FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

2 Dagens temaer Mangfoldighed og døråbnere til virksomhederne Samtaler der skaber progression mod beskæftigelse Frivillige indsatser

3 Mangfoldighed Tilgange til mangfoldighed Kommunen som mangfoldighedspartner Kommunen som mangfoldig arbejdsplads Redskaber til dagligdagen

4 Input fra Vejle Kontakt med virksomheder: ensartethed, ikke to der kontakter samme virksomhed, høj grad af service, det skal være let, kvalifikationskort udarbejdes af jobkonsulent, sikre et godt match, hvis udfordringer så er konsulenten hurtigt på banen, mulighed for at virksomheden får tolkede samtaler Virksomhederne henvender sig selv til integrationsmedarbejde

5 Mangfoldighed i bred forstand Etnicitet Køn Alder Handicap Seksuel orientering

6 Når mangfoldighed skaber værdi

7 Fokus på potentialet Innovation og produktudvikling Tilfredshed hos kunder/borgere og medarbejdere Nye markeder og kundegrupper Effektiv og kvalificeret opgaveløsning Branding og rekruttering

8 Kommunen som mangfoldighedspartner Understøtte lokale virksomheder Gå foran - uddanne personale og udvikle politikker Skrive under på Det danske charter for mangfoldighed Oprette mangfoldighedscharter Fortælle de gode historier

9 Det danske charter for mangfoldighed Formelt dokument Paraply: Det danske charter for mangfoldighed Viden, redskaber, nyheder, EU samarbejde Lokale chartre i København, Odense og Århus med lokale aktiviteter Partnerskab på tværs af interesseorganisationer

10 Kommunen som mangfoldig arbejdsplads Hvad er fordelene på jeres arbejdsplads? Hvor ser I potentialet på jeres arbejdsplads? Hvilke udfordringer og barrierer skal der tages hånd om?

11 Hvor skal der sættes ind? Rekruttering Arbejdsforhold / fastholdelse Politikker Viden og kompetencer Synlighed Fokus: Hvordan kan det særlige bidrage?

12

13 Mangfoldig hverdag på arbejdspladsen Mangfoldighed i hverdagen Rekruttering og fastholdelse Teamsammensætning Socialt samvær Konflikthåndtering Eksterne relationer Derfor skaber mangfoldighed værdi

14 Redskaber DAKU Forskelle gør forskel Mangfoldig hverdag Højtidskalenderen

15

16 Samtaler der skaber progression mod beskæftigelse Fordomme Dilemmaer og handlerum Sygdomsforståelse Progressionsværktøjer Samtaleteknikker, der skaber progression

17 17 FORDOMME

18 Den kulturelle bagage Man har oplevet berøringsangst og var bange for at bruge de samme indsatser som hos etnisk danskere på grund af den bagage de ikke-vestlige borgere kommer med. Leder i sygedagpengeafdeling

19 Hvordan er progressionsredskabet en hjælp?

20 Progressionsværktøj og kompetencekort

21

22

23 DEN INTERKULTURELLE SAMTALE FÅ FYLDT VÆRKTØJSKASSEN 23

24 Den interkulturelle samtaler der skaber progression Hvad er kultur Fordomme Kulturmødet og sygdomsforståelse Progressionsværktøjer Samtaleteknikker, der skaber progression

25 Hvad er kultur

26

27

28 Hvorfor kulturfokus? 28

29

30 Kultur er alt det selvfølgelige, vi går og gør hver eneste dag internaliseret i vores kroppe - vi gør det pr. automatik (embodied) de uskrevne regler.

31 Øvelse: Godmorgen! Hvornår stopper vi med at sige godmorgen? Siger du goddag med hånden til din kollegaer? Er der nogle situationer, hvor du ville? Hvad med knus?

32 Øvelse Hvornår kan man sætte sig ved siden af en passager i en bus?

