Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er beskæftigelsen braget i vejret. Det gælder især inden for den private servicesektor, men beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg har på trods af lav aktivitet også vist overraskende pæne takter. Væksten i dansk økonomi ser igen ud til at blive svag. Der er tegn på, at væksten i udlandet aftager. Det private forbrug er også begyndt at vise svaghedstegn. Jobindikatorerne peger samtidig på, at jobfesten de kommende år bliver knap så festlig som hidtil. af cheføkonom Erik Bjørsted, stud.polit Mette Rasmussen & stud.polit. Eva Smidt 31. oktober 16 Analysens hovedkonklusioner I 15 var der kun en vækst i dansk økonomi på 1 pct., men en fremgang i beskæftigelsen på godt. personer. Det har været en paradoksal udvikling, og fremgangen på arbejdsmarkedet har været helt ude af trit med væksten, hvis man ser på den historiske sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. I første halvdel af 16 har der været pæn vækst, men fra andet halvår ventes væksten at geare ned, så væksten i 16 kun bliver,9 pct. og 1,3 pct. i 17. Med en så sløv vækst er det tvivlsomt, at beskæftigelsesfremgangen kan fortsætte i samme tempo. Der er på nuværende tidspunkt tegn på, at jobfremgangen fremadrettet bliver mindre, end vi har været vant til. Beskæftigelsesindikatorerne for de tre hovederhverv er således begyndt at pege ned, og virksomhedernes vurdering af den faktiske beskæftigelsesudvikling har de sidste par måneder været negativ. Hvis jobfremgangen på arbejdsmarkedet bremser op, bliver opsvinget mindre selvbærende, og risikoen for, at dansk økonomi vil fortsætte med at snegle sig af sted, bliver større. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 12 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Paradoksal udvikling på arbejdsmarkedet I 15 voksede BNP kun 1 pct., hvilket især skyldtes et skuffende andet halvår. Samtidig voksede den samlede beskæftigelse med godt. personer. Historisk har det ellers krævet en vækst på over 1-1,5 pct., før der har været fremgang i beskæftigelsen. Derfor har beskæftigelsesfremgangen de seneste år været ude af trit med væksten. Det fremgår af figur 1, som viser, at vi i 15 lå langt over Okunkurven, som viser den historiske sammenhæng mellem BNP-vækst og beskæftigelsesfremgang fra 199-12. Figur 1. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse 3 2 1 Samlet Beskæftigelse (pct.) y =,6571x -,894 17 15 16 18 BNP (pct.) -1-2 -3-4 -2 2 4 6 Anm.: BNP-væksten er den gennemsnitlige 1-årige vækst udregnet over en 2-årig periode. De blå punkter angiver år, hvor nationalregnskabet er endeligt. De røde prikker angiver år, hvor nationalregnskabet endnu er foreløbigt. For 16, 17 og 18 er indlagt skøn fra AE s efterårsprognose 16. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Den flotte beskæftigelsesfremgang fra 15 er fortsat ind i 16, og bare i løbet af første halvår af 16 er den samlede beskæftigelse vokset med knap. personer. I første halvår af 16 har der da også været en pæn vækst på hhv.,7 og,4 pct. i 1. og 2. kvartal, og egentlig er dansk økonomi kommet godt ud af starthullerne i begyndelsen af 16. Der er der dog flere tegn på, at vi for andet halvår af 16 vil se en vis opbremsning i væksten. Allerede fra 1. til 2. kvt. lå der en nedgearing i BNP-væksten, hvilket også var tilfældet for væksten i det private forbrug, som er en væsentlig kilde til vækst. Indikatorer som dankortomsætningen, detailomsætningsindekset, forbrugertilliden m.fl. peger også på, at det private forbrug har udviklet sig sløjt i 3. kvartal. Derfor lader der til at være en opbremsning på vej i det private forbrug. Samtidig er der også tegn på, at væksten i udlandet er på vej til at geare ned bl.a. pga. Brexit. I lyset af den svagere vækst i forbrugernes og udlandets efterspørgsel bliver det også vanskeligere at få gang i de private investeringer. Derfor ventes blot en vækst i år på,9 pct. og 1,3 pct. til næste år. Givet tommelfingerreglerne om sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse er beskæftigelsen allerede på nuværende tidspunkt vokset meget mere, end hvad man kan forvente af en årsvækst i BNP på 2

