Hovedstruktur for landområdet Forslag til Kommuneplan 2009-2020
Forslag til Kommuneplan 2009-2020 er i høring i perioden fra d. 6. januar 2009 til d. 3. marts 2009. Forslaget kan ses på kommunens bibliotek og hjemmeside samt udleveres ved henvendelse i Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Indsigelser eller ændringsforslag kan sendes til: Byrådet Ringsted Kommune, Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Pr. e-post til tf@ringsted.dk eller via kommunens hjemmeside www.ringsted.dk senest d. 3. marts 2009. Forslag til Kommuneplan 2009-2020, Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet Januar 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 62 62 62 www.ringsted.dk ringsted@ringsted.dk Udgivelsesår: 2009 Oplag: 350 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Haraldsted Sø Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstgyrelsens tilladelse
INDHOLDSFORTEGNELSE Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet 0 Indledning 5 1 Områder og byggeri i det åbne land 7 2 Landskab 11 2.1 Landskabsanalyse 11 2.2 Større uforstyrrede landskaber 14 3 Jord 17 3.1 Jordbrug 17 3.2 Landbrugsbyggeri 20 3.3 Skovrejsning 26 3.4 Forurenet jord 28 3.5 Geologi 32 3.6 Råstoffer 33 4 Natur 35 4.1 Naturbeskyttelse 35 4.2 International natur 41 4.3 Økologiske forbindelser 43 4.4 Lavbundsarealer 45 5 Vand 49 5.1 Vandløb 49 5.2 Søer 54 5.3 Grundvandsbeskyttelse 59 5.4 Vandforsyning 62 5.5 Vandindvinding 65 6 Kulturhistoriske interesser 69 7 Ferie og fritid 77 7.1 Oplevelse på land og til lands 77 7.2 Golfbaner og forlystelsesparker 84 7.3 Overnatningstilbud 87 7.4 Støjende fritidsanlæg 91 8 Andre anlæg og byggeri landområdet 95 8.1 Sommerhusområder 95 8.2 Jordbrugsparceller, forsøgsbyggeri og erhvervsbyggeri 97 8.3 Vindmøller 101 8.4 Antennemaster 107 Bagerst i hæfte 2 findes: Kortbilag 1: Hovedstruktur Kortbilag 2: Tekniske Anlæg Kortbilag 3: Fritid og kultur Kortbilag 4: Landbrug og skov Kortbilag 5: Vand og råstoffer Se iøvrigt: Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Hæfte 3: Rammebestemmmelser Hæfte 4: Miljøvurdering INDHOLDSFORTEGNELSE 3
4
0 indledning Med kommunalreformen har kommunerne fået overdraget en stor del af ansvaret for planlægning af det åbne land. Det er nu kommunens ansvar at afbalancere samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, så både benyttelses- og beskyttelsesinteresser tilgodeses, og udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Dette hæfte om kommuneplanen handler om hovedstrukturen for landområdet i Ringsted Kommune. Landområdet og det åbne land er arealer i landzone, herunder landzonelandsbyerne (rammer for landzonelandsbyer m.v. ses i kommuneplanens hæfte 3). Det er byrådets ønske at skabe et sammenhængende fundament for planlægning og forvaltning af det åbne land, der angiver de overordnede visioner, samt mål for beskyttelse og benyttelse af landområdet. Dertil er der i hæftet angivet retningslinjer for administrationen af de forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser samt en redegørelse for baggrunden for retningslinjerne og udpegningerne. Kommuneplanen viderefører det hidtidige værdigrundlag for planlægning og arealadministration, herunder afvejningen af beskyttelses- og benyttelsesinteresserne fra Vestsjællands Amt. Kommuneplanen for Ringsted Kommune er dog mere end en overførsel og fortsættelse, hvor Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt slap. I kommuneplan 2009 hovedstruktur for landområdet er medtaget et helt nyt kommuneplantema: Lokalisering af landbrugsbyggeri. Her udpeges områder mere eller mindre egnede til lokalisering og udvikling af landbrugsbyggeri og anlæg. I kommuneplanens afsnit om landskabsanalyse og oplevelser til lands og til vands præsenteres desuden resultater fra to nye metoder til planlægning af det åbne land: landskabskarakterkortlægning samt oplevelsesværdikortlægning. Derudover har kommunen valgt at revidere skovrejsningsudpegningerne for bl.a. at sikre adgang til bynære rekreative arealer, samt tage hensyn til drikkevandsressourcerne og den biologiske mangfoldighed. Desuden har kommunen fået udarbejdet en analyse af, hvor det er muligt at lokalisere store vindmøller, samt en plan for Ringsted Ådal. På naturområdet har kommunen også fået udarbejdet omfattende naturregistreringer omkring Gyrstinge Sø, Haraldsted Sø mm. bl.a. med henblik på naturpleje. Kommunen arbejder også både på Torpet Mose INDLEDnING 5
at planlægge for vandrestier og udpegning af en cykelrute med et kulturelt tema. Endvidere har kommunen igangsat arbejdet med en grøn struktur mellem land og by, som fysisk forbinder byens grønne områder med det åbne lands naturområder. Adgangen og nærheden til grønne omgivelser har stor betydning for vores trivsel og sundhed. Byrådet ønsker at udarbejde en grøn strukturplan, der skal tydeliggøre kommunens natur, landskabelige, samt rekreative værdier og skabe fysiske sammenhænge imellem byens og landområdets grønne områder. En sammenhængende grøn struktur vil forbedre mulighederne for friluftsliv, naturkontakt og motion i hverdagen. Udover den samlede nye kommuneplan kommer der også nye planer på vand- og naturområdet i 2009. Staten skal udarbejde vandplaner for vandløb og søer samt naturplaner for Natura 2000-områderne med bindende vand- og naturkvalitetsmål og retningslinjer. Efterfølgende skal Ringsted Kommune udarbejde handleplaner for at sikre vand- og naturområdernes målopfyldelse. Det er med denne plan ikke muligt at tage højde for de kommende vand- og naturplaner samt de ændringer, som de eventuelt vil medføre for mange af kommunens aktiviteter. Det kan derfor eventuelt blive nødvendigt med en temarevision efter vand- og naturplanerne er trådt i kraft. Ringsted Kommune forsøger dog med denne plan at imødekomme de ændringer, der forventes at komme på området ved at overføre de krav og målsætninger, der er gældende i Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt. 6 INDLEDNING