33 Kultur kan være svært at få øje på Man bliver blind, og tager for givet at andre tænker som en selv Integration af udenlandske medarbejdere på danske arbejdspladser

34

35 Kultur Kultur kan forklares historisk Kultur kan ofte opleves som naturligt Kultur opleves som sandhed men forskelligt i andre kulturer

36 36 FORDOMME

37 Den kulturelle bagage Man har oplevet berøringsangst og var bange for at bruge de samme indsatser som hos etnisk danskere på grund af den bagage de ikke-vestlige borgere kommer med. Leder i sygedagpengeafdeling

38 Alle fordomme sker ud fra og på grundlag af en forforståelse

39 Fordomme 3

40 Fordomme og antagelser om målgruppen Øvelse (15 min):

41

42 Tips og tricks Vær opmærksom på dine fordomme, så dine formodninger ikke kommer til at sløre billedet af den sygemeldte borger Spørg dig selv om den viden, du mener at have om borger stammer fra vedkommende selv eller fra dig selv Spørg og vær nysgerrig og undrende

43 43 SYGDOMSFORSTÅELSE

44 Forskellige kulturelle baggrunde Forskellige sygdomsopfattelser

45 Vær opmærksom på forskelle Der kan være store forskelle på sundhed og sygelighed alt efter hvilke undergrupper af etniske minoriteter, der ses på. Faktorer: Socioøkonomisk status Oprindelsesland Om det er flygtninge, indvandrere eller efterkommere Kilde: State of the art report etniske minoriteters sundhed i Danmark, Mighealthnet

46 To forhold, som er fælles for en stor del af gruppen Etniske minoriteter er i højere grad at finde i de lavere socialgrupper Etniske minoriteter har oftere kommunikationsmæssige vanskeligheder

47 Uligheder Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere end deres etnisk danske kolleger Andelen der raskmeldes til ledighed er højere Delvise raskmeldinger bruges ikke så ofte til ikke-vestlige personer

48 Hvad er årsagen/erne?

49 Kulturmødet mellem sygdomsforståelser? Der kan være kulturelle forskelle i opfattelsen af, hvad der udgør sygdom og sundhed. Kulturelle forskelle i, hvordan sygdom udtrykkes Kulturelle forskelle i hvilke symptomer og hvilken adfærd, der opfattes som unormal og risikofyldt, og dermed kræver behandling.

50 Sundhed Sygdom og arbejde < > Sygdom eller arbejde Sygdom og træning < > Sygdom og hvile Forbygge < > Skæbne og straf Psyke og krop < > Krop

51 Gør det mere ondt på arabisk? Sygdomsårsager er noget af det, der varierer mest fra samfund til samfund. Sygerollen er ligesom kønsroller noget, vi lever med i det daglige uden rigtig at reflektere over det.

52 Citat fra sagsbehandler Jeg kan aldrig helt finde ud af om det i virkeligheden gør så ondt, eller det bare er deres måde at udtrykke smerte på. Jeg tør slet ikke at sende dem ud i noget, fordi jeg er altid så bekymret for at det virkelig er så alvorligt

53 Sygdom og Arbejde Sygdom eller Arbejde

54 Sygdom og arbejde

55 Sygdom og Arbejde Sygdom eller Arbejde

56 Sygdom eller aktivitet Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Min sagsbehandler er ude efter mig, hun tror ikke på, at jeg er syg Hvorfor tror du, at din sagsbehandler ikke tror, at du er syg? Fordi jeg har fortalt hende, at jeg er syg, og alligevel sender hun mig ud i alt muligt træning og aktivering Jamen mener du da, at du er fritaget for den slags, når du er syg? Ja, fordi jeg er syg Kan man ikke lave noget aktivt, når man er syg? Når man er syg, er man syg, og så skal man hvile sig.

57 Træning eller hvile? Dårlig ryg Dårlig ryg

58 Træning eller hvile? Dårlig ryg Dårlig ryg

59 Effekten af egen indsats 57% af de ikke-vestlige indvandrere svarede i en undersøgelse, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, men dette er tilfældet for 74% af de øvrige danskere.

60 Sygdom eller aktivitet Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Hver gang jeg går til læge, siger min læge træn din ryg, drik masser af vand. Han tror simpelthen ikke på, at jeg er syg. Hvorfor tror du, at din læge ikke tror, at du er syg? Fordi jeg har fortalt hende, at jeg har en dårlig ryg, og alligevel sender hun mig til træning. Hvis hun skulle tro på, at du var syg, hvad skulle hun så have gjort? Hun skulle have sendt mig til MR scanning, anbefalet hvile og givet mig nogle piller. Hvis hun troede, at jeg var syg, skulle hun sende mig til sådan en, i stedet tilbyder hun mig vand som penicilin og træning som behandling.

