Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt etniske minoriteter peger på tre bemærkelsesværdige tendenser: Stor ulighed i sundhed blandt etniske minoriteter, det vil sige der er en større tendens til livsstilssygdomme som fx diabetes type 2 og overvægt Mange har en ringere mulighed for oplysning omkring sygdom, sundhed og deres rettigheder i det danske sundhedsvæsen, på grund af sproglige, kulturelle og socioøkonomiske forhold. Den tredje tendens er, at mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetsborgere oftere er mere problematisk.

Baggrund / erfaringer Set ud fra etniske minoriteters perspektiv, er sundhedsmødet præget af forskelsbehandling og manglende anerkendelse. Blandt sundhedsprofessionelle er det fx udbredt, at religion især islam fylder meget, at etniske minoriteter overdriver deres sygdom og at etniske minoriteter er besværlige at arbejde med. Vigtigt at disse fordomme og forforståelser nedbrydes ved at fokusere på, at det vigtigste er tilgangen og den ligeværdige dialog i mødet mellem den etniske minoritetsborger og den sundhedsprofessionelle.

Kulturforståelse - mangfoldighed Da vi alle er en del af en kultur, er det måske forkert at sige Kulturmødet, for det kan være med til at gøre mødet mere problematisk, end det behøver at være. I mødet gælder det om, at det kulturelle og det religiøse ikke er i centrum for mødet. Udgangspunkt i, hvordan vi bliver bedre til at møde andre mennesker og lægge vægt på det medmenneskelige uafhængigt af den kulturelle baggrund.

Kulturforståelse - mangfoldighed Kultur er en foranderlig størrelse; den er ikke statisk, men kan forandre sig i forskellige situationer, hvor værdier og normer spiller en rolle. Derfor kan man ikke vide sig sikker på borgerens kulturværdier. I stedet for at antage, at borgeren har nogle specielle kulturelle værdier eller normer, bør man altid spørge ind til den enkelte borgers behov for på den måde at undgå stereotyper og misforståelser.

Kulturforståelse - mangfoldighed Kulturer kan være sammenblandede at man ikke nødvendigvis fx har én dansk eller én marokkansk kultur, men en form for hybrid kultur. Eller en in between culture altså et mix af mange forskellige kulturer. Vores adfærd overfor borgeren kan være medvirkende til, at borgerens egen forståelse og adfærd påvirkes af dette. Så det betyder, at din/vores adfærd kan være med til at fastholde borgeren i rollen som fremmed.

Kulturforståelse - mangfoldighed Tidligere tænkte jeg ikke over, at jeg var etnisk. Der kunne jeg gå med dansk tøj og pakistansk tøj for det meste gik jeg med dansk tøj jeg bemærkede jo ikke, at jeg var etnisk. Men senere, da jeg ku. Altså, det blev ligesom: Jeg kunne mærke, at jeg er etnisk, og så begyndte jeg også at blive etnisk. Så tænkte jeg: Nå ja, men jeg er jo etnisk. Så begyndte jeg ligesom at blive bevidst om den kultur, hvor jeg nu kom fra og så er det man begynder at tænke: Okay DE forstår ikke så begynder man at bruge Dem og Os. Når der bliver flere af sådan nogle situationer, så begynder man at opbygge, altså...hvis man hele tiden bliver spurgt til: Hvordan gør I i Jeres hjemland? det kan gøres på mange måder. Men hvis man hele tiden holdes fast i det der, så bliver man til sidst sådan: Jamen så ER jeg jo etnisk og så opfører jeg mig også etnisk. Sundhedsformidler

Værdier for mellemøstlige kulturer Ansvarsfølelse for at give familien omsorg og støtte. Respekt for tid til den religiøse tro, tidsbøn og koranundervisning/læsning. Respekt for og beskyttelse af de kulturbundne forskellige kønsroller. Som fx at manden arbejder udenfor hjemmet og kvinder tager sig af det huslige og børnene. Kendskab til kulturbundne tabuer og normer. Som fx at man ikke taler om psykiske lidelser. Forpligtet til at vise ansvarsfølelse overfor syge og til især børn og ældre, når de har det dårligt. Beskyttelse af facaden i familien og sikring af de kulturelle værdier. Fx kan det som kvinde være ilde set, at man bliver skilt eller bliver gravid udenfor ægteskabet.

Kulturel forforståelse at møde det hele menneske Der kom en somalisk mand ind i Sundhedscenteret, han var midt i 30 erne, han havde nyopdaget diabetes og havde blodsukker på 26 han havde det skidt. En farmaceut talte med ham og det blev tolket Du skal være opmærksom på, hvad du spiser - og han var et stort spørgsmålstegn. Han havde fået taget blodprøve og havde fået at vide, den var høj hvad havde det at gøre med, hvad han spiste? Sygeplejerske

Den store historie og den lille historie Den store historie er det, vi kan se i fjernsynet og læse om i historiebøgerne. Fx er den store historie for mange irakere, at Saddam Hussein har haft sit styre og har undertrykt en stor befolkningsgruppe og der har været forskellige krige og folk fx er flygtet til Danmark. Den lille historie, den får man af det enkelte menneske og den kommer gradvist, når der er skabt en form for tillid. Det, der er vigtigt, er at spørge: Hvor kommer du fra, og hvad har du oplevet i dit liv altså få folks livshistorie.