1 områder og byggeri I DET ÅBNE LAND Visioner Ringsted Kommune har store landområder med mange enkeltbebyggelser og landsbyer. Kommunen ønsker både, at natur- og kulturmæssige samt landskabelige og geologiske bevaringsværdier skal beskyttes, og at det skal være muligt at benytte landområdet til jordbrug, byggeri, anlæg mm. samt til rekreative formål. Beskyttelse og benyttelse af landskabet skal gå hånd i hånd i et afbalanceret samspil. Mål Byrådet vil: sikre, at natur-, geologiske-, landskabelige- og kulturhistoriske værdier beskyttes og styrkes. støtte rekreative udfoldelsesmuligheder. sikre jordbrugserhvervets virke. fastholde adskillelsen mellem by og land. sikre, at byggeri og anlæg, der kræver tilladelse, tilpasses det omgivende landskab og den særlige midtsjællandske byggeskik. på længere sigt tydeliggøre og differentiere de jordbrugsmæssige interesser overfor de naturmæssige, geologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser. Retningslinjer Jordbrugsområder 1.1.1 Jordbrugsområder er vist på kort 1 samt kortbilag 1. 1.1.2 Jordbrugsområderne er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. 1.1.3 Anlæg og bebyggelse, der nødvendigvis må placeres i det åbne land og som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, skal fortrinsvis lokaliseres i jordbrugsområde. 1.1.4 Anlæg og bebyggelse skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. 1.1.5 De naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal respekteres. Landskabsområder 1.1.6 Landskabsområder er vist på kort 1 og kortbilag 1. 1.1.7 Landskabsområdet er som hovedregel forbeholdt jordbrugserhvervet. 1.1.8 Anlæg og bebyggelse, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Landskab ved Store Bøgeskov OMRÅDER og byggeri I DET ÅBNE LAND 7
1.1.9 Anlæg og bebyggelse skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses under hensyn til landskabelige forhold og den særlige midtsjællandske byggeskik, således at der opnås en god helhedsvirkning. 1.1.10 De naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier skal respekteres. Beskyttelsesområder 1.1.11 Beskyttelsesområder er vist på kort 1 samt kortbilag 1. 1.1.12 I beskyttelsesområderne kan der kun i meget begrænset omfang opføres bygninger. 1.1.13 I beskyttelsesområderne prioriteres de naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. 1.1.14 Der kan som hovedregel kun opføres anlæg og bebyggelse, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. m 1.1.15 Anlæg og bebyggelse, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, kan kun etableres, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. 1.1.16 Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den særlige midtsjællandske byggeskik. 1.1.17 Bygninger må normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggeloven. 1.1.18 Ved byggeri der kræver dispensation fra disse bestemmelser, eller alene kræver anmeldelse til kommunen, skal kommunen sikre, at beskyttelsesinteresserne varetages, eventuelt gennem rejsning af en fredningssag. Redegørelse Kommunens areal inddeles i 5 område typer: Byområde, Sommerhus-område, Jordbrugsområde, Landskabsområde og Beskyttelsesområde, se kortbilag 1. Byområde er omtalt i hovedstruktur for byområdet (jf. kommuneplanens hæfte 1), mens sommerhusområde er omtalt i kapitel 8, afsnit 8.1. Udover de ovenfor nævnte område typer er der flere arealudpegninger, som går på tværs af områdetyperne. Gyrstinge Byområder Sommerhusområde Landskabsområde Jordbrugsområde Beskyttelsesområde Kommunegrænse Høm Vetterslev Ringsted 0 3.000 6.000 12.000 m Jystrup Sneslev Vigersted Kværkeby Nordrup Ørslev Jordbrugsområder Jordbrugsområderne er primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder ifølge Jordbrugsanalyse 2001. Disse områder er primært forbeholdt jordbrugserhvervet og antallet af restriktioner over for jordbrugserhvervet er derfor begrænset så meget som muligt. Dog har det været nødvendigt at åbne mulighed for placering af særligt arealkrævende anlæg og virksomheder, som af hensyn til miljøgener mv. bør placeres i det åbne land. Nødvendige anlæg og bebyggelser skal, i den udstrækning det er muligt, indpasses, så de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. Landskabsområder Landskabsområderne indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområde er primært forbeholdt jordbrugserhvervet. Bevaringsinteresserne skal dog respekteres. Sikring af mange af bevaringsinteresserne forudsætter i øvrigt ofte fortsat landbrugsdrift. Der er Kort 1: Områder i det åbne land 8 OMRÅDER og byggeri I DET ÅBNE LAND
begrænsede muligheder for byggeri og anlæg, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv. Beskyttelsesområder Beskyttelsesområderne er kerneområder i kommunens natur, landskabs- og kulturhistoriske områder og er helt centrale for oplevelsen af større sammenhængende naturområder. De internationale naturbeskyttelsesområder indgår principielt i kategorien Beskyttelsesområde. I og i nærheden af de internationale naturbeskyttelsesområder gælder der særlige regler for planlægning og administration. Der må blandt andet ikke ske indgreb eller aktiviteter, der kan forhindre gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i eller i nærheden af området. Også i denne områdetype skal der fortsat kunne drives landbrug. Der knytter sig mange og meget væsentlige interesser til området, som oftest bedst sikres ved fortsat landbrugsdrift. Disse arealer er tyndt bebyggede, da de overvejende består af skove, marginale landbrugsjorder, samt gamle herregårde. På sigt ønsker Ringsted Kommune at adskille de naturmæssige, geologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser fra udpegningerne til jordbrugs-, landskabs-, og beskyttelsesområder så det fremgår tydeligere, hvilke interesser der varetages i de enkelte områder. På sigt vil de naturmæssige, geologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier, samt de jordbrugsmæssige interesser således blive varetaget hver for sig og ikke samlet, selvom der naturligvis vil være et overlap mellem de enkelte beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 10, 13, 14, 15 og 16. Henvisninger Planloven - lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007. Jordbrugsanalyse 2001, Planlægningsdokument nr. 4, Regionplan 2004 2012, Vestsjællands Amt. Landskab ved Giesegård OMRÅDER og byggeri I DEt ÅBNE LAND 9
10 OMRÅDER OG BYGGERI I DET ÅBNE LAND