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16,9 pct. Det er forventningen, at forholdet mellem vækst og beskæftigelse normaliseres over tid. Med den opbremsning i væksten, der ventes for andet halvår af 16, er det derfor også forventningen, at beskæftigelsesfremgangen vil bremse op i andet halvår af 16. Ikke desto mindre er beskæftigelsen allerede vokset meget, og derfor ventes årsvæksten at komme op på knap 45. personer i 16. Forventningen om en nedgearing i beskæftigelsesfremgangen fra andet halvår af 16 understøttes af flere indikatorer. Bl.a. er der ikke længere den samme vækst i antallet af nyopslåede stillinger som tidligere. Det fremgår af figur 2, som viser antallet af nyopslåede jobannoncer i Jobindeks. Siden omkring 11 har antallet af nyopslåede stillinger været stigende, men der har igennem længere tid ikke for alvor været nogen fremgang i antallet af nye jobopslag på Jobindex. Samtidig er der blevet varslet flere fyringer i de første ni måneder af 16 sammenlignet med de første ni måneder af 15. Det kan være en indikation af, at jobfremgangen fremadrettet bliver mindre. Beskæftigelsesindikatorerne fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer peger også på en lavere jobfremgang den kommende tid. Figur 2. Antallet af nye jobannoncer i Jobindex Nyopslåede stillinger/annoncer 35. Nyopslåede stillinger/annoncer 35... 25. 25... 15. 15.. 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16. Jobindex Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Jobindex. Frem mod 18 ventes beskæftigelsesfremgangen fortsat at geare ned, så den samlede beskæftigelse vokser omkring 24. personer i 17 og 18. Samtidig ventes en vækst i BNP på knap 1,3 pct. i 17 stigende til 2 pct. i 18 i takt med økonomiens bedring. Således nærmer vi os frem mod 18 den historiske sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse givet ved Okun-kurven. Som figur 3 viser, så vil denne arbejdsmarkedsprognose medføre, at den samlede beskæftigelse ved udgangen af 18 næsten vil være tilbage på før-krise-niveauet. Hvis væksten skuffer, kommer beskæftigelsen dog ikke tilbage på før-krise niveau. 3

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen siden 199 1. pers. 3. 2.9 2.8 2.7 2.6 2.5 1. pers. 2. 2. 1.9 1.8 1.7 1.6 2.4 9 92 94 96 98 2 4 6 8 12 14 16 18 1.5 Samlet beskæftigelse Private hovederhverv, højre akse Anm.: Den stiplede linje angiver prognoseperioden. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Jobfesten i byggeriet og privat service bliver mindre festlig Udviklingen i den samlede beskæftigelse drives især af udviklingen i de tre private hovederhverv, bygge- og anlæg, industrien og den private servicesektor. Figur 4 viser, hvordan hver af de tre private hovederhverv bidrager til beskæftigelsesfremgangen. Som figuren viser, så blev beskæftigelsesfremgangen i 15 især trukket af den private servicesektor, hvor beskæftigelsen voksede med 25. personer. Også beskæftigelsen i industrien og byggeriet voksede pænt i 15, hhv. 3. og 5. personer. I første halvår af 16 er den private service vokset med 23. personer, mens beskæftigelsen i både byggeriet samt i industrien er vokset med hver 4. personer. Således har det også i første halvår af 16 været den private service, som især har trukket beskæftigelsesfremgangen. For andet halvår af 16 ventes beskæftigelsesfremgangen inden for alle tre erhverv at geare ned. Opbremsningen i beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte ind i 17 og 18 for alle tre hovederhverv. Således ventes beskæftigelsen i den private servicesektor at vokse med 21. og 23. personer i hhv. 17 og 18. Beskæftigelsen i industrien ventes både i 17 og 18 at vokse med 2. personer, men selvom det er en mindre jobfremgang end i 16, er det alligvel bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen fortsat vokser, når man tænker på, at industrien fra 199 til 5 årligt mistede 6-7. arbejdspladser. Beskæftigelsen indenfor byggeriet ventes at vokse med 3. personer i 17 og 2. i 18, hvilket er en noget lavere jobfremgang end i 16. 4

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 4. Ændring i beskæftigelsen i de 3 private hovederhverv Ændring, 1. pers. 5 45 4 35 25 15 5 15 16 17 18 Privat service B&A Industrien Ændring, 1. pers. 5 4 Tabel 1. Ændring i beskæftigelsen i de private hovederhverv, 1. personer 15 16* 17* 18* De tre private hovederhverv (total) 32 48 25 27 Bygge og anlæg 4,7 7 3 2 Industrien 3 5 2 2 Privat service 25 36,5 21 23 Anm: * angiver prognoseår Kilde: AE på baggrund af DST Lavere vækst i det private forbrug bremser jobvæksten i privat service Figur 5 viser beskæftigelsesudviklingen inden for den private service siden 199. Den private service er en meget arbejdskraftsintensiv branche og blev hårdt ramt under krisen, hvor beskæftigelsen faldt med 69. personer. Siden 13 er beskæftigelsen i den private service vokset med tiltagende styrke og nåede i 15 op på før-krise-niveauet. Siden 15 er beskæftigelsen i den private service fortsat med at vokse, og alene i første halvår af 16 er den vokset med knap 23. personer. Over prognoseperioden ventes den positive beskæftigelsesudvikling i den private service at fortsætte, men der ventes en vis nedgearing i beskæftigelsesfremgangen allerede fra andet halvår af 16. Således ventes beskæftigelsen i den private service at vokse med i alt 36.5 personer i 16, faldende til hhv. 21. og 23. personer i 17 og 18. 5

