Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Relaterede dokumenter
Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

Gribskov Grundejerforbund Øst Cvr nr til Bestyrelsen & Facebook :

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE

HALSNÆS, GRIBSKOV OG HELSINGØR KOMMUNER NOVEMBER 2016 NORDKYSTENS FREMTID KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT - RESUME

Nordkystens Fremtid. Orienteringsmøde den 14. januar 2017

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Sandfodring i Gribskov - Baggrund og status

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Det Nordfynske Kystsikrings-, Dige- og Pumpelag.

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Skagen. Bilag til aftale om kystbeskyttelsen for perioden December 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Redegørelse/indstilling

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5., København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystbeskyttelse Lild Strand. Myndighedsprojekt THISTED KOMMUNE

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

Sandfodring på Nordkysten

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Kystbeskyttelse ved nedkørsel til Nr. Lyngby Strand

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Faxe Kommune Frederiksgade Haslev. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

KYSTGRUNDE GRIBSKOV KOMMUNE - SKITSEPROJEKT

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Dagsorden. Sted: Hørsholm Rådhus Dato: Deltagere: Fraværende: Informationsmøde om Hørsholm Kommunes kystbeskyttelsesstrategi

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

KYSTBESKYTTELSE NYE REGLER OG TENDENSER. 13. marts 2018

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Bilag 1: Ansøgning om tilladelse til revlefodring ved Løkken, Lønstrup og Nørlev i 2018

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

KYSTTEKNISK RAPPORT DECEMBER 2012 KLITGÅRDENS GRUNDEJERFORENING SKITSEPROJEKT - ENDELIG RAPPORT

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

SIC Skagen Innovationscenter

Teknisk notat. Råbylille Strand. Vedligeholdelsesplan Råbylille Dige-, Kystsikrings- og Afvandingslag 30. januar 2015 / 21.

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017).

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

Rågeleje & Udsholt Strand Grundejerlav

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 17 af 19/01/2017).

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

Bent Reimers Gartnerstræde Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Marianne Jakobsen

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

1 Indledning Handlingsplanens opbygning og revision Økonomiske og tekniske oplysninger Resumé

KYSTBESKYTTELSE VED NØRLEV STRAND

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

Indhold. PL Gribskov Kommune Nordkystens fremtid Afgrænsningsnotat for Miljøvurdering. 1 Baggrund Råstofindvinding 3

NORDKYSTENS FREMTID. Hasløv & Kjærsgaard, 30. SEPTEMBER Hasløv & Kjærsgaard i 1

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Erik Biering, akademiingeniør 14. juli Kystsikringslaget Raageleje Strand Øst af 1953 Rapport om anlæggets tilstand i foråret 2014

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript:

Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1

Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske løsning vil være den rigtige for en samlet beskyttelse af Sjællands Nordkyst (ca. 60 km) og herunder vurdering af storskala strandfodring Kan den nødvendige mængde sand og ral findes Vurderes projektet miljømæssigt at kunne gennemføres og herunder hvordan projektet påvirker Natura2000 områder og marin natur Overslag over hvad anlæg af foreslået løsning forventes at koste Sammenkobling med juridiske afklaringer fra Horten Advokaterne - om kysten kan opdeles i delstrækninger med ens behov for beskyttelse - kystbeskyttelsesloven arbejder med beskyttelsesbehov på 25 års sigt 2

Kronisk Erosion 3

Stormen Bodil 06.12.2013 2100 +0,45m 2065 +0,30m Bodil ~+1,9m ~1000 års vandstand i Hornbæk. 2065 ~ 40 år 2100 ~ 10 år 4

Stormen Bodil 06.12.2013 Stormen og efterfølgende skader og akut erosion Udsholt Under storm Efter storm 5 CHRISTIAN HELLEDIE

Stormen Bodil 06.12.2013 Stormen og efterfølgende skader og akut erosion Rågeleje Under storm Efter storm 6 CHRISTIAN HELLEDIE

Stormen Bodil 06.12.2013 Stormen og efterfølgende skader og akut erosion Vincentstien Under storm Efter storm 7 CHRISTIAN HELLEDIE

Stormen Bodil 06.12.2013 Stormen og efterfølgende skader og akut erosion Skader på skråninger Skader på skråningsbeskyttelser Smal og lav strand Konstruktion? Lav konstruktion Ålsgårde Svag konstruktion Svag og lav konstruktion Udsholt Bagskæring Lodret konstruktion Rågeleje 8 CHRISTIAN HELLEDIE

Nordfyn (13 km) - Strandfodring virker, men skal vedligeholdes - skråningsbeskyttelser er nødvendige bagved - bølgebrydere og høfder ved kystfremspring 1992 2012 9

Liseleje (2,5km) - Strandfodring virker, men skal vedligeholdes - skråningsbeskyttelser er nødvendige - bølgebrydere og høfder ved kystfremspring 10

Løsningsforslag Den bedste beskyttelse mod kronisk og akut erosion på Nordkysten vurderes at være kombination af skråningsbeskyttelser af sten og strandfodring med sand, grus og ral Der fodres udelukkende på stranden og på lavt vand Kornstørrelsen svarer til naturligt sediment (sand, grus og ral) Initial strandfodring med i størrelsesorden 60 m³/m Strandfodring ligeligt fordelt på længere ensartede strækninger med tæt byggeri Der strandfodres på syv del-strækninger Løbende vedligeholdelsesfodringer med 2-3 års mellemrum svarende til erosionen eller mere (4 m³/m/år) Grundejere bør renovere og forstærke deres skråningsbeskyttelser til optimal standard (50 års hændelse om 50 år) Skråningsbeskyttelser dækkes med sand og jord også op ad skråningen Oprydning af gamle konstruktioner på stranden. Sten kan indbygges i forstærkede skråningsbeskyttelser Eksisterende forstærkede skråningsbeskyttelser kan lovliggøres, hvor der strandfodres Der kan etableres konstruktioner i vandet på konvekse dele af kysten (bølgebrydere, høfder, rev, flak) Gamle konstruktioner kan samles til enkelte større konstruktioner på stranden 11