2 Landskab 2.1 Landskabsanalyse Visioner Ringsted Kommune ønsker at sætte fokus på landskabet. Landskabet har stor betydning for vores hverdag og for kommunens identitet. Desuden har landskabet og kvalitet i vores omgivelser stor betydning for bosætning, både på landet og i byen. Vores landskaber er ikke en selvfølge, og Ringsted Kommune vil sikre, at ændringer og udvikling forgår under hensyntagen til landskabelige værdier. Mål Byrådet vil: sikre, at kommunens værdifulde landskaber beskyttes og forvaltes således, at de fortsat afspejler landskabernes egenart. sikre, at de eksisterende landskabsmæssige værdier opretholdes og styrkes. sikre, at forandringer, herunder byggeri og anlæg respekterer den landskabelige karakter og kvalitet, og om muligt medvirker til at styrke eller genoprette disse. sikre, at tilstanden af landskabet forbedres, hvor der er behov for det. muliggøre, at landskaber med en lille landskabelig værdi kan omformes eller nyskabes. øge kendskabet og forståelsen for de landskabelige værdier. Redegørelse I kommuneplanen varetages de landskabelige interesser. Det gøres via retningslinjer og udpegninger af blandt andet beskyttelsesområder, landskabsområder og større uforstyrrede landskaber - udarbejdet i sin tid af Vestsjællands Amt se kap 1. Områder og byggeri i det åbne land samt afsnit 2.2 Større uforstyrrede landskaber. For at sætte yderligere fokus på landskabet og dermed opfylde ovenstående vision samt mål har Ringsted Kommune igangsat en landskabsanalyse. Analysen er på nuværende tidspunkt ikke tilendebragt. Når landskabsanalysen er afsluttet, vil kommunen revidere kommuneplanens varetagelse af landskabelige interesser. Landskabsanalysen kortlægger og vurderer landskabet i Ringsted Kommune via metoden landskabskarakterkortlægning og opdeler landskabet i 10 landskabskarakterområder. Landskabet Landskab ved Gyrstinge landskab 11
opdeles i landskabskarakterområder på baggrund af landskabets naturgrundlag, kulturgrundlag, historiske oprindelse samt rumligt visuelle fremtræden. Landskabskarakterområderne i Ringsted Kommune nævnes herunder og ses på kort 2. 1. 2. Allindelille dødis- og landbrugslandskab. Skjoldenæsholm dødislandskab. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Jystrup dødis- og landbrugslandskab. Haraldsted sø- og tunneldalslandskab. Gyrstinge landsbrugslandskab. Ringsted og Kværkeby landbrugslandskab. Giesegård herregårdslandskab. Ringsted og Suså ådalslandskab. Sørup herregårdslandskab. Ringstedsletten. m 1 2 3 4 5 6 7 1. Allindelille dødis- og landbrugslandskab 2. Skjoldenæsholm dødislandskab 3. Jystrup dødis- og landbrugslandskab 4. Haraldsted sø- og tunneldalslandskab 5. Gyrstinge landbrugslandskab 6. Ringsted og kværkeby's landbrugslandskab 7. Giesegård herregårdslandskab 8. Ringsted og Suså ådalslandskab 9. Sørup herregårdslandskab 10. Ringstedsletten Kommunegrænse 0 1.500 3.000 6.000 m 9 8 10 Kort 2: Landskabskarakterområder 12 landskab
Efter en opdeling af landskabet i landskabskarakterområder vurderes landskabskarakterens styrke, tilstand, sårbarhed og landskabets visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabet underinddeles i 3 kategorier med tilhørende strategiske mål og specifikke retningslinjer for en fremtidig udvikling: 1. Områder, der skal beskyttes og bevares. 2. Områder, der skal vedligeholdes og styrkes. 3. Områder, der kan ændres eller nyskabes. De 3 kategorier er i generelle vendinger beskrevet herunder. Områder der skal bevares og beskyttes Disse værdifulde landskaber skal aktivt bevare deres særlige karakter og særligt visuelle oplevelsesmuligheder. Det kan gøres ved at beskytte landskabet mod forandringer, som kan svække eller sløre disse kvaliteter. En evt. dårlig tilstand i landskabet skal forbedres med respekt for landskabets karakter. Dette kan f.eks. gøres gennem en planlægningsmæssig udpegning af landskabet, som et særligt værdifuldt landskab, ved en restriktiv administrationspraksis eller ved forskellige former for pleje. Byggeri og anlæg, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås, og der kan som hovedregel kun opføres ny bebyggelse, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun etableres, hvis det ikke svækker eller slører områdets kvaliteter, og det skal tilpasses landskabets særlige karakter. Bygninger må normalt ikke opføres i større højder end angivet i byggeloven. Ved byggeri, der kræver dispensation fra disse bestemmelser, eller alene kræver anmeldelse til kommunen, skal kommunen sikre, at de landskabelige interesser varetages - eventuelt gennem rejsning af en fredningssag. Områder der skal vedligeholdes og styrkes Disse landskabers karakteristika og visuelle oplevelsesmuligheder skal vedligeholdes og styrkes, samt evt. tilføres nye, mistede landskabselementer. Den fortsatte udvikling af landskabet skal ske i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter. Området kan vedligeholdes og styrkes, ved, f.eks. en restriktiv administrationspraksis, at tilskynde til fortsat drift og pleje af natur- og kulturelementer, at forbedre tilstanden for områdets nøglekarakteristika, at rejse skov eller gennemføre naturgenopretningsprojekter, samt ved at vurdere og tilpasse større byggerier og anlæg til landskabet. Desuden kan der etableres afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med Udsigt fra Hagbards Høj Landskab 13
påvirkning fra byudvikling mv. uden relation til områdets landskabskarakter. Nye tekniske anlæg og bebyggelse, der ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Nødvendige anlæg og bebyggelse skal indpasses under hensyn til den eksisterende landskabskarakter. Områder der kan ændres eller nyskabes Et område, som er karaktersvagt og ikke rummer visuelle oplevelsesmuligheder og evt. har en dårlig tilstand, kan ændres eller helt omskabes. Der bør gives mulighed for at lade den pågældende udvikling fortsætte eller give plads til nye funktioner og landskabselementer, der kan give området en ny karakter og eventuelt nye oplevelsesmuligheder. Eventuelt nye funktioner og elementer bør planlægges, så der tages hensyn til sammenhængen med det omgivende landskab. Midlet til at opnå en ændring eller nyskabe et område kan være at rejse skov, etablere rekreative anlæg eller byudvikling. Her kan også placeres anlæg, som ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, men som nødvendigvis må placeres i det åbne land. Der skal dog tages hensyn til det omgivende landskab. Når landskabsanalysen er tilendebragt, vil kommunen revidere kommuneplanens varetagelse af de landskabelige interesser. Landskabsanalysens resultater vil dermed blive anvendt specifikt i forhold til at varetage landskabshensyn i kommuneplanlægningen, samt danne grundlag for kommunens generelle planlægning, forvaltning og administration af det åbne land. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 15. Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. 2.2 Større uforstyrrede landskaber Visioner Ringsted Kommune ønsker at bevare muligheden for at opleve fred og ro, når vi besøger landskab og natur. Stille områder og uforstyrrede landskaber er vigtige at beskytte, fordi de er under pres fra støjende aktiviteter, byudvikling, samt lokalisering af tekniske anlæg. Højstammet bøgeskov 14 Landskab
