Referat af generalforsamling i Foreningen Kulhuse Havn, den 4. april 2009.



Relaterede dokumenter
Foreningen Kulhuse Havn

Referat af ordinær generalforsamling Kulhuse Havn 2. april

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af Ordinær Generalforsamling

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept kl. 14

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Grundejerforeningen i Lodshaven

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.


Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Eurasier Klub Danmark

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/ Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

Referat Ekstraordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 24. januar 2013

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Albertslund Senior Idræt

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Referat af Ordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Onsdag den 19. november 2013 kl Nordstjernen, Blokhus

Bestyrelsen foreslog Johnny Eriksen fra Aarhus Kredsen. Johnny blev valgt

herning motorflyveklub

Lørdag den 10. marts 2007

Hillerød Skytteforening Ordinære Generalforsamling 5. april 2019

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

År 2005, den 24. maj, kl afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Vedtægter for Jels Idrætsforening

Ejerforeningen Skodsborg Solgård. Referat af ordinær generalforsamling Mandag den 22. oktober 2007 Skodsborg Kurhotel

DALBO a.m.b.a. Referat fra det ordinære repræsentantskabsmøde den 30. maj 2016, på Folkehjem i Aabenraa.

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat af ordinær generalforsamling

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

År 2004, den 1. juni kl afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen Tartinisvej 30-34/Stradellasvej

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 5. marts 2012

GRUNDEJERFORENINGEN ASEN v/formand Jan Sørensen Dværghøjen 3, 4700 Næstved Tlf Internet: .:

Generalforsamling 22.november 2017

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Grundejerforeningen i Lodshaven

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/ Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

V/ FORMAND JAKOB FRANDSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, ST.TH., 2500 VALBY - TLF Valby, den

Referat fra ordinær generalforsamling i AIF

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Referat fra generalforsamling

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Referat af Grundejerforeningen Jyllingelunds ordinære generalforsamling 2013, afholdt på Hotel Søfryd d.3/

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken den 19. april 2007 kl i Golfcafeen.

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Herefter fremhævede formanden de forskellige initiativer og renoveringer, der var foretaget siden sidste år i april.

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Eng-Lynggårdens Grundejerforening 18/ Kontingent for 2015: kr. bedes indbetalt inden 1. juli 2016

Referat af ordinær generalforsamling lørdag, den 30. april, 2005 kl

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

På generalforsamlingen var 40 personer tilstede, svarende til 29 parceller. Formand Frede Jensen bød velkommen, og præsenterede bestyrelsen.

Referat af ordinær generalforsamling

Generalforsamling RIK 7. juni 2018

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Referat fra stiftende generalforsamling

Transkript:

Referat af generalforsamling i Foreningen Kulhuse Havn, den 4. april 2009. Formand Frank Jørgensen (FJ) bød velkommen og glædede sig over, at de 49 stemme berettigede var mødt op til trods for det dejlige vejr, der egnede sig til udendørs sysler med båden. FJ præsenterede efterfølgende bestyrelsen, suppleanter, udvalgsmedlemmer, havnefoged og referent, og takkede efterfølgende bestyrelsessuppleant Aksel Højmark-Pedersen, som ikke ønskede genvalg, for hans indsats i bestyrelsen. Og efter en kort stund, hvor man mindedes de medlemmer, som var afgået ved døden i perioden siden sidste generalforsamling, fik Søren Guldbeck (SG) ordet for valg af dirigent. Ad. 1. Valg af dirigent. SG foreslog på bestyrelsens vegne advokat Mads Ulrikkeholm (MU) og spurgte, om der var andre kandidater, hvilket ikke viste sig at være tilfældet, hvorfor MU uden modkandidat blev valgt til dirigent. MU takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen iht. vedtægternes 11 var lovligt indkaldt og varslet, og at der var modtaget 2 forslag fra medlemmer. Ad. 2. BESTYRELSENS BERETNING MU gav herefter ordet til FJ. FJ fortalte, at bestyrelsens beretning, - for perioden fra sidste generalforsamling indtil i dag består af 3 hovedområder: 1. Status for medlemskaber og havnepladser. 2. Aktivitetsniveau i 2008-2009. 3. Faste indsatsområder. A. Informations- og kommunikationsudvalg. B. Sikkerheds- og tryghedsudvalg. C. Udvalg for bestående havneanlæg. E. Udvalg for uddybning. F. Udvalg for eventuel havneudvidelse. Også i år har der været en del udskiftning på medlemslisten. Tre medlemmer er døde, nogle er blevet syge, og andre er flyttet, og selv om den aktuelle økonomiske situation kan spores, når Egon ringer og tilbyder en plads til den, der står øverst på ventelisten, bliver pladsen stadig hurtigt afsat. Der er et stigende behov for større og større bådpladser. Der er for øjeblikket 47 personer på venteliste. Status for medlemmer den 1. marts 2009: Udtrådte medlemmer 9 Indtrådte medlemmer 9 Pladsbytte (antal gange) 5 Total antal havnepladser 120 Antal tildelte havnepladser 118 1 plads til havnens jolle 1 plads til bundgarnspæle (Vedtægtsbestemt) Resterende havnepladser 0 Tre medlemmer er hver tildelt 2 havnepladser, og der er netop nu 115 medlemmer. 2. AKTIVITETSNIVEAU I 2008-2009 Der har i perioden været afholdt ca.1 bestyrelsesmøde om måneden - langt flere end de 4 møder, som er minimumskravet i bestyrelsens forretningsorden dette bl.a. på baggrund af den aktuelle forhandlingssituation med kommunen omkring Kulhuse Havn. Her henvises bl.a. til Nyhedsbrevet nr.13 fra dec. md. og til omtalen af forhandlingsforløbet og det opnåede forhandlingsresultat senere i beretningen. 1

