Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009
Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit 05 Afdelingssygeplejerske Susanne Jensen, Medicinsk afdeling M, Dialyse afsnit Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M 2141 Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 2
Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 3
Kendetegn ved sygeplejersken med ekspertise (Benner, Tanner, & Chesla, 1996). Læser situationen og handler intuitivt uden rationelle overvejelser. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser. Den kliniske praksis er baseret på respekt, medmenneskelighed, værdighed og nærvær. Involverer sig aktivt og er fuldt og helt til stede /nærværende i patient - og samarbejdsrelationer. Har stor erfaring fra sammenlignelige patientsituationer i samme speciale og har stor praktisk, teoretisk og etisk kundskab. (Epistemè, Technè, Phronesis) (Phronesis er her overordnet episteme og technè). Er i stor indre harmoni med sig selv og optræder roligt og sikkert. Dømmekraft, viden og færdigheder er en del af sygeplejersken selv, (embodied know how), hvilket gør, at hun/han ved, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår i situationen. Bruger alle sanser i patientsituationen, hvilket giver sygeplejersken et unikt kendskab til patienten og patienttilstandens udvikling. Læser, hvornår patientens ressourcer ændrer sig og sætter ind med de rette sygeplejehandlinger på det rette tidspunkt. Har stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Observerer, læser behov, iværksætter handling og er samtidig i stand til at være nærværende over for patient og pårørende. Danner sig hurtigt et billede af personen bag patienten og patientens reaktionsmønster. Handler på baggrund af dette. Magter mange komplekse opgaver og krav samtidigt og handler intuitivt og modigt i situationen. Reagerer hurtigt og umærkeligt på ændringer i patientens tilstand samtidig med at hun/han varetager mange instrumentelle opgaver omkring patienten. Forbinder den aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og er i stand til at handle proaktivt, dvs. før tingene sker eller før situationen udvikler sig kritisk (fremtid). Handler med stor sikkerhed og er opmærksom på det ikke kendte uventede i patientsituationen. Har et stort overblik over egne patienters plejebehov og samtidig overblik over plejebehov hos patienter, som kolleger har ansvaret for. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 4
Har overblik over afsnittet og ser helheden i forhold til afsnittets samlede plejebehov og de tilstedeværende kompetencer/ressourcer (the big picture). Træder umærkeligt ind og ud af situationen, når kolleger har behov for øget ekspertise. Beskytter patienten i dennes sårbarhed ved at involvere sig fuldt og helt i patientens situation uden at overtage situationen og uden at miste sin faglighed, (det kliniske skøn, professionel omsorg). Kender patientens uudtalte ønsker og fungerer som patientens advokat i behandlerteamet og i forhold, hvor behandling er imod patientens ønsker. Mestrer teknologien og forholder sig kritisk til brug af teknologien og konsekvensen for patienten. Hindrer unødig teknologisk indgriben hos patienten. Har en stærk og respektfuld position i behandlerteamet og i afsnittet. Har en realistisk ansvarsfølelse for plejen og behandlingen af den enkelte patient, teamets indsats og for systemets muligheder og begrænsninger. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 5
Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 6
Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. Kender hospitalets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling viden om hospitalets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med hospitalets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Neurorehabilitering, Skive Kender Neurologisk afdelings nyere historie og anvender dette i jobbet (rehab.manualen) Kender neurologisk afdelings organisation og anvender dette i jobbet. Kender og anvender neurorehabiliteringsafsnittets introduktionsprogram. Holder sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Introducerer nyt personale og varetager mentorrollen Holder sig ajour med Neurologisk afdelings hjemmeside, opslagstavle og anvender dette i jobbet. Kender og anvender e-dok Viser i handling kendskab til de funktioner, der er samlet i Neurocentret. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 7
Tager initiativ til forbedring/udvikling af relevante områder Overordnede mål og opgaver Arbejder ud fra Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra mål for neurorehabilitering ( manual ) Arbejder ud fra Mål for Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser i handling at efterleve afsnittets værdigrundlag/mål for sygeplejen. Viser loyalitet og stor forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Viser i handling viden om hospitalets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Pli, takt og tone Viser i handling at efterleve Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitiske værdisyn. (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser i handling at efterleve afsnit N2051`s værdigrundlag / afsnit N2041`s mål for sygeplejen. Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af en sund kultur. Forholder sig kritisk og er medansvarlig for udvikling af et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 8