Mål Byrådet vil: beskytte og bevare uforstyrrede landskaber. minimere påvirkninger fra støjende aktiviteter, samt tekniske anlæg og bebyggelser i området. Retningslinjer 2.2.1 Større uforstyrrede landskaber er vist på kort 3 samt på kortbilag 3. 2.2.2 Større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for bebyggelse, samt nye større tekniske anlæg som motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el- og telemaster, vindmøller og andre store og/eller støjende anlæg, samt støjende aktiviteter. Hvis det alligevel bliver nødvendigt at placere et større anlæg i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes, så det generer landskabet mindst muligt. m Redegørelse Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i 1992 et pilotprojekt for udpegning af større uforstyrrede landskaber i to amter. Større uforstyrrede landskaber var her defineret som sammenhængende landområder over 100 km 2, der var upåvirket af store tekniske anlæg, f.eks. stærkt trafikerede veje, store el-ledningsnet, vindmølleparker, lufthavne, kraftværker, større by- og sommerhusområder mm. Med Regionplan 2001-2012 blev der for første gang udpeget større uforstyrrede landskaber i Vestsjællands Amt. Imidlertid bevirkede bebyggelsesforholdene i Vestsjælland, at det næppe ville være muligt at udpege ét samlet uforstyrret landskab, hvis alle kriterierne fra pilotprojektet skulle følges. I Vestsjælland findes der både storslåede og særprægede landskaber med en relativt ringe bebyggelsesgrad, der gennem planlægning og administration kan fastholde eller forbedre sin uforstyrrede karakter. Der blev derfor udpeget 4 uforstyrrede landskaber i det tidligere Vestsjællands Amt. I Ringsted Kommunes sydvestlige del findes en lille del af et større uforstyrret landskab omkring Tystrup-Bavelse søerne. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 15. Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Større uforstyrret landskab Kommunegrænse 0 3.000 6.000 12.000 m Kort 3: Større uforstyrrede landskaber landskab 15
16 landskab
3 jord 3.1 Jordbrug Vision I Ringsted Kommune findes et aktivt jordbrugserhverv med både større og mindre skov- og landbrug. Jordbrugserhvervet skal fortsat udvikles, og inddragelse af jord til andre formål end jordbrug skal så vidt muligt begrænses. Samtidigt ønsker kommunen at støtte natur- og miljøvenlige driftsformer og sikre, at den fortsatte udvikling af jordbrugserhvervet sker under hensyntagen til naboer, miljø-, natur- og landskabsinteresser - gerne via samarbejde og dialog med erhvervet. Mål Byrådet vil: arbejde for, at jordbrugserhvervet udvikler sig under hensyntagen til landbrugets naboer, et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab. udbygge samarbejdet med landbruget omkring planlægning, miljø- og naturindsatser ved f.eks. at indgå frivillige aftaler om bræmmer langs naturområder. fremme jordbrugsmæssig dyrkning såsom græsning, som sikrer muligheden for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes på lavbundsjorder med henblik på at mindske udvaskning af kvælstof og forbedre naturindholdet. synliggøre mulighederne for en hensigtsmæssig placering af landbrugsbyggeri, jf. afsnit 3.2. Landbrugsbyggeri. sikre dialog med landbruget om natur-, miljøog landbrugsinteresser. fremme økologisk jordbrug. Retningslinjer 3.1.1 Særlig værdifulde landbrugsområder er vist på kort 4. 3.1.2 Særlig værdifulde landbrugsområder skal fortrinsvis anvendes til jordbrugsdrift. 3.1.3 Arealer til jordbrugsdrift skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt, især inden for de særlig værdifulde landbrugsområder. 3.1.4 Der gives generelt ikke tilladelse til markvanding i Ringsted Kommune, jf. afsnit 5.4. Vandforsyning. Landskab ved Valsølille jord 17
3.1.5 Ved inddragelse af landbrugsjord til byvækst, tekniske anlæg samt ferie- og fritidsformål skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold, samt til arealbehov, investeringsniveau og mulighederne for jordfordeling. Redegørelse Jordbrugsdriften skal ske under hensyntagen til miljø og mangfoldighed i natur og landskab. Ringsted Kommune vil gennem information om landbrugsstøtteordninger fremme driftsformer, der tager hensyn til natur og miljø. Særlig værdifulde landbrugsområder De særlig værdifulde landbrugsområder ligger inden for Jordbrugsområde og Landskabsområde. De skal fortrinsvist anvendes til jordbrugsformål. De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget i Jordbrugsanalysen fra 2001, udarbejdet af Vestsjællands Amt. De er m udpeget ud fra en vurdering af dyrkningsjordens sammensætning og terrænhældning. Områderne omfatter således lerede jorder (absolut dyrkningssikre - jordklassificeringens farvekode 4, 5 og 7 i Ringsted Kommune), samt sandede jorder (almindeligt og betinget dyrkningssikre - jordklassificeringens farvekode 3 i Ringsted Kommune). De særlig værdifulde landbrugsområder er ikke revideret med denne kommuneplan. Der kan være sammenfald mellem særlig følsomme (SFL) og særlig værdifulde landbrugsområder. Dette er især muligt, hvor SFL-områderne er udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelse eller i oplandsområder til sårbare søer. Landdistrikter Ringsted Kommune er opdelt i 10 lokalområder. Alle lokalområder er samlet i lokale foreninger eller råd. Kommunen og foreningerne arbejder sammen i et Landdistriktsudvalg, som er nedsat af Byrådet. Udvalget rådgiver i aktuelle sager og foreslår nye initiativer, der kan fremme udviklingen af landområdet. Kollektiv trafik, nye boligområder i landsbyerne og salg af kommunale bygninger i landsbyerne er emner, som landdistriktsudvalget har taget op. Lokale AktionsGrupper (LAG) Danmark og EU investerer 6,2 mia. kr. i udvikling af landdistrikter frem til 2013. Hovedformålet med landdistriktsprogrammet er at skabe mere liv på landet, flere arbejdspladser og bedre forhold for den del af den danske befolkning, der bor i landdistrikterne, mens der stadig holdes fokus på natur og miljø. Jordbrugsområde Særligt værdifuldt landbrugsområde Kommunegrænse 0 3.000 6.000 12.000 m En væsentlig aktør for landdistriktsprogrammets gennemførelse er oprettelsen af Lokale AktionsGrupper (forkortet LAG ). Fødevareministeriet vil give lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter gennem LAG en, som skal være med til at skabe job og gode livsvilkår. LAG en er organiseret som en forening, hvor en stiftende generalforsamling blandt andet vælger en bestyrelse og godkender forretningsordenen. I Ringsted Kommune blev LAG Ringsted stiftet på generalforsamlingen den 30. august 2007. LAG en skal sikre den lokale indflydelse på udviklingen i landdistriktet. Det er deres opgave Kort 4: Jordbrug 18 jord