Foreningens interne revisor, Irene Orth har deltaget i et af efterårets møder, for at danne sig et indtryk af bestyrelsens arbejdsform og for at få forståelse for hendes funktion og opgaver. Ligeledes har bestyrelsens kasserer og sekretær i samarbejde med vores havnefoged brugt mange kræfter på at revidere interne arbejdsgange med henblik på at effektivisere dem. 3. FASTE INDSATSOMRÅDER Vi modtog i december, efter et halvt års ventetid, Frederikssund Kommunes godkendelse af foreningens reviderede vedtægter. Størst betydning får vedtægterne for valg til bestyrelsen, idet de giver alle som er valgt til bestyrelsen mulighed for på bestyrelsens konstituerende møde at blive valgt til formand, hvor dette tidligere kun var forbeholdt medlemmer med bopæl i Jægerspris Kommune. Nyhedsbrevene i juni og december har fulgt udviklingen i bestyrelsens beslutninger, indsats og arbejdsresultater. Desværre har det i den sidste halvdel af 2008 på et område ikke været muligt at operere med den sædvanligvis tilstræbte åbenhed, nemlig de ekstremt vanskelige forhandlinger med kommunen. Derfor var det en lettelse at kunne informere åbent i december måneds Nyhedsbrev. A. INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSUDVALG Informations- og kommunikationsudvalget består af Søren Guldbeck og Jørn Holm og har til opgave at formidle relevante informationer fra bestyrelsen til medlemmerne og at fremme kommunikationen med og mellem medlemmerne. Opgaven løses primært gennem to medier De to årlige nyhedsbreve, hvor vi søger at holde medlemmerne ajour med, hvad der foregår på havnen, og hvilke fremskridt, der har været i de projekter, som bestyrelsen har gang i.. Nyhedsbrevet skrives hovedsageligt af medlemmer af bestyrelsen, men udvalget modtager meget gerne indlæg fra medlemmerne. Det andet medie, vores hjemmeside, www.kulhuse-havn.dk. Jørn Holm har påtaget sig at være vores webmaster. Han har taget flere initiativer for at skabe dialog mellem medlemmerne, dels med en køb/salg/bytte-rubrik og dels ved at invitere til debat. Vi har fået en levende og aktuel hjemmeside, men træerne vokser ikke ind i himlen - og vi beder jer om at bakke initiativerne op. Vi har længe arbejdet på at få etableret et privat og lukket område specielt beregnet for medlemmer af foreningen. Der har flere gange været datatekniske problemer, men nu tror vi på, at det virker. Jørn har allerede lagt bestyrelsesreferater og medlemsliste ud på området, senere følger også generalforsamlingsreferater og andet materiale. Desuden har Jørn påtaget sig ene mand at udføre alt arbejde vedr. kopiering, pakning og udsendelse af alt materiale ifm. med udgivelse af nyhedsbreve og indkaldelse til generalforsamling. B. SIKKERHEDS- OG TRYGHEDSUDVALG. Udvalget har gennem et par år arbejdet målrettet med at oprette et internt sikkerhedsberedskab for havnens medlemmer og gæster. Dette er opnået ved relativt begrænsede midler bevilget af to generalforsamlinger og ved, at udvalget har afsøgt mulighederne for at få gratis materiale eller grej til reducerede priser. Havnen var sidste sommer så udrustet med brand- og redningsudstyr, at det var tid til at undervise og træne i brugen af dette. Således løb den store Aktivitetsdag af stabelen den 14. juni. Fælles med det lokale beredskab afholdt vi rigtig mange demonstrationer og øvelser for et stort antal fremmødte. I de to efterfølgende nyhedsbreve beskrev vi den vellykkede dag og bragte mange fotos fra øvelserne. I Flid og Fakta har 125 havne senere haft lejlighed til at lade sig inspirere ved ord og billeder. Vores redningsgrej er indtil nu, i omkring ti måneder blevet respekteret som noget til daglig urørligt, hvorimod vores kabinet af ildslukkere gentagne gange har været udsat for hærværk. Flid har som et led i en større aftale med Codan formået at få dette selskab til at tilbyde en hærværksforsikring. Men selv om vi gentagne gange har anmodet Codan om at få tilsendt et tilbud på en sådan forsikring er det ikke lykkedes for os endnu. Vi har bedt Flid gøre deres indflydelse gældende på højere sted. Bestyrelsen besluttede i august, at den ikke ønskede at opsætte overvågningsudstyr på havnen. Men hvis vi ikke kan forsikre os mod hærværk, må beslutningen genovervejes. Vi har desværre fået afslag på vores ansøgning til Trygfonden om tildeling af en hjertestarter. Vi har imidlertid i god tid inden ansøgningsfristen d.1 marts i år fremsendt en ny og yderligere motiveret ansøgning om at komme i betragtning ved en ny tildeling. 2