61 Forebygge Behandle/ skæbne

62 Hvordan ser det ud?

63 Forebygge Behandle/ skæbne

64 Hvorfor bliver jeg syg? Forskellige kulturelle opfattelser af, hvorfor man bliver syg: Straf Skæbne Guder

65 Det er Guds straf Forklares sygdom ud fra et religiøst perspektiv, eksempelvis ved at den syge har syndet, vil man sandsynligvis foretage andre valg i forhold til sin adfærd, fx omkring religiøs praksis, end hvis man forklarer sygdom ud fra eksistensen af en anden risikofaktor.

66

67 Samtale med borger vedr. livsstilssygdomme Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Hvad lærte du på kurset i dag? Jeg lærte, at det er godt for danskerne at spise sundt. Tror du kun det var danskerne, der skulle spise sundt? Ja Jamen, tror du ikke, det er alle mennesker, der har sukkersyge, der skal spise sundt? Hehe nej nej, så dum er jeg ikke, at jeg hopper på den der, den dag er sgu bestemt, hvornår jeg skal dø, om jeg spiser sundt eller ej!

68 Psyke/krop Krop

69 Psyke/krop Krop

70 Samtale med borger vedr. psykolog Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Rådgiver: Borger: Jeg kan se du har været til psykolog, hvorfor har du det? Fordi min sagsbehandler sagde jeg skulle. Hvorfor tror du, din sagsbehandler sagde, at du skulle til psykolog? Det ved jeg ikk Ved du, hvad en psykolog er? Øhh ja. Vil du så ikke være sød at forklare mig, hvad det er, så jeg er sikker på, at vi taler om det samme? Jamen er det ikke sådan en, er det ikke sådan en, altså det er sådan en. ej jeg ved det faktisk ikke, jeg tror nok, det er sådan en, der snakker med sindssyge. Tror du da, din sagsbehandler tror, at du er sindssyg? Jamen det må hun da gøre, men jeg fik heller ikke noget ud af det, og det bekræfter jo at jeg ikke er sindssyg, og det er hende der tog fejl

71 Samtale med borger vedr. psykolog Rådgiver: Du har smerter i bevægeapparatet og din læge og sagsbehandler har anbefalet psykolog? Borger: Rådgiver: Borger: Ja Hvorfor tror du, din sagsbehandler sagde, at du skulle til psykolog, når du har ondt i kroppen? Det ved jeg ikk Jeg synes simpelthen heller ikke de var smarte, jeg siger, at jeg har ondt i ryggen og så siger de du skal til psykolog det giver jo ikke mening. Det bekræfter jo at jeg ikke er sindssyg, og det er hende der tog fejl.

72 Psykiske sygdomme er tabu

73 Hvordan kan vi arbejde med sygdomsforståelser? Spørg altid om det, jeg repræsenterer, er sandt. Hvor ved jeg fra, det er sandt? Fx bad efter idræt.

74 Screeningsredskab til at sygdomsforståelse Hvad er det du fejler? Hvorfor? Hvor længe varer det? Hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres? (Selv eller andre)

75 Samtalen og samtaleteknikker Nysgerrighed - den vigtigste kompetence Spørgsmål fremfor svar.

76 Lev i spørgsmålet

77 Fokus på konteksten

78

79 Spørge til konteksten Formålet med at spørge til konteksten er at indhente viden og handlemuligheder, så borgerne kan anvende viden og anbefalinger: Hvilke logikker og tankesæt handler og tænker borgerne ud fra? Hvilke sandheder tænker borgerne ud fra? Hvilken viden om fx arbejde, sundhed, behandlinger og rehabilitering?