at udarbejde strategier og sætte rammerne for udviklingen i lokalområdet og være med til at involvere de lokale ressourcer. Dette gøres blandt andet ved at indstille lokale projekter til støtte fra landdistriktsprogrammet. Med baggrund i vision og målsætninger har LAG Ringsted valgt følgende 3 indsatsområder for projekter, hvor der kan søges støttes gennem landdistriktsprogrammet: Adgang til det åbne land, Kultur og fritid og Erhverv. Alle støttede projekter skal være lokalt forankrede med aktiv borgerinddragelse. Lokale aktører i Ringsted med et lokalt projekt, har mulighed for at søge støtte. Hvilke projekter der er berettiget til at opnå støtte gennem foreningen, fremgår af Lokal udviklingsstrategi for LAG Ringsted, som findes på www.ringsted.dk/lag. Her er beskrevet, hvilke konkrete områder LAG Ringsted støtter, og hvilke kriterier projektet skal leve op til for at komme i betragtning. Markvanding Når den kommende Vandplan har erstattet Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt, er det Ringsted Kommunes hensigt at revurdere tilladelsesgrundlaget. Det forventes, at de højt prioriterede vandbehov til drikkevand fortsat lægger beslag på vandresursen, og der derfor heller ikke fremover generelt vil gives tilladelse til markvanding. Nabogener Ved administrationen af plan- og miljølovgivningen, skal Ringsted Kommune så vidt muligt, forebygge nabogener ved ikke at tillade ny bebyggelse så tæt på et eksisterende landbrug, at det kan begrænse landbrugets normale udvikling. Samarbejde Ringsted Kommune vil gennem målrettet information og inddragelse af landbrugets parter, medvirke til en indsats til gavn for såvel landbruget som natur- og miljøinteresserne, herunder beskyttelsen af grundvandet. På den baggrund er der nedsat en dialoggruppe bestående af repræsentanter fra landbrugets organisationer og Teknisk Forvaltning i Ringsted Kommune. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 10. Køer ved Mortenstrup Jord 19
Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug lov nr. 1572 af 20/12 2006. Jordbrugsanalyse 2001, Planlægningsdokument nr. 4, Regionplan 2004 2012, Vestsjællands Amt Lov om drift af landbrugsjorde lov nr. 434 af 09/06 2004. 3.2 Landbrugsbyggeri Vision Landbrugserhvervet udvikler sig i retning af større og større enheder, og behovet for landbrugsbyggeri er stigende. Det fremtidige landbrugsbyggeri til heltidslandbruget særligt til husdyrproduktion - forventes at blive større og vil med tilhørende miljøinstallationer, siloer, gylletanke, infrastruktur osv. være egentlige produktionsvirksomheder i det åbne land. Ringsted Kommune finder det væsentligt, at landbrugserhvervet også kan udvikle sig bygningsmæssigt, men det er vigtigt, at de nye store landbrugsbyggerier bliver placeret med respekt for landskabelige, miljømæssige, naturmæssige og kulturmæssige interesser. Mål Byrådet vil: medvirke til, at sikre investeringer i landbrugserhvervet og modvirke konkurrerende arealanvendelser i Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri. sikre, at landbrugsudvikling tager hensyn til de kulturhistoriske og rekreative interesser, der er prioriteret i de Lempelige områder for landbrugsbyggeri. sikre, at landbrugsudvikling tager hensyn til de landskabs-, kulturhistoriske-, rekreative, naturog miljømæssige interesser, der er prioriteret i de Skærpede områder for landbrugsbyggeri. så vidt muligt, friholde de Restriktive områder for landbrugsbyggeri pga. områdernes karakter og sårbarhed overfor landbrugsbyggeri. Landbrug ved Mortenstrup 20 Jord
Retningslinjer Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri 3.2.1 Perspektiverings- og investeringsområder er vist på kort 5. 3.2.2 Områderne skal primært forbeholdes jordbrugsmæssige aktiviteter og anlæg. 3.2.3 Placering og udformning af landbrugsbyggeri skal søges tilpasset det omgivende miljø og landskab i henhold til gældende lovgivning. Lempelige områder for landbrugsbyggeri 3.2.4 Lempelige områder er vist på kort 5. 3.2.5 Placering og udformning af landbrugsbyggeri skal tilpasses de kulturhistoriske og rekreative interesser. Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kræver som udgangspunkt, ikke tilladelse efter planloven, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 3). Dog kræves der landzonetilladelse til erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. planlovens 36, stk. 2. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles landzonetilladelse, til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø, samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften, jf. planlovens 36, stk. 2. Skærpede områder for landbrugsbyggeri 3.2.6 Skærpede områder er vist på kort 5. 3.2.7 Placering og udformning af landbrugsbyggeri skal tilpasses de landskabelige, kulturhistoriske, rekreative, natur- og miljømæssige interesser. 3.2.8 Ved tilladelse til opførelse af nyt landbrugsbyggeri kan der - ud fra en konkret helhedsvurdering - evt. stilles krav om nedrivning af overflødiggjort landbrugsbyggeri eller det aktuelle landbrugsbyggeri, efter endt anvendelse til landbrugsformål. Restriktive områder for landbrugsbyggeri 3.2.9 Restriktive områder er vist på kort 5. 3.2.10 Områderne skal så vidt muligt, friholdes for nyetablering og udvidelse af bygninger og anlæg for jordbrugserhvervet. 