Lars Thræn har tilbudt vederlagsfrit at afholde et kursus i elementær brandslukning for medlemmer den 21 maj ved sejlklubbens klubhus. Endelig vil der som afslutning på planen i nærmeste fremtid blive opsat to oversigtsskilte visende de vigtigste service- og sikkerhedsenheder på havnen. C. UDVALG FOR BESTÅENDE HAVNEANLÆG Der har i overensstemmelse med plan- og budgetlægning ikke været udført større anlægs- eller reparationsarbejder på havnen i det forløbne år. Udvalget, havnefoged og havnens stok har derimod som sædvanlig haft nok at gøre med mindre udbedringer og forbedringer. Det er derfor særdeles bekvemt, kærkomment og nyttigt at kunne operere med begrebet og funktionen arbejdsdag. Den 26. april afvikledes en ekstraordinær arbejdsdag med stort set ét formål: At få styr på øst molens tilsyneladende utæmmelige gangbro. Det ser ud til at været lykkedes. På den årligt tilbagevendende sociale arbejdsdag den 13. september mødte 20 arbejdsivrige medlemmer op, som løste en række vedligeholdelses- og forbedringsopgaver, se Nyhedsbrev 13. På hver eneste af foreningens ordinære generalforsamlinger har der været rejst spørgsmål om havnens slæbested. Det er som navnet siger, et sted, hvor man skal kunne slæbe joller op. Det egner sig ikke til søsætning af både fra trailere! Udviklingen har kreeret et behov, slæbestedet ikke er beregnet til at honorere. Bestyrelsen har i eftersommeren endnu en gang endevendt problemet uden at finde en brugbar løsning, og vi har heller ikke modtaget geniale forslag til forbedringer fra stedets brugere. En anden ofte anført anstødssten har været, at et formodet betydeligt antal brugere, betjener sig af stedet uden at betale for det. Bestyrelsen har forsøgt at nedsætte betalingens størrelse, siden indførte vi et betalingsog kontrolsystem med betalingskuverter med navne, og registreringsnumre men uden virkning. Bestyrelsen har derfor besluttet, at der skal opsættes en kæde for slæbestedet fra 1. maj 2009. Denne kæde forsynes i den ene ende med en hængelås, der udleveres i forbindelse med betaling af dags- eller årskort; medens låsen i den anden ende kan åbnes med medlemmernes egen havnenøgle. Opdriftstankene på havnens ramslag begyndte sidste år at tage vand ind, hvorved flåden kom til at ligge skævt i vandet, og så er det ikke let at ramme pæle lodret. Nu er der blevet købt seks tanke af hård plastik på hver 1.000 liter samt træ til bundramme mm, da det også viste sig, at tankene var tæret op og hele træ konstruktionen var ædt op af pæleorm. E. UDVALG FOR UDDYBNING Den 16. april, fire dage efter generalforsamlingen sidste år ankom Helle Saj fra Casani for at oprense den yderste del af havnen. Efter 5 døgns ihærdig indsats, var opgaven udført til vores fulde tilfredshed. Den efterfølgende faktura på 275.000 kr. stemte helt overens med den indgåede kontrakt, og Egon og fungerende havneassistenter fik hurtigt slået pæle. Da vi ved, at vi har et stadigt tilbagevendende problem med tilsanding tværs over havnehullet ud for færgelejet, har Egon med mellemrum efter uddybningen sidste år og indtil begyndelsen af marts i år foretaget dybdemålinger på udvalgte faste stationer i området. Vi tror, at den forekommende aflejringsproces i havnehullet skal tilskrives færgen. Vores teori om, hvorledes det foregår er beskrevet i Nyhedsbrev 13. Men, at aflejringerne i løbet af ganske få år vil forårsage vanskeligheder, er en kendsgerning. Uddybning af den inderste del af havnebassinet: På grund af et for højt indhold af TBT i prøver taget i 2007 kunne der ikke oprenses i den inderste del i 2008. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at TBT nedbrydes betydeligt hurtigere end hidtil antaget. Således viste sedimentprøver, taget tre steder i havnens inderste del den 28. feb., et indhold af TBT på 210 mikrogram pr. kilo tørstof næsten lig med grænseværdien - mens tallet i 2007 var 610 mikrogram. Der er således sket et overraskende stort fald i TBT. Jane Brøns-Hansen, Miljøcenter Roskilde kommenterer tallene sådan: Jeg forventer ikke, der bliver problemer med at tillade dette materiale klappet på Hundested klapplads. Og jeg vil blive overrasket, hvis tilladelse ikke kan meddeles for 2009 og 2010. Fra centralt hold blev der sidste sommer varslet strengere krav til sediment, der ønskes klappet. Nye skærpede regler skulle vedtages og træde i kraft ved udgangen af 2009. Hverken Flid eller miljøcentrene ved på nuværende tidspunkt noget mere konkret om indholdet af de nye krav. Vi har forhørt os hos Torben Wallach, By og Landstyrelsen, som deltager i udarbejdelsen af det nye regelsæt. Det mest håndgribelige er 3