Livsformer Der er meget stor forskel på, hvad folk har med i bagagen og hvilke livsformer de har. Der er stor forskel på, om man er vokset op i et område, hvor mange er analfabeter og hvor man måske er meget traditionsbundne, eller om man er vokset op i en akademisk familie i en storby. Man kan også have forskellige etniske tilhørsforhold. I Irak kan man fx være beduin, man kan være akademiker fra Bagdad, man kan være kurder fra den nordlige del af Irak. Det, vi skal huske på, er, at der er meget stor forskel på de forskellige livsformer, som de borgere, vi møder, har haft, og på hvad de bringer med sig.

Væsentlig parameter er uddannelse Man kan måske sige, at man som veluddannet fra fx Bagdad i Irak har mere til fælles med en veluddannet fra Kina end med sine landsmænd, som måske er vokset op på landet mindre end 50 km væk fra, hvor man selv har boet. For at møde det hele menneske kræver det dialog, og at vi som sundhedsprofessionelle kan formå at skabe tillid, da rigtig mange af de ydelser, der gives hos den enkelte borger, er de samme uanset kultur, religion, pleje-, omsorgsbehov og eventuel sygdom.

Forhåndsviden Viden er godt, men man kan ikke vide alt om alt. Den viden, vi tilegner os, skal kunne justeres og bruges på den rigtige måde, i stedet for, at den bliver brugt på en generaliserende måde. Det, der er vigtigt, er at have en spørgende positiv tilgang til borgeren. Vær lyttende, nysgerrig og åben. Problemet opstår, hvis vi tror, at vi ved alt og ikke har en spørgende tilgang eller ikke er positiv nysgerrig, så kan det hæmme mødet. Fordi vi tror, at vi ved lige præcis, hvad der skal gøres.

Fordomme bygger ofte på uvidenhed Der er mange fordomme og mange af de etniske minoritetsborgere bliver fx mødt med, at når man kommer fra et givet land, mishandler de deres koner og banker deres børn. Eller hvis man er kvindelig muslim og bærer tørklæde, er man helt sikkert undertrykt. Ofte opstår disse fordomme og misforståelser, fordi vi ikke spørger. Det gør så, at vi er tilbøjelige til at kategorisere, dem der er herfra de er sådan, dem der er derfra de er sådan. Dette gør vi, når vi ikke har viden nok og for at få skabt orden i kaos. Men det, der er vigtigt, er, at få spurgt ind til, Har du nogle religiøse eller kulturelle hensyn vi skal tage?.

Interkulturelle kompetencer Er både en proces og et resultat af den samling viden og færdigheder, som opnås gennem det personlige og professionelle liv, og der vil konstant blive tilføjet nye elementer. For at kunne yde en professionel pleje og behandling af alle borgere må vi acceptere, at alle mennesker er forskellige. Så det bedste redskab er at lytte og spørge ind til borgerens behov og ønsker.

Et redskab - spørg ind til borgerens: Kulturelle identitet fx hvilken rolle spiller religion, særlige ønsker til kost og til den personlige pleje Egen vurdering af sin sygdom/helbred og dens betydning i borgerens liv fx hvordan oplever han/hun sygdommen, er der frygt og bekymring Sociale forhold fx ressourcer hos pårørende og økonomiske muligheder Væsentlige livserfaringer fx traumatiserende oplevelser, migration og tortur

Træn interkulturelle kompetencer Husk der findes ingen kulturel automatik altså, at mennesker fra forskellige lande agerer på en bestemt måde, det afhænger af den enkelte, så udgangspunktet skal tages i borgeren. Træd i karakter som sundheds- og omsorgsmedarbejder, du skal turde at vise din autoritet vær ikke tøvende, men spørgende. Hvis du ikke forstår så spørg, som du ville spørge enhver anden borger. Misforstået venlighed og berøringsangst er ikke vejen.

Træn interkulturelle kompetencer Overvej dine forforståelser og hospitalets, plejehjemmets eller hjemmeplejens værdier og kultur, måske kan tingene godt opleves anderledes. Vær eksplicit og direkte i dine formuleringer på en høflig og imødekommende måde. Vær ikke bange for at rippe op i fortiden og vær ikke bange for, at borgeren vil komme til at græde.

Træn interkulturelle kompetencer Vær nysgerrig på det andet menneske. Hør efter, hvad der siges, ikke efter hvad du tror, der bliver sagt. Tag udgangspunkt i den konkrete situation, ikke i noget generelt eller noget du tror. Spørg, hvis der er noget, der er uklart, også selvom du har spurgt før. Drøft og forklar problemer åbent med dine kollegaer eller leder. Vær klar på egne værdier og de fælles regler, der er på hospitalet, plejehjemmet eller i hjemmeplejen.