3.2.11 Ved tilladelse til opførelse af nyt landbrugsbyggeri skal der - ud fra en konkret helhedsvurdering - stilles krav om nedrivning af overflødiggjort landbrugsbyggeri eller det aktuelle landbrugsbyggeri efter endt anvendelse til landbrugsformål. Ovenstående retningslinjer vil blive anvendt i forbindelse med administration af regler for landbrugets byggeri, herunder særligt i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) og landzoneadministration (Planlovens kapitel 7, 34-38). Redegørelse Ringsted Kommune ønsker, at jordbruget fortsat skal udvikle sig på en bæredygtig og fremtidssikret måde. Det gælder både heltidsbrug, hvor der forventes en fortsat strukturudvikling i retning af større og mere effektive landbrug, og for deltidsbrug, hvor der forventes en fortsat udvikling i retning af multifunktionelle landbrug, der både varetager specialproduktioner, gårdsalg med egne produkter, boligformål, bidrager til livet på landet, og som kan varetage en række vigtige funktioner i forhold til forvaltning af arealer med kulturhistorisk, natur- og miljømæssig interesse. Jordbruget i Ringsted Kommune er kendetegnet ved at have: gode dyrkningsbetingelser grundet gode jordbundsforhold. stort husdyrhold efter østdanske forhold. mange mindre deltidslandbrug. Ringsted Kommune ønsker at understøtte en fortsat udvikling af jordbruget - men under hensyntagen til de øvrige lokale interesser, samt miljøets sårbarhed og landskabets karakter. Ringsted Kommune ønsker derfor en aktiv og tidlig dialog med jordbrugserhvervet og den enkelte landmand, om erhvervsudvikling og udvidelsesplaner osv. Kun gennem en aktiv og tidlig dialog er det muligt at få koordineret og tilpasset udviklingen. En af de konkrete måder, hvorpå kommuneplanen kan bidrage til at sikre bæredygtighed i Jord 21
udviklingen, er ved at opstille kriterier for lokalisering af landbrugsbyggeri, med henblik på at undgå konflikter mellem blandt andet byudvikling, landskabsinteresser og landbrugserhvervets udvikling. Ringsted Kommune vil gennem administrationen af retningslinjerne anlægge en helhedsvurdering af landbrugets driftsbygninger og anlæg, og ikke kun vurdere planer om udvidelse eller til- og ombygning. Ringsted Kommune vil derfor lægge vægt på, at ansøgere ved visualiseringer af byggeriets eller anlæggets placering og udformning i terrænet, kan dokumentere betydningen af byggeriet eller anlægget for miljøet, landskabet og naboer. m Lempelige områder for landbrugsbyggeri (grøn) Skærpede områder for landbrugsbyggeri (gul) Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri (hvid) Restriktive områder for landbrugsbyggeri (rød) Kommunegrænse 0 1.500 3.000 Kort 5: Landbrugsbyggeri 22 Jord 6.000 m
Ringsted Kommune vil ud fra samme helhedsvurderinger i sagsbehandlingen af de enkelte ansøgninger om opførelse af nyt landbrugsbyggeri eller -anlæg vurdere, om der bør stilles vilkår om nedrivning ud fra retningslinjerne og områdeinddelingen. Dette kan være planlægningsmæssigt begrundet, aktuelt og relevant i forhold til både nedrivning af eksisterende (overflødiggjort) landbrugsbyggeri, der har funktionel / fysisk sammenhæng til det ansøgte nye byggeri eller anlæg, og i forhold til vilkår om nedrivning af det ansøgte byggeri efter endt anvendelse til det pågældende formål, evt. suppleret med vilkår om retablering af det omgivende areal (beplantning, fjernelse af dræn osv.). Kort 5 viser en zonering af det åbne land i Ringsted Kommune i 4 forskellige arealkategorier i forhold til lovgivningens og arealplanlægningens landskabs-, natur- og miljøinteresser i forhold til landbrugsbyggeri og landbrugsanlæg. For hver af de 4 arealkategorier (perspektiverings- og investeringsområder (hvide), lempelige områder (grønne), skærpede områder (gule) og restriktive områder (røde) for landbrugsbyggeri), er der i retningslinjerne angivet de planlægningsmæssige mål for landbrugsudviklingen. Retningslinjerne angiver de planlægningsmæssige mål for placeringen og udformningen af landbrugsbyggeri, samt evt. nedrivning, og retningslinjerne omhandler således ikke landbrugets arealanvendelse (markdrift) i øvrigt. Investeringer i og udvikling af landbrugsbyggeri til heltidsbrug foretages således bedst i perspektiverings- og investeringsområder, samt i de lempelige områder for landbrugsbyggeri, mens fritids- og hobbylandbrug i de lempelige og skærpede områder for landbrugsbyggeri, kan medvirke aktivt til at understøtte en kultur-, natur- og arealforvaltning, der prioriteres i områderne. Det gælder blandt andet i forhold til græsning og pleje af ekstensive og naturnære arealer, der ofte også har store rekreative kvaliteter. For administrationen af retningslinjerne for landbrugsbyggeri i de 4 typer af landbrugsområder gælder følgende hensyn: 1. Perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri De hvide områder er perspektiverings- og investeringsområder for landbrugsbyggeri, og disse områder er primært forbeholdt jordbruget, som herved får en høj grad af investeringssikkerhed. Derfor er restriktioner overfor jordbrugserhvervet begrænset så meget som muligt. Kommuneplanen skal sikre at minimumskravene opfyldes i henhold til gældende lovgivning. 2. Lempelige områder for landbrugsbyggeri De grønne landbrugsområder er lempelige områder for landbrugsbyggeri, hvor kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri tager hensyn til de kulturhistoriske og rekreative interesser, der er prioriteret i området. De kulturhistoriske og rekreative interesser forudsætter ofte en almindelig, ikke-industriel, jordbrugsmæssig udnyttelse, og derfor er fortsat udvikling af landbruget ofte højt prioriteret i de grønne områder. Ved vurderinger af placering af landbrugsbyggeri i de grønne områder skal kommuneplanen sikre, at landbrugsbyggeri placeres under hensynstagen til kulturhistoriske og rekreative interesser, f.eks. ved hensynstagen til bevaringsværdige landskabs- og landbrugsstrukturer eller ved krav om vurdering af byggeriets påvirkning af kulturhistoriske og rekreative sammenhænge. Det samme gælder ved vurdering af udformning af landbrugsbyggeri, hvor kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri udformes under hensynstagen til kulturhistoriske og rekreative interesser, f. eks. ved arkitektur, materialer og dimensioner osv. samt bevare landskabsstrukturer, stiforbindelser mm. Ved vurdering af ønsker om opførelse af nyt landbrugsbyggeri eller anlæg eller udvidelse af eksisterende i de grønne områder for landbrugsbyggeri, vil kommunen vurdere mulighederne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger i overensstemmelse med områdets status som rekreativt besøgsområde. Kommuneplanen skal medvirke til at sikre bevaringsværdige, overflødiggjorte landbrugsbygninger i det omfang, de har betydning for kulturhistoriske sammenhænge og strukturer. jord 23