hans oplysning om, at vi sandsynligvis også kan opnå tilladelse til at klappe efter de gamle regler i de første måneder af 2010, idet man næppe når at få de nye regler færdigbehandlet i år. Det er passende at oplyse, at bestyrelsen på sit møde den 25. februar har besluttet at gøre Flid s forslag til tillæg til standardreglementet for lystbådehavne til en del af ordensreglementet for Kulhuse Havn. Tillægget har til formål at begrænse yderligere tilførsel af TBT og andre miljøgifte til havnen. F. UDVALG FOR EVENTUEL HAVNEUDVIDELSE Gennem ret lang tid har ovennævnte betegnelse ikke længere været korrekt beskrivende for udvalgets egentlige arbejde. Matrikulering af og adkomst til havnens umatrikulerede arealer ville absolut have været mere dækkende. Underforstået selvfølgelig, at begge dele skulle ske med foreningen som begunstiget. FJ redegjorde for de vanskelige forhandlinger med kommunen, hvor bestyrelsen til sidst på sit møde den 13. maj 2008 måtte se i øjnene at havnen efter mødet med kommunen den 13. marts 2008 var stærkt truet på sin eksistens. Nu drejede det sig ikke længere om at få havnen matrikuleret for at kunne låne penge eller at få skabt gunstige betingelser for en kommende havneudvidelse. Nu drejede det sig om én gang for alle at få matrikuleret havnens arealer og at få fastslået vores ejendomsret til dem. Derfor besluttede en enig bestyrelse den 14. maj at bede advokat Mads Ulrikkeholm om hans assistance i sagens videre forløb og tilsendte ham udvalgte materialer til belysning af baggrund og hidtidigt forløb. Da der i løbet af efteråret ikke er skred i tingene, meddeler MU derfor Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune den 25. november 2008, at han af bestyrelsen er instrueret om at indlede en retssag om adkomst retten til de umatrikulerede områder, hvor havnemolerne er beliggende uden yderligere varsel primo januar 2009. Borgmester Ole Find Jensen forsøges geninddraget i processen dels ved kopi af ovennævnte brev og dels ved brev fra mig til ham personligt. På et møde den 26.1.09, hvor Ole Find Jensen og Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune og fra havnen Søren Guldbeck, Frank Jørgensen og Benny Hoffmann mærkes en større vilje til afgørende fremskridt. Vi undgik naturligvis ikke helt at beskæftige os med aftale sættets indhold, men vores ønske om at holde forhandlingernes enkeltdele adskilt såvel tidsmæssigt som økonomisk blev grundlæggende respekteret. Selv om udkastet til aftale sæt ikke skulle forhandles, blev det alligevel stiltiende accepteret som grundlag for strukturering af forhandlingerne, som endte med følgende aftaler: A. Lejeaftaler om 30 års råderet over kommunale arealer. Forhandlingerne herom udsættes indtil foreningen fremsætter ønske om en genforhandling i forbindelse med forarbejdet til en havneudvidelse. Bemærk: Af det reviderede referat fra mødet fremgår det, at havnen uden leje har råderet over de kommunale arealer, den for øjeblikket bruger, indtil de nye forhandlinger reelt finder sted. B. Aftale om anløbsplads for færge mellem Kulhuse og Halsnæs. Forhandlingerne om besejlingsret tages op i løbet af sommeren, og aftalen skal være på plads inden udløbet af 2009. C. Aftale om fastlæggelse af ejerforhold under eksisterende moler. Selve overskriften på dette afsnit viser noget om den besynderlige skinantagelse af, at vores moler eksisterer i 2 etager og måske mere realistisk ulysten til overhovedet at overlade noget af mulig værdi til foreningen. Det blev aftalt, at foreningen for egen regning med kommunens accept kan iværksætte en matrikulering af de umatrikulerede arealer nord for kommunens matrikel 4 Z og jævnfør LE 34 s kort accepteret på møde den 8 februar 2006. Og endelig mandag den 30 marts mødtes vi på Ejvind Mortensens kontor på Rådhuset til en afsluttende bekræftelse af forslaget, og hvor Ejvind Mortensen med sin underskrift på det rettede kort, (som var udarbejdet af Børge Tvilum, Tvilum A/S), bekræftede kommunens accept af dette. Landinspektøren oplyser, at når han efter påske har fået opmålt de omhandlede arealer endeligt og har fået vores og kommunens underskrift på de relevante papirer, så kan det afsluttes som rene ekspeditionssager hos øvrige berørte myndigheder. Vi forventer sagen afsluttet helt i løbet af efteråret. Vi kan glæde os over, at en lang og krævende forhandling med vores kommune sluttede i forståelse og i en relativ god atmosfære og med et resultat, som giver os det fundament, foreningen fremover skal bygge sit virke på: FORENINGEN KULHUSE HAVNS EJERSKAB AF KULHUSE HAVN 4