Udviser takt og tone pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Forholder sig kritisk til kollegers adfærd og handler derpå. Hvordan man gebærder sig: personligt Handler på baggrund af hospitalets personalepolitik og forholder sig kritisk til indholdet (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Handler ud fra eget og tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance, jvf. retningslinier på neurologisk afd. i Skive (dokumenthåndbogen). Overholder tavshedspligten og viser ansvar for tavshedspligtens overholdelse. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance. Hvordan man gebærder sig: organisatorisk Handler rationelt efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 9
personers tilstedeværelse m.m. Begrunder og evaluerer forløbet med henblik på læring. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, hospitalets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender hospitalets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX m.m. Anvender relevante dokumenthåndbøger, forholder sig kritisk til indholdet Anvender og overholder forskrifter i den elektroniske Hygiejnehåndbog. Sikrer at forskrifterne overholdes. Anvender fagbibliotekets muligheder for at tilegne sig relevant viden. Er opsøgende og deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Har viden om og anvender e-dok og kommer med forslag til ændringer Har kendskab til og anvender Klinisk Retningslinie for måling af temperatur, Viborg Sygehus 2005. Har kendskab til og vender Klinisk Retningslinie for håndhygiejne, Viborg Amt 2005. Har kendskab til og anvender retningslinier for håndhygiejne og rengøring af hjælpemidler afsnit N2041 (2006) og N2051. Kan på eget initiativ lave audit på udvalgte områder Hvordan man gebærder sig: Udviser ansvarlighed for overholdelse af Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 10
lovmæssigt ferieloven og arbejdsmiljøloven. Udviser ansvarlighed for tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Fysisk og mental formåen. Handler efter hospitalets beredskabsplan. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job og er opmærksom på kollegers formåen. Har kendskab til og anvender afsnittets beredskabsplan Udviser ansvarlighed for anvendelse af forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 11
Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper: At udføre sygepleje at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. Det generelle på Regjonshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Udfører en omsorgsfuld sygepleje i alle patientsituationer i afsnittet indenfor alle områder af sygeplejen (det selvstændige, det delegerede og det samarbejdende). Viser stor ansvarlighed for at den enkelte patients pleje- og behandlingsbehov tilgodeses. Handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Neurorehabilitering, Skive Anvender og handler ud fra sin teoretiske viden og forholder sig kritisk til det. Begrunder og dokumenterer sit valg/fravalg ift. metode og handling. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 12
Argumenterer på baggrund af etiske og moralske overvejelser og ud fra patientens situation og ønsker. Er patientens advokat. Er bevidst om de Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Observerer og vurderer patientens behov, planlægger og iværksætter pleje og behandling på en og samme tid. Dette i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Læser situationen, handler intuitivt og er nærværende (til stede som menneske) i situationen overfor patient og pårørende. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere (knytter trådene). Forbinder aktuelle situation (nutid) med tidligere oplevede situationer (fortid) og handler proaktivt (fremtid) i udførelsen af sygeplejen. Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet. Arbejder bevidst proaktiv for at forebygge utilsigtede hændelser Respekterer og handler ud fra rehabiliterings- planer udformet af det enkelte team Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 13
Involverer sig passende i patienten som menneske, beskytter patientens sårbarhed og handler på baggrund af det kliniske skøn. Viser i omsorgen stor forståelse for patientens og familiens hele situation. Anvender ajourført viden og egen erfaring om sygeplejen i afsnittets speciale. Forholder sig kritisk til og anvender relevant teknologi og procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen på baggrund af gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Forholder sig kritisk til anbefalingerne i referenceprogrammer m.m. og tilpasser sygeplejen til den enkelte patient på baggrund af det kliniske skøn. Argumenterer og dokumenterer sagligt for ændringer. Er konstruktiv kritisk mhp. opkvalificering af andre teams rehab.planer. Har kendskab til, anvender og forholder sig kritisk til kliniske retningslinjer. Fx. kliniske retningslinjer for pleje af PEG-sonde kliniske retningslinjer for fødesonder. Neurologisk afdeling maj 2007. Har kendskab til, anvender og forholder sig kritisk til retningslinjer/vejledninger. Fx. Vejledning om udskillelser, eksempelvis engangskateter og blæreskanning. TED strømper Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 14
