Høringssvar om de kommende kvalitetsstandarder på socialområdet - Fra Pårørenderåd Nord Voksen Bo ved Bent Lunø

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ledsagelse Serviceloven 97

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

Kvalitetsstandard Ledsageordningen jf. 97 i Lov om Social Service

KVALITETSSTANDARD Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse

Formålet med indsatsen

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Kvalitetsstander og grundlaget for arbejdet i indsatserne standard eller kvalitet?

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Kærvang og Skovvang. den 9. marts 2012.

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard. Ledsageordningen. Center for Social og Psykiatri Voksenafdelingen-Myndighed

107 - midlertidige botilbud

LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Serviceloven 103

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til udkast til ovennævnte vejledning: Bemærkning til kap. 3: Personkredsen, punkt 3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Referat fra burger/pårørenderåd møde

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Serviceloven 104

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Lov om Social Service 85 /87

Servicedeklaration for Lindehuset

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Ny tekst Forslag til ny kvalitetsstandard for ledsagerordning jf. Servicelovens 97

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Servicedeklaration for Lindehuset

Standarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den Denne kvalitetsstandard revideres en gang i hver byrådsperiode. 1.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Botilbud. Kvalitetsstandarder. Handicap og Psykiatri

Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

Kvalitetsstandard 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Høring angående serviceharmonisering vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune

Lov om Social Service 104

Ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte og dag- og botilbud

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Prioriteringsrum i kr.

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne

Er omsorg for mennesker med handicap ikke længere en del af kernevelfærden?

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne Glesborg, Valmuevej 21 i Glesborg

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Mødelokale M5, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand Søren Gytz Olesen

Kvalitetsstandard. Serviceloven 97. Ledsageordningen

Tilbud om beskyttet beskæftigelse er subsidiær i forhold til anden beskæftigelseslovgivning.

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Notat vedrørende høringssvar fra Handicaprådet i forbindelse med indførelse af kvalitetsstandarder i Borgercenter Handicap

Statusnotat: Ledsagelse i Horsens Kommune

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration Bofællesskaberne Kærsangervej

Administrationsgrundla

Servicedeklaration for Boenheden Nattergalevej og Bofælleskabet Mejsevej 12

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august Socialforvaltningen

Introduktion til kvalitetsstandarder

Høringssvar. Høring vedr. reduktionsblokke i forbindelse med Social og Sundheds genopretningsplan for 2018.

Transkript:

Høringssvar om de kommende kvalitetsstandarder på socialområdet - Fra Pårørenderåd Nord Voksen Bo ved Bent Lunø På Socialudvalgets møde den 22.4.2015 var ovennævnte på dagsordenen. Da vi i pårørenderådet ikke havde hørt om dette og vi undersøgte om andre berørte parter var blevet underrettet om et sådant tiltag fandt vi ud af, at det desværre ikke var sket. Vi valgte derfor at henvende os til Hanna Bonde, som er leder af Voksen Bo i Randers Kommune med vore bemærkninger om dette, og med et ønske om en nærmere forklaring. Hanna Bonde videresendte vores henvendelse til socialafdelingen og vi modtog derefter følgende brev fra juridisk konsulent Heidi Johannesen: Om de kommende kvalitetsstandarder. Tak for din henvendelse af 12. maj, 2015 til Hanna Bonde. Hun har videresendt henvendelsen til socialchef Torben Rugholm, som har bedt mig svare. Socialforvaltningen forelægger de samlede kvalitetsstandarder for Socialudvalget i hver valgperiode, og det er sådan en samlet forelæggelse, der er tale om. Jeg vil kort skitsere processen her: 22. april, første forelæggelse for Socialudvalget inklusive de ikke arbejdsmarkedsparate borgere (herefter forkortet SU) politisk drøftelse af serviceniveau 20. maj, anden forelæggelse baseret på drøftelserne den 22. april. SU træffer beslutning om, hvordan det endelige høringsgrundlag skal se ud og hvordan høringen skal foregå Snarest derefter og indtil slutningen af juli: Høringsfase 12. august, forventeligt den sidste forelæggelse for SU inklusiv inddragelse/forelæggelse af høringssvar Det er ikke muligt for mig at svare på de kommentarer, du har til de enkelte standarder, fordi det indtil den 20. maj er uvist, hvordan det endelige høringsgrundlag bliver. Der kan på mødet den 20. maj f.eks. ske væsentlige ændringer eller suppleres med specifikke spørgsmål, som SU ønsker sendt i høring. Hvis høringsgrundlaget, som udsendes efter den 20. maj, fortsat giver dig anledning til at kommentere, er du meget velkommen til dette. På vores møde den 8. juni i Pårørenderåd Nord blev vi enige om, at vi ville afgive høringssvar på kvalitetsstandarderne på det sociale område og at vi ville bruge juni og juli måned til sammen at formulere vore svar. Imidlertid blev vi meget forbavsede over at se, at der på Randers Kommunes hjemmeside blev oplyst at høringsfasen var fra 1.6. til 26.6.2015! på trods af, at der i brev af 13.5.2015 blev informeret om en høringsfrist til og med juli måned, 2015.