FJ takkede alle som på en eller anden måde i løbet af året har arbejdet for havnens fællesskab, og han takkede bestyrelsens medlemmer for den aldrig vaklende opbakning og loyale udholdenhed, som de havde vist vores beslutninger. Som en belønning for udvist tålmodighed med den lange beretning blev alle taget med på en lille rundvisning på vores fælles ejendom, Kulhuse Havn - via over-head. På MU s forespørgsel, om der var bemærkninger til beretningen, roste Kaj Ahrens, plads 40, bestyrelsen for beslutningen om at blokere slæbestedet med en kæde. Der var også ros til bestyrelsen fra Torben Andersen, som takkede for det gode resultat, der var kommet ud af forhandlingerne med kommunen. Jørgen Christensen, plads 65, ville gerne vide, hvad en hjertestarter kostede, og om det ikke var muligt for Foreningen selv at investere i en sådan. Hertil svarede FJ, at det havde været oppe på sidste års generalforsamling, men var blevet afvist. Da der herefter ikke var flere bemærkninger, konstaterede MU beretningen taget til efterretning. Ad. 3. ÅRSREGNSKAB. Hans Volkert (HV) fortalte først om de tre konti Foreningen opererer med i Nordea, som er vores bankforbindelse. Der er driftskontoen, som bruges i den daglige drift, til fx at betale regninger med, og så kapitalkontoen, hvor bl.a. havneindskuddene er indsat, og dernæst en ny konto, som hedder Plus-fri-konto, som er en aftalekonto, hvor der er overført 500.000 kr., som står til en bedre rente. Beløbet er bundet i 6 mdr., der kan dog godt hæves på kontoen før, men så får vi ingen renter i den pågældende måned. Det er egenkapitalen der bliver flyttet lidt rundt mellem kapitalkontoen og Plus-fri-kontoen for at få den størst mulige rentetilskrivning. Herefter gennemgik HV de forskellige punkter i regnskabet, bl.a. var der indkommet 262.160 kr. i havneafgifter, og gæste- og lejepladsafgiften havde givet 25.272 kr.. Færgen betalte i 2008 82.600.kr. Af specielle udgifter kan nævnes projekt uddybning på 280.345 kr. og advokatbistand til forhandlingerne med Frederikssund kommune på 70.942 kr.. Til kontorartikler er brugt 19.927, men så er der også kuverter og brevpapir til lang tid fremover. Årsregnskabet mundede ud i et underskud på -169.759 kr., som overføres til næste års regnskab. MU spurgte, om der var spørgsmål til regnskabet, hvilket ikke var tilfældet. MU spurgte, om nogen ikke stemte for regnskabet, hvilket ikke var tilfældet. MU konstaterede regnskabet enstemmigt godkendt. Ad. 4. Forslag til drifts- og kapitalbudget for 2009. A. Økonomisk oversigt 2007-2011 Bestyrelsen har lavet en 5 års oversigt for at illustrere, hvordan vi ser den økonomiske udvikling i de nærmeste år. Den hedder bilag 2 i det udsendte materiale. SG opfordrede til, at forsamlingen ventede med at debattere økonomi og budgetter, indtil alle fire punkter A,B,C og D var blevet præsenteret. SG påpegede, at som det var fremgået af HV s gennemgang af regnskabet for 2008, så har det været nødvendigt at bruge et større beløb, ca. kr. 50.000, i bestræbelserne på at bevare ejendomsretten til vores egen havn. Det vil også komme til at koste penge i 2009. Efter flere møder her i foråret er vi nu, som FJ berettede om, kommet overens med kommunen, og kan nu starte en matrikulering af arealerne nord for kommunens arealer. Derefter skal der søges adkomst og tinglysning af vores rettigheder. I budgettet for 2009 er der afsat kr. 70.000 til dette formål. De dækker både landinspektøromkostninger og advokat- og tinglysningsomkostninger. Som det fremgår af bestyrelsens beretning, forventer vi at få tilladelse til at oprense den inderste resterende del af havnebassinet ind til beddingsgraven. Med analyseomkostninger og forventet klapning på Torup Flak vil det koste i nærheden af kr. 300.000. - Og spørgsmålet er, om vi har noget alternativ. Som alle ved, bliver kravene til at beskytte miljøet skærpet for hver gang politikerne har emnet oppe. Næste revision af reglerne om klapning vil ske i december 2009 og den almindelige forventning er, at de nuværende grænseværdier halveres og at undtagelser i form af maksimale mængder, som vi benyttede os af ved oprensning af den yderste del af bassinet, alle vil bort falde. SG mente, at det var sidste chance for at oprense den inderste del af havnen. Når de nye regler træder i kraft, vil der kun være Kommune Kemi tilbage, og det vil vi aldrig få råd til. Beløbet til oprensning er indsat i oversigten i 2010. Det er sket i en forhåbning om, at en eventuel tilladelse vil give os to år til at gennemføre oprensningen. Men hvis det viser sig at Miljøcentret 5