Forebyggelse af tryksår og udvælgelse af aflastningsmadras Standard for Laksantia, Neurologisk afd. 2006 Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort (retsinformation.dk, nov. 2007) Manual for EPJ i afsnit N2041 At lede sygepleje at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996) Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Planlægger og koordinerer vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. Planlægger og koordinerer pleje- og behandlingsforløb hos tildelte patienter i samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Viser overblik over afsnittets samlede plejebehov og bistår, når patient og/eller kolleger har behov for hendes/hans ekspertise. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer og Administrerer ordineret medicin jvf. Retningslinjer for Med. Adm. for sygehuset. Observerer virkning/bivirkning. Forholder sig kritisk til brug af medicin Varetager med stort overblik kontaktpersonens funktion ved tildelte patienter og glider helt naturligt ind som stedfortræder i andre patientforløb ved behov. Varetager naturligt og med stort overblik funktionen som ansvarshavende sygeplejerske, når det er delegeret. Udviser herudover stor ansvarsfølelse for og overblik over afsnittets samlede funktioner. Samarbejder sikkert tværsektorielt og anvender Sundhedsaftalerne. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 15
patientkompleksiteten i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. Vurderer plejetyngden ved afsnittets patienter og tager ansvar for, at der kontinuerligt er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personale-kompetencer, der er til rådighed The big picture. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet i plejen. Kendskab til, anvender og forholder sig kritisk til manual for dokumentation af sygeplejen, N2041 2006. Viser ansvar for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdspartneres synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven. Anvender konstruktivt sin stærke og respektfulde position i pleje- og behandlerteamet i dialogen om løsning af opgaven. Viser ansvar i den koordinerende rolle i teamet og er bevidst om de forskellige faggruppers ansvar og kompetence og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. At formidle sygepleje: Informerer, vejleder og underviser patienten og Formidler den sygeplejefaglige viden og Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 16
at formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996). pårørende ud fra sit kendskab til patienten. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed; ud fra sit kendskab til patienterne. praktiske kundskab på baggrund af etiske overvejelser, intuition og sin stærke og respektfulde position på såvel monofaglige som tværfaglige og tværsektorielle møder. Behersker dialogen på rette tid og sted ud fra sit kendskab til patient og pårørende. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Tager initiativ til sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig og faglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktiske kundskaber og teoretisk viden. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på baggrund af etiske overvejelser på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Italesætter sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger med en patientsituation og det gode patientforløb. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 17
Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever, kursister og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger. Er mentor/vejleder for kolleger med henblik på kompetenceudvikling. At udvikle sygepleje. sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996). Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Udvikler kontinuerligt sin fagidentitet. Tager initiativ til faglig udvikling i afsnittet. Engagerer og begejstrer kolleger til faglig udvikling i afsnittet. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Er en inspirerende iværksætter og ressourceperson i arbejdsgrupper i forbindelse med udviklingsprojekter både i afsnittet, i hele afdelingen og tværfagligt. Er initiativtager til og tovholder i arbejdsgrupper i forbindelse med udviklingsprojekter med afsæt på tværs af afdelinger samt i det tværsektorielle samarbejde. Fungerer som afsnittets ressourceperson indenfor det sygeplejefaglige område. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Forholder sig etisk til sygeplejen og udvikler god klinisk praksis i dialog med kolleger. Deltager i fagrelevante kurser og delagtiggør øvrige kolleger om udbyttet på fx. personalemøde eller ved direkte undervisning i afsnittet. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erfaring, etiske overvejelser, praktisk kundskab og erhvervet teoretisk viden. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 18
Sparrer med kolleger på eget kompetenceniveau med henblik på klinisk og faglig udvikling. Fordyber sig i emner/områder af sygeplejen med henblik på udvikling af klinisk praksis i afsnittet. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Forholder sig kritisk til og medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og tager initiativ til forbedring af kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. Deltager med sikker fagidentitet i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. Kan være tovholder i udviklingsprojekter. Kan være tovholder i implementering af nye tiltag Handler proaktiv og kommer med løsningsforslag på gentagelse undgåes. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 19
Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) kollegarelaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro, sikkerhed og overblik i de kritiske situationer, der opstår i afsnittet. Kommunikerer professionelt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser i uventede situationer. Handler proaktivt i kritiske situationer. Viser i handling, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres og hvornår i den kritiske situation. Embodied know-how. Neurorehabilitering, Skive Har viden om og kan vejlede patienter og pårørende omkring klagemuligheder. Evt. forsøge at afværge en klage Har viden om og tager initiativ til anvendelse af passagealarmen som profylakse mod bortkomne patienter. Har viden om og tager ansvar for det juridiske i forbindelse med passagealarmen. Har stor viden om, tager kritisk stilling til og tager ansvar for pleje/behandling af den svært kognitivt skadede patient for at forebygge, at patienten skader sig selv. Mestrer teknologien og hindrer unødig teknologisk indgriben og behandling. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 20
Engagerer sig, med sit kendskab til patienten som menneske og sin sygeplejefaglige viden, i etiske dilemmaer om valg og fravalg af medicinsk behandling. Er loyal overfor teamets beslutning. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance, hvor dette er relevant. Har lederrollen, hvor det er relevant og uddelegerer relevante opgaver. Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler professionelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. Handler professionelt ved bortkomne patienter. Handler professionelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Anvender afsnittets procedure i ekstreme situationer, hvor patient og/eller pårørende er i akut krise og der er behov for yderligere Kender og anvender vejledning i Neurologisk afdeling på Regionshospitalet i Skive omkring alarmering ved hjertestop. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 21
assistance (kontakt til f.eks. politi, psykolog, sociale myndigheder, præst, mere erfarne kolleger fra eget eller andet afsnit). Kollega relaterede situationer Andet Koordinerer, prioriterer og omfordeler personaleressourcer i den kritiske situation. Tilkalder evt. assistance. Handler hensigtsmæssigt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler professionelt og efter Regionshospitalet Viborg, Skive Kjellerups misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler professionelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler professionelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved nedbrud i tekniske systemer og IT Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 22
systemer (Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). Handler hensigtsmæssigt og bevarer ro og overblik ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 23
Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Arbejder efter Region Midtjyllands mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra vision for sygeplejen på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup og forholder sig kritisk til indholdet. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål og forholder sig kritisk til indholdet. Neurorehabilitering, Skive Arbejder ud fra afsnittets værdigrundlag/mål for sygeplejen, tager kritisk stilling til og medansvar for udviklingen af disse. Arbejder ud fra neurorehabiliteringsmanualen, tager kritisk stilling til og medansvar for udviklingen af denne. Handler ud fra viden om hospitalets organisering og forholder sig kritisk. Anvender hospitalets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Region Midtjyllands servicemål for patientbehandling. Arbejder udfra Neurologisk afdelings vision, mission og værdier. Arbejder efter afdelingens servicemål Forholder sig konstruktiv kritisk til og anvender referenceprogrammet for apopleksi, herunder NIP. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 24
Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Arbejder med kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m. Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Sygehus Viborg, 2005 og er aktiv i egen og kollegers kompetenceudvikling. Økonomi og ressourcer Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på hospitals niveau (eks. DRG takstsystem). Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling og forholder sig kritisk ved misforhold. Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 25
Omstillings- og ændringsprocesser Medvirker konstruktivt og tager ansvar i ændringsprocesser. Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger og medvirker til en konstruktiv implementering. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler. Arbejder i henhold til Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerups personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Administrative forhold Forholder sig kritisk til patientens vej gennem sygehussystemet - fra henvisning til epikrise og medvirker til justeringer. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender Referenceprogram for behandling af apoplexi. Anvender relevante pjecer og vejledninger fra Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Videnscenter for Hjerneskadede. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 26
Anvender Sundhedsaftalerne og forholder sig kritisk til aftalens funktion i praksis. Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, lejring af spædbørn, kontrol af sonder, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen, lungeforeningen m.m.) og forholder sig kritisk. Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 27
med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 28
Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Neurorehabilitering, Skive Har viden om og tager medansvar for udvikling af Mål for personaleplejen N2041 / Værdigrundlag for N2051. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Begejstrer og engagerer kolleger og samarbejdspartnere. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø. Medvirker til at skabe og vedligeholde et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde (er katalysator i samarbejdsrelationer). Udviser tillid og tryghed. Prioriterer kaffe/pauser sammen med afsnittets øvrige personale. Deltager aktivt og byder ind med oplæg til personalemøder. Deltager i og byder ind med oplæg i øvrige arrangementer som f.ex. undervisning i afsnittet. Deltager i fester/sammenkomster. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 29
Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen i de enkelte faggrupper og de enkelte afdelinger betyder i samarbejdsrelationer. Handler på baggrund af sin stærke og respektfulde position i samarbejdsrelationer og er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen og medansvar for kollegers arbejdssituation. Tager ansvar for egen og er opmærksom på kollegers trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Er åben og ærlig i samarbejdet. Leder samarbejdet sagligt og umærkeligt mod fornuftige løsninger. Giver og modtager konstruktiv kritik. Foregriber og/eller løser konfliktsituationer. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber. Samarbejder mono- som tværfagligt med respekt for hver faggruppes specifikke faglighed. Samarbejder tværsektorielt og anvender Sundhedsaftalerne. Forbereder sig grundigt til og deltager i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 1 gang årligt. Respekterer og handler ud fra rehabiliteringsplaner udformet af det enkelte team. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 30
Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, f. eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 31
Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999. Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 32
Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kliniske blik: At anvende alle sine sanser, så situationen læses (behov i patientsituationen) og handler derpå med al sin faglighed og medmenneskelighed i forhold til kendskab til patienten og dennes situation (Benner et al., 1996). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 33
Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Phronesis: Er en praktisk visdom/viden om, hvad det kommer an på, når livet mennesker imellem skal lykkes. Det er moralsk tæft, situationsfornemmelse (Jensen, 1990). Praksis kundskab: Praksiskundskab er kundskab sygeplejersken eller den studerende kan erhverve sig gennem oplevelser, som gennem refleksion omdannes til erfaringer (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Kundskab = indsigt, intellektuel ekspertise (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Rolle: Den bestemte måde, som omgivelserne forventer, at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1999b). Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Techné: Teknisk know-how, håndværksmæssig kunnen. Der er tale om en adfærd, der har et mål i noget som er forskellig fra selve adfærden (instrumentel adfærd) (Jensen, 1990). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999a). Udvikle: Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 34
Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999a). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Udvise: = vise (Politiken, 1999a). Udøve: Udføre en vis aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999a). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos den, der modtager hjælpen og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen (Gyldendal, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1999b). = mentor (Politiken, 1999a). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999a). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999a). = som besidder eller udstråler værdighed (Politiken, 1999b). En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 35
Referenceliste Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening. (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Benner, P., Tanner, C. A., & Chesla, C. A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement, and Ethics. ( 1 ed.). New York: Springer Publishing Company. DSR. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinier. København: Dansk Sygeplejeråd. Edvardsson, B., & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Evalueringscenteret. (1996). Sygeplejerskeuddannelsen - Evalueringsrapport. København: Statens Information. Grove, M., & Topsøe-Jensen, N. (1996). Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal. (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København, Danmark: Gyldendals Forlag. Gyldendalske Boghandel. (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Jensen, T. K. (1990). Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. In T. Jensen & L. U. Jensen & W. C. Kim (Eds.), Grundlagsproblemer i Sygeplejen. Etik (1. ed., pp. 135-173). Århus, Danmark: Philosophia. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis. (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I., & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken. (1999a). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 36
Politiken. (1999b). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach., Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. Sygehus-MED-udvalget. (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet. (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001. København: Undervisningsministeriet. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. Kompetenceprofil for sygeplejersken med ekspertise, januar 2009 37