Hovedparten af kvalitetsstandarderne har tilføjelser, der består af følgende punkter: Resume af kvalitetsstandard Større indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard Serviceniveau: mulig udvidelse Serviceniveau: mulig besparelse 10. Kvalitetsstandard for dagtilbud aktivitets- og samværstilbud: Større indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard på området: I de pågældende kvalitetsstandarder har der været to standarder omkring beskyttet beskæftigelse. Dels en standard for borgere med udviklingshæmning og dels en standard for ikke udviklingshæmmede borgere. Disse er nu med det nye forslag til standard skrevet sammen som et fælles produkt. Da det beskyttede værksted Nyholm med 127 brugere, blev lukket flyttede man aktiviteterne fra Nyholm til CBR, som indtil da havde beskæftiget ikke udviklingshæmmede borgere. Nyholm var kendt som et sted med tryghed, fleksibilitet, socialt samvær og aktiviteter og med en god evne til at få det bedste ud af brugerne. Desuden havde de stor erfaring med målgruppen. På CBR var man ikke fuldkommen klar til at modtage brugerne fra Nyholm, da de kom og det var en meget lille del af Nyholms personale, der fulgte med på CBR. Flere af brugerne faldt fra hos CBR og ønskede at komme i andre tilbud, da de følte, at de ikke kunne følge med der var for stort arbejdspres og fokus på antal producerede emner, og flere gav udtryk for, at det sociale samvær haltede bagefter. Derfor er det også svært at leve op til det kvalitetsstandarden foreskriver, nemlig at: Tilbuddet skal tilrettelægges ud fra et princip om høj grad af fleksibilitet for den enkelte borger. Dette indebærer, at tilbuddet skal tilpasses borgerens ønsker og behov, samt hvad borgeren ud fra en helhedsbetragtning kan overkomme at deltage i. Støttens omfang tilpasses borgerens livssituation i øvrigt. Serviceniveau mulig besparelse: Vurderingen er, at området generelt har været under pres, og at det vil være en stor udfordring at reducere yderligere i serviceniveauet. Ja så absolut! Serviceniveau mulig udvidelse: En mulighed er at opruste området generelt i form af en budgetudvidelse på dette område, der generelt har været under pres. Det vil skabe mulighed for flere aktiviteter for borgerne. En udvidelse med 0,8 millioner kr. vil skabe mulighed for ca. 50 flere A til A timer til borgerne på de visiterede steder om ugen. Det kunne være en rigtig god idé, idet samvær, sociale aktiviteter og tid til en snak om de dagligdags problemer mangler i dag.