3. Skærpede områder for landbrugsbyggeri De gule landbrugsområder er skærpede områder, hvor kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri sker i overensstemmelse med de landskabelige, kulturhistoriske og rekreative, samt natur- og miljømæssige interesser i de gule områder for landbrugsbyggeri. Kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri placeres under hensynstagen til landskabelige, kulturhistoriske og rekreative, samt natur- og miljømæssige interesser, f. eks. ved hensynstagen til bevaringsværdige landskabs- og landbrugsstrukturer, naturområder osv., eller ved krav om visualisering af byggeriets påvirkning af landskabelige, kulturhistoriske og rekreative, samt natur- og miljømæssige sammenhænge. Kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri udformes under hensynstagen til landskabelige, kulturhistoriske og rekreative samt natur- og miljømæssige interesser, f. eks. ved arkitektur, materialer og dimensioner osv., samt bevare landskabsstrukturer, stiforbindelser, beplantning, hegning osv. Derudover kan der stilles krav om visualisering af byggeriets påvirkning af ovennævnte interesser. Ved vurdering af ønsker om opførelse af nyt landbrugsbyggeri eller -anlæg eller udvidelse af eksisterende i de gule områder, vil kommunen vurdere, om der kan stilles krav om nedrivning af ikke-bevaringsværdige bygninger efter endt brug. Kommuneplanen skal sikre, at landbrugsbyggeri og anlæg, som tillades placeret i de restriktive områder for landbrugsbyggeri, udformes under hensynstagen til blandt andet de landskabelige, kulturhistoriske, rekreative samt natur- og miljømæssige interesser, f. eks. ved arkitektur, materialer og dimensioner osv., samt ved at bevare og udbygge landskabsstrukturer, stiforbindelser, beplantning, hegning osv. Derudover stilles der krav om visualisering af byggeriets påvirkning af ovennævnte interesser. Ved vurdering af ønsker om opførelse af nyt landbrugsbyggeri eller -anlæg eller udvidelse af eksisterende landbrugsbyggeri eller -anlæg i de røde områder, vil kommunen stille krav om nedrivning af ikke-bevaringsværdige bygninger efter endt brug. Udpegningsgrundlag Zoneringen af det åbne land i Ringsted Kommune i perspektiverings- og investeringsområder (hvide), lempelige områder (grønne), skærpede områder (gule) og restriktive (røde) områder for landbrugsbyggeri er foretaget ud fra en lang række kriterier og områdeudpegninger fra plan- og areallovgivningen samt fra den tidligere regionplanlægning. I nedenstående faktaboks er opremset det anvendte plangrundlag, udpegningsområder, beskyttelseszoner osv., der ligger til grund for zoneringen af det åbne land i de fire forskellige områder for landbrugsbyggeri: 4. Restriktive områder for landbrugsbyggeri De røde områder for landbrugsbyggeri er områder, der så vidt muligt skal friholdes for nyetablering og udvidelse af bygninger og anlæg for jordbrugserhvervet som følge af de planlægningsmæssige og lovgivningsmæssige bindinger, der gælder for de røde områder. Hovedparten af de restriktive områder for landbrugsbyggeri er områder, hvor der via lovgivning om planlægning, naturbeskyttelse osv. i forvejen er forbud mod opførelse eller udvidelse af landbrugsbyggeri. Kommuneplanen skal sikre, at der så vidt muligt ikke placeres nyt landbrugsbyggeri eller -anlæg i de røde områder, ligesom udvidelse af eksisterende landbrugsbyggeri og -anlæg bør undgås. Forholdet til landskabelige interesser Ringsted Kommune er i færd med at gennemføre en landskabskarakteranalyse, der blandt andet vil resultere i afgrænsningen af strategiske landskabsområder. I mange af landskabskarakterområderne vil jordbrugserhvervet være en væsentlig forudsætning for at opretholde, forstærke og udbygge områdernes landskabskarakter. Disse områder vil i vidt omfang være sammenfaldende med de hvide og grønne landbrugsområder. Omvendt vil landskabskarakteranalysen også afgrænse og beskrive de områder, der er sårbare overfor større og visuelt dominerende landbrugsbyggeri og -anlæg. Når landskabskarakteranalysen er afsluttet og der er opstillet mål for de enkelte strategiske delområder, kan dette materiale blive anvendt i 24 jord
sagsbehandlingen af ansøgninger om opførelse eller til- og ombygning af landbrugsbyggeri i overensstemmelse med retningslinjerne i dette afsnit. For eksempel kan landskabskarakteranalysen anvendes til at konkretisere de krav til landskabstilpasning mm., der kan stilles i henhold til retningslinjerne for f.eks. de gule landbrugsområder. Se nærmere om landskabskarakteranalysen og -kortlægningen i afsnit 2.1. Landskabsanalyse. Lovgrundlag Planlovens 11 b, stk. 2. Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 om planlægning. Kommuneplanlægning for landbrugsbyggeri i Ringsted Kommune, Realdania 2008. Faktaboks: Parametre i zoneringen Zone Restriktive (røde) områder for landbrugsbyggeri Skærpede (gule) områder for landbrugsbyggeri Lempelige (grønne) områder for landbrugsbyggeri Lovgivning og planer der påvirker placering og udformning Byzone, lokalplaner (300 m bufferzone)i Lavbundsarealer Afgrænsede landsbyer II Beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens 3) Sten- og jorddiger Fredning (punkt- og arealfredninger) Natura 2000-områder Ammoniakfølsomme områder (husdyrbrug) (300 m)iii Arealreservationer / byggelinjer / stier Kirkeomgivelser Spredningskorridorer Større uforstyrrede områder Skovrejsning / SFL-områder Byggelinjer (naturbeskyttelseslovens for skov, sø, fritid, osv.) Besøgsområder (rekreative)iv Kulturmiljøer Perspektiverings- og investerings (hvide) områder for landbrugsbyggeri Ingen eller få planlægningsmæssige eller lovgivningsmæssige bindinger og restriktioner Noter til faktaboks: I. For at fremtidssikre zoneringen er der i afgrænsningen af de restriktive områder for landbrugsbyggeri medtaget byudviklingsområder, der ligger udover planperioden. Konkret er det fremtidige byudviklingsområde ved Torpet inddraget i zoneringen. II. Afgrænsede landsbyer er landzone-landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen. Det bemærkes at samlede bebyggelser i henhold til 