kun vil give os tilladelse til oprensning indtil de nye regler træder i kraft, så mente SG, at vi skal gribe chancen og gennemføre oprensningen allerede i år. Han mente, at set over tre år gjorde det ingen forskel, om vi investerer i år eller næste år. Vor kapital om tre år vil være den samme. Det sidste større projekt, som er med i oversigten, er reparation af rækværket. Det er ikke til at sige, hvor længe det holder, og der er ikke indhentet tilbud på gennemgribende reparation eller udskiftning af rækværket. Når det er taget med, er det kun for at indikere, at der på et eller andet tidspunkt vil komme en udgift til rækværket. For at få råd til de investeringer, som vi ønsker at gennemføre foreslår bestyrelsen, at havneafgifterne forhøjes dels med 20% og dels med et fast beløb for alle på kr. 700 pr. plads. SG mente at i betragtning af, at vi har investeret massivt de seneste år, må man sige, at det er godt gået, at vi har kunnet holde niveauet for havneafgifter så lavt. Af den foreslåede forhøjelse på i alt kr.132.000 kommer kr.52.000 fra den procentvise forhøjelse og kr. 82.000 fra forhøjelsen af de faste beløb. Når vi lægger vægt på forhøjelsen med et fast beløb, er det for at nærme os det niveau for de små pladser, som vi finder i vore nabohavne og ud fra en betragtning om, at en væsentlig del af havnens omkostninger er gået til at forbedre den fælles infrastruktur. Desuden går en væsentlig del af vores løbende omkostninger, nemlig ca. kr.150.000 til fælles udgifter som havnefoged, forsikringer, generalforsamling, revision og sikkerhed. Det er derfor naturligt, at de enkelte pladser også bidrager med et grundbeløb til disse fælles faciliteter. Den foreslåede forhøjelse vil give denne udvikling i havnens likviditet: December 2008 iflg. regnskabet: kr.563.000 december 2009 kr.738.000 december 2010 kr.633.000 december 2011 kr.688.000 Altså tæt på vor målsætning om at øge likviditeten til omkring kr. 700.000. B. Forslag til budget for 2009. HV gennemgik budgettet, bilag 3, punkt for punkt. På indtægtssiden var der i havneafgiften på kr. 394.000 indregnet den af bestyrelsen foreslåede forhøjelse på de 20% plus de 700 kr. På udgiftssiden fremhævede HV posten til matrikulering på kr.70.000. Kurt Nielsen, plads 115, havde bemærket sig, at lønninger var steget med 10 %, hvortil bestyrelsen svarede, at det ikke var hvert år, at lønnen til havnefogeden blev reguleret, og Kurt Nielsen bemærkede også, at posten administration og porto var steget mærkbart. HV fortalte, at portoen var steget kraftigt og at det var indkøbt kuverter og brevpapir til lang tid fremover. Bente Nielsen, plads 115, forespurgte om det ikke var muligt at få nyhedsbreve og andet materiale sendt pr. mail, det ville spare portoen. John Johansen, plads 57, foreslog, at man kunne se Nyhedsbrevene på hjemmesiden, eller man kunne hente disse på havnekontoret, så det kun var generalforsamlingsmaterialet, som skulle sendes ud. Webmasteren Jørn Holm bemærkede, at man kunne tilmelde sig elektronisk post på havnens hjemmeside, men indtil videre, var der kun 3, som havde gjort dette. FJ mente ikke at det skulle bruges mere tid på dette emne, bestyrelsen skulle nok se på det, og Jørn Holm sagde, at alt godt kunne komme på mail. H. Callesen, plads 82 spurgte, hvorfor man havde valgt at lægge et fast beløb på hver båd, i stedet for at bruge vandarealet til beregningen, som man gjorde mange steder. SG svarede, at det var fordi at over halvdelen af vores omkostninger går til fælles ting. Bent Rasmussen, plads 114 mente, at en stigning på 50,4% i havneafgift var alt for stor. John Johansen undrede sig over, at når man sammenlignede sig med andre havne havde Middelfart med, men ikke Kignæs og han syntes, at prisstigningen var meget voldsom, og sidste gang man havde en prisstigning, stod man og sagde at i mange år ville der ikke komme flere prisstigninger, og nu er vi her igen. Bente Nielsen, plads 115: Vil det så sige, at når nu vi har gjort de ting, vi skal gøre med at uddybe inderhavnen, at man vil sætte prisen på pladserne ned eller er det et fast sat leje for havneafgiften. SG: Jeg vil godt kommentere det på den måde, at vi ikke har siddet og set på hvad inflationen er, den er snarere et udtryk for, at vi dels vil lave en procentuelforhøjelse og dels et fast beløb. Og man kan sige, at de 20% egentlig bare er en regneregel, fordi hvis vi forhøjer med 20% + de 700 kr., så får vi de penge til rådighed, som vi godt vil have efter tre år. Så betragt det mere som en regneregel, end et udtryk for, at det er prisstigninger. For uanset hvilke prisstigninger, der i øvrigt sker i de her tre år, så har vi sat os for, i hvert 6