Anbefaling: Det er ikke en god idé at sammenskrive kvalitetsstandarderne for udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede og at lave et stort fælles tilbud til alle. Siden Nyholm blev lukket har området været under pres. Mange brugere har søgt væk fra CBR, nogle til andre og mere overskuelige tilbud, andre har valgt at gå hjemme. En budgetudvidelse med 0,8 millioner kr. ville kunne give mulighed for at styrke det sociale samvær og øge trygheden i dagligdagen. Et plaster på såret efter nedlæggelsen af Nyholm. 12. Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber: Større indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard: Standarden er nu gældende ikke kun for støttecentrene, men også for de små bofællesskaber på handicapområdet. Desuden er beslutningen om at tilbyde ledsagelse på ferie i op til 1 uge indføjet for så vidt angår de små botilbud. I invitationen til deltagelse i udarbejdelse af handicapplanen for Randers Kommune, står der bl.a. Planen skal, overordnet set, tage udgangspunkt i FN s handicapkonventions værdisæt. Her står der f.eks. i Artikel 3, generelle principper: Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet og lige muligheder. Der er ikke nævnt, hvor lang ferien for den enkelte skal være, men Landsformand for Spastikerforeningen og tidligere folketingsmedlem Lone Møller vil arbejde for, at loven ændres, så handicappede borgere får krav på at tage deres individuelle hjælp med på ferie i mindst to uger om året. Det ville være godt, hvis Randers Kommune ville arbejde på at tilbyde ledsagelse på ferie i en længere periode end 1 uge. Beboerne får pædagogisk støtte til selv at kunne udføre praktiske opgaver i hjemmet. Og Ud over brug af basistilbuddet, indplaceres borgeren på niveau 1-4 afhængigt af hvilken type støtte, der er behov for. Det er en vigtig oplysning, som jeg ikke tror, at der er ret mange af beboerne, der kender. Er alle oplyst om, hvilket niveau, de er indplaceret på? Burde der ikke stå i kvalitetsstandarden, at den enkelte beboer skal være bekendt med sit niveau og ligeledes have oplysning om eventuelt nyt niveau, når/hvis det fremkommer? Medarbejdere i støttecentrene/de små bofællesskaber støtter borgeren i de opgaver, som er aftalt i handleplanen med henblik på at opnå en sådan forbedring af funktionsevnen, at det fører til trin-lavere støtteniveau og i sidste ende udflytning til egen bolig med støtte. De fleste beboere og deres pårørende har stor tillid til den visitering, der har fundet sted forud for indflytning i bofællesskabet, og forventer ikke, at der skal ske en udflytning til egen lejlighed,

på noget tidspunkt. Hvor tit forekommer der en regulering til et lavere støtteniveau? Og hvor tit sker der en udflytning til egen lejlighed med støtte? Burde der ikke stå i kvalitetsstandarden, at der var mulighed for udflytning, hvis beboeren ønskede det? Hvad er forskellen på et støttecenter og et lille bofællesskab? Serviceniveau mulig besparelse: Skal der ske en reduktion i serviceniveauet, vil det være i form af visitation til et lavere timetal end beskrevet i tildelingsmodellen og dermed en generel servicereduktion. Der anvendes i dag 17,5 millioner kr. på støttecentrene/bofællesskaberne. En besparelse på 10% vil dermed skabe et råderum på 1,75 millioner kr. Det skal dog siges, at der har været meget presset på tiden og at der generelt i seneste revisitation er tildelt flere timer til støttecentrene. Ovennævnte viser tydeligt, at bunden er nået. Det er ikke muligt at skære mere. Serviceniveau mulig udvidelse: En mulighed for udvidelse af serviceniveauet kan være i form af flere ressourcer til de fælles aktiviteter for borgerne. Ressourcerne kan gives til fælles aktiviteter på selve støttecenteret eller i det enkelte bofællesskab. Alternativt at der gives flere ressourcer til fælles aktiviteter til de miljøer, som borgerne anvender eksempelvis de u-visiterede dagtilbud, det kommende nye psykiatriens hus eller aktivitets- og samværstilbuddene på handicapområdet i form af midler til fleres gruppeaktiviteter. Afsættes et beløb på 0,4 millioner kr. vil det være muligt at udvide åbningstiden for et tilbud med 25 timer om ugen eller flere tilbud med tilsammen dette antal timer. God ide men det er nødvendigt at sikre at ALLE har mulighed for at komme frem og tilbage til aktiviteten. Anbefaling: Der skal arbejdes på at tilbyde ledsagelse på ferie i en længere periode end 1 uge. Ifølge FN s handicapkonvention skal der være fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet og lige muligheder. Et fremtidigt mål kunne i første omgang være 2 ugers ferie med ledsagelse. Borgeren bør have oplyst, hvilket støtteniveau han/hun er indplaceret på det vil sige 1, 2, 3 eller 4. Ligeledes skal det oplyses og begrundes, hvis borgeren flyttes til et lavere støtteniveau og selvfølgelig også, hvis der flyttes til et højere støtteniveau. Der bør stå i kvalitetsstandarden, at der er mulighed for udflytning til egen lejlighed med den nødvendige støtte, hvis borgeren ønsker dette. Med den grundige visitering til bofællesskaberne, der finder sted, anses det ikke som sandsynligt. En eventuel yderligere reduktion i serviceniveauet på f.eks. 10%, betragtes som utopi og især da der ved seneste revisitation er tildelt flere timer til støttecentrene.