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, ikke indgår heri. III. Heri indgår alene bufferzone I, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Bufferzone II op til 1 km fra de ammoniakfølsomme naturområder indgår ikke i zoneringen af de restriktive (røde) områder for landbrugsbyggeri, da der i denne bufferzone bl.a. skal tages hensyn til den kumulative effekt fra evt. andre husdyrbrug indenfor 1 km fra naturområder, der også påvirker området med ammoniak. Bufferzone II-områder vil derfor være beliggende i de grønne, gule eller hvide områder for landbrugsbyggeri, og de hensyn nødvendige at sikre vil blive håndteret ved tilpasset fastsættelse af vilkår i forbindelse med enkeltsagsbehandlingen efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. IV. Ved placering af landbrugsbyggeri bør der tages hensyn til udlagte rekreative stier (planlagte), men disse er ikke medtaget i afgrænsningen af de gule zoner, da de udgør meget smalle arealreservationer, og typisk vil der i forbindelse med enkeltsagsbehandlingen af en ansøgning om et landbrugsbyggeri, som ønskes placeret henover en planlagt, rekreativ sti, uden væsentlige ulemper eller omkostninger kunne opnås en hensigtsmæssig løsning ved at flytte den ønskede placering af landbrugsbyggeriet eller forrykke den planlagte stiføring. jord 25
3.3 Skovrejsning Vision Skovene har en stor betydning for befolkningens friluftsliv og folkesundhed. Byrådet ønsker, at kommunens borgere får øget tilgængelighed til rekreative arealer, og at der tages større hensyn til drikkevandsressourcerne og den biologiske mangfoldighed. Mål Byrådet vil: arbejde for øget tilgængelighed til bynær og rekreativ natur. fremme den biologiske mangfoldighed herunder skabe bedre sammenhæng mellem kommunens naturområder. beskytte drikkevandsressourcer med skov i de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt. Retningslinjer 3.3.1 Skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket, er vist på kort 6 samt kortbilag 4. 3.3.2 Kommunens areal er inddelt i: Områder hvor skovrejsning er ønsket (positiv områder), områder hvor skovrejsning er muligt (neutral områder) og områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativ områder). 3.3.3 De udpegede skovrejsningsområder (positiv områder) ønskes tilplantet med skov. 3.3.4 Indenfor områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov. 3.3.5 I områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der etableres skov. 3.3.6 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv, samt drikke- og grundvandsinteresser. Redegørelse Det er statens målsætning at øge landets skovareal i løbet af den næste trægeneration (80-100 år). Målsætningen bunder i, at skovene har stor betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, sikring af rent drikkevand, samt styrkelsen af befolkningens friluftsliv. Områder, hvor skovrejsning er ønsket, er således udpeget på baggrund af et ønske om bynærhed, beskyttelse af drikkevandsressourcerne og fremme af biologisk mangfoldighed. Skovrejsningsområde ved Benløse 26 jord
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, samt vindmølleområder, der ikke er forenelige med skovrejsning. Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det og efter en konkret ansøgning, meddele tilladelse til skovplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at der ikke plantes skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der kan ikke opsættes vindmøller på fredskovspligtigt areal. Derimod kan der rejses skov omkring vindmøller, hvis der holdes en afstand på min. 30 meter mellem skov og vindmøller, og hvis friarealet mellem skov og vindmøller ikke m Eksisterende fredskov Skovrejsning ønsket Skovrejsning mulig Skovrejsning uønsket Kommunegrænse 0 1.500 3.000 6.000 m Kort 6: Skovrejsningsområder jord 27
pålægges fredskovspligt. I områder, hvor der er sammenfald mellem arealer udlagt til skovrejsning ønsket, og arealer udlagt til vindmøller, skal der tages hensyn til en fremtidig placering af vindmøller ved skovrejsning, og friarealet omkring den fremtidige vindmølleplacering, må ikke pålægges fredskovspligt. Ringsted Kommune har udpeget ekstra arealer til skovrejsning i denne kommuneplan i forhold til Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt. Det er af hensyn til øget tilgængelighed til bynær, rekreativ natur, den biologiske mangfoldighed samt drikkevandsinteresser. Ringsted kommune har også udpeget ekstra arealer, hvor skovrejsning er uønsket i denne kommuneplan i forhold til Regionplan 2005-2016 for Vestsjællands Amt. Det er primært af hensyn til landskabelige interesser, men også af hensyn til kulturhistoriske interesser. Adgang til privatejede skove I private skove må offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres jf. lov om naturbeskyttelse 23. Det betyder blandt andet, at der ikke må opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Alle skove er som udgangspunkt åbne for færdsel til fods og på cykel. Dog må færdsel i privatejede skove kun foregå til fods eller på cykel ad veje og stier og kun mellem kl. 6.00 til solnedgang. Tilsynspligt Skov- og naturstyrelsen fører tilsyn med at skovloven og dens regler overholdes, samt at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes i henhold til Skovloven 48. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 11. Henvisninger Planloven - Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007. Skovloven - Lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007 om skove. Naturbeskyttelsesloven - Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse. Lov om drift af landbrugsjorde lov nr. 434 af 09/06 2004. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur - Bekendtgørelse nr. 460 af 13. juni 2005. Tilskudssatser mm - www.skovognatur.dk. Information om tilskudsordningerne for offentlig og privat skovrejsning kan fås hos: Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. Tlf: 59 32 80 16, e-mail: vestsjaelland@ sns.dk Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F., Tlf: 54 43 90 13, e-mail: storstroem@sns.dk 3.4 Forurenet jord Visioner Ringsted Kommune vil arbejde for, at forurenet jord håndteres forsvarlig og at mængden til deponering og behandling minimeres. Ringsted Kommune vil i samarbejde med nabokommunerne arbejde for lokale bortskaffelsesmuligheder for lettere forurenet jord. Skoven i efterårsfarver 28 jord