidragyder til FN's 4. World Water Development Report, og UNEP-Centret var hovedansvarlig for FN rapportering til Rio+20 om verdens vandresourceforvaltning. UNEP-Centret på DHI har spillet en stor rolle under udarbejdelse af UNEP s nye strategi for vand og har på klimatilpasning været 5

aktiv bidragyder ved udarbejdelse af handlingsplaner i bl.a. Cambodja, Mozambique, Honduras, San Salvador, Gambia og Burundi samt i en række lande omkring Nilen, Volta og Congo floderne. Et review af fase III blev gennemført i 2010 med en klar anbefaling om at fortsætte støtten til UNEP-Water. Under den første fase har WPP gennemført og afsluttet over 130 projektet, og har godkendt i alt 214 projekter i 62 lande. Ca. 30 % af alle projekter er gennemført i Afrika, som dermed er den største aftager. Der er bl.a. gennemført vandplanlægning for flere afrikanske lande og afprøvet nye teknologier og vandforvaltningssystemer i kunstvandingsanlæg og i by-vandanlæg, afprøvet nye teknologier til rensning af industrispillevand, og afprøvet nye administrative strukturer med involvering af lokale bruger inkl. erhvervsvirksomheder. Som for den anden fase har også den første fase været støttet af Holland og UK, og sammen med Danmark har donorgruppen sammen med Verdensbanken arbejdet med at forbedre dokumentation og analyser af opnåede resultater for at sikre størst mulig anvendelse i både Verdensbankens og andre donores vandprojekter. Der er foretaget fælles donor vurderinger af resultaterne fra første fase med klare anbefalinger om at gennemføre en anden og afsluttende fase. For både UNEP-Water og for Verdensbanken er bæredygtig udnyttelse af vandressourcer en absolut prioritet. Vand indgår i stort set alle menneskelige aktiviteter og behov, og må derfor forvaltes under hensyn til såvel økonomisk og social udvikling som miljømæssig bæredygtighed. Både UNEP og Verdensbanken har detaljerede standarder for hensyn til lokale befolkningsgruppers rettigheder, for kvinders rettigheder og deltagelse og for sociale og miljømæssige hensyn. Disse generelle retningslinjer og standarder vil i fuldt omfang gælde for de nærværende indsatsområder. 6

: Budget i 1000 DKK for 3 år. UNEP Fresh Water rammebevilling 17.000 Indkøbte konsulentydelser og træning 7.400 Udstyr og kontor leje + div. 3.500 Administration 7 % 2.100 UNEP i alt 30.000 WPP rammebevilling 18.600 Administration 7 % 1.400 WPP i alt 20.000 For WPP programmet forventes Holland at bidrage med 8 10 mio. USD og UK med 12 15 mio. USD. Når alle bevillinger er godkendt og det samlede finansieringsgrundlag dermed er på plads, vil der blive udarbejdet et detaljeret budget, som vil blive fremsendt til de tre donorer til godkendelse. UNEP og Verdensbanken er toneangivende multilaterale institutioner, som Danmark har samarbejdet med siden deres oprettelse. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige risikoelementer ud over de kalkulerede risici som innovative programmer må og bør tage. For begge programmer anbefaler appraisal gennemførelse af mid-term reviews. For UNEP programmet anbefales appraisal i særlig grad at vurdere UNEP s planer for det fremtidige samarbejde med Centret placeret på DHI mhp. at identificere synergier med øvrige danske indsatser på vand herunder erhvervsstøtteprogrammer. For WPP skal en fremtidige integration af WPP i Verdensbankens generelle vandprogrammer være i fokus. Begge anbefalinger vil blive indarbejdet i de respektive dokumenter. Endelig anbefaler appraisal, at UNEP mere systematisk adresserer anbefalingerne fra review af fase III og mere struktureret budgetter for henholdsvis DHI ydelser og Centrets egne aktiviteter. Begge anbefalinger vil blive inkorporeret i det endelige dokument. Samarbejdet på længere sigt med UNEP Water indgår i den igangværende formulering af en langsigtet strategi for danske indsatser på vand herunder balancen mellem rammebidrag og øremærkede bidrag til multilaterale organisationer. Det fremtidige samarbejde med Verdensbanken indgår ligeledes i strategiarbejdet, dog ikke med WPP som et element, idet nærværende fase som anført vil være den sidste. 7

For UNEP-Water programmet er UNEP den eneste direkte partner, mens partnerskabet med DHI - efter afslutning af tre-parts-aftalen alene er UNEP s ansvar. Danmark indgår i UNEPdonorsammenhæng i et Nordisk samarbejde og for vandprogrammet vil der blive søgt samarbejde med andre relevante donorer. For WPP er Verdensbanken værtsorganisation, og donorerne er fortsat Holland, UK og Danmark. Der har været og vil fortsat være et tæt samarbejde de tre donorer imellem, og der vil bl.a. blive gennemført fælles monitorering af programmet. Ud over hovedformålet at øge kvaliteten af Verdensbankens store investeringsprogram på vand har de tre donorer et fælles ønske om at anvende støtten til WPP til understøttelse af bilaterale programmer. Et ønske som fuldt ud støttes af Verdensbanken i lyset at det samarbejde, som foregår på landeprogramniveau mellem Banken og de tre donorer. 8