Et beløb på 0,4 millioner kr., der kunne gøre det muligt at udvide åbningstiden med 25 timer om ugen fordelt på flere tilbud kunne kompensere en lille smule for de reduktioner i timerne, der har fundet sted i bofællesskaberne. Dog er det vigtigt, at de bevægelseshandicappede får tilbudt transport frem og tilbage. 17. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger: Resume af kvalitetsstandard for ledsagerordning: (her står der bl.a.) I medfør af Serviceloven 45 og 97 skal Randers Kommune tilbyde ledsagelse til personer mellem 12 og 67 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat funktionsevne ikke kan færdes alene. Formålet med ledsagelse er at øge selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos personer med handicaps. Ledsagerne yder ikke socialpædagogisk støtte, men sørger for at ledsage borgeren fra A til B hurtigst muligt. Det øger ikke selvstændigheden, giver ikke borgeren valgfrihed og et større ansvar for egen tilværelse det arbejder det daglige personale i bofællesskabet (pædagogerne) med når de, som en del af deres arbejde, yder socialpædagogisk støtte. De personer, der er berettigede til ledsagerordningen, har ret til i alt 15 timers ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Borgere kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen til f.eks. ferier. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud. Det ville være ønskeligt, at det blev muligt at spare op i 12 måneder i stedet for kun 6 måneder. Der følges løbende op på behovet for ledsagelse, oftest årligt. Ved opfølgningen lægges vægt på, om borgeren fortsat opfylder ordningens kriterier, og om borgeren benytter ordningen. Her kunne man med fordel vælge at følge op på ordningen - i forbindelse med det årlige handleplansmøde. Større indholdsmæssige ændringer i forhold til den nuværende kvalitetsstandard på området: I den del af standarden, der vedrører ledsagelse af voksne, er det beskrevet, at ledsagelse giver ret til samlet 15 timer pr. måned, men at ledsagelse på f.eks. bosteder skal modregnes, så borgeren maksimalt får 15 timer efter bestemmelsen. I den foreslåede standard er nu indføjet, at bosteder tilbyder ledsagelse til en lang række aktiviteter og aftaler. Borgere har ret til at 15 timer heraf ydes til selvvalgte aktiviteter. Derfor vil borgere på bosteder ikke kunne få yderligere ledsagelse efter 97, end de allerede tilbydes på bostedet. Det er ikke en god ide at fordele ledsagelsen mellem bostedet og ledsagerne. Mange borgere efterspørger individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold det opnår de hos