Træn interkulturelle kompetencer Brug tolk, hvis du og borgeren slet ikke forstår hinanden. Brug også tolk for at sikre, at I forstår hinanden, hvis du fornemmer usikkerhed eller hvis borgeren ikke stiller spørgsmål. Husk en dialog er og bliver en dialog, altså at begge parter bidrager, hvis ikke så er der et sprogproblem. Dit tabu er ikke nødvendigvis borgerens tabu. Vær forberedt på, at tingene kan tage tid, så giv dig ekstra tid.

Interkulturelle kompetencer Når jeg skal ind i et muslimsk hjem tager jeg altid skoene af inden jeg går ind og så ser jeg mig rundt for at orientere mig om, hvor religiøse de er. Så giver jeg altid hånden til manden først - også selvom det er kvinden jeg skal pleje, da det jo er ham der er overhovedet i hjemmet. Dette gør at de kan se og mærke, at jeg kender til deres kultur. Men det betyder også at de kommer med breve fra kommunen jeg skal oversætte. De spørger mig også om alle mulige andre ting som fx andre sygdomme som andre i familien fejler. Men det kan og vil jeg ikke gå ind i for det hører under deres læge. Social- og sundhedshjælper

Ydre renhed i islam - kropspleje Spørg om hvilke hensyn, der skal tages ift. kropsplejen og til den ydre renhed som: Skal skoene tages af, ønsker familien at give hånd, føler den ældre blufærdighed over for det modsatte køn, hvor og hvordan skal vasken af kroppen foregå, er der brug for hjælp til at fjerne kropshår og kønshår, og hvordan skal påklædningen være?

Ydre renhed i islam - kropspleje For en muslim er det nødvendigt at vaske sig rituelt i form af det lille bad eller det store bad, inden man beder. Det lille bad: vasker ansigtet, hænderne, armene op til albuerne og fødderne og fører hænderne hen over issen. Det store bad: vaskes hele kroppen med sæbe og med rindende vand

At bade på den rigtige måde En muslim kan bedst lide - rigeligt med sæbe og rindende vand. (det store bad) Man starter afvaskningen forneden i højre side og så i venstre side. Det behøver ikke at være korrekt, når der gives personligpleje - men spørg indtil, hvad borgeren foretrækker.

At bade på den rigtige måde Når det gælder afvaskning af døde, skal den udføres korrekt og mænd skal vaske mænd, og kvinder vasker kvinder. Ses helst at afvaskningen udføres af en pårørende og ellers af en muslimsk plejepersonale.

Gode råd - guidelines Uanset om mødet foregår i hjemmeplejen, på plejehjemmet, i sundhedscenteret eller på hospitalet er din tilgang til borgeren afgørende for mødet. Det drejer sig om at kunne mestre den ligeværdige tilgang og at se det hele menneske med respekt. Den bedste måde du kan sikre et succesfyldt møde med borgeren på er, at du kan komme i dialog. En god dialog kan startes ved at spørge ind til borgerens behov.

Gode råd - guidelines Undersøg borgerens livshistorie og generelle forhold, vær opmærksom på og spørg ind til den store historie og når der er tillid mellem jer, spørges til den lille historie. Husk også i mødet, at borgens migrations forløb kan have store og uoverskuelige følgevirkninger gør dig klart, at en flygtnings eller indvandrers livshistorie ikke først begynder, når de kommer til Danmark eller Sverige. Ved at få et indblik i borgerens liv, kan du bedre give den optimale hjælp, pleje og omsorg.

Gode råd - guidelines Gøre brug af alment menneskelige kompetencer. Du skal behandle den etniske minoritetsborger, som du ville behandle enhver anden borger. For at du kan yde en professionel pleje og behandling af alle borgere, må du acceptere, at alle mennesker er forskellige. Interkulturelle kompetencer er evnen til at FORTRÆNGE tørklæder, kultur, religion og sprogbarrierer som uvedkommende faktorer i en samtale om sundhed og sygdom.

Gode råd - guidelines For at kunne skabe en tillidsfuld dialog skal du først og fremmest selv være åben, nysgerrig på det andet menneske, spørgende og have ro og tid altså, vær til stede i nuet og pas på, at dine egne forforståelser ikke overskygger mødet. Husk at det kræver en bevidst handling fra din side at formå at kunne møde den enkelte, dér hvor vedkommende er. Mød det hele menneske som et unikt individ.

Konkrete værktøjer Åbent kropssprog, hils, smil, se vedkommende ind i øjnene, være nysgerrig, lyt til hvad der bliver spurgt om eller sagt, spørg hvis der er noget, du ikke forstår eller er i tvivl om - og ikke mindst giv dig tid, vær ikke forudfattet og lad vær med at tage tingene for givet.

Læs mere Den gode dialog om mødet mellem den etniske minoritetsborger og dig som sundheds- og omsorgsmedarbejder Af Lisa Duus Udkommer sidst i april 2013 fra forlaget Via Systime