fald fra bestyrelsens side at gennemføre investeringer, hvoraf den sidste store er oprensning af den inderste del af havnen. Så uanset om prisstigningerne har været 2 eller 4% om året, så skal vi i øjeblikket bruge de kroner vi har sat ind i budgettet til at klare de opgaver, og så kan det godt være, som Bente siger, at om tre år ser situationen anderledes ud, det tør jeg overhovedet ikke gætte på. Der kan altid komme reparationer på det bestående havneanlæg. Det kan være, at der kommer en periode, hvor der ikke er behov for det. Der bliver i hvert fald ikke behov for store investeringer. Men selvfølgelig skal vores havn da vedligeholdes. FJ fremhævede, at hvis vi ikke forhøjer nu, forpasser vi tiden til at få uddybet havnen, og vi kan sætte projektet i gang hurtigt iflg. aftale med Casani. Og mht. beløbets størrelse, er det bestyrelsens opfattelse at det likvide beredskab på sigt skal op på omkring kr. 700.000 som angivet i den økonomiske oversigt for 2007-2011. Og i øvrigt mht. prisen på havnepladserne er det generalforsamlingen, som til enhver tid bestemmer, hvad havneafgiften skal være. Iver Juhl, plads 15 mente, at det eneste man kunne klandre Frank og bestyrelsen er, at de har været for flinke med at love for meget. Forholdet er jo det, at bestyrelsen har lagt nogle forhøjelser op, vi taler om rettidig omhu, vi taler om argumenter, der ikke er til at komme uden om. Det er vores havn, det er vores investering, som er nødlidende, og som mangler en kapital, Vi kan diskutere, hvordan denne kapital skal fremkomme, der kan være forskellige modeller, vi kan hæve kontingentet, om den kontingentændring man giver skal være lige for alle eller i forhold til bådens størrelse. Der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke kommer flere penge i foreningen Kulhuse Havn, står vi meget snart med et projekt, der kuldsejler, og så er det ikke sikkert at vi kan få vores eget indskud tilbage, så med det for øje, synes jeg at vi skal lukke debatten, og lade dem der synes, at vi ikke skal stige, kort argumentere for deres forslag Dirigenten mente, at punkterne B,C og D skulle behandles samlet. MU spurgte forslagsstillerne til henholdsvis pkt. C og D, om de ønskede at fastholde deres forslag. Begge fastholdt. Herefter meddelte dirigenten, at bestyrelsens forslag til budget for 2009, bilag 3, gik til afstemning først - dog med den ændring, at der kommer et beløb på 300.000 ind til uddybning af havnen, - det indebar også, at hvis man stemte ja, stemte man ja til kontingentstigningen. Forslaget opfattede dirigenten som det mest vidtrækkende. Fra salen blev der bedt om skriftlig afstemning. Resultatet blev som følger: Der var 49 stemmeberettigede. Der blev afgivet 46 stemmer, heraf var der 22 ja-stemmer og 22 nej-stemmer og 2 var blanke. Bestyrelsens forslag til budget blev ikke vedtaget. John Johansen, plads 57 mente, at man sagtens kunne rette kapitalen op igen taget over en længere periode. Benny Hofmann, plads 51, syntes at det var uansvarligt, at budgettet ikke var blevet vedtaget. Ulf Amundsen, plads 72, foreslog at man beholdt den nuværende leje forhøjet med inflationen på 7%, som i Kurt Nielsens forslag. plus 700 kr pr.plads. Kaj Lehmann, plads 71, mente, at der var kapital nok til at oprense det inderste havnebassin uden forhøjelse. Efter nogen diskussion blev man enige om at sætte forslaget om, at beholde den nuværende leje forhøjet med inflationen på 7%, plus 700 kr pr.plads til afstemning. Forslaget indeholdt også uddybning i 2009 svarende til et beløb på kr. 300.000. Afstemningsresultat: Der var afgivet 46 stemmer, heraf 26 ja-stemmer og 20 nej-stemmer. Dirigenten konstaterede, at budgetforslaget for 2009 dog med tilføjelse af et beløb på kr. 300.000 til uddybning af havnen og forhøjelse af den nuværende leje med 7 % samt kr. 700 pr. plads, blev vedtaget. Punkterne C og D bortfaldt hermed. E. Forslag til prisblad for 2009 (bilag 6) I henhold til den afstemning, der nu var afholdt var Pris for medlemskab 2009 nu ændret. Hans Volkert havde hurtigt regnet på de nye tal med den stigning der nu var vedtaget med de 7% plus de 700 kr. Og beløbene kom så til at se sådan ud: En plads op til 2 m i bredden nu ville komme til at koste 2.626 kr. i havneafgift, op til 2,5 m i bredden 3.910 kr., op til 3 m i bredden 4.712 kr. og en plads over 3 m 5.515 kr. Der vil blive udsendt et nyt prisblad med de nye tal hurtigst muligt. Prisbladet blev taget til efterretning. 7