Oplæg til inddeling af kysten Kysten foreslås opdelt i følgende del-strækninger, som er egnet til strandfodring med sand, grus og ral Det foreslås at strandfodre på længere strækninger, for at forbedre virkningen af fodringerne. 1) Kikhavn til Liseleje ca. 7500m 2) Tisvilde til Vincentstien ca. 5600m (Pilotstrandfodringsstrækning) 3) Rågeleje til Trillingerne ca. 2000m 4) Havstokken til feriebyen ca. 3600m (deles evt. op i 2 delstrækninger) 5) Gilleleje til Nakkehoved ca. 2000m 6) Munkerup ca. 2700m 7) Ålsgårde ca. 4700m Cirka 28,4 km samlet. 12

Princip for bølgepåvirkning før efter hævelse af strandplan ved strandfodring 13

Potentiel fremtidig kystudvikling foran typisk skråningsbeskyttelse Kronisk erosion Kronisk og akut erosion Skråningsbeskyttelse Skråningsbeskyttelse 14

Stranden før og efter strandfodring med 60 m³/m - Strandfodring kan stabilisere hele kystprofilet - Strandfodring forbedrer virkning af eksisterende hård kystbeskyttelse og reducerer vedligeholdelsesbehovet 15

Strandfodring med 60 m³/m og vedligeholdelse med 4 m³/m/år Skråningsbeskyttelse 16

Princip for kystbeskyttelse med strandfodring og skråningsbeskyttelser 17

Erosion foran typisk skråningsbeskyttelse 18

Nødvendig stenstørrelse Nødvendig højde 19

Indvinding og strandfodring Sand og ral pumpes ind på standen ved hjælp af pumpeledning, hvorfra det kan fordeles ud til siderne ved hjælp af rørledninger på stranden Hvis det er nødvendigt kan sandet yderligere fordeles ved hjælp af entreprenørmateriel 20

Indvindingsområder Lovgivningsmæssigt skal der ansøges hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) om tilladelse til indvinding af sand, grus og ral på havet i henhold til Råstoflovens 20 inden indvinding kan igangsættes. Her er der overordnet tre måder at søge indvindingstilladelser på afhængigt af behovet og ansøgers funktion. Fællesområdetilladelser Auktionsområdetilladelser Bygherreområdetilladelser Der er tilstrækkelige sandressourcer 21

Miljøpåvirkning Ved strandfodring kan der forekomme mindre til ubetydelig påvirkning på de forskellige naturtyper Påvirkninger ved strandfodring er mindre end under en storm Årstidsbestemte profilændringer ved sandomlejringer i henholdsvis sommerog vinterprofil indenfor aktivzonen har en større påvirkning på den marine natur end strandfodring Strandfodring bør derfor foretages i perioden november til februar Anbefalingerne til sandfodringstidspunkt er baseret på de perioder på året, hvor de forskellige biologiske parametre påvirkes mindst 22

Enhedspriser Enhedspriser Dæksten Filtersten Geotekstil Sand 700 DKK/m³ 400 DKK/m³ 40 DKK/m² 60 DKK/m³ Strandfodring DKK/m 5 m³/m/år vedligeholdelsesf. 300 60 m³/m initialf. 3600 90 m³/m initialf. 5400 4 m³/m/år vedligeholdelsesf. 240 Skråningsbeskyttelser Dæksten Filtersten Geotekstil Sum Opgradering 700 DKK/m³ 400 DKK/m³ 40 DKK/m² m³/m DKK/m m³/m DKK/m m/m DKK/m DKK/m DKK/m Eksisterende 5,4 3.780 4,7 1.880 10,2 408 6.100 Strand i kote +1,0 m 5 m³/m/år vedligeholdelsesf. 14,1 9.870 7,7 3.080 16,2 648 13.600 7.500 60 m³/m initialf. og vedligeholdelsesf. 11,8 8.260 6,9 2.760 14,8 592 11.600 5.500 90 m³/m initialf. og vedligeholdelsesf. 10,9 7.630 6,6 2.640 14,2 568 10.800 4.700 Eksisterende 6,9 4.830 5,2 2.080 11,5 460 7.400 Strand i kote +0,0 m 5 m³/m/år vedligeholdelsesf. 16,0 11.200 8,2 3.280 17,2 688 15.200 7.800 60 m³/m initialf. og vedligeholdelsesf. 14,3 10.010 7,7 3.080 16,2 648 13.700 6.300 90 m³/m initialf. og vedligeholdelsesf. 13,3 9.310 7,6 3.040 15,6 624 13.000 5.600 23

Prisoverslag 24

Foreløbig tidsplan Forundersøgelser varighed ½ - 1 år VVM for bygherreområder varighed ½ - 1½ år Udarbejdelse af myndighedsprojekt Varighed 3 6 måneder Udarbejdelse af udbudsprojekt Varighed 3 6 måneder EU udbud varighed 4 6 måneder Udførelse varighed 2 3 måneder pr. lokalitet -> i alt 3 år Der kan kun estimeres varigheder for tekniske discipliner. Efter ovenstående, men eksklusive administrative processer og myndighedsgodkendelser, forventes det første fodringsprojekt at kunne udføres tidligst i vinteren 2019/2020 25