Samarbejdet med UNEP omkring vandsektoren startede i 2001 med oprettelse af UNEP- DHI Centret. Centret har over årene udviklet sig til at være UNEP s hovedaktør på Integrated Water Ressource Management og har via samarbejdet med DHI i høj grad styrket UNEP s indsats på vandområdet. Centret har bl.a. været en hovedbidragyder til FN rapporterne om klodens vandtilstand og var ledende aktør på FN/UNEP s rapportering om vand til Rio+20. Centret har desuden været en hovedbidragyder til formulering af UNEP s nye ferskvandsstrategi som med denne nye fase er målet for den fortsatte danske støtte til UNEP-Water. UNEP har givet klart udtryk for, at DHI-Centret vil bliver opretholdt, men den tidligere binding af den danske bistand til Centrets opretholdelse og funktion er ophørt. Det er nu op til UNEP at formulere en fremtidig strategi for samarbejdet med DHI- Centret, og et mid-term reviw af UNEP-Water støtten vil i særlig grad fokusere på udviklingen i UNEP DHI samarbejdet. Verdensbankens WPP program er en trust fond oprette på Nederlandsk initiativ i 2009. Formålet var at tilføje innovation og tvær-nationalt videndeling til Verdensbankens store investeringer i vandsektoren. Verdensbankens lånestruktur med nationale regeringsaftaler gør det vanskeligt at indbygge risikofyldte og innovative tiltag i de store investeringsprogrammer. Nederlandene har som Danmark og UK et relativt omfattende engagement i vandsektoren i udviklingslande, og har dermed en fælles interesse med Banken i at udvikle politikker, teknologier og forvaltningsstrukturer for vandsektorens mange indsatsområder. WPP har en hurtig godkendelsesprocedure og kan tage risici, som låneprogrammerne ikke kan tage. Dertil kommer, at WPP kan foretage komparative analyser og facilitere mellemstatslig læring via dokumentation og kapacitetsopbygning. Den planlagte anden fase af WPP vil konsolidere erfaringer og metoder fra fase I, og vil øge indsatsen på klimatilpasningsinnovation og erfaringsudveksling. Endvidere vil fase II have som en klar målsætning yderligere at integrere WPP aktiviteter med Bankens lånefinansierede investeringer i vandsektoren, og dermed gøre denne fase II til den sidste WPP. 9

Danmark har støttet både UNEP og Verdensbanken siden institutionernes oprettelse og har et mangesidet samarbejde med begge institutioner. 10

UNEP-Water inkl. Centret ved DHI støttes ikke af andre donorer end Danmark WPP programmet under Verdensbanken støttes foruden af Danmark af Nederlandene og UK med UK som den største donor og Danmark den mindste jvf. budgetkommentarer. 11

UNEP-Water Eksempler fra programdokumentet Resultatmål Landes kapacitet til at gennemføre IWRM planer opbygget Policy-instrumenter til forbedret vandforvaltning udviklet og i anvendelse Viden-base om IWRM forbedret og effektiviseret Forslag til SDG mål på vand udarbejdet Værktøjer til udarbejdelse af klimatilpasningshandlingsplaner udviklet og bragt i anvendelse UNEP-Water analyser og forslag indgår i globale miljø- og klimaprocesser Indikatorer Mindst 24 nye lande og 2 regionale myndigheder har udarbejdet IWRM planer med UNEP støtte Policy-instrumenter udviklet og offentliggjort og bragt i anvendelse og mindst 200 nøglepersoner i 10 lande har modtaget træning i anvendelse af nye policy instrumenter Mindst to store analyser om IWRM gennemført og databasen ud SDG mål udarbejdet Mindst 30 lande har udarbejdet klimatilpasningsplaner med støtte fra UNEP-Water Mindst 10 FN organisationer og øvrige internationale organisationer/processer har inkorporeret UNEP-Water data på vand i politikker og forhandlinger WPP Eksempler på resultatmål og indikatorer fra et omfattende katalog af mål og indikatorer inkluderet i programdokumentet Resultatmål Nye teknologier og management systemer udviklet og afprøvet Indikatorer Dokumenteret anvendelse fra WPP udviklede/afprøvede teknologier og systemer i låneprogrammer til en samlet værdi af mindst 2 mia. USD i 2013 12

Et web-baseret viden-base i drift og anvendt Basen oprettet og fungerende med dokumenteret mindst 300 søgninger per projektdokument i 2013 og mindst 2000 søgninger på større analyser Nye landeprogrammer for vandinvesteringer udarbejdet Mindst 100 mio. mennesker skal have udbytte fra WPP støttede investeringer under fase II Træning af administrativt og teknisk personale i vandadministration Min. 30 nye landeprogrammer udarbejdet og indholdet dokumenteret Projektevalueringer med dokumenteret udbytte for kvantificerbare brugergrupper Mindst 4000 personer fra mindst 30 lande har modtaget træning i dokumenterede forløb 13

14