80 Hvordan spørger man ind til borgernes kontekst? Flyt fokus fra sygdommen til alt det, der skal ske uden om sygdommen Flyt fokus fra arbejde til det, der sker uden om arbejde

81 Eksempel Du siger, du har sukkersyge. Vil du være sød at forklare mig, hvad det er, så jeg er sikker på, at vi taler om det samme? Hvordan behandler man sukkersyge, der hvor du kommer fra? Hvilke gode råd giver man til folk, der har sukkersyge der, hvor du kommer fra? Hvad sker der med dem, der har sukkersyge, der hvor du kommer fra? Kender du nogen der har sukkersyge? Hvordan lever de med sygdommen? Her i Danmark tænker man, at sukkersyge hænger sammen med ens livsstil. Hvorfor man sukkersyge, der hvor du kommer fra? Hvad anbefaler dine venner og familie, at du skal gøre, når du har sukkersyge?

82 Tips og tricks Stil åbne spørgsmål Kan bruges til at skabe en god dialog og tillid til, at I får et fælles billede De åbne spørgsmål kan bruges til at danne billeder og fortælle historien

83 Hvad er dit mål med samtalen? Målet for samtalen er ofte noget vi ikke er så bevidste om Arbejd med at kende dit mål, så bliver samtalen lettere at styre og du kan få samtalen til at handle om det der er væsentligt Målet er dit stærkeste våben

84 Lyt mere end du taler Lyt mere end du taler det er trods alt dig, der har ansvar for at I begge blive klogere af samtalen! Stil et spørgsmål ad gangen og lyt til svaret det er den måde du gør dig selv klogere på borgernes virkelighed

85 Parkering af problemer et redskab En metode til at flytte fokus, hvis samtalen ofte centrerer sig om det samme problem, fx helbredsklager. Kan tilkendegives både fysisk og verbalt: Hvis vi siger, at der er taget hånd om Forestil dig, at der er fundet en løsning på.. Lad os parkere det indtil sidst i samtalen Stemningsskift kan være givende!

86 Øvelse I den interkulturelle samtaletips og tricks (light!) Lyt mere end du taler Målet med samtalen Vær reelt nysgerrig Vær opmærksom på evt. fordomme Forhold dig til den viden der er i konteksten

87

88 Cases Hvilke refleksioner har dagens undervisning været med til at give Jeres case? På hvilken måde er i blevet inspireret til at arbejde anderledes? Forbered 5 spørgsmål som i vil tage med hjem og afprøve i Jeres praksis?

89

90 Inddragelse af civilsamfundet

91 De frivillige inddrages i stigende grad og der er gode erfaringer med samarbejde med frivillige også indenfor beskæftigelsesindsatsen.

92 Beskæftigelsesindsatsen er ikke en isoleret størrelse Eksempler på, hvordan frivillige inddrages på beskæftigelsesområdet

93 Frivillige kan tilbyde en anden tilgang Frivillige kan tilbyde en anden indgang til borgeren end myndighedspersonen (Flemming Hansen, direktør i Rebild kommune)

94

95 KVINFOs mentornetværk KVINFOs Mentornetværk matcher kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund med kvinder, som er aktive i det danske samfund. Mentorer hjælper med afklaring, jobsøgning og træning af dansk, netværk mv.

96 Erhvervsmentorer Unge i alderen tilbydes en erhvervsmentor, som hjælper de unge til at opnår uddannelse, praktikplads, job eller fritidsjob.

97 Råd til livet Råd til Livet skaber ro, giver overblik over økonomi og mere overskud. Medarbejdere fra Nykredit og lokale advokater stiller gratis op med deres ekspertise og erfaringer, og indtil videre har mere end voldsramte kvinder taget imod tilbuddet om Råd til Livet.

98 Primus motor Et nyt projekt, som skal styrke løsladte i overgangen fra fængsel til frihed. Mange løsladte oplever tiden før, under og efter løsladelse som kaotisk. Som frivillig mentor kan du vise vej i kaos. Du kan hjælpe med afklaring og tillidsfuld sparring omkring økonomi, sundhed og misbrug. Du kan støtte i jagten på job eller uddannelse, bolig og et socialt netværk.

99 Katalysator Katalysator er et rådgivnings- og netværkscenter, der drives af Islamisk-Kristent Studiecenter og har til formål at katalysere en ny udvikling for unge, der ønsker at forlade de kriminelle miljøer

100 Samarbejder I med frivillige? Kortlæg i grupper på 4, hvilke frivillig organisationer I samarbejder med og hvilke erfaringer I har med samarbejdet

101 Fremlæggelse af kortlægninger

102 Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?