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 5. Beskæftigelsen i den private service 1. pers 1.6 1.5 1.4 1. 1. 1. 1. pers 1.6 1.5 1.4 1. 1. 1. 1. 9 92 94 96 98 2 4 6 8 12 14 16 18 1. Privat service Anm.: Den stiplede linje angiver prognoseperioden Nedgearingen i beskæftigelsesfremgangen inden for den private service skal ses i lyset af den ventede udvikling i særligt det private forbrug, som er en væsentlig drivkraft bag aktiviteten i den private servicesektor. Væksten i det private forbrug aftog i 2. kvt. 16, og ser man på forbrugertilliden, har den længe haft en faldende profil, jf. figur 6. Detailomsætningsindekset og dankortomsætningen har også skuffet i 3. kvartal, og derfor er der sandsynligvis heller ikke nogen forbrugsfest lige rundt om hjørnet. Figur 6. Forbrugertilliden Nettotal 15 5-5 - -15-1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 Nettotal 15 5-5 - -15 - Forbrugertillid (SK.) Nedgearingen i beskæftigelsesfremgangen inden for den private servicesektor bliver også understøttet af beskæftigelsesindikatoren for den private service. Som figur 7 viser, har indikatoren peget ned siden begyndelsen af 16 og er i øjeblikket faktisk negativ. 6

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 7. Beskæftigelsesindikator for den private service nettotal, pct. 4 - - - -4-5 -6 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 nettotal, pct. 4 - - - -4-5 -6 Privat service Industrien kan rammes af Brexit Siden 199 erne har industribeskæftigelsen haft en faldende tendens, som f.eks. kan skyldes øget automatisering og outsourcing, og fra 199 til 5 faldt industriens beskæftigelse årligt med 6-7. personer. Med krisen faldt beskæftigelsen i industrien dog ekstraordinært meget. Beskæftigelsen faldt med godt 7. personer, svarende til, at ca. 1/5 af de beskæftigede i industrien mistede deres job. Siden 13 er industribeskæftigelsen begyndt at vokse igen. Det fremgår af figur 8. I 15 voksede industribeskæftigelsen med godt 2.5 personer, og i første halvår af 16 har der også været en pæn fremgang på ca. 3.7 personer. Det er imidlertid forventningen, at væksten i industribeskæftigelsen gearer lidt ned fra andet halvår af 16, så industribeskæftigelsen i 16 vokser med samlet 5. personer. Nedgearingen ventes at fortsætte, så industribeskæftigelsen ventes at vokse omkring 2. personer i 17 og 18. I betragtning af den nedadgående tendens, man så i industriens beskæftigelse op gennem 9 ene og i erne, er det dog positivt, at beskæftigelsen fortsat ventes at kunne vokse i industrien. 7

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 8. Beskæftigelsen i industrien 1. pers. 5 1. pers. 5 45 45 4 4 35 35 25 9 92 94 96 98 2 4 6 8 12 14 16 18 25 Industrien Anm.: Den stiplede linje angiver prognoseperioden Når væksten i industribeskæftigelsen ventes at aftage fra andet halvår af 16, skal det bl.a. ses i lyset af forventningen til eksporten af varer. En stor del af produktionen i industrien er nemlig trukket af eksporten, som er følsom i forhold til udviklingen på verdensmarkedet. Her er der dels bekymringer omkring udviklingen i BRIK-landene, herunder Kina, og dels er der uvished om effekterne af Brexit Industrieksporten (opgjort ekskl. skibe og fly) faldt i både juli og august, og i lyset af, at væksten i udlandet ventes at blive lavere i 17, står eksporten over for et nyt hårdt år. Figur 9. Industrieksport Mia. kr. 45 Mia. kr. 45 4 4 35 35 25 25 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 Industrieksport ekskl. skibe og fly Industriimport ekskl. skibe og fly Anm.: Industrieksporten omfatter kamikalier og kemiske produkter, forarbejdede varer (primært halvfabrikata), maskiner & transportmidler, bearbejdede varer, diverse varer og transaktioner. Her er taget et 3-måneders glidende gennemsnit. Data er sæsonkorrigeret.. 8