ledsagerkorpset. En del af de små bofællesskaber har personale, der først møder ind mellem kl. 14.00 og 15.00 om eftermiddagen og går igen mellem kl. 19.00 og 20.00 om aftenen. De ansatte har typisk udeboende at passe om formiddagen, hvorefter de møder om eftermiddagen i bofællesskabet, hvor beboerne kommer hjem fra deres aktiviteter. Det er således ikke muligt for pædagogerne at følge beboerne om morgenen til deres selvvalgte aktiviteter, men derimod er der lejlighed til at yde socialpædagogisk støtte om eftermiddagen til alle beboerne i fællesskabet. Det ville være en god ide at give ledsagerkorpset mulighed for, at de kunne følge beboerne om morgenen til deres selvvalgte aktiviteter på de tidspunkter, der er nødvendige for at beboerne kan deltage i aktiviteterne. Som det er nu er det op til flere gange om ugen ikke muligt for korpset at følge beboerne eksempelvis kl. 08.30 om morgenen. En tilførsel af ressourcer til ledsagerkorpset ville betyde, at der ville blive mere kontinuitet i beboernes hverdag og at de ikke skulle følges af familien eller helt blive hjemme fra aktiviteten. I forbindelse med nedlæggelsen af Nyholm og overflytningen til CBR blev det nødvendigt for nogle borgere at søge om en ledsagerordning sagsbehandleren på dette tidspunkt opfordrede til at søge, så det var muligt at komme sikkert ud til den nye arbejdsplads. Men på intet tidspunkt blev det oplyst, at der kunne finde en modregning sted i bofællesskabets timer. Det har bragt de berørte borgere i et dilemma, da de har måttet søge ledsagerordning for at kunne passe det arbejde, som kommunen flyttede til et andet sted og efterfølgende får de oplyst, at timerne vil blive modregnet i bofællesskabets timer! Det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Det forhold, at ledsagelse foregår i grupper udelukker ikke, at dette kan betegnes som individuelt selvvalgt aktivitet, såfremt de enkelte borgere selv har valgt den pågældende aktivitet med ledsagelse. Et eksempel kunne være, at en borger ønsker at gå i biografen. Andre borgere i samme bofællesskab har samme ønske, fratager dette ikke ledsagelsen dens selvvalgte karakter. Ligeledes vil en fællestur til festival, som den enkelte borger gerne vil deltage i, også blive karakteriseret som selvvalgt, mens en fællestur, som ligger uden for den konkrete borgers interesseområde ikke kan regnes med i de 15 timer. Det vil blive et frygteligt regnskab, hvis det føres ud i livet. Med de minimale muligheder, der i dag er for at komme ud af huset vil der givet blive mange ture, som ligger uden for den konkrete borgers interesseområde og derfor ikke kan regnes med i de 15 timer.

Anbefaling: Det bør være muligt at spare timer op i ledsagerordningen i en periode på op til 12 måneder. En optimering af ledsagerordningen, så brugerne kunne blive fulgt fra A til B på de nødvendige tidspunkter, er tilrådeligt. På grund af besparelser i personalenormeringen i bofællesskaberne nogle steder med op til 50% - er det ikke hensigtsmæssig at personalet også skal bruge tid på ledsagelse af beboere til deres selvvalgte aktiviteter. Det viser sig, at nogle brugere ikke er blevet orienteret om, at der kunne finde modregning af ledsagertimer sted i bofællesskabets timer. Det er ikke rimeligt at bringe borgeren i denne vanskelige situation. Ved at styrke ledsagerkorpset vil det være muligt, at man i bofællesskaberne kan koncentrere sig om den socialpædagogiske støtte i den sparsomme tid, der er tilbage at gøre godt med. Vi ser frem til at høre nærmere og går ud fra, at vi ved evt. fremtidige ændringer i kvalitetsstandarderne helt automatisk vil blive inddraget i en høringsproces i god tid, inden de vedtages. Venlig hilsen Voksen Bo Pårørenderåd Nord Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th. 8920 Randers NV Mail: bentluno@mail.tele.dk Tlf. Nr.: 29 29 05 93