Ad. 5. ORIENTERING OM INDSKUD SG fortalte til almindelig orientering, at indskuddet blev reguleret i henhold til nettoprisindekset hvert år, og da vi startede i sin tid i oktober 2001, da var det 103 og i oktober 2008, som er det vi regulerer efter, da var det 120,5, og de enkelte indskud for de folk der bliver medlemmer nu, eller melder sig ud og skal have penge tilbage, det vil være for 2 m pladser 8.592 kr., for 2,5 m pladser 11.456 kr., for 3 m pladser 17.185 kr. og for pladser over 3 m 22.913 kr. ad. 6 FORSLAG FRA JOHN JOHANSEN, PLADS 57 Forslag om, at man sætter den pågående undersøgelse om mulighederne for en havneudvidelse i bero (bilag 4). Dirigenten spurgte, om John Johansen, havde nogen kommentarer til forslaget. John Johansen svarede, at det havde bestyrelsen taget en beslutning om, så han syntes ikke, at der var nogen grund til at fortsætte med det, og at det godt kunne sættes i bero. Dirigenten konstaterede, at forslaget blev tilbagekaldt. Ad. 7 Valg Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg var Søren Guldbeck, som var villig til genvalg og Frank Jørgensen som ligeledes var villig til genvalg. Dirigenten konstaterede, at begge kandidater blev valgt uden modkandidater. Valg af 2 suppleanter. På valg var Aksel Højmark-Pedersen, som ikke ønskede genvalg og Benny Hofmann, som var villig til genvalg. Poul Rasmussen, plads 9, var villig til valg. Efter skriftlig afstemning om 1. suppleanten konstaterede dirigenten, at Poul Rasmussen blev valgt som 1. suppleant og Benny Hofmann som 2. suppleant. Valg af intern revisor. På valg var Irene Orth, som var villig til genvalg. Dirigenten konstaterede, at kandidaten blev valgt uden modkandidat. Valg af 1 revisorsuppleant. På valg var John Johansen, som var villig til genvalg. Dirigenten konstaterede, at kandidaten blev valgt uden modkandidat. Ad. 8. Valg af en statsautoriseret eller registreret revisor. Dirigenten konstaterede, at Ernst & Young, Hillerød blev valgt uden modkandidat. Ad. 9. Eventuelt Hans Volkert manglede at få omkring 37-38 stamkort tilbage og henstillede til, at de sidste, fik dem sendt ind hurtigt muligt. FJ takkede Aksel på bestyrelsens vegne for hans bidrag med viden og erfaring både på bestyrelsesmøderne og i det praktiske arbejde. FJ kunne endvidere fortælle, at landinspektøren går i gang hurtigst muligt efter påske med opmålingen. Og lige efter påske sender vi en ansøgning om oprensning af inderhavnen sidst på året. MU konstaterede generalforsamlingen for afsluttet kl. 13:20 og takkede for god ro og orden. Kulhuse, den Dirigent: Formand: Mads Ulrikkeholm Frank Jørgensen 8

9