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Det er usikkert, hvor meget Brexit vil påvirke afsætningen af danske industrivarer i udlandet. Der vil sandsynligvis være en direkte effekt på vores eksport til Storbritannien, som allerede er faldet, og en indirekte effekt på vores eksport til Tyskland, Sverige og andre EU-lande, som også bliver ramt af Brexit. I figur er det vist, hvor stor en andel af vores samlede eksport af industrivarer, der i 15 blev afsat i Storbritannien, Tyskland og Sverige. Som figuren viser, aftog disse lande tilsammen ca. 1/3 af den samlede danske industrieksport. Således er Brexit ikke uden betydning for udsigterne for den danske industrieksport og derfor også for den fremtidige aktivitet og beskæftigelsesudvikling i industrien. Figur. Eksportandel af industrivarer i 15 17,4 9,8 67,5 5,2 Tyskland Sverige Storbritannien Øvrige Anm.: Industrieksporten omfatter kemikalier og kemiske produkter, forarbejdede varer (primært halvfabrikata), maskiner & transportmidler, bearbejdede varer, diverse varer og transaktioner. Der en således en vis risiko for, at industriens udvikling vil blive negativt påvirket af Brexit. Beskæftigelsesindikatoren for industrien understøtter da også forventningen om en nedgearing i væksten i industribeskæftigelsen. Som figur 11 viser, har den peget ned i et par måneder og er senest blevet negativ. Figur 11. Beskæftigelsesindikator for industrien Beskæftigelsesindikatoindikator Beskæftigelses- - - - - - - -4-4 -5-5 -6-6 -7-7 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16 Industri. 9

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Beskæftigelsen i byggeriet bremser op Figur 12 viser udviklingen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen siden 199. Som figuren viser, voksede beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen kraftigt i årene op til krisen, men da krisen kom, faldt byggeog anlægsbeskæftigelsen drastisk. Fra 8 til 13 mistede knap 37. personer deres job, hvilket svarer til lidt under 1/5 af dem, der var beskæftigede i bygge- og anlæg inden krisen. I en del år efter krisen har aktiviteten og beskæftigelsen i bygge og anlæg ligget underdrejet, og i denne periode er det fremrykkede offentlige investeringer, investeringer i regi af Landsbyggefonden og i nogen grad bolig-job-ordningen, der har holdt hånden under byggeriet. Fra 14 er beskæftigelsen i bygge og anlæg imidlertid begyndt at vokse igen. I 15 voksede beskæftigelsen i bygge og anlæg med 4.7 personer, og i første halvår af 16 er beskæftigelsen i bygge og anlæg vokset med 4. personer. Det er imidlertid forventningen, at væksten i beskæftigelsen i bygge og anlæg gearer ned fra andet halvår 16. Således ventes en vækst i byggeog anlægsbeskæftigelsen på 7. personer i 16, faldende til hhv. 2.5 personer i 17 og 2. personer i 18. Figur 12. Beskæftigelsen i bygge & anlæg 1. pers. 2 19 18 17 16 15 1. pers. 2 19 18 17 16 15 14 9 92 94 96 98 2 4 6 8 12 14 16 18 14 Beskæftigelsen i B&A Anm.: Den stiplede linje angiver prognoseperioden Ikke overraskende trækker investeringer i bolig samt i andet byggeri og anlæg meget af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Når der ventes en nedgearing i beskæftigelsesfremgangen i byggeriet, hænger det således også sammen med forventningerne til byggeriet og boligmarkedet. For boliginvesteringerne ventes kun en relativt svag vækst fremadrettet, hvilket hænger sammen med, at boligprisudviklingen i prognosen ventes at blive lidt mere afdæmpet end hidtil. Boligpriserne er en vigtig stimulans til investeringer i nyt boligbyggeri, idet en højere boligpris gør det mere profitabelt at investere i nyt boligbyggeri. Derfor følger boliginvesteringerne typisk udviklingen i kontantprisen på huse, hvilket fremgår af figur 13. Samtidig forventes renterne også at vokse gennem prognoseperioden.

AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Figur 13. Udvikling i real kontantpris på huse og boliginvesteringer Real boligpris = 1 Boliginvesteringer mia. kr. 1 1 1 9 9 7 7 5 5 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 12 14 16 18 Real boligpris Boliginvesteringer Anm.: Den stiplede linje angiver prognoseperioden og udtræk fra ADAM Indikatoren for beskæftigelsen i byggeriet har da også haft en faldende tendens de sidste måneder, og den understøtter således en nedgearing i beskæftigelsesfremgangen. Det viser figur 14. Samtidig viste de seneste tal for byggebeskæftigelsen fra Danmarks Statistik, at jobfremgangen i byggeriet var bremset op i 3. kvartal 16. Figur 14. Beskæftigelsesindikator for B&A Beskæftigelsesindikator - - - -4 Beskæftigelsesindikator - - - -4-5 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 13 14 15 16-5